Gelex

Klage over utilstrækkelig smertedækning ved udtrækning af tand

GældendeVersion 2002-03-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10370@2002-03-20/da

Indhold
  1. Indledning

Nævnet fandt, at tandlægen ikke havde overtrådt tandlægeloven ved sin behandling af patienten.

Nævnet lagde vægt på, at tanden blev trukket ud i lokalbedøvelse, og at det blev journalført, at bedøvelsen ikke virkede ?helt?, da der var betændelse omkring tanden.

Nævnet kunne oplyse, at der alt efter kariesangrebets omfang, som bivirkning kan opstå akut betændelse i tandens nerve, der efterfølgende kan brede sig til det omkringliggende tandkød og tandknogle. Resultatet heraf kan være kraftige tandsmerter, løsning af tanden og betændelse i det omkringliggende væv (tandkød og tandbærende knogle). Den enkelte situation afgør, om tanden skal trækkes ud eller forsøges rodbehandlet.

Det var nævnets vurdering, at det var relevant at trække tanden ud, da det blev konstateret, at der var smerter, at tanden var løs, og at der var betændelse i det omkringliggende væv.

Nævnet kunne endvidere oplyse, at det er almindelig kendt, at det kan være svært at bedøve en tand, der er om omgivet af betændelse. Ifølge journalen øgede tandlægen således også doseringen af lokalbedøvelsesmidlet, fra 1,8 ml til i alt 2,3 ml., men der blev ikke brugt lattergas, da klinikken ikke var udstyret med dette behandlingsmiddel.

Videre kunne nævnet oplyse, at der ikke er lovkrav om, at en tandklinik skal være udstyret med lattergas, og at flere kommuner ikke har anskaffet lattergas, men udelukkende klarer sig med lokalbedøvelse.

Versioner

  1. 2002-03-20