Klage over smerter i forbindelse med fysioterapeutisk behandling
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10406@2002-05-20/da
Indhold
Nævnet fandt, at fysioterapeuten havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med sine optegnelser af behandlingsforløbet, jf. lov om terapiassistenter. Efter en konkret vurdering fandt nævnet, at optegnelserne var mangelfulde, da der kun var et undersøgelsesnotat ved behandlingens begyndelse, men herefter ingen notater, der beskrev den aktuelle hændelse eller hvilke informationer, patienten havde modtaget i forbindelse med de opståede smerter under behandlingen.
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere fysioterapeuten for hans undersøgelse og behandling af patienten.
Nævnet fandt, at der forud for påbegyndelse af behandlingen blev foretaget en relevant undersøgelse. Nævnet fandt videre, at generne efter fem behandlinger var aftaget så meget, at patienten blev instrueret i selvafspænding for sæde- og rygmuskulaturen.
Nævnet fandt videre, at patienten i forbindelse med udspændingsøvelse med henblik på at smidiggøre bøjemusklerne til hofteleddet klagede over voldsomme smerter i højre fod, og at fysioterapeuten tilrådede hende at aflaste foden maksimalt. Nævnet oplyste, at den udspændingsøvelse, der blev valgt, var almindelig anerkendt. Nævnet fandt, at fysioterapeuten havde sikret sig, at patienten kunne indtage en neutral midterstilling. Det var nævnets opfattelse, at udgangsstillingen ikke umiddelbart indebar en risiko for overbelastning af højre ankelled. Nævnet fandt endvidere, at fysioterapeuten ikke havde grund til at tro, at øvelsen kunne have en smerteprovokerende effekt på ankelleddet, og at dette skete måtte betragtes som et hændeligt uheld. Nævnet bemærkede, at fysioterapeuten ikke gentog øvelsen, og da smerterne fortsatte rådede hende til at holde foden i ro.
Der blev afgivet dissens i sagen.