Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10497@2003-01-02/da

Indhold

1. Indledning

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. marts 2002 behandlet Deres klage på vegne af xxx over Arbejdstilsynets påbud om, at det udendørs arbejde med sortering og stabling af tømmer/brædder skal foregå i forsvarligt arbejdsrum.

Nævnet traf følgende

Arbejdsmiljøklagenævnet er enige med Arbejdstilsynet i, at arbejdet i forbindelse med sortering og stabling af tømmer/brædder ikke er arbejde, der efter sin art er udendørs.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder imidlertid, at det som følge af de konkrete forhold på xxx er åbenbart urimeligt at påbyde, at arbejdet med sortering og stabling af tømmer/brædder skal foregå i forsvarligt arbejdsrum.

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at xxx er et mindre savværk med en lille produktion og omsætning, ligesom der var ganske få ansatte beskæftiget med udendørs arbejdsopgaver på tidspunktet for Arbejdstilsynets afgivelse af påbud af 9. maj 2001 om etablering af forsvarligt arbejdsrum. Klagenævnet har endvidere lagt vægt på, at et forsvarlig arbejdsrum - det vil sige bygning - vil skulle have en ikke ubetydelig størrelse, og at omkostningerne hertil ville være urimeligt store sammenholdt med virksomhedens forhold på tidspunktet for afgivelsen af påbuddet.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i arbejdsmiljøloven § 42 samt bekendtgørelse nr. 96 af 13 februar 2001 om faste arbejdssteders indretning § 9, stk. 1.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver således Arbejdstilsynets afgørelse af 9. maj 2001.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

- Arbejdstilsynet

- Xxx

- De ansatte på Xxx

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde:

"Arbejdstilsynet besøgte xxx den 4. april 2001 samt igen den 10. april 2001 for at indhente supplerende oplysninger i sagen.

Bag virksomhedens spærfabrik var der etableret en udendørs arbejdsplads - en tømmerafdeling til sortering af tømmer/brædder. Arbejdspladsen bestod dels af et sted, hvor tømmer blev stablet efter kundeordrer, dels et sted hvor brædder blev finsorteret og stablet på vogne.

Det blev oplyst, at der arbejdes på den udendørs arbejdsplads året rundt, uanset vejret. Arbejdet udføres af 4 ansatte.

To ansatte udfører dels opgaver, hvor de sorterer og stabler tømmer efter kundeordrer, dels opgaver, hvor de transporterer tømmer væk fra den udendørs arbejdsplads. Tidsforbrug med sortering og stabling af tømmer er for hver af de ansatte samlet ca. 3-4 timer om dagen.

En ansat arbejder hele arbejdsdagen med finsortering af brædder.

En ansat udfører dels opgaver, hvor han hjælper de øvrige 3 ansatte med at sortere og stable tømmer/brædder, dels kører han med truck og transporterer tømmer væk. Tidsforbrug med sortering og stabling af tømmer er samlet ca. 3-4 timer om dagen.

De ansatte får arbejdstøj udleveret fra virksomheden. Det blev oplyst, at de ansatte om vinteren er iført termotøj og sikkerhedssko og om sommeren er iført almindeligt arbejdstøj.

I tilfælde af regnvejr eller lignende får de ansatte regntøj og gummistøvler stillet til rådighed. Desuden får de arbejdshandsker stillet til rådighed.

Arbejdstilsynet observerede hvorledes arbejdsgangen var:

Arbejdet udføres udendørs og der er ingen form for beskyttelse mod vejrliget på arbejdspladsen.

Der kommer tømmer/brædder ud fra spærfabrikken efter maskinel bearbejdning. Tømmer/brædder bliver bearbejdet i mange forskellige dimensioner. De kommer ud af 2 afkastningshuller, et foroven og et forneden, som står i forbindelse med 2 udendørs transportbånd. Tømmer/brædder bliver sorteret maskinelt på de 2 transportbånd, som er placeret ovenover hinanden.

Det nederste transportbånd er ca. 12 meter lang og herfra bliver tømmer kørt ned på en transportkæde, der står placeret ved siden af båndet. Her stables tømmer efter kundeorder. Denne arbejdsopgave udføres af 2 ansatte. De 2 ansatte hjælper hinanden med at bære tømmer på plads.

Efter stabling af tømmer på en vogn bliver denne transporteret væk med en traktor. Andet tømmer transporteres væk med truck.

Arbejdet er fordelt med ca. 3-4 timer til sortering og ca. 3-4 timer til transport imellem de 2 ansatte.

Det øverste transportbånd er ca. 20 meter langt. Herfra falder brædderne ned på en transportkæde, placeret for enden af båndet. Brædderne forekommer i forskellige dimensioner, hvor de længste er 5,40 meter og de korteste brædder er målt til ca. 2,50 meter.

