Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10499@2003-01-02/da

Indhold

1. Indledning

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. maj 2002 behandlet vandværkets klage over påbud om foranstaltninger mod kvælnings-/forgiftningsrisici ved arbejde/ophold i bygværker (brønde).

Nævnet traf følgende

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at det før og under arbejde og ophold i bygværkerne skal sikres, at risiko for forgiftning, kvælning mv. effektivt er forebygget.

Nævnet er endvidere enig med tilsynet i, at niveauet for forebyggelsen er målinger af luften i bygværkerne før og under arbejde og ophold, som det fremgår af vejledningen til påbudet. Påbudet kan dog også efterkommes på anden måde.

Nævnet finder således ikke grundlag for at anfægte tilsynets vurdering af, at der kan trænge giftige gasser ind i bygværkerne fra den omgivende jord til skade for de ansattes liv eller helbred. Bygværkerne er efter det oplyste ikke så tætte, at dette ikke kan forekomme.

Endvidere finder nævnet ikke den etablerede udluftning tilstrækkelig, da den kan være tilstoppet, uden at den ansatte kan konstatere det. Efter det oplyste er der offentlig adgang til bygværkerne.

Nævnet skal bemærke, at det ikke er sandsynliggjort, at påbudet strider mod Arbejdstilsynets praksis i tilsvarende situationer.

Der henvises til §§ 38 og 42 i arbejdsmiljøloven samt til § 5 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning og §§ 4 og 13 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets påbud af 1. august 2001.

Fristen for efterkommelse af påbudet fastsættes til den 1. juli 2002.

Nævnet finder således ikke faren så alvorlig, at den bør imødegås straks. Arbejdet har efter det oplyste været udført i længere tid uden uheld. Endvidere var Arbejdstilsynets første påbud udstedt med en frist, og der ses ikke at være fremkommet væsentlige, nye oplysninger, som giver anledning til en anden vurdering af faren.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 8. juli 2002.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdstilsynet

xxx

Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet den 1. marts 2001 besøgte XXX Vandværk. Følgende beskrivelse fremgår af Arbejdstilsynets påbud:

"Arbejdstilsynet har under besøg på vandværket foretaget en rundering til diverse brønde og bygværker, hvor de beskæftigede udfører forskellige arbejdsopgaver.

De fleste brønde er opført som underjordiske bygværker af betonringe og er mere end 2 meter dybe. Flere af disse bygværker var på inspektionstidspunktet fyldt med vand i op til 50 cm over bund.

Det blev oplyst, at der bliver udført arbejdsopgaver i disse bygværker, som kræver nedstigning. Der foretages også pejlinger, uden der foregår nedstigning. Arbejdsopgaverne udføres som regel kun af en person. Der foretages ikke målinger før nedstigning, der er ingen udarbejdet APV for området og ingen instruktion om anvendelse af redningsudstyr og vagtmand. Der er ikke adgang til måleudstyr, som kan måle, om de ansatte kan arbejde under forhold, hvor der er tilstrækkelig med ilt og advi-sere om eventuelle farer fra indtrængende jordgasser.

De fleste stiger er permanent opsat i brøndene. Stigerne er løse og udformet med runde eller smalle glatte trin. Dette giver ikke en sikker nedgang i brøndene. En enkelt stige var så defekt, at den måtte fjernes omgående for imødegåelse af en eventuel arbejdsulykke. Denne stige, som var udført i aluminium, var totalt deformeret i vangerne."

Arbejdstilsynet udstedte den 2. april 2001 påbud om, at der inden nedstigning og løbende under arbejdet i brønde skulle sikres mod kvælning. Endvidere skulle adgangsvejene sikres, stiger fast-gøres og forsynes med brede og skridsikre trin.

Påbudet skulle efterkommes senest 1. maj 2001.

Tilsynet vejledte om, at påbudet fx kunne efterkommes ved at måle for indholdet af ilt og sundheds-skadelige gasser under nedstigning og ophold i brønde.

Ved tilbagemelding dateret 8. maj 2001 oplyste XXX Vandværk, at nye alu-stiger var hjemkøbt, og fastgøringsbøjler var under fremstilling. Udskiftning af stiger forventedes færdiggjort medio maj 2001.

