Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10475@2002-12-27/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 22. august 2002.

Nævnet traf denne

Deres fratrædelsesgodtgørelse skal ikke fradrages i Deres efterløn, og De kan derfor overgå til efterløn pr. 1. januar 2001.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund

-at De i maj 2000, som 63-årig, ansøgte Domstolsstyrelsen om afsked fra Deres stilling ... med udgangen af december måned 2000, og at De den 8. juni 2000 aftalte med Deres arbejdsgiver at De skulle have udbetalt et beløb svarende til 6 måneders løn fra fratrædelsestidspunktet, samt

-at der ifølge § 10, stk. 3, 2. punktum, i aftale mellem Statsansattes Kartel og Finansministeriet af 21. september 1999 om senior- og fratrædelsesordninger kan gives fratrædelsesgodtgørelse når det vurderes at personaletilpasninger kan blive nødvendige for at rette op på en skæv aldersfordeling,

Ankenævnet har lagt vægt på Personalestyrelsens udtalelse om at der ikke med fratrædelsesgodtgørelsen er tale om løn eller indtægt der træder i stedet for løn. Der er ifølge Personalestyrelsen tale om en engangsydelse i form af en fratrædelsesgodtgørelse der har karakter af et alternativ til tillæggelse af forhøjet pensionsalder,

-at spørgsmålet om rådighedsløn ikke ville blive aktuelt i Deres situation da der ikke skulle foretages stillingsnedlæggelse, jf. § 32, stk. 1, i tjenestemandsloven. Efter § 32, stk. 1, bevarer

en tjenestemand sin hidtidige løn i 3 år hvis han afskediges fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører at stillingen nedlægges, samt

-at arbejdsgiverens opsigelsesvarsel for tjenestemænds vedkommende ifølge § 28 i tjenestemandsloven er 3 måneder, og at De sagde Deres stilling op med ca. 6 måneders varsel.

Fratrædelsesgodtgørelsen kan således ikke anses for løn eller rådighedsløn m.v., og godtgørelsen skal derfor ikke fradrages i Deres efterløn.

Det er nævnets opfattelse at den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse må anses for en kompensation for at De opsagde Deres stilling som 63-årig, på et tidspunkt hvor det ikke ville have været muligt at opsige Dem med en saglig begrundelse.

Der henvises til arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 g, stk. 1, og § 6, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 321 af 26. maj 1999 om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie med tilhørende vejledning.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 3. september 2001

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

... Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet + sagens akter

Domstolsstyrelsen

Personalestyrelsen, Finansministeriet.

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

" Deres arbejdsgiver, Domstolsstyrelsen, har ved brev af 8. juni 2000 imødekommet Deres ansøgning om afskedigelse på grund af alder fra Deres stilling som ...Her starter sagsfremstillingen. Domstolsstyrelsen har i brevet meddelt Dem, at De vil blive omfattet af den frivillige fratrædelsesordning, således at der i forbindelse med Deres fratrædelse udbetales et fratrædelsesbeløb på 111.761,52 kr.

Finansstyrelsen har ved brev af 15. november 2000 oplyst Dem om, at De er berettiget til en tjenestemandspension, der årligt inklusiv tillæg udgør 79.169,52 kr. indtil udgangen af den måned, hvori De fylder 67 år.

De har ved ansøgning af 23. november 2000 søgt om at gå på efterløn efter 200-timers-ordningen fra den 1. januar 2001. De har på ansøgningsblanketten oplyst, at De ved overgangen til efterløn får eller forventer at få løbende udbetaling af pension, som er led i et tidligere ansættelsesforhold. På blanketten har De også svaret "ja" til, at De får en fratrædelsesgodtgørelse fra Deres arbejdsgiver, og De har understreget ordet "fratrædelsesgodtgørelse".

På blanket AR 254 Oversigt over pensionsordninger mv. af 23. november 2000 har De oplyst, at De har en statstjenestemandspension.

På blanket AR 259 af 12. december 2000 har De oplyst, at De fra den 1. januar 2001 får en tjenestemandspension fra Finansstyrelsen, at pensionen årligt udgør 79.169,50 kr. og at pensionen pr. måned udgør 6.597,46 kr.

