Klage over, at der ikke kan tygges med proteserne, efter at de blev justeret
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10365@2002-08-20/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt grundlag for kritik af den kliniske tandtekniker i forbindelse med behandlingen af patienten. Nævnet fandt også grundlag for kritik af den kliniske tandtekniker i forbindelse med hendes journalføring af behandlingen.
Nævnet lagde vægt på, at underprotesens yderflader mod kinder, læber og tunge (sekundære støtteflader) var ?overudbygget? mod kinderne, således at protesen ikke lå i den neutrale zone mellem kinder og tunge. Nævnet lagde tillige vægt på, at sammenbiddet var mangelfuldt, som følge af at protesetænderne på både over - og underprotese var opstillet med forkert hældning, således at protesetænderne på overprotesen hældede ind mod tungen, og protesetænderne på underprotesen hældede ud mod kinden.
Med hensyn til den kliniske tandteknikers journalføring af behandlingen lagde nævnet vægt på, at den var mangelfuld. idet selve behandlingsforløbet var journalført i kode, der ikke var forklaret nærmere i journalen. Desuden var det ikke oplyst, hvorledes proteserne blev korrigeret ved kontrolbesøg efter indsættelsen.