Arbejdstilsynet besøgte den 1. august 2001 XXX Vandværk. Følgende beskrivelse fremgår af påbud af samme dato.

"Beskrivelse

I XXX, XXX park, i bygværket/brønden til vandværkets Boring 11, konstateredes, at assistent XXX var beskæftiget med at pejle vandstanden i boringen under drift, idet han ved undertegnedes ankomst befandt sig nede i brønden.

Han medbragte ikke måleudstyr til-, og havde ikke under sit arbejde foretaget, målinger for at sikre sig mod risiko for, at der kunne være kvælende eller giftige luftarter i atmosfæren nede i brønden.

Han var alene på stedet og bekræftede, at det plejer han. Han skulle efter planen pejle mindst 7-8 boringer. Nogle dog oppefra uden at stige ned i en brønd.

Brønden skønnes at være ca. 2,3 m dyb, idet han sagtens kunne stå og arbejde under dækslet, og ca. 2 m i diameter. Dækslet til ned- og opstigning er firkantet, ca. 60 X 60 cm. Dækslet/brønden var udstyret med 2 stk. ca. Ø 10 cm "svanehalsrør". Det ene til bunden, og det andet til toppen, åbenbart for at sikre naturlig ventilation og holde brønden fugt- og kondensfri.

Den er i øvrigt opbygget i betonringe med tæt bund for at sikre mod vandindtrængning, der kan løbe ned langs betonrøret, oplyste XXX (vandværksbestyrer; sekretariatet).

Det blev oplyst, at Arbejdstilsynet har afgivet påbud til vandværket om forsvarlige op- og nedstig-ningsforhold, samt om sikring mod kvælningsrisici før nedstigning og under arbejdet i brønde/byg-værker.

I den forbindelse er der også etableret forsvarlige stiger.

Desuden mente XXX, at der er etableret sikring mod kvælningsrisici, idet den naturlige ventilation (som vistnok følger ingeniørnormerne om vandingsbygværker) med "svanehalsrør" skaber tilstræk-keligt luftskifte, hvis gasarter trænger ind f.eks. gennem i bund eller vægge. Han mente også, at det omtalte påbud var givet et sted, hvor vand stod over ventilationrøret ved brøndens bund, så denne ikke virkede efter hensigten. Alle brønde er ventileret på denne måde.

Vandværket har mere end 10 lignende boringer/brønde. Nogle kan dog pejles oppefra uden ned-stigning (undertegnede besigtigede ikke andre brøndes opbygning/konstruktion).

Der foretages pejling under drift én gang hver måned. Opholdet i brønden varer ca. 3-5 minutter pr. gang. Det udføres af én mand.

Andre opgaver er flere-mands. I disse tilfælde foretages heller ikke måling af atmosfæren i brøn-dene/bygværkerne.

Vandværket har ikke måleudstyr til at måle atmosfæren i brøndene med; men man har anskaffet brochure over udstyr. Jørn Due er ikke vidende om, at andre vandværker foretager målinger eller ventilerer bygværker/brønde mekanisk i forbindelse med arbejde i dem."

1. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 1. august 2001 følgende afgørelse:

"Vurdering

Bygværket/brønden til boring 11 er ikke, via den indbyggede naturlige ventilation, med tilstræk-kelig sikkerhed ventileret effektivt mod risici for at indeholde kvælende/giftig atmosfære, idet luft-arter kan trænge ind gennem betonen eller dennes samlinger, og der ikke altid vil være trækvirkning i svanehalsrørene. Der er heller ikke på anden måde sikret mulighed for at konstatere/kontrollere at atmosfæren er forsvarlig til at udføre arbejde/foretage ophold i brønden. D.v.s. det er forbundet med stor risiko for kvælning eller tilsvarende alvorlige helbredsskader at foretage nedstigning/ophold i bygværket/brønden - og tilsvarende underjordiske anlæg/bygværker/brønde - når der ikke er etableret foranstaltninger mod kvælningsrisici.

Påbud

Ved arbejde/ophold i bygværket/brønden til boring 11 og tilsvarende anlæg skal det, forinden og under det pågældende arbejde/ophold, sikres, at fare for kvælning, forgiftning m.v. er effektivt forebygget.