Foran transportkæden står en ansat og finsorterer brædderne. Herfra løftes brædderne, bæres og lægges på vogne.

Der var ved besøget 10 vogne placeret ved siden af hinanden. Hvilke brædder der bliver stablet på hvilke vogne, afhænger af bræddernes størrelse, dvs. de mindste og de letteste brædder bliver stablet på de vogne, der står længst væk fra transportkæden og de tungeste brædder lægges på de vogne, der står tættest på kæden. Afstand til den fjerneste vogn blev målt til ca. 11 meter fra starten af transportkæden og den nærmeste vogn stod i ca. 3 meters afstand fra kæden.

Den ansatte arbejder med finsortering af brædder hele arbejdsdagen, året rundt.

På besøgstidspunktet var den ansatte iført termoovertøj, sikkerhedssko og arbejdshandsker.

Arbejdstilsynet konstaterede, at området hvor de 4 ansatte udførte arbejdsopgaver, var opbygget på følgende måde:

- arealet fra spærfabrikken til enden af vogne, hvor brædderne var stablet, blev målt til ca. 25 meter i længden og ca. 23 meter i bredden.

- det øverste og længste transportbånd blev målt til ca. 20 meter.

- området, hvor de ansatte arbejdede, var belagt med beton."

Arbejdstilsynet har medsendt fotos af arbejdsstedet.

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 9. maj 2001 følgende afgørelse:

"Det er Arbejdstilsynet vurdering, at arbejdet med sortering og stabling af tømmer/brædder udføres på et fast arbejdssted, samt at dette arbejde udføres i et omfang, der ikke kan karakteriseres som lejlighedsvist og kortvarigt.

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at arbejdet i forbindelse med sortering og stabling af tøm-mer/brædder, ikke er arbejde, der efter sin art er udendørs. Arbejdstilsynet finder, at ovennævnte opgaver kan foregå i forsvarligt arbejdsrum.

Det er endvidere Arbejdstilsynets vurdering, at hensynet til sikkerhed og sundhed gør det påkrævet, at arbejdet foregår i forsvarligt arbejdsrum. Der er i forbindelse med denne vurdering lagt vægt på, at arbejdet udføres året rundt, uanset vejret, hvorunder at den ene medarbejder arbejder ude på pladsen en hel arbejdsdag og andre 3 medarbejdere samlet ca. en 1/2 arbejdsdag.

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at udendørs arbejde i alt slags vejr - såvel i regnvejr, kulde og blæst, bevirker, at de ansatte i et ikke ubetydeligt omfang arbejder under vejrforhold, hvor påvirk-ninger fra vejret ikke i tilstrækkelig omfang kan imødegås ved påklædning.

Det er i denne forbindelse Arbejdstilsynets vurdering, at udendørs arbejde kan bevirke, at de ansatte pådrages sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget. Disse påvirkninger vil primært være afkøling af kroppen generelt eller en afkøling lokalt på kroppen. Dette vil øge risikoen for ledskade i fx ryggen, samt øge risikoen for ulykker og brud, fordi muskler og led ved afkøling vil blive stive og fordi kroppen ved generel afkøling vil få langsommere reaktionsevne. Afkølingen specielt af hænder vil endvidere kunne influere på evnen til at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt ved udførelsen af visse arbejdsfunktioner. Desuden vil en generel afkøling af kroppen nedsætte krop-pens modstandskraft og øge risikoen for forkølelser, infektionssygdomme m.v.

Det er endvidere Arbejdstilsynets vurdering, at vind- og trækpåvirkninger forstærker den afkølede effekt, der i forvejen kan opstå som følge af lave temperaturer eventuelt kombineret med høj fugtighed og nedbør.

Påbud

Det udendørs arbejde i forbindelse med sortering og stabling af tømmer/brædder skal foregå i forsvarligt arbejdsrum.

Påbudet skal efterkommes senest mandag den 3. juni 2002".

Som hjemmel for påbudet har Arbejdstilsynet anført følgende:

i Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, § 42, stk. 1

i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, § 9, stk. 1

Arbejdstilsynet har givet følgende vejledning:

"Arbejdet skal tilrettelægges sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, både udfra en enkeltvis og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort og lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Ved valget af løsning for efterkommelse af påbudet skal det sikres, at de ansatte, som beskæftiger sig med sortering og stabling af tømmer/brædder, ikke udsættes for unødige og/eller sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget.

Dette kan fx efterkommes ved at tømmerafdelingen indrettes som et forsvarligt indrette arbejdsrum, således at sortering og stabling af tømmer/brædder kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt under alle forhold.

Arbejdstilsynet kan også acceptere andre løsninger, hvis arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

BST kan eventuelt være behjælpelig med udarbejdelsen af en løsning".

