Klage over manglende røntgenundersøgelse i forbindelse med behandling af en kiropraktor
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10330@2002-04-20/da
Indhold
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere kiropraktorens behandling af patienten og lagde herved vægt på, at kiropraktoren undersøgte med fingrene (palpation), hvorledes led og muskulatur fungerede og reagerede på tryk i det område, hvor patienten angav, at smerterne sad. Endvidere foretog han en banketest med reflekshammeren på ryghvirvlerne i området samt en fjedringstest af leddene i den aktuelle del af rygsøjlen. Patienten blev derefter behandlet med massage af musklerne (myofascial trykpunktsteknik).
Nævnet oplyste, at den gældende praksis vedrørende røntgenundersøgelse af ryggen er, at en sådan først overvejes, hvis rygbesværet fortsætter ud over 4 uger. Kun i tilfælde, hvor der er mistanke om infektion, andre betændelsesagtige lidelser, knoglebrud eller ondartet sygdom, er der indikation for en røntgenundersøgelse tidligere i forløbet.
Det var nævnets vurdering, at der ikke ved undersøgelsen var fund, som indikerede, at der skulle foretages en røntgenundersøgelse. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om kiropraktoren havde foretaget en røntgenundersøgelse af ryggen, dels fordi der var gået 7 uger siden tilskadekomsten, og dels på grund af patientens alder og den dermed forbundne risiko for knogleskørhed.
Det var nævnets opfattelse, at kiropraktoren foretog en relevant undersøgelse af, hvorvidt smerterne stammede fra muskler, led eller knogler, og at han behandlede i overensstemmelse med sit fund. Det var videre nævnets vurdering, at behandlingen med massage af musklerne ikke indebar en risiko for at beskadige led eller knogler i området, heller ikke hos patienter, der lider af knogleskørhed (osteoporose).