Den månedlige udbetaling er også dokumenteret på udbetalingsspecifikation for januar 2001 fra Finansstyrelsen.

Ved bevillingsbrev af 25. januar 2001 har a-kassen meddelt Dem, at De har ret til efterløn, men at De på grund af fratrædelsesgodtgørelsen, der svarer til 6 måneders løn, først kan få efterløn, når denne periode er gået. A-kassen har beregnet Deres efterlønssats efter fradrag for pension til 1.955 kr. pr. uge (brutto).

Ligeledes den 25. januar 2001 har a-kassen truffet afgørelse om, at Deres fratrædelsesgodtgørelse medfører fradrag i efterlønnen, at godtgørelsen svarer til 6 måneders løn, og at De derfor tidligst kan få udbetalt efterløn fra den 1. juli 2001. A-kassen har begrundet sin afgørelse med, at De har opsagt Deres arbejde med et kortere varsel end de 3 år, hvor De ville have haft ret til rådighedsløn efter tjenestemandslovens regler.

De har ved brev af 15. februar 2001 klaget over a-kassens afgørelse. De har i klagen anført, at Deres fratrædelsesgodtgørelse kom fra en frivillig fratrædelsesordning, som man selv kan søge i forbindelse med opsigelse af sin stilling, og at De ikke er blevet fyret fra Deres stilling i ..., men at De selv ønskede at fratræde og overgå til efterløn.

De har videre anført, at Deres stilling ikke ville være blevet nedlagt, såfremt De ikke selv sagde op, og Deres fratrædelsesgodtgørelse træder derfor ikke i stedet for løn i den pågældende periode.

Endelig har De anført, at De er bekendt med, at andre af Deres tidligere kollegaer har benyttet sig af den samme ordning, uden at dette har haft betydning for efterlønnen.

A-kassen har den 26. marts 2001 fastholdt sin afgørelse og sendt sagen til direktoratet.

De har ved telefonisk henvendelse til direktoratet den 9. april 2001 oplyst, at De er forundret over a-kassens strenge holding til Deres fratrædelsesgodtgørelse, at De fratrådte Deres stilling frivilligt, da De var sikker på, at De havde ret til efterløn, og at De blev opfordret til at søge denne fratrædelsesgodtgørelse. Derfor vil De egentlig ikke kalde det en fratrædelsesgodtgørelse.".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 3. september 2001 denne afgørelse:

"De kan tidligst overgå til efterløn den 1. juli 2001.

De har søgt om at gå på efterløn efter reglerne i den gamle efterlønsordning. Reglerne om overgang til efterløn på den gamle efterlønsordning er fastsat i dagældende bekendtgørelse nr. 564 af 22. juni 2000 om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie.

Ifølge bekendtgørelsens § 6 kan et medlem, der uden arbejde har indtægter i form af løn, rådighedsløn mv. eller har indtægter, der træder i stedet herfor, ikke gå på efterløn i den periode, som indtægterne dækker.

Når en tjenestemand vælger at fratræde ved selv at sige sin stilling op med f.eks. 6 måneders varsel i forbindelse med en aftale om fratrædelsesgodtgørelse fra arbejdsgiverens side på f.eks. 6 måneders løn, og tjenestemanden dermed fraskriver sig retten til rådighedsløn, træder fratrædelsesgodtgørelsen i stedet for rådighedsløn.

Det medfører, at tjenestemanden ikke kan overgå til efterløn i den periode, hvor fratrædelsesgodtgørelsen træder i stedet for rådighedslønnen, regnet fra fratrædelsestidspunktet.

De kan tidligst overgå til efterløn med virkning fra den 1. juli 2001. Grunden hertil er, at De selv har sagt Deres stilling op med omkring 6 måneders varsel. Dette varsel er kortere end den periode på 3 år, hvor Deres arbejdsgiver ville have haft pligt til at betale rådighedsløn efter tjenestemandsloven regler, hvis Deres stilling blev nedlagt.