Påbudet skal efterkommes straks.

...

Hjemmel for påbud

- Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning, § 5

- Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 1017 af 17. december 1997 og bekendtgørelse nr. 195 af 20. marts 2000, § 4 & 13,2

- Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, § 77, stk. 1 og § 38 samt § 42

Vejledning

Til orientering vedlægges Arbejdsmiljøvejviser nr. 30. Bemærk specielt side 6, afsnit kvælning, drukning m.v. Påbudet kan f.eks. efterkommes ved at måle for indholdet af ilt og sundhedsskadelige gasser før og under nedstigning/ophold.

Luftforsynet åndedrætsværn kan accepteres, men kun som midlertidig løsning, hvis der er meget vigtigt arbejde - og vil endvidere indebære grundig instruktion m.v. Derfor vedlægges At-medde-lelse nr. 4.09.1 om åndedrætsværn.

...

2. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

XXX Vandværk anførte den 2. august 2001, at man fandt det uforståeligt, at der med kun 4 måne-ders mellemrum blev givet to påbud om udførelse og sikring ved samme arbejdsopgave.

Vandværket fandt endvidere strakspåbudet irrelevant, da der hverken var fare for liv eller helbred. Den samme person havde udført arbejdet hver måned i 30 år.

Indvindingsbygværkerne var udført med naturlig ventilation gennem svanehalsrør til top og bund.

Vandværket anførte, at der ikke var tale om en brønd, men om et bygværk, som var gjort tæt i bund og sider som en kælder for at beskytte grundvandet mod indtrængende vand.

Vandværket fandt, at Arbejdstilsynets vurdering alene hvilede på subjektive skøn og ikke var dokumenteret.

Vandværket anførte videre, at det samme arbejde blev udført på landets øvrige vandværker under samme forhold, men at kun XXX Vandværk havde modtaget påbud. Vandværket fandt sagen principiel og havde inddraget sin landsdækkende organisation.

Vandværket påpegede en uoverensstemmelse mellem besøgsmeddelelsen samt udkastet til påbud og de to påbud. De to første angav således målinger, mens de to sidste angav sikring mod kvælning, hvilket allerede var sket ved ventilation.

Vandværket fandt endelig, at Arbejdstilsynets påbud medførte usikkerhed blandt personalet og for-hindrede vandværket i at udføre pejlinger og prøveudtagninger, som var påbudt i miljøloven.

3. Arbejdstilsynets udtalelse

Ved oversendelsen til Arbejdsmiljøklagenævnet den 24. august 2001 udtalte Arbejdstilsynets følgende:

"Arbejdstilsynets vurdering

Ifølge § 13 pkt. 2 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 195 af 20. marts 2000, skal det ved udførelsen af arbejdet sikres, at fare for eksplosion, brand, forgiftning og kvælning m.v. er effektivt forebygget.

Arbejdstilsynets praksis for så vidt angår brøndarbejde fremgår af de anvisninger, der er givet i Arbejdstilsynets publikation nr. 17 fra 1996 (skal være 1966:ref) om brøndarbejde, og som særligt tager sigte på den ved arbejdet forbudne kvælnings- og forgiftningsfare m.m. - Publikationen er formelt ophævet pr. 1. oktober 1987 i forbindelse med Arbejdstilsynets tilslutning til den statslige lovdatabase, men de anvisninger, der gives heri, er fortsat udtryk for Arbejdstilsynets praksis på området.

Af publikationen (side 6) fremgår det om arbejde i fritliggende, åbne brønde indtil 8 m dybde følgende: "Ingen person må stige ned i en brønd, før luften i brønden er undersøgt for indhold af kvælende luftarter (iltmangel). Kan det befrygtes, at luften kan indeholde eksplosive og giftige luftarter, skal brønden udluftes ved mekanisk indblæsning af frisk luft."