Arbejdstilsynet har henvist til følgende At-meddelelser:

i nr. 1.01.1 om faste arbejdssteders indretning

i nr. 1.01.7 om temperatur på faste arbejdssteder

i nr. 1.01.12 om arbejdsrum på faste arbejdssteder

i nr. 1.01.13 om planlægning af faste arbejdssteder indretning

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

De har som advokat for xxx med brev af 30. maj 2001 klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af 9. maj 2001.

De har i klagen henvist til Deres breve af 14. og 21. maj 2001 til Arbejdstilsynet vedrørende udkastet til påbudet og anfører sammenfattende, at påbudet er konkurrenceforvridende og i strid med proportionalitetsprincippet.

Af Deres brev af 14. maj 2001 fremgår blandt andet følgende:

Ad beskrivelsen:

"Deres beskrivelse er ikke helt korrekt, idet jeg tror, De forveksler spærfabrikken med savværket.

Begge er afdelinger under xxx, men den udendørs sorteringsplads henhører alene under savværket og er etableret for ca. 25 år siden, hvorimod spærfabrikken først er etableret i midten af 80'erne.

Arealet, hvorpå det udendørs sorteringsarbejde foregår, er nok på ca. 800 kvm og således ganske stort.

Hvis et sådant areal nu kræves henført til "forsvarligt arbejdsrum" og ikke blot et arbejdssted, skal jeg herved forespørge, om det indebærer, at et kommende påbud kun kan efterleves ved etablering af arbejdsrum efter bekendtgørelsens kapitel 5, hvilket i givet fald vil indebære, at Arbejdstilsynet altså overvejer at pålægge min klient, at nyopføre en forsvarligt isoleret og oplyst bygning, hvor både de akustiske og ventilationsmæssige forhold skal opfylde bekendtgørelsens krav.

I givet fald vil det indebære, at et påbud kun kan efterkommes ved etablering af en lukket hal, hvortil alene etableringsomkostningerne vil beløbe sig til flere millioner kroner!

Nu er jeg vel bekendt med, at den arbejdsmiljømæssige vurdering ikke uden videre hænger sammen med den driftsøkonomiske, men det overvejede påbud forekommer i så tilfælde urimeligt drastisk og konkurrenceforvridende, idet jeg er bekendt med, at der er tilsvarende udendørs arbejdspladser på langt over halvdelen af samtlige nåletræssavværker i Danmark.

Mig bekendt er der nogle få, hvor der sorteres under halvtag, men kun et enkelt, der har sorteringspladsen overdækket som "forsvarligt arbejdsrum"

Om hensigtsmæssigheden af sidstnævnte, se nedenfor.

Ad Arbejdstilsynets vurdering:

Det anføres, at arbejdet med sortering og stabling "ikke er et arbejde, der efter sin art er udendørs."

Jeg forstår ikke helt standpunktet, eftersom der jo netop er tale om store emner, herunder lange bjælker, der traditionelt altid håndteres udendørs, jfr. dels mine bemærkninger ovenfor vedrørende de danske savværker og dels den måde, hvorpå sortering almindeligvis håndteres hos mange tømmerhandlere med udendørs arbejdssted.

Hertil kommer at der på en almindelig produktionsdag sker afhentning af sorteret tømmer på lastbiler eller truck, således at der køres til og fra den udendørs del af arbejdspladsen.

Når Arbejdstilsynet vurderer, at udendørs arbejde kan bevirke sundhedsskadelig påvirkning fra vejrliget, må der være tale om en helt generel betragtning, der jo lige fuldt gælder arbejde på en mark eller et gartneri, hvor der jo ikke stilles krav om, at virksomhedens bygninger arealmæssigt skal udstrækkes til at dække hele produktionen, uanset der traditionelt arbejdes året rundt og i alt slags vejr på sådanne virksomheder.

Når dertil kommer, at der kun er tale om en enkelt medarbejder ud af xxx's hele personale, der har fuld arbejdsdag på pladsen, understreger det efter min opfattelse kun, at Arbejdstilsynet i det overvejede påbud stiller krav, der både er åbenbart urimelige og uhensigtsmæssige.

Sidstnævnte, idet Arbejdstilsynet i sin vurdering jo samtidigt beskriver, at "vind- og trækpåvirkninger forstærker den afkølede effekt, der i forvejen kan opstå som følge af lave temperaturer eventuelt kombineret med høj fugtighed og nedbør".

Herom skal jeg henlede opmærksomheden på, at der på det ene savværk, jeg er bekendt med har etableret sådant arbejdsrum, fremkommer en række klager fra personalet, fordi rummet er lukket, men med store porte, der uafladeligt skal lukkes op og i og hvor 2 porte ofte kan være åbne samtidigt, hvilket netop påfører personalet store problemer med træk og sundhedsmæssige gener, som følge heraf.