De kan således tidligst overgå til efterløn efter udløbet af den periode (6 måneder), som den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse lønmæssigt dækker, hvilket er den 1. juli 2001."

3. Klagen til ankenævnet

De har den 11. september 2001 anført:

"Afgørelsen virker helt urimelig på mig. Jeg har været medlem af og betalt til A-kassen i ca. 11 år, og er derfor uforstående overfor et fratræk i efterlønnen på grund af et tilbud fra Domstolsstyrelsen om en fratrædelsesgodtgørelse, som jeg helt klart opfattede som et favorabelt tilbud, hvis jeg på daværende tidspunkt ønskede at gå på efterløn.

1. Jeg mener stadig ikke, at jeg er blevet afskediget med aftrædelsesgodtgørelse som lønkompensation.

2. Jeg søgte selv min afsked på grund af, at det på det tidspunkt var muligt, at gå på efterløn med tilbud om en aftrædelsesgodtgørelse.

3. Jeg var formentlig ikke gået på efterløn på daværende tidspunkt, hvis jeg havde vidst, at aftrædelsesgodtgørelsen blev betragtet som en lønkompensation.

4. Jeg forbeholder mig ret til, at fremkomme med eventuelle yderligere bemærkninger og bilag til sagen inden 4 uger fra den 3/9-2001."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet bemærkede ved oversendelsen den 8. oktober 2001:

"Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet har den 27. september 2001 modtaget kopi af brev af 21. september 2001 fra Domstolsstyrelsen til medlemmet.

Det er oplyst i brevet, at aftalen mellem medlemmet og Domstolsstyrelsen om frivillig fratræden har hjemmel i Finansministeriets cirkulære af 21. september 1999 om senior- og fratrædelsesordninger, og at udbetalingen af fratrædelsesbeløbet forudsætter, at den pågældende selv siger op på grund af alder, og at dette sker med sædvanligt varsel. Cirkulæret er vedlagt brevet.

Af cirkulærets pkt. 6. 1, der angår frivillige fratrædelsesordninger, fremgår, at aftalen kun kan anvendes under de forudsætninger, som er anført i § 10, stk. 3.

I cirkulærets bilag 1 er "Aftale om senior- og fratrædelsesordninger" optrykt. Aftalens § 10, stk. 3, angår anvendelsen af frivillige fratrædelsesordninger i tilfælde, hvor personalereduktioner forudses at blive nødvendige. Direktoratet har vedlagt cirkulærets bilag 1, da dette ikke var vedlagt cirkulæret.

Direktoratet finder således, at medlemmet har været ansat som tjenestemand med ret til rådighedsløn i op til 3 år i tilfælde af afskedigelse på grund af personaletilpasninger el. lign., at medlemmet er en del af en fratrædelsesordning, som Domstolsstyrelsen tilbyder visse ansatte, som frivilligt siger deres stilling op i forbindelse med personaleindskrænkninger, at Domstolsstyrelsen ville have været forpligtet til at udbetale op til 3 års rådighedsløn til medlemmet, hvis han var blevet afskediget, og at medlemmet ved sin frivillige fratrædelsesaftale har fraskrevet sig retten til 3 års rådighedsløn.

Direktoratet finder herefter, at den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse må anses for at træde i stedet for løn i den periode, som fratrædelsesgodtgørelsen dækker.

På denne baggrund fastholder direktoratet sin afgørelse af 3. september 2001."

5. Nyt efter klagen

Domstolsstyrelsen har den 25. oktober 2001 anført:

"Domstolsstyrelsen har fra ... modtaget kopi af Arbejdsdirektoratets brev af 8. oktober 2001 til Arbejdsmarkedets Ankenævn vedrørende klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 3. september 2001.

Arbejdsdirektoratets brev giver Domstolsstyrelsen anledning til følgende bemærkninger:

... indgav i maj 2000 ansøgning til Domstolsstyrelsen om afsked med udgangen af december 2000 fra sin stilling som tjenestemandsansat overvagtmester ved domstolene. Som led i en fratræ-delsesordning ved domstolene blev der indgået aftale om, at pågældende skulle have udbetalt et beløb svarende til 6 måneders løn. Aftalen har hjemmel i Finansministeriets cirkulære og aftale af 21. september 1999 om senior- og fratrædelsesordninger og er nærmere beskrevet Domstols-styrelsens cirkulæreskrivelse af 6. april 2000, der begge vedlægges.