Af anmærkning 1 til dette punkt fremgår bl.a., at iltfattig luft, der kan trænge ud i brønden fra de omgivende jordlag, vil reducere brøndluftens iltindhold, så den er livsfarlig for mennesker at opholde sig i. Endvidere fremgår det, at iltindholdet, der kan bestemmes med et særligt iltmåle-apparat, skal ligge omkring 21%, og at selv meget små barometerfald kan bevirke iltmangel, forårsaget af indtrængende iltfattig luft. Endelig fremgår det, at iltundersøgelsen derfor skal foretages jævnligt under personers ophold i brønden.

Arbejdstilsynet har ved sin afgørelse lagt til grund, at der efter almindelige forståelse af ordet "brønd" er tale om brønde i nærværende sag.

Arbejdstilsynet må medgive, at to påbud om samme forhold med 4 måneders mellemrum ikke er i overensstemmelse med de interne retningslinier vedrørende kontrolfunktionens udøvelse.

Herefter afgives normalt kun påbud én gang om samme forhold, og ved manglende efterkommelse af påbud indstilles normalt til retslig tiltale.

Arbejdstilsynet har i den konkrete sag valgt det mindre i det mere, dels under hensyn til, at det først afgivne påbud var efterkommet for så vidt angår etablering af forsvarlige adgangsveje til brøndene, og dels under hensyn til det oplyste om, at der var indhentet brochurer på måleudstyr. - Arbejdstilsynet ville på det foreliggende ikke udelukke, at XXX Vandværk havde til hensigt at efterkomme den resterende del af påbudet og valgte på den baggrund at "nøjes" med et nyt påbud.

Til klagen over, at der er uoverensstemmelse mellem den afleverede besøgsrapport og det fremsendte påbud, bemærkes, at besøgsmeddelelsen udfærdiges af den tilsynsførende på stedet og er at betragte som en foreløbig underretning til virksomheden og de ansatte, hvorimod tilsynsrapporten fremsendes efter nærmere overvejelse og vurdering i Arbejdstilsynet. - såvel i den omhandlede besøgsmeddelelse som i den efterfølgende tilsynsrapport med påbud er der vejledt om, at faren for kvælning kan imødegås ved målinger.

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at det ikke kan udelukkes, at der kan trænge kvælende og giftige luftarter ind i brøndene, og at den indbyggede ventilation med udluftningssvanehalse ikke giver sikkerhed for tilstrækkelig udluftning heraf.

Arbejdstilsynets indstilling

På den baggrund indstilles, at Arbejdstilsynets afgørelse af 1. august 2001 om, at der straks skal træffes foranstaltninger mod kvælnings-/forgiftningsrisici ved arbejde i brønde, fastholdes."

4. Nyt efter klagen

Sikkerhedsrepræsentant XXX anførte den 12. september 2001 på vegne af de ansatte på XXX Vandværk, at "brøndene, boringerne, bygværkerne" eller, hvad man ellers kunne kalde dem, var opbygget i betonringe som dem, man bygger kloakbrønde af. De var samlet med brøndskum eller beton, og bunden var af beton.

De ansattes indtryk var, at bygværkerne ikke var tætte, da nogle af dem skulle pumpes tørre, før det var muligt at gå ned i dem. Svanehalsene, som skulle sikre udluftningen, var offentligt tilgængelige og kunne tilstoppes, uden at det var muligt at opdage.

Endelig anførte de ansatte, at vandværkets svar til Arbejdsmiljøklagenævnet måtte stå for bestyrerens og bestyrelsens regning.

XXX Vandværk fastholdt den 13. september 2001, at der ikke var tale om brønde, men om bygvær-ker, som for nogles vedkommende var totalt nedgravet og for andres delvis over terræn, men med opfyldning af jord af hensyn til frost.

Bygværkernes indvendige højde skyldtes alene hensynet til en fornuftig arbejdshøjde for de ansatte.

Vandværket havde i mange år udført samme arbejde, og bygværkerne var udført efter DS 442 for indvindingsbygværker. Vandværket fandt udluftningen fuldt effektiv.

Vandværket fandt Arbejdstilsynets reaktion baseret på ukendskab til faktiske forhold og sammen-blanding med bygværker til andre forhold.

Vandværket fandt det ikke helbredstruende at gå ned i en kælder og anførte, at andre vandfor-syninger i denne og andre tilsynskredse ikke havde modtaget tilsvarende påbud.