Samme savværk melder også om klager fra personalet angående voldsomme støjgener, der er uundgåelige på en sådan sorterings- og stablingsplads, der er lukket.

Således er det faktisk min opfattelse, at personalet er dårligt tjent med en lukket bygning fremfor andre løsninger.

I den forbindelse, skal jeg henlede Arbejdstilsynets opmærksomhed på, at der blandt personalet bestemt ikke er særlig mange sygedage og at personalet er meget trofast, således at der er meget lidt udskiftning.

Det tyder jo ikke på utilfredshed med de eksisterende faciliteter.

Samtidig er ingen af personalet blevet ansat under urigtige forudsætninger med hensyn til arbejdspladsens indretning eller arbejdets karakter, heller ikke den pågældende med fuld arbejdsdag udendørs.

Endvidere udstyres alle på savværket udendørsarbejdende medarbejdere med termotøj mv., så vedkommende kan være godt beskyttet mod vejrliget.

Ad Hjemmel for påbud:

Det fremgår af bekendtgørelsens § 9, stk. 1, at kun arbejde, der ikke efter sin art er udendørs skal foregå i forsvarligt arbejdsrum.

Efter min opfattelse er der netop tale om arbejde, der efter sin art er udendørs.

Hvis Arbejdstilsynet efter at have genovervejet sagen fortsat måtte være af den opfattelse, at der ikke er tale om arbejde, som efter sin art er udendørs, må jeg gøre gældende, at det er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 9, stk. 1, idet det jo netop vil være åbenbart urimeligt eller i det mindste uhensigtsmæssigt, om arbejdet skulle henlægges i forsvarligt arbejdsrum efter bekendtgørelsen kapitel 5.

Herom skal jeg blot henvise til, at der dog må være et rimeligt forhold mellem det resultat, man kan opnå ved sit påbud og den omkostning, som påbuddet påfører den berørte virksomhed.

Med kendskab til de støjmæssige og trækmæssige gener ved sådant arbejde i lukket rum, betvivler jeg, at den enkelte medarbejder, der i den konkrete sag er tale om at beskytte, er stillet bedre ved påbuddets efterkommelse, end han ville være uden.

Sammenholdt med, at påbuddet i relation til en enkel arbejdsplads indebærer en anlægsudgift i millionklassen for en lille virksomhed, ville den pågældende virksomhed blive stillet væsentlig dårligere end andre, hvilket arbejdsmiljølovgivningen vel ikke skal fremme.

Hvis Arbejdstilsynet har den generelle holdning, at sådant udendørs arbejde er sundhedsskadeligt, må der være retsenhed i Arbejdstilsynets forvaltning af reglerne.

I øvrigt mener jeg næppe det kan være rigtigt, at man overvejer at meddele et videregående påbud end det, der efter omstændighederne er rimeligt, jfr. bekendtgørelsens §9, stk. 2.

Sammenfattende:

Inden afgivelse af det påtænkte påbud skal jeg høfligst anmode Arbejdstilsynet om at genoverveje sin vurdering i lyset af de nu fremkomne oplysninger og under hensyntagen til også driftsøkonomiske betragtninger samt almindelige rimelighedsbetragtninger.

I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at der i xxx amt kun er 4 savværker tilbage, at hele branchen er yderst presset på sin indtjening, ligesom der er stor usikkerhed om fremtiden på grund af stormfaldet i december 2000, hvor selv beskedne investeringer kan true arbejdspladsernes eksistens, hvilket i særlig grad gælder en million investering for en lille virksomhed som min klients.

Der bør være plads til en sådan offerbetragtning, i særdeleshed når det betænkes, at man ikke uden videre kan konkludere, at udendørs arbejde skulle være mere sundhedsskadeligt end indendørs.

Endeligt skal jeg henvise til bekendtgørelsens § 9 stk. 2, hvorefter der selvfølgelig skal træffes foranstaltninger til beskyttelse af ansatte mod vejrliget "i det omfang, det efter omstændighederne er rimeligt."

Her synes jeg man "skyder spurve med kanoner" hvis man med det samme vil gribe til det mest omfattende påbud, hvor meget mindre må være tilstrækkeligt, hvilket jo også er forudsat i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning § 9 stk. 2".

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet, Landskronagade, har oversendt sagen til Arbejdsmiljøklagenævnet den 9. juli 2001 og anfører i den forbindelse blandt andet følgende:

"Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdet med sortering og stabling af tømmer/brædder udføres på et fast arbejdssted, samt at dette arbejde udføres i et omfang, der ikke kan karakteriseres som lejlighedsvist og kortvarigt.