Ved afgørelse af 3. september 2001 meddelte Arbejdsdirektoratet ..., at han tidligst kunne overgå til efterløn den 1. juli 2001. Som begrundelse anførte Arbejdsdirektoratet, at pågældende havde sagt sin stilling op med et kortere varsel end den periode på 3 år, hvor pågældendes arbejdsgiver ville have haft pligt til at betale rådighedsløn efter tjenestemandslovens regler, hvis stillingen var blevet nedlagt. Direktoratet anførte videre, at ... tidligst kunne overgå til efterløn efter udløbet af den periode (6 måneder), som den udbetalte godtgørelse lønmæssigt skulle dække.

Efter modtagelsen af Arbejdsdirektoratets afgørelse rettede ... henvendelse til Domstolsstyrelsen, der som ansættelsesmyndighed har indgået aftalen om frivillig fratræden.

Ved brev af 21. september 2001 med bilag til ..., der vedlægges i kopi, tilkendegav Domstols-styrelsen, at det udbetalte fratrædelsesbeløb forudsatte, at pågældende selv sagde op med sædvanlig varsel, og således ikke trådte i stedet for udbetaling af løn for en given periode.

Domstolsstyrelsen bemærkede endvidere, at ret til rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32 kun indtræffer i det særlige afgrænsede tilfælde, hvor pågældende afskediges, fordi ændringer i forvalt-ningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges. Samtidig bekræftede Domstolsstyrelsen, at ... kunne være fortsat i sin stilling, hvis han ikke selv havde ønsket at gå af på grund af alder, hvorfor den aktuelle sag intet har at gøre med den situation, der efter tjeneste-mandslovens § 32 kan udløse ret til rådighedsløn.

Det fremgår af Arbejdsdirektoratets brev af 8. oktober 2001, at direktoratet ikke har fundet anledning til at ændre afgørelsen af 3. september 2001 vedrørende udbetalingstidspunktet for efterløn. Arbejdsdirektoratet har som begrundelse bl.a. anført:

i at frivillige fratrædelsesordninger ifølge § 10, stk. 3, i aftale om senior-og fratrædelsesordninger af 21. september 1999 anvendes i tilfælde, hvor personalereduktioner forudses at blive nødvendige,

i at ... er en del af en fratrædelsesordning, som Domstolsstyrelsen tilbyder visse ansatte, som fri-villigt siger deres stilling op i forbindelse med personaleindskrænkninger, og

i at ... ved sin fratræden i forbindelse med en frivillig fratrædelsesordning har fraskrevet sig retten til 3 års rådighedsløn.

Domstolsstyrelsen kan i den anledning for det første henvise til de bemærkninger, der er anført i styrelsens brev af 21. september 2001 til ....

Domstolsstyrelsen skal derudover anføre følgende:

Det fremgår af aftale om senior- og fratrædelsesordninger af 21. september 1999 § 10, stk. 3, om frivillig fratræden, at:

"Kapitel 3 kan anvendes i de situationer, hvor styrelsen vurderer, at personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige, og hvor det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at fremme frivillig fratræden. Hvis ledelsen vurderer, at det kan forudses, at personaletilpasninger kan blive nødvendige for at rette op på en skæv aldersfordeling, vil der i særlige tilfælde kunne indgås en aftale om frivillig fratræden.

I den anledning skal Domstolsstyrelsen oplyse, at ordningen om frivillig fratræden for kontor-funktionærer ved domstolene i de senere år ikke har været anvendt på grund af personale-indskrænkninger.

Ordningen har derimod været anvendt med det formål at rette op på den skæve aldersfordeling, der er ved domstolene - særligt på kontorfunktionærområdet, hvor der er en høj gennemsnitsalder og et stort antal ansatte, der om nogle år nærmer sig pensionsalderen.

