Klage over tvangsmedicinering, tvangsernæring, tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10426@2002-04-20/da
Indhold
Nævnet fandt, at betingelserne for at tvangsmedicinere og tvangsernære patienten var opfyldt, idet hun var sindssyg, og idet det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, ligesom hun forudgående var blevet motiveret tilstrækkeligt for frivillig behandling.
Nævnet fandt endvidere, at betingelserne for tvangsfiksering, herunder med håndremme, og indgivelse af beroligende medicin var opfyldt. Nævnet lagde vægt på, at der var en nærliggende fare for, at patienten selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred, ligesom kravet om anvendelse af mindst indgribende foranstaltning var opfyldt. Dog fandt nævnet, at betingelserne for anlæggelse af håndremme en enkelt gang ikke var opfyldt, idet denne ikke var blevet tiltrådt af en overlæge. Nævnet oplyste, at det af psykiatrilovens § 15 stk. 2 fremgår, at beslutning om, at der foruden bælte skal anvendes hånd- og fodremme, skal træffes af overlægen.