Klage over at hormonproducerende hypofysesvulst med synspåvirkning ikke blev kontrolleret tilstrækkeligt og ikke blev opereret på et tidligere tidspunkt
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10353@2002-06-20/da
Indhold
Nævnet fandt grundlag for at kritisere den behandlende overlæge på medicinsk afdeling, idet han på et langt tidligere tidspunkt burde have opdaget, at der ikke var tilstrækkelig effekt af den medicinske behandling og dermed have henvist til operation på neurokirurgisk afdeling.
Nævnet oplyste, at patienter med prolaktinudskillende hypofyseknuder (prolaktinom) primært behandles medicinsk med Dostinex eller Bromopar. Den medicinske behandling medfører i reglen, at knuden skrumper og en eventuelt påvirkning af synsfunktionen forsvinder eller aftager. Det er imidlertid velkendt, at der undertiden ikke er tilstrækkelig effekt af den medicinske behandling. Hvis synet påvirkes, er det yderst vigtigt at behandlingseffekten følges med hyppige kontroller af prolaktin indholdet i blodet, kontrol af synsfunktionen og kontrolscanninger af hypofysen. Et utilfredsstillende fald af prolaktin ved en kontrol indikerer, at der ikke er indtrådt reduktion af knudens størrelse. Såfremt der er manglende effekt af behandlingen med påvirkning af synet, er det nødvendigt at henvise til neurokirurgisk afdeling med henblik på operation.
Nævnet fandt, at den behandlende overlæge på medicinsk afdeling den 23. august 1999 burde havde vurderet tallet for prolaktin, da det forelå med henblik på en vurdering af den medicinske behandling. Endvidere burde han den 27. september 1999 have vurderet effekten af den supplerende behandling efter 2 - 4 uger, idet det var usikkert om tillæg af Dostinex havde effekt.
Nævnet fandt videre, at den behandlende overlæge på medicinsk afdeling den 17. november 1999 ikke foretog en tilstrækkelig vurdering af patientens tilstand, og det var kritisabelt, at han først planlagde den næste kontrol tre måneder senere, da han ikke havde viden om effekten af behandlingen. Nævnet fandt videre, at han den 29. februar 2000 heller ikke fortog en tilstrækkelig vurdering af hendes tilstand, på trods af at forløbet klart viste, at den medicinske behandling ikke havde den ønskede effekt.