Klage over manglende diagnostisering i forbindelse med fund af lungekræft
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10333@2002-04-20/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere anæstesisygeplejerskens behandling af patienten den 4. september 1998. Det var nævnets opfattelse, at staselangen kortvarigt var anlagt i forbindelse med anlæggelse af venflon, og at der ikke var tale om en langvarig tilstand med vedvarende kraftigt tryk, som kunne være årsag til trykbetinget nerveskade. Nævnet bemærkede, at der neurologisk ikke blev fundet tegn på nervebeskadigelse.
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægerne på lungemedicinsk afdeling for deres behandling af patienten i perioden fra juni 1999 til august 2000. Nævnet fandt, at der i forbindelse en kikkertundersøgelse af luftvejene ikke blev funder tilstoppelse eller svulst, men slimhinden viste på begge sider moderate tegn på betændelse. Der blev fundet bakterier i skyllevandet fra bronkierne, og da der havde været hoste og opspyt, blev der behandlet med penicillin. Der var ikke fundet celler, der gav mistanke om kræft. En røntgenundersøgelse viste uændret en plet på ½ x ½ cm opadtil i højre lunge. I august 1999 blev patienten informeret om, at der ikke var fundet tegn på ondartet sygdom eller på tuberkulose. Da der ikke længere var symptomer fra lungerne, blev der aftalt røntgenkontrol 3 måneder senere.
Nævnet fandt videre, at patienten blev informeret om, at man ikke ville få noget ud af at tage vævsprøver af lungen, da pletten ikke kunne ses på sidebilledet af brystkassen, men at knuden kunne fjernes, hvis hun var utryg. En fornyet CT-skanning den 12. april 2000 viste uændrede forhold, og hun blev informeret om, at pletten sandsynligvis var godartet og muligvis kunne skyldes en gammel tuberkulose, som havde indkapslet sig og ikke krævede behandling. Nævnet fandt endvidere, at en plet af den ringe størrelse og den beliggenhed i lungen, som tilfældigt var blevet påvist i forbindelse med røntgenoptagelse af lungerne, var vanskelig at diagnosticere. Nævnet fandt, at det var relevant, at lægerne observerede patienten ved gentagne røntgenundersøgelser, herunder CT-skanninger for at kontrollere, om pletten voksede.
Nævnet fandt det ikke kritisabelt, at lægerne ud fra de oplysninger der var til rådighed valgte at observere patienten, uanset at pletten viste sig at være udtryk for en langsomt voksende kræftform. Nævnet fandt videre, at det ikke var sædvane at foretage regelmæssig røntgenkontrol efter operation for lungekræft, hvor hele svulsten var fjernet, idet en sådan kontrol ikke har nogen betydning for det efterfølgende forløb.