Arbejdstilsynet vurderer endvidere, at arbejdet i forbindelse med sortering og stabling af tømmer/brædder, ikke er arbejde, der efter sin art er udendørs. Arbejdstilsynet finder, at ovennævnte opgaver kan foregå i forsvarligt arbejdsrum. Arbejdstilsynet finder således ikke, at der kan være tale om at anvende bestemmelsen i § 9, stk. 2 i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning.

Det skal hertil bemærkes, at der er tale om arbejde ved faste maskiner, der ikke adskiller sig væsentligt fra arbejde ved andre typer fast opstillede maskiner.

Arbejdstilsynet finder, at hensynet til sikkerhed og sundhed gør det påkrævet, at arbejdet foregår i forsvarlig arbejdsrum. Der er i forbindelse hermed lagt vægt på, at arbejdet udføres udendørs året rundt, uanset vejret, hvorunder at den ene medarbejder arbejder ude på pladsen en hel arbejdsdag og andre 3 medarbejdere hver ca. en 1/2 arbejdsdag.

Arbejdstilsynet finder, at udendørs arbejde i al slags vejr - såvel i regnvejr, kulde og blæst, bevir-ker, at de ansatte i et ikke ubetydeligt omfang arbejder under vejrforhold, hvor påvirkninger fra vejret ikke i tilstrækkelig omfang kan imødegås ved påklædning.

Det er i denne forbindelse Arbejdstilsynets vurdering, at udendørs arbejde kan bevirke, at de ansatte pådrages sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget. Disse påvirkninger vil primært være afkø-ling af kroppen generelt eller en afkøling lokalt på kroppen. Dette vil øge risikoen for ledskade i fx ryggen, samt øge risikoen for ulykker og brud, fordi muskler og led ved afkøling vil blive stive og fordi kroppen ved generel afkøling vil få langsommere reaktionsevne. Afkølingen, specielt af hæn-der vil endvidere kunne influere på evnen til at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt ved udførel-sen af visse arbejdsfunktioner. Desuden vil en generel afkøling af kroppen nedsætte kroppens modstandskraft og øge risikoen for forkølelser, infektionssygdomme m.v.

Det er endvidere Arbejdstilsynets vurdering, at vind- og trækpåvirkninger forstærker den afkølede effekt, der i forvejen kan opstå som følge af lave temperatuer eventuelt kombineret med høj fugtighed og nedbør.

Til klagers bemærkning om, at arealet, hvor det udendørs arbejde foregår, er ca. 800 kvadratmeter og således ganske stort, skal bemærkes, at Arbejdstilsynet ved opmåling på stedet har konstateret, at arealet er på 25 meter x 23 meter, hvilket er 575 kvadratmeter.

Arbejdstilsynet skal i øvrigt bemærke, at det er Arbejdstilsynets vurdering, at virksomheden ved planlægning vil kunne minimere det areal, hvor det udendørs arbejde foregår, ganske betydeligt. Der henvises i den forbindelse til vedlagte fotos af arbejdspladsen/området.

Til klagers bemærkning om, at der er tale om store emner, herunder lange bjælker, der traditionelt altid håndteres udendørs, samt at der er tilsvarende udendørs arbejdspladser på langt over halvdelen af samtlige nåletræssavværker i Danmark, skal bemærkes, jf. ovenstående, at arbejde, der ikke efter sin art er udendørs, skal foregå i forsvarlige arbejdsrum, medmindre dette vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt. Arbejdstilsynet finder fortsat, at det pågældende arbejde skal foregå i forsvarlige arbejdsrum.

Til klagers henvisning til, at der på et savværk, hvor man har etableret et arbejdsrum, fremkommer en række klager fra de ansatte over problemer med træk og støjgener, skal bemærkes, at det pågældende savværk efter det oplyste angiveligt har en række arbejdsmiljøproblemer, som det må forventes, at virksomheden konkret løser, eksempelvis ved planlægning af arbejdet, støjdæmpning mv.

Arbejdstilsynet er ikke vidende om, hvilken virksomhed, klager henviser til, og har på grund af den sammenhæng, som oplysningen er fremkommet i, ikke bedt klager oplyse dette.

Afslutningsvis skal Arbejdstilsynet henlede opmærksomheden på 2 afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet vedrørende udendørs arbejdspladser, henholdsvis j. nr. 2001-10-0071/LOC og j. nr. 2001-10-0064/LOC".

5. Nyt efter klagen

De har den 14. august 2001 som advokat for xxx kommenteret Arbejdstilsynets udtalelse af 9. juli 2001. De anfører i den forbindelse følgende:

"I kommentar til Arbejdstilsynets udtalelse og påberåbelse af sagen vedrørende xxx, skal jeg indledningsvist henvise til det forhold, at der i sagen om xxx var tale om udendørs arbejde ved en "fast maskine" - det er ikke situationen hos xxx, hvor det afbarkede træ skal lægges i forskellige bunker.

