Gelex

Klage over manglende kikkertundersøgelse af knæ og ukorrekt diagnose

GældendeVersion 2002-09-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10405@2002-09-20/da

Indhold
  1. Indledning

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af reservelægens undersøgelse af patienten på skadestuen, men fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelægen havde foretaget en klinisk vurdering af både passive og aktive bevægeudslag i knæet. Det fremgik af journalen, at reservelæge fandt direkte ømhed på ydersiden af knæet og væskeansamling i knæleddet, men ingen ømhed over ledlinierne og ingen tegn på overrivning af korsbåndene i knæet. Røntgenundersøgelsen viste ikke tegn på brud, og reservelægen vurderede, at smerterne i knæet skyldtes slaget. Nævnet oplyste, at en objektiv undersøgelse af en knæskade normalt omfatter en vurdering af patientens aktive bevægeevne og passive bevægeudslag, og at det er typisk for overrivning af lårets strækkemuskel, at der er manglende eller besværet udstrækning af knæet.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af overlægens undersøgelse af patienten, idet han på grund af hævelse og misfarvning af knæet samt tendens til sårdannelse ordinerede en røntgenundersøgelse. Denne viste normale forhold, bortset fra tegn på forandringer efter borehullet gennem knæskallen samt en lille knoglenydannelse i toppen af knæskallen. Overlægen fandt derfor ikke indikation for yderligere kirurgisk behandling, men instruerede patienten i optræning af knæet, idet han tolkede generne som værende forårsaget af manglende styrke i knæets strækkemuskel. Nævnet oplyste, at det er normalt, at der som følge af en læsion kan udvikles en smertetilstand, som kan tilskrives arvævsdannelse og slidgigtlignende forandringer i knæet.

Versioner

  1. 2002-09-20