Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10501@2003-01-02/da

Indhold

1. Indledning

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. maj 2002 behandlet fagforeningens og virksom-hedens klager over Arbejdstilsynets afgørelse om manuel ophængning af levende kyllinger.

Nævnet traf følgende

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal sikre, at arbejdet med ophængning af kyllinger udføres sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarligt.

Nævnet er endvidere enig med tilsynet i, at dette skal ske ved en reduktion af den tid, hvori de ansatte udfører arbejdet med ophængning af kyllinger.

Nævnet er endelig enig med tilsynet i, at de ansatte kun må være beskæftiget med dette arbejde i ca. 45% af normalarbejdstiden.

Nævnet har således ikke fundet grundlag for at tilsidesætte den faglige vurdering, som Arbejds-tilsynet og Arbejdsmiljøinstituttet har foretaget i forbindelse med tilsynets behandling af nævnets hjemvisning.

Nævnet henviser til arbejdsmiljølovens § 38 samt til §§ 7 og 17 i Arbejdsministeriets bekendt-gørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse.

Nævnet skal bemærke, at det fortsat er nævnets opfattelse, at arbejdet også falder ind under reglerne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering.

Nævnet har dog på baggrund af Arbejdstilsynets og Arbejdsmiljøinstituttets faglige vurdering om, at arbejdets højrepetitive karakter i særlig grad udgør en arbejdsmiljømæssig belastning, ikke fundet grundlag for at tilsidesætte tilsynets beslutning om alene at afgive påbud efter bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Nævnet skal endvidere bemærke, at afgørelsen er truffet ud fra vurderinger af det arbejde, der udføres på den virksomhed, som Arbejdstilsynet har besøgt. At der i konkurrerende virksomheder i andre lande eventuelt arbejdes under andre forhold, kan ikke ændre den konkrete afgørelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 3. september 2001 med den deri givne vejledning.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 15. juli 2002. Nævnet har således ikke fundet grundlag for at fastsætte en anden frist end Arbejdstilsynet. At der har verseret en sag vedrørende disse problemstillinger kan i sig selv ikke danne grundlag for en kortere frist.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 23. juli 2002.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til :

Arbejdstilsynet

xx

1. Sagsforløb

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt på møde den 26. juni 2001, at de ansatte på slagteriet XXX under manuel ophængning af fjerkræ var udsat for sundhedsskadelige belastninger, og at der var grundlag for at træffe afgørelse om, at der skulle gennemføres foranstaltninger til nedbringelse heraf.

Nævnet hjemviste derfor sagen til fornyet behandling i Arbejdstilsynet.

Nævnet lagde vægt på, at der ved den manuelle ophængning af fjerkræ var tale om højrepetitivt ensidigt gentaget arbejde med forværrende faktorer i form af arbejde i skulderhøjde, kraftanvendelse, høj gentagelsesgrad og lange rækkeafstande, krav om opmærksomhed og mang-lende handlemuligheder. Nævnet fandt under disse omstændigheder, at de ansatte med det oplyste tidsmæssige omfang, blev udsat for sundhedsskadelige belastninger.

Nævnet bemærkede, at arbejdet også var omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om manuel håndtering, men at nævnet var enig med Arbejdstilsynet i, at den manuelle ophængning primært skulle bedømmes ud fra en vurdering af arbejdet som ensidigt gentaget arbejde, jf. Arbejdsmini-steriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse.

Ved oversendelsen til Arbejdsmiljøklagenævnet den 7. november 2001 fremstillede Arbejdstilsynet sagen på følgende måde:

"Sagens indhold

Arbejdstilsynet besøgte virksomheden XXX den 11. juli 2001 for at inspicere arbejdet med manuel ophængning af levende fjerkræ. Besøget var foranlediget af Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 29. juni 2001 (j.nr. 2001-10-0046). Arbejdstilsynet besøgte også virksomheden den 14. august 2001 for at vurdere en række andre arbejdsfunktioner.

Arbejdstilsynet fik ved besøget oplyst

- at arbejdet var tilrettelagt således, at den enkelte operatør ophænger kyllinger højst svarende til ca. halvdelen af en normal arbejdsdag/-nat, at arbejdsdagen deles i fire lige store tidsrum og at den enkelte operatør hænger op i periode 1 og 3 eller i periode 2 og 4, mens der i øvrige perioder udføres andre arbejdsfunktioner. Ca. hver time holdes der 10 minutters pause.

- at hvis der - af en eller anden grund - er overarbejde, søges det fordelt på alle 4 perioder.

- at gennemsnitsvægten pr. levende kylling i perioden fra 27. januar 2001 til 1. juni 2001 var 2187 g.

- at slagteplan for den 9. og 10. juli 2001 viser en gennemsnitsvægt på 2347 g pr. levende kylling.

- at der er indgået en skriftlig aftale mellem medarbejderne og ledelsen om, hvad bemandingen og båndhastigheden skal være, afhængig af gennemsnitsvægten på kyllingerne, således at båndets hastighed nedsættes når kyllingernes vægt øges.

Det blev ved besøget konstateret, at ophængningen af kyllinger foregik på følgende måde:

Operatørerne står fire til fem sammen på hver side af båndet med bøjler og hænger kyllinger op, som de tager fra kasser, der kører frem under båndet. Den enkelte operatør hænger en kylling op med 3 - 4 sekunders mellemrum. Operatøren griber om kyllingens bagkrop og ben og anbringer kyllingens ben i bøjle, hvis højde er lidt under operatørens skulderhøjde. Den lodrette afstand fra kassens overkant til bøjlen er 45 cm mens den vandrette afstand fra kassens forkant til bøjle er ca. 15 cm. Kassen er 19 cm. høj, 70,5 cm bred og 111 cm lang, hvilket betyder en vandret rækkeafstand til kyllingerne i kassen på ca. 36 cm i forhold til skulderen, hvilket vil sige ca. 50 cm i forhold til lænderyggen (idet der plukkes fra begge sider af kassen), og et lodret løfteinterval på ca. 60 cm.

Nogle operatører anvender armene på skift, mens andre fast bruger samme arm til at gribe om kyllingen. Begge hænder anvendes ved ophænget. De fleste kyllinger tages ret foran ståpladsen, men - især når kasserne er ved at være tømte for kyllinger - kan de hentes i helarms rækkeafstand og med