Endvidere er det reelt kun en enkelt mand, der arbejder udendørs længere tid ad gangen hos xxx - ikke flere medarbejdere.

Derudover henvises til de anbringender, jeg har gjort gældende overfor Arbejdstilsynet, herunder i særlig grad proportionalitets princippet.

Fordi det teknisk er muligt at etablere en overdækning/lukket rum omkring en udendørs arbejds-plads legaliserer det jo ikke et krav fra Arbejdstilsynet, hvis kravets efterkommelse medfører betydelig økonomisk opofrelse for virksomheden og samtidig stiller denne virksomhed ringere end andre virksomheder med tilsvarende udendørs arbejdspladser.

Jeg er naturligvis fuldt bekendt med, at man ikke kan opveje en medarbejderes sundhed mod økonomiske hensyn, men det er ikke desto mindre den afvejning man må foretage sig, hvis man vil undgå at kræve alle landets arbejdspladser overdækket.

Når virksomheden gør alt for at sikre den pågældende medarbejder den rette beklædning og behand-ling mod vejrliget bør det ikke have sin rigtighed, at man også skal ofre millionbeløb på etablering af bygninger til påstået gavn for en enkelt medarbejder.

Jeg benytter ordet "påstået" fordi de støj- og trækgener, en sådan bygning med porte der idelig åbnes og lukkes, vil give, formentlig overstiger den fordel selve overdækningen indebærer.

Afsluttende anføres, at man ikke bør have regionale forskelle på Arbejdstilsynets praksis, hvorfor alle landets tilbageværende nåletræssavværker må behandles ens, hvorved oplyses at de alle har udendørs sorterings/stabel-pladser på nær et eller to, jfr. sagens bilag".

De har med brev af 10. december 2001 givet en supplerende redegørelse. De anfører i den forbin-delse blandt andet følgende:

"I tillæg hertil skal jeg specielt om proportionalitetsprincippet oplyse følgende:

Den hal, der i givet fald skal opføres, skal dække hele det udendørs sorteringsareal og således have en størrelse på ikke under 800 m2.

Selv om der i givet fald er tale om industribyggeri, skal det både være forsvarligt isoleret og aku-stisk- og ventilationsmæssigt sikret, ligesom byggeriet skal have tilstrækkelig højde og port-faciliteter til at betjene lastvognstrafikken. Uden for indeværende at have et konkret tilbud, har jeg forstået, at et sådant byggeri normalt ikke ville kunne gennemføres for en lavere byggepris end kr. 4.000,00 pr. m2 - tværtimod må man nok påregne en højere kvadratmeterpris.

Det giver en minimums byggeudgift på kr. 3,2 millioner - til sikring af een udendørs arbejdsplads.

Som anført i mine tidligere skrivelser, herunder specielt den 14/8 d.å., vil en sådan lukket hal påføre den ansatte nye gener af sundhedsmæssig art.

Byggeudgiften svarer til flere års overskud i xxx, hvor man almindeligvis har kunnet have et overskud mellem kr. 1 og 2 mill. pr. år.

Virksomhedens drift bliver på ingen måde forbedret derved, hvorfor bygningen regnskabsmæssigt efter den nye årsregnskabslov skal optages til langt lavere værdi end byggeomkostningerne, da bygningens nytteværdi/brugsværdi i driftsmæssigt henseende er ikke-eksisterende.

I et trængt marked, hvor flere savværker har negativ egenkapital, og hvor xxx derfor ikke kan påregne at kunne opretholde sine tidligere dækningsgrader, kan en sådan udgift være eksistens-truende for virksomheden.

Hertil kommer, at Arbejdstilsynets påbud, om det ellers blev stadfæstet af klagenævnet, muligvis slet ikke kan efterkommes, idet virksomheden er beliggende i landzone op ad bevaringsværdigt skovområde.

I sådanne områder kan der ikke gennemføres nybyggeri til industri uden amtets forudgående godkendelse.

xxx Amt er yderst restriktive med at give dispensationer til sådanne byggerier, og en byggetilladelse kan meget vel derfor skulle afvente amtets udarbejdelse af tillæg til regionsplan, hvis amtet da overhovedet vil medvirke.

xxx's grund er i forvejen rimelig tæt bebygget, så bortset fra sagens alvorlige økonomiske perspektiver for virksomheden, er der altså også et lovlighedsproblem i relation til planlovgiv-ningen.

Det er i dette lys, jeg ikke forstår, at Arbejdstilsynet end ikke har villet forhandle om en mindre indgribende løsning til sikring af den pågældende medarbejder sundhed.

Hele ideen i proportionalitetsprincippet er jo, at man ikke skal sætte mere indgribende foranstalt-ninger i værk, end det beskyttelsesværdige formål tilsiger.