Domstolsstyrelsen skal således på ny understrege, at ...s fratræden ikke skete som led i en perso-nalereduktion, og at pågældende således ikke ville have været berettiget til rådighedsløn."

Direktoratet har den 6. marts 2002 efter høring bemærket følgende:

"Direktoratet har følgende bemærkninger til brevet:

Indledningvist bemærkes, at direktoratet har noteret sig, at medlemmets fratræden ikke skete som led i en personalereduktion men derimod på grund af et ønske om at rette op på en skæv alders-fordeling ved domstolene, særligt blandt kontorfunktionærer.

Herudover bemærkes, at direktoratet på baggrund af brevet har kontaktet Personalestyrelsen, som har oplyst, at en tjenestemand kun kan afskediges uansøgt i følgende situationer:

Stillingsnedlæggelse Alder (70 år) Sygdom Uegnethed/samarbejdsvanskeligheder Tjenesteforseelser.

Et ønske om at rette op på en skæv aldersfordeling er således ikke en saglig grund til at afskedige medarbejdere.

Det er således direktoratets opfattelse, at Domstolsstyrelsen kun kan gennemføre sit ønske om at rette op på en skæv aldersfordeling ved frivillig fratræden. Ved at indgå den frivillige fratrædelses-ordning fraskrev medlemmet sig således retten til 3 års rådighedsløn, jf. tjenestemandslovens § 32.

Det er videre direktoratets opfattelse, at fratrædelsesaftalen er omfattet af Finansministeriets cir-kulære om fratrædelsesordninger i staten og folkekirken m.v., og at dette cirkulære netop anvendes, hvor den lokale ledelse finder det hensigtsmæssigt at øge den naturlige afgang.

Direktoratet henviser i øvrigt til, at det af cirkulæret fremgår, at fratrædelsesbeløbet kan have indflydelse på, fra hvilket tidspunkt et medlem kan overgå til efterløn.

Endelig er det direktoratets opfattelse, at medlemmer, der på denne baggrund indgår en frivillig fratrædelsesaftale, ikke skal stilles bedre, end medlemmer, der på grund af personalereduktioner indgår frivillige fratrædelsesordninger. For så vidt angår sidstnævnte personer, har ankenævnet langvarig praksis for, at den 3-årige periode med rådighedsløn finder anvendelse.

Således må medlemmets fratrædelsesgodtgørelse anses for at træde i stedet for 3 års rådighedsløn, og medlemmet kan derfor tidligst overgå til efterløn ved udløbet af den periode, som fratrædelses-godtgørelsen dækker.

Med disse bemærkninger fastholder direktoratet sin afgørelse af 3. september 2001.

Domstolsstyrelsen har den 19. juni 2002 fremsendt Personalestyrelsens brev af 17. juni 2002 og bemærket følgende:

"Ved brev af 13. marts 2002 anmodede Arbejdsmarkedets Ankernævn Domstolsstyrelsen om eventuelle kommentarer til Arbejdsdirektoratets brev af 6. marts 2002 i ovennævnte sag.

Ved brev af 20. marts 2002 orienterede Domstolsstyrelsen Arbejdsmarkedets Ankenævn om, at styrelsen havde forelagt sagen for Personalestyrelsen, idet sagen efter Domstolsstyrelsens opfattelse har principiel karakter.

Ved brev af 17. juni 2002 - der vedlægges i kopi - har Personalestyrelsen sendt styrelsens bemærk-ninger til Domstolsstyrelsen. Det fremgår bl.a. heraf, at Personalestyrelsen ikke betragter fratrædel-sesbeløb som løn eller som en indtægt, der træder i stedet for løn. Personalestyrelsen konkluderer endvidere, at det efter styrelsens opfattelse ikke kan lægges til grund, at en tjenestemand, der indgår aftale om frivillig fratræden, i stedet kunne have oppebåret rådighedsløn. Der henvises i øvrigt til Personalestyrelsens brev.

Domstolsstyrelsen kan henholde sig til det af Personalestyrelsen anførte samt til Domstolsstyrelsens brev til Arbejdsmarkedets Ankenævn af 25. oktober 2001."

