Klage over videregivelse af speciallægeerklæring til patients arbejdsgiver uden skriftligt samtykke
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10326@2002-03-20/da
Indhold
Nævnet fandt grundlag for at kritisere speciallægens videregivelse af speciallægeerklæringen til patientens arbejdsgiver uden patientens skriftlige samtykke. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at speciallægen videregav oplysninger om patientens helbredsforhold til andet formål end behandling til en privat virksomhed. Nævnet oplyste herved, at det af §§ 26 og 27 i lov om patienters retsstilling fremgår, at patientens samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger til andre formål end behandling skal være skriftligt, medmindre sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor.
Speciallægen anførte i sin udtalelse til sagen, at patienten havde accepteret fremsendelsen af erklæringen til sin arbejdsgiver ved at møde op i hans konsultation til undersøgelse, vel vidende at der skulle udfærdiges en erklæring om hendes helbredstilstand til hendes arbejdsgiver. Nævnet oplyste i denne forbindelse oplyse, at bestemmelserne om skriftligt samtykke ikke kan anvendes således, at et samtykke kan anses for at være givet, hvis en borger ikke protesterer. Således kan et såkaldt stiltiende samtykke ikke lægges til grund.
Endelig fandt nævnet, at der ikke forelå andre gyldige grunde til at fravige skriftlighedskravet.
Vedrørende speciallægens fremsendelse af et brev til patientens arbejdsgiver med oplysninger om særlige foranstaltninger for gravide under flyrejser fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere videregivelsen af disse oplysninger. Nævnet lagde herved vægt på, at brevet ikke indeholdt oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold eller andre fortrolige oplysninger.