Arbejdstilsynets påbud har en karakter, hvor man skyder langt over målet, idet man tilsyneladende ikke har undersøgt, om mindre indgribende foranstaltninger kunne have været tilstrækkelige, ligesom man ikke har forholdt sig til argumenterne om, at et sådan byggeri kan udløse helt andre sundhedsmæssige gener for den pågældende medarbejder".

Arbejdstilsynet har i brev af 14. januar 2002 blandt andet henvist til sine tidligere bemærkninger med hensyn til arealets størrelse samt planlægning af arbejdet.

Arbejdstilsynet har endvidere gentaget sine tidligere bemærkninger til i hvilket omfang, der arbej-des på den udendørs arbejdsplads.

For så vidt angår proportionalitetsprincippet henviser Arbejdstilsynet til sin vurdering i udtalelsen af 9. juli 2001.

Arbejdstilsynets bemærker afslutningsvist, at man "ikke ser sig i stand til at vurdere det af advoka-ten fremførte vedrørende sagens økonomiske aspekter samt forholdet til planlovgivningen. Arbejdstilsynet har alene forholdt sig til de arbejdsmiljømæssige aspekter...".

De har på vegne af Xxx med brev af 4. februar 2002 anført følgende:

"Ad - bygningsstørrelse:

Arbejdstilsynets opmåling på stedet har fundet sted omkring de udendørs faste installationer, herunder transportøren - og det giver vel et areal på ca. 575 kvm.

Skal området imidlertid bebygges og skal man kunne udføre samme arbejde indenfor bygningens grænser, så er Arbejdstilsynets opmåling forkert.

Man skal således kunne køre til og fra transportøren med truck og man skal kunne manøvrere med truck omkring tranportøren og på sorterings- og stabelplads, hvilket kræver langt større areal, end anført af Arbejdstilsynet.

Det er baggrunden for, at klageren har anført de 800 kvm - som minimum.

Ad proportionalitetsprincippet:

Arbejdstilsynets bemærkninger i brevets side 2, 2. afsnit viser desværre, at man enten ikke har forholdt sig til mit anbringende herom eller ikke forstået, hvad proportionalitetsprincippet betyder.

Jeg skal derfor blot henvise til det allerede af mig i brev af 10.12.2001 til Arbejdsmiljøklagenævnet på side 3 anførte.

Ad personalesituationen:

Arbejdstilsynet anfører på ny, at sagen angår 4 ansatte.

Jeg skal her henlede opmærksomheden på, at det kun var én ansat, som arbejdede hele arbejdsdagen udendørs - de øvrige var indendørs det meste af arbejdstiden, idet man kun lejlighedsvist hjalp til på den udendørs plads - muligt op til nogle timer om dagen.

I mellemtiden er der imidlertid indtruffet en væsentlig ændring, idet Savværket for første gang i mange år desværre er begyndt at give underskud.

Den negative udvikling begyndte for mange måneder siden, hvorfor Savværket før jul måtte foretage betydelige nedskæringer.

Virksomheden består som bekendt af en spærfabrik og et savværk og for øjeblikket ser det ud til, at spærfabrikkens beskedne overskud ikke er nok til at løse problemerne i savværket.

3 medarbejdere blev derfor afskediget før jul, herunder den ene medarbejder, der arbejde udendørs hele tiden.

Arbejdet løses i dag af 4 ansatte i alt, hvoraf de 2 er indehavere/aktionærer og de 2 øvrige er ar-bejdsmænd, hvoraf den ene kører truck og den anden arbejder indendørs.

Den pågældende på truck kører til og fra den udendørs plads, når han ikke hjælper med den inden-dørs opskæring.

Alene denne ændring af personalesituationen burde være tilstrækkelig til sagens afvisning, men hertil kommer det tidligere af mig mere principielt anførte om nødvendigheden af en sådan uden-dørs sorteringsplads.

De har tidligere spurgt, om jeg kunne oplyse navne på de øvrige nåletræssavværker, der havde tilsvarende udendørs pladser med en eller flere faste medarbejdere.

Et af disse savværker har i mellemtiden selv oplyst om forholdene i et virksomhedsportræt, som blev bragt af TV-2 Nordjylland for godt en måned siden.

Indslaget drejer sig om xxx, hvor denne virksomheds "udendørs" medarbejder blandt andet fortalte, at han havde været ansat i mere end 40 år på den udendørs plads, hvor han gik i alt slags vejr.

Han gav udtryk for, at han var meget glad for arbejdet og næsten aldrig havde haft en sygedag - det var jo også situationen på xxx, før man blev tvunget til at nedlægge den pågældende stilling.

