Gelex

Klage over fødselsforløb, herunder at der ikke blev ordineret kejsersnit, og at mellemkødet ikke blev klippet

GældendeVersion 2002-05-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10419@2002-05-20/da

Indhold
  1. Indledning

Nævnet fandt, at jordemoderen havde handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af patienten på fødeafdelingen.

Det fremgik af journalen, at der efter fødslen var lidt rigelig blødning, hvorfor jordemoderen gav patienten et livmodersammentrækkende middel (Syntocinon). Det var nævnets opfattelse, at der havde været tale om et helt normalt fødselsforløb, hvorfor der ikke på noget tidspunkt var indikation for at foretage kejsersnit.

Det fremgik ikke af journalen, at patientens mellemkød bristede ved fødslen, hvorved ringmusklen i endetarmen blev revet over. Det fremgik heller ikke, at jordemoderen anlagde bedøvelse for at undersøge bristningen. Nævnet fandt, at jordemoderen burde have journalført, at patientens mellemkød bristede ved fødslen, samt at der blev anlagt bedøvelse.

Nævnet oplyste, at det er ikke rutine i at lægge klip i mellemkødet, med mindre der er mistanke om, at barnet er truet på grund af iltmangel. Nævnet kan desuden oplyse, at der er større risiko for at få revet ringmusklen over, såfremt der anlægges et klip i mellemkødet. Det er ikke muligt på forhånd at udpege, om den fødende kvinde vil briste under fødslen og i givet fald hvor meget. Nævnet fandt, at jordemoderen burde have journalført, at patientens mellemkød bristede ved fødslen, samt at der blev anlagt bedøvelse.

Nævnet oplyste endvidere, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt standard at anlægge lokalbedøvelse for at kunne vurdere bristningens omfang.

Det fremgik af udtalelser til sagen, at en jordemoderelev var til stede under fødslen. Nævnte oplyste i den forbindelse, at det er jordemoderen, der har ansvaret for behandlingen og ikke jordemodereleven.

Versioner

  1. 2002-05-20