Gelex

Klage over hårdhændet fysioterapeutisk behandling

GældendeVersion 2002-05-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10408@2002-05-20/da

Indhold
  1. Indledning

Nævnet fandt, at fysioterapeuten i forbindelse med undersøgelse af kvindens venstresidige spidsfodsstilling undersøgte dette ved at bøje foden bagover (dorsalflektere), hvorved der hørtes et tydeligt smæld. Efterfølgende sås en let hævelse af venstre fodryg, som forsvandt i løbet af et par uger. Nævnet vurderede, at hævelsen af fodryggen kunne være en følge af behandlingen og muligvis have sammenhæng med det hørlige smæld, men nævnet fandt, at dette ikke var ensbetydende med at fysioterapeuten havde udvist manglende omhu, men måtte betragtes som et hændeligt uheld. Nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, om fysioterapeuten i et journalnotat havde beskrevet den udførte behandling og undersøgelse.

Nævnet oplyste, at en udspænding af stramme muskler er en væsentlig del af den fysioterapeutiske behandling af en person med tetraplegi. Det var nævnets opfattelse, at det ikke var muligt at fastslå en direkte sammenhæng mellem den fysioterapeutiske behandling og bruddet på kvindens venstre lårhalsben.

Nævnet fandt, at fysioterapeuten foretog afspændende bløddelsbehandling i stedet for udspænding, da han fandt spasticitet over hofterne, og at han behandlede spasmerne skånsomt og relevant henviste til egen læge, da over smerter i hofterne fortsatte.

Versioner

  1. 2002-05-20