Gelex

Klage over at psykiatrisk journal uden samtykke blev medbragt til en anden afdeling

GældendeVersion 2002-04-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10318@2002-04-20/da

Indhold
  1. Indledning

Patientklagenævnet fandt anledning til kritik af den administrerende overlæge på den psykiatrisk afdeling som ansvarlig for afdelingens praksis om, at hele journalen medbringes i forbindelse med tilsyn på andre afdelinger. Patientklagenævnet lagde vægt på, at den administrerende overlæge oplyste, at elever som led i deres uddannelse kunne ledsage patienter på tilsyn, og at de havde ansvaret for, at patientens journal blev bragt frem og tilbage. Nævnet lagde denne baggrund til grund, at den administrerende overlæge var ansvarlig for, at journalen blev videregivet til hudafdelingen.

Det var nævnets vurdering, at tilkendegivelser fra patienten var udtryk for, at man på afdelingen skulle iagtage stor fortrolighed med hensyn til de oplysninger, man dér havde registreret om hende. Nævnet lagde videre vægt på, at det ikke i journalen var noteret, at patienten havde givet samtykke til, at journalen kunne videregives til hudafdelingen.

Patientklagenævnet lagde endvidere vægt på, at journalen indeholdt andre fortrolige oplysninger end helbredsoplysninger, og at de var uden betydning for behandlingen på hudafdelingen.

Versioner

  1. 2002-04-20