I Personalestyrelsens brev af 17. juni 2002 står følgende:

"Domstolsstyrelsen har i brev af 20. marts 2002 - j.nr..... bedt om Personalestyrelsens eventuelle bemærkninger til en sag om frivillig fratræden for pensioneret overvagtmester .... Sagen er indbragt for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Det fremgår af sagen, at overvagtmester ... i maj 2000 sagde sin stilling op med udgangen af decem-ber 2000, og at han som led i en fratrædelsesordning fik udbetalt et fratrædelsesbeløb svarende til 6 måneders løn.

Det fremgår endvidere af sagen, at Arbejdsdirektoratet ikke har fundet anledning til at omgøre A-kassens afgørelse, hvorefter ... tidligst kunne overgå til efterløn den 1. juli 2001.

Som begrundelse anfører direktoratet i sit brev af 3. september 2001, at ifølge § 6 i bekendtgørelse nr. 564 af 22. juni 2000 kan et medlem, der uden arbejde har indtægter i form af løn, rådighedsløn mv. eller indtægter, der træder i stedet herfor, ikke kan gå på efterløn i den periode, som indtægterne dækker, og at fratrædelsesgodtgørelsen må anses for at træde i stedet for rådighedsløn, når en tjenestemand opsiger sin stilling med et varsel, der er kortere end rådighedslønsperioden på 3 år, og dermed fraskriver sig retten til rådighedsløn.

Direktoratet har i brev af 6. marts 2002 til Arbejdsmarkedets Ankenævn tilføjet, at denne opfattelse er i overensstemmelse med langvarig praksis for så vidt angår tjenestemænd, der fratræder i situationer, hvor der skal ske personalereduktioner, og at tjenestemænd, der indgår aftale om frivillig fratræden ud fra ansættelsesmyndighedens ønske om at rette op på en skæv alderssammen-sætning, ikke bør være bedre stillet.

Personalestyrelsen skal i den anledning bemærke følgende:

Aftale af 21. september 1999 om senior- og fratrædelsesordninger gælder for tjenestemænd, der er fyldt 60 år, men ikke 67/65 år, og som selv søger fratræden på grund af alder.

Aftalen kan anvendes dels i situationer, hvor styrelsen vurderer, at personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige, og hvor det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at fremme den frivillige fratræden, dels i situationer, hvor styrelsen vurderer, at personaletilpasninger kan blive nødvendige for at rette op på en skæv aldersfordeling, if. aftalens § 10, stk. 3.

Efter aftalen kan der i sådanne tilfælde ydes tjenestemanden en årlig ydelse som supplement til pensionen samt ekstraordinær pensionsalderopskrivning og/eller et fratrædelsesbeløb på op til 6 måneders løn, jf. §§ 11 og 12.

Der er således tale om, at der med aftalen er givet hjemmel til at yde forskellige økonomiske incitamenter for at fremme den frivillige fratræden, herunder en engangsydelse i form af et fratrædelsesbeløb, der har karakter af et alternativ til tillæggelse af forhøjet pensionsalder, jf. § 12, stk. 1.

Personalestyrelsen betragter ikke fratrædelsesbeløb som løn eller som en indtægt, der træder i stedet for løn.

Når fratrædelsesbeløbet i aftalen er fastsat som et beløb svarende til et vist antal måneders løn, skyldes det alene, at månedslønnen er en praktisk fælles målestok for beregning af fratrædelses-beløbet, som samtidig skaber sammenhæng mellem beløbets størrelse og det hidtidige lønniveau.

At der ikke er tale om løn eller en indtægt, der træder i stedet for løn, fremgår tillige af aftalens § 13, stk. 3, hvorefter fratrædelsesbeløbet beregnes på samme måde som løn under sygdom, men ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag, ligesom der ikke betales feriepenge eller særlig feriegodtgørelse af fratrædelsesbeløbet.

Ifølge vejledningen til den af Arbejdsdirektoratet citerede bestemmelse er det afgørende for, om et udbetalt beløb skal udskyde overgangen til efterløn, om arbejdsgivers opsigelsesvarsel er overholdt.

