Indberetning af langvarig forsøg på intubation
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10386@2002-08-20/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt ikke anledning til at kritisere afdelingslægen for at have vurderet, at patienten skulle opereres i rygmarvsbedøvelse. Nævnet fandt imidlertid grundlag for at kritisere afdelingslægens behandling af patienten, fordi hun ikke på et tidligere tidspunkt tilkaldte assistance. Nævnet lagde herved vægt på, at det var afdelingslægen bekendt, at patienten havde været vanskelig at intubere under de tidligere operationer. Det var nævnets opfattelse, at afdelingslægen burde have tilkaldt den mere erfarne læge efter 3-4 intubationsforsøg eller efter højst 30 minutter. Patienten var under operationen vanskelig at ventilere og vanskelig at holde en tilstrækkelig iltmætning på, og det var nævnets opfattelse, at disse problemer skyldtes opkastning med overløb til lungerne, vanskeligheder med at holde luftvejene fri, men også de mange intubationsforsøg.