Savværket prøver i øjeblikket at fremskaffe 6 til 7 eksemplarer af en video fra den pågældende TV-udsendelse, idet jeg høfligst skal anmode nævnets medlemmer om at gennemse pågældende indslag forinden man træffer afgørelse i vores sag.

Ad - forholdet til anden lovgivning:

Arbejdstilsynet anfører, at man alene har forholdt sig til de arbejdsmiljømæssige aspekter, men i virkelighedens verden kan man jo ikke se bort fra hverken økonomien eller modstridende lovgivning.

Enhver ved, at industribygninger i landzone ikke bare tillades opført, men at en byggetilladelse - om den overhovedet gives af amtet - først sker efter en særdeles omfattende planlovsmæssig proces.

Hvis et påbud skal have konsekvens for den virksomhed der ikke efterlever påbuddet - eller ikke kan efterleve påbuddet - kan man da ikke bare fokusere på eget resort, men også vise hensyn til anden lovgivning og retlige standarder, som f.eks. det for længst i EU-retten som gældende overfor alle medlemslande fastslåede proportionalitetsprincip".

Arbejdstilsynet har i brev af 19. februar 2002 kommenteret Deres brev af 12. februar 2002. For så vidt angår deres bemærkninger om den nuværende personalesituation på xxx, anfører Arbejdstilsynet, at § 9 i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning "vedrører arbejde, der ikke efter sin art er udendørs, og derfor skal foregå i forsvarlige arbejdsrum.

Arbejdstilsynets afgørelse af 9. maj 2001 vedrører imidlertid en situation, hvor der rent faktisk på udendørs arbejdspladser blev udført arbejde, som ikke efter sin art er udendørs, hvilket Arbejds-tilsynet har redegjort for såvel i afgørelsen som i tidligere udtalelser til Arbejdsmiljøklagenævnet".

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, Lov nr. 681 af 23. december 1975, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999

§ 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning skal følges.

Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001

§ 9. Hvor hensynet til sikkerhed og sundhed gør det påkrævet, skal arbejdsstedet være indrettet, så arbejde, der ikke efter sin art er udendørs, kan foregå i forsvarlige arbejdsrum, medmindre dette vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt. Stk. 2. Ved arbejde, der foregår udendørs i længere perioder, skal foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte mod vejrliget, f.eks. telt, halvtag eller skur, etableres i det omfang, det efter omstændighederne er rimeligt.

Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler, Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992

§ 3. Hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes personlige værnemidler.

7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

Faste arbejdsteders indretning, AT-meddelelse nr. 1.01.1/Juni 1996

Baggrund:

Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning Denne At-meddelelse oplyser om arbejdsmiljølovgivningens regler om faste arbejdssteders indretning. Enhver art af virksomhed, hvor der beskæftiges ansatte, omfattes af reglerne. Reglerne gælder for hele virksomhedens bedriftsområde. Dette omfatter alle virksomhedens bygninger, bedriftsanlæg m.v. og arealer, som de ansatte har adgang til som led i deres arbejde. For virksomheder inden for landbrug, skovbrug og gartnerier gælder reglerne dog kun for virksomhedens bygninger og bedriftsanlæg samt arealer i umiddelbar tilknytning hertil. Det samme gælder anden virksomhed, hvis område er meget udstrakt eller spredt beliggende. Reglerne indeholder krav til bedriftsområdets forsvarlige indretning, bl.a. med færdselsveje, krav til bygninger m.v., arbejdsrum, den enkeltes arbejdsplads, inventar, temperaturforhold, ventilation, belysning, vedligeholdelse og rengøring samt velfærdsforanstaltninger. I en række At-meddelelser oplyses nærmere om flere af disse krav. I det følgende oplyses om kravene til bedriftsområdet generelt, færdselsveje og -arealer samt bygninger og bedriftsindretninger.

Bedriftsområdet generelt

.... Arbejde, der ikke efter sin art er udendørs, skal foregå indendørs, medmindre det vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt. Det kan være tilfældet ved arbejde med store konstruktioner, som på skibsværfter. Det accepteres dog, at også andre arbejdsopgaver er henlagt til det fri, hvis de udføres lejlighedsvist og kortvarigt af den ansatte. Som eksempel herpå kan nævnes, at den enkelte ansatte foretager rensning af redskaber og lignende, som han har haft i brug, eller vask af sin tjenestebil udendørs. Er en person imidlertid beskæftiget med arbejde af denne art i større omfang, skal det foregå i forsvarlige arbejdsrum. Ved arbejde, der foregår udendørs i længere perioder, skal der findes foranstaltninger til beskyttelse mod vejrliget i det omfang, det er rimeligt. Det kan f.eks. være telt, halvtag eller skur. Her kan værftsarbejde nævnes som eksempel. Det kræves ikke, at sådanne foranstaltninger opfylder kravene til arbejdsrum. ....

Versioner

1. 2003-01-02