Endelig anførte vandværket, at vandforsyningen ved et eventuelt pumpenedbrud kunne risikere at skulle indstilles.

På Arbejdsmiljøklagenævnets forespørgsel oplyste Arbejdstilsynet den 26. februar 2002 følgende:

"Det er Arbejdstilsynets erfaring, at der i brønde og bygværker til vandindvinding kan samle sig sumpgas, som trænger ind gennem betonvæggene fra den omgivende jord. Sumpgassen vil normalt undvige ved naturlig ventilation, når dækslet fjernes, men det kan kun ved måling konstateres, om der er gas tilbage i brønden/bygværket.

Ud over sumpgas kan der fra den omgivende jord trænge vagabonderende gas (bygas, benzindampe og lignende) ind i en brønd/bygværk.

Riskoen gælder i princippet i alle lukkede rum, hvor der på grund af manglende ventilation kan samles gasser, som trænger gennem væggene fra den omgivende jord.

...

Arbejdstilsynet kan oplyse, at kvælningsrisikoen har været kendt i mange år, jfr. Arbejdstilsynets publikation nr. 17 fra 1966, "Brøndarbejde", hvori der vejledes om foranstaltninger mod risikoen i form af målinger. Formentlig har man også endnu tidligere vejledt om forholdet i andet materiale. Vejledning om måling af indholdet af ilt og andre gasarter før og under arbejdet er endvidere beskrevet i Arbejdstilsynets Arbejdsmiljø-vejviser nr. 30, "Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding"

Arbejdstilsynet kan ikke henvise til ulykker, da det er almindeligt kendt inden for branchen, at der skal træffes foranstaltninger mod ulykkesrisikoen, hvorfor der kun sjældent forekommer ulykker i forbindelse med det omhandlede arbejde.

...

I modsætning til påbud med frist anvendes straks-påbud bl.a., når det vurderes, at faren er så alvorlig, at den skal imødegås straks, men der ikke er tale om, at faren er overhængende, betydelig (forbud).

Som nævnt i udtalelsen af 24. august 2001 valgte Arbejdstilsynet i den konkrete situation det mindre i det mere, og afgav et straks-påbud i stedet for at foretage politianmeldelse, da det ved besøget den 1. august 2001 konstateredes, at XXX Vandværk ikke havde efterkommet det tidligere påbud.

Det beror således på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der skal nedlægges forbud eller afgives påbud med frist eller straks-påbud. I en sag som den foreliggende burde der således - efter en konkret vurdering - ikke være afgivet et påbud med frist.

Arbejdstilsynet vurderer ud fra tilbagemeldingen på påbud, om der er behov for kontrolbesøg. - Ved forbud og andre påbud, der skal efterkommes straks, aflægges kontrolbesøget 1-2 dage efter.

Arbejdstilsynet er bekendt med, at der ikke dagligt udføres arbejde i brøndene på XXX Vandværk's område, men at dette kun forekommer med visse tidsintervaller. Derfor var det ikke muligt at følge op på strakspåbudet umiddelbart.

Efter modtagelsen af klagen af 3. august 2001 gjorde Arbejdstilsynet derimod telefonisk XXX Vandværk opmærksom på, at klagen ikke havde opsættende virkning, og at der skulle arbejdes under effektiv overholdelse af påbudet.

På den baggrund og i forventning om, at XXX Vandværk herefter ville efterkomme påbudet, har Arbejdstilsynet ikke fundet anledning til at aflægge kontrolbesøg."

XXX Vandværk anførte den 5. april 2002, at bygværkerne var indrettet med naturlig ventilation i henhold til Danske Ingeniørforeningerne Norm, og at Arbejdstilsynets vurdering af indtrængende gasarter var hypotetisk gætværk, som dækkede over manglende indsigt i forholdene. I bygværkerne blev der indvundet vand, hvorfor der hverken forekom benzindampe, bygas eller lignende.

Bygværkerne var med overlæg gjort vandtætte, og nogle af dem var udført helt i glasfiber.

Vandværket anførte endvidere, at Arbejdstilsynet henviste til en 36 år gammel bekendtgørelse, og at man ikke længere indvandt vand fra gravede brønde.