For tjenestemænds vedkommende er arbejdsgivers opsigelsesvarsel 3 måneder, jf. tjenestemands-lovens § 28.

De særlige regler om rådighedsløn fremgår af lovens § 32, hvorefter en tjenestemand, der afskedi-ges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlæg-ges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år.

I situationer, hvor etableringen af frivillige fratrædelsesordninger ikke er begrundet i personalened-skæringer, men alene i ønsket om at rette op på en skæv aldersfordeling, vil spørgsmålet om rådighedsløn således ikke blive aktuelt, fordi der ikke gennemføres de i tjenestemandslovens § 32 forudsatte stillingsnedlæggelser.

Selv om der foreligger en situation, hvor der skal ske personalereduktioner og dermed stillingsned-læggelser, er det imidlertid heller ikke givet, at alternativet til en frivillig fratræden for den enkelte medarbejder vil være afsked med ret til rådighedsløn, fordi ansættelsesmyndigheden kan vælge i stedet at afskedige en anden medarbejder, eller den pågældende kan få tilbudt en anden passende stilling.

Det bemærkes i øvrigt, at en tjenestemand, der har forventning om at blive afskediget med ret til rådighedsløn, fordi den pågældendes stilling nedlægges, næppe vil vælge at indgå aftale om frivillig fratræden og dermed fraskrive sig retten til fuld sædvanlig løn i 3 år.

Efter Personalestyrelsens opfattelse kan det derfor ikke lægges til grund, at en tjenestemand, der indgår aftale om frivillig fratræden, i stedet kunne have oppebåret rådighedsløn.

Personalestyrelsen skal anmode om at måtte blive orienteret om ankenævnets afgørelse.

Den sene besvarelse beklages."

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbek. nr. 712 af 19. juli 2000

§ 75 g. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsdirektoratet, der har forhandlet med Landsarbejdsrådet, regler om, hvilken betydning arbejde og indtægt i efterløns-perioden skal have for størrelsen af efterlønnen.

...

Bekendtgørelse om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999) Arbejdsdir. bek. nr. 308 af 19. maj 1999

§ 22. Hvis et medlem får udbetalt løn, rådighedsløn m.v. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller medlemmet får ydelser, der træder i stedet, medfører udbetalingen fradrag i efterlønnen.

Stk. 2. Fradraget sker ved, at indtægten omregnes til timer ved brug af omregningssatsen, og fradraget sker for den periode, som indtægten dækker.

...

Bekendtgørelse nr. 321 af 26. maj 1999 om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie

§ 6 .

"Et medlem, der uden at arbejde har indtægter i form af løn, rådighedsløn mv., kan ikke gå på efterløn i den periode, som indtægterne dækker. Stk. 2. Indtægter, der træder i stedet for de indtægter, der er nævnt i stk. 1, udskyder også overgan-gen til efterløn. Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder både engangsbeløb og løbende indtægter. Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan et medlem, der vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen, gå på efterløn."

Til § 6

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen på dagpengeområdet, hvor udbetalingen dog medfører fradrag i dagpengene.

Det afgørende for, om et udbetalt beløb skal udskyde overgangen til efterløn, er, om beløbet kan anses for at træde i stedet for løn m.v. i en periode. Det er ikke beløbets benævnelse eller udbeta-lingsform, som afgør, om overgangen til efterløn skal udskydes. Det har normalt heller ikke betydning, hvordan indtægten beskattes.

Løn, rådighedsløn m.v.

Reglen gælder bl.a. udbetaling af løn i en periode, hvor medlemmet er fritstillet. Dette kan f.eks. være tilfældet i en opsigelsesperiode. Reglen gælder også ved udbetaling af rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32 eller udbetalinger efter sømandslovens § 18 m.v.

Et medlem kan ikke overgå til efterløn i den periode, som udbetalingen skal dække. Dette gælder både løbende udbetalinger og udbetaling af engangsbeløb.

Udbetales f.eks. 3 års rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32, kan medlemmet ikke overgå til efterløn i de 3 år, udbetalingen dækker.

