Indberetning af ordination af korttidsvirkende morfika til kronisk smertepatient
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10338@2002-11-20/da
Indhold
Nævnet fandt grundlag for at kritisere lægens behandling af patienten i perioden fra den 18. oktober 1999 til den 8. juni 2000. Nævnet indskærpede desuden overfor lægen at udvise større omhu i sit fremtidige virke.
Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af medicinkortet, at lægen ordinerede 20 tabletter Ketogan den 6., 21. og 30. december 1999 samt den 4. januar 2000, 50 tabletter den 13. marts og 3. maj 2000 samt 100 tabletter den 6. april, 15. maj og 8. juni 2000. Lægen ordinerede endvidere 100 tabletter Anorfin den 6. december 1999, 4. og 27. januar samt 28. februar 2000.
Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af læges udtalelse, at der var aftalt en aftrapning med tablet Contalgin (smertestillende morfinpræparat med depoteffekt), men patienten blev, inden iværksættelse af behandlingen, indlagt den 27. juni 2000 på sygehuset grundet psykiske gener.
Nævnet fandt, at lægen den 4. januar 2000 burde have iværksat behandling med et langtidsvirkende smertestillende præparat, idet der indenfor den sidste måned var blevet ordineret 3 gange 20 tabletter, hvoraf den sidste gang var den 30. januar 1999, kun 5 dage før.
Nævnet lagde vægt på, at nævnet på samme møde havde fem sager til behandling med samme problematik, hvor der blev udtalt kritik af lægen.
Der blev afgivet dissens i sagen.