Indvindingen foregik i dag fra bygværker, som af hensyn til frost og arbejdshøjde skulle have en vis dybde. Der forekom således ingen fri væskeoverflader eller forbindelse til den omkringliggende jord.

Bygværkerne kunne sammenlignes med en kælder uden afløb, og derfor var Arbejdstilsynets henvisninger til bekendtgørelse for arbejde i brønde ved vandforsyning, kloakbrønde og lignende irrelevante.

Arbejdstilsynets forskellig påbud viste ukendskabet til de faktiske forhold samt manglende evne til at lytte til arbejdspladsens vurdering, idet samme arbejde gennem 33 år var udført af samme person.

Vandværket anførte videre, at man havde efterkommet påbudet, idet ventilationen var etableret ved opførelsen af bygværkerne.

Endelig anførte vandværket, at ved efterfølgende måling af luftens kvalitet i indvindingsboringerne var der ingen forskel på luften inden for og uden for bygværket.

Sikkerhedsrepræsentant XXX henviste i brev af 14. april 2002 til sit tidligere brev af 12. september 2001.

Herudover anførte sikkerhedsrepræsentanten, at der sivede vand ind i glasfiberbrønden, hvorfor denne heller ikke var tæt.

Sikkerhedsrepræsentanten beklagede, at virksomheden krævede påbud, som kunne ankes i stedet for at samarbejde med Arbejdstilsynet. Han fandt det besynderligt, at de ansattes velfærd betød så lidt, at det relevante udstyr først blev købt, når man blev tvunget, om ikke andet så for at kunne fjerne tvivlen om en eventuel risiko.

Sikkerhedsrepræsentanten anførte endelig, at han ikke var klar over, om et apparat til måling af indåndingsluften var det rette til formålet, idet han ikke havde medvirket ved indkøbet eller var orienteret om brugen.

5. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999

§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning skal følges.

§ 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

...

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning

§ 5. Arbejdsgiveren skal, inden et arbejde iværksættes og under arbejdet, vurdere, om forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige under hensyn til det arbejde, der skal foregå, og hvis dette ikke er tilfældet, sørge for, at forholdene i det omfang, det er muligt og rimeligt, ændres, så arbejdsstedet er forsvarligt indrettet. Stk. 2. Gener og risici, som arbejdet kan medføre, skal imødegås med passende foranstaltninger, så forholdene er forsvarlige for såvel dem, der udfører arbejdet, som for andre, der er beskæftiget på stedet. Stk. 3. Er det ikke muligt eller rimeligt at gøre indretningen af arbejdsstedet forsvarlig, skal der træffes andre forholdsregler, således at arbejdet kan udføres på forsvarlig måde, jf. navnlig Arbejds-ministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse og Arbejdsministeriets bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse

§ 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 3. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejds-metoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. Stk. 2. Den under planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet foretagne vurdering skal, i den udstrækning den har særlig betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, foreligge i skriftlig form, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet fastsætter retningslinier for det nærmere indhold af den vurdering, der skal foretages efter stk. 2, og der tages herunder hensyn til virksomhedernes art og størrelse. Stk. 4. På grundlag af den efter stk. 2 foretagne vurdering træffer arbejdsgiveren de foranstalt-ninger, som er nødvendige, jf. de angivne forebyggelsesprincipper i bilag 3. Iværksættelsen skal ske, inden arbejdet påbegyndes.

§ 13. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres,

1) at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning, nedstyrt-ning, sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og lignende,

2) at fare for eksplosion, brand, forgiftning og kvælning m.v. er effektivt forebygget,

3) at der træffes effektive foranstaltninger for at forhindre udslip, lækage samt udvikling af støv, røg, damp, lugt, gas m.v., hvor dette kan medføre fare for sikkerhed eller sundhed,

4) at der træffes effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte, hvor arbejdsprocessen eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, rummer mulighed for sygdomssmitte,

5) at klima- og belysningsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, under hensyntagen til det arbejde, der skal udføres. Der skal herunder træffes foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod stærk hede eller kulde.

6. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

Intet medtaget.

Versioner

1. 2003-01-02