Et medlem, der får erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller en fratrædelsesgodtgørelse, kan som udgangspunkt ikke overgå til efterløn i den periode, som udbetalingen dækker.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Hvis en arbejdsgiver ikke har overholdt sit opsigelsesvarsel, og arbejdsgiveren ved en fagretlig sag pålægges at betale den ansatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller indgår et forlig herom, udskyder erstatningen overgangen til efterløn i den periode, som erstatningen dækker.

Fratrædelsesgodtgørelse

Princippet om udskudt overgang gælder også ved udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse.

Det afgørende for, om et udbetalt beløb skal udskyde overgangen, er, om arbejdsgiverens opsigel-sesvarsel er overholdt. Udbetalingen udskyder ikke overgangen til efterløn, hvis opsigelsesvarslet er overholdt, da udbetaling herudover ikke kan anses for at træde i stedet for løn. Er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke overholdt, udskyder udbetalingen overgangen til efterløn i den del af opsigel-sesperioden, som udbetalingen dækker.

Reglen gælder både, når en virksomhed indgår fratrædelsesordninger for et større antal medarbej-dere, og når enkeltpersoner indgår sådanne aftaler med deres arbejdsgiver. Bestemmelsen omfatter således både kollektive og individuelle aftaler.

En udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse i tilfælde, hvor medarbejderen som led i en fratrædel-sesordning selv siger op, er også omfattet af reglen. Også i disse tilfælde er arbejdsgivers overhol-delse af opsigelsesvarsel afgørende for, om godtgørelsen udskyder overgangen til efterløn.

Lønmodtagernes Garantifond

Et medlem kan ikke overgå til efterløn i en periode, der dækkes af ydelser fra Lønmodtagernes Garantifond.

Konsekvenser for retten til at overgå til efterløn

Som udgangspunkt kan et medlem ikke overgå til efterløn før udløbet af det opsigelsesvarsel, der ville have været fra arbejdsgiverens side, hvis medlemmet var blevet afskediget på almindelig vis. Dette gælder også, selv om indtægten svarer til løn for arbejde på nedsat tid.

Hvis indtægten kun svarer til løn i en kortere periode end opsigelsesvarslet, kan medlemmet i dette kortere tidsrum ikke overgå til efterløn.

Beløb, der udbetales ud over det, der svarer til løn i arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, har ingen betydning for retten til at overgå til efterløn.

Eksempler

1) Et medlem får udbetalt 150.000 kr. til fuld og endelig afgørelse ved sin fratræden. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 6 måneder. Medlemmets løn har været 20.000 kr. om måneden. Medlemmets opsigelsesvarsel er 1 måned. Medlemmet siger selv op den 31. oktober og fratræder ved udløbet af sit eget opsigelsesvarsel den 30. november.

Da arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke er overholdt, kan medlemmet ikke overgå til efterløn i den del af opsigelsesperioden, som udbetalingen dækker. Da udbetalingen dækker mere end 5 måneders løn, kan medlemmet først overgå til efterløn den 1. maj. På dette tidspunkt ville arbejdsgivers opsigelsesvarsel være udløbet, hvis det var arbejdsgiver, der havde afskediget medlemmet. Resten af beløbet, som udgør 50.000 kr. (150.000 kr. fratrukket 5 x almindelig månedsløn), har ingen betydning for medlemmets overgang til efterløn.

2) Et medlem afskediges med normalt varsel. Medlemmet får løn i hele opsigelsesperioden, og får også en fratrædelsesgodtgørelse.

Fratrædelsesgodtgørelsen har ingen betydning for overgangen til efterløn.

Medlemmet vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen

Hvis et medlem vælger at arbejde mod fradrag i efterlønnen, kan medlemmet overgå til efterløn, selv om medlemmet får løn, rådighedsløn, fratrædelsesgodtgørelse eller lignende. Det bemærkes, at medlemmet ikke senere har mulighed for at vælge at arbejde efter 200-timers-reglen. Overgangen til efterløn indebærer i øvrigt, at der sker forbrug af trin 1-perioden, selv om medlemmet ikke får udbetalt efterløn. Fradrag i efterlønnen sker efter de regler, der er fastsat i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Versioner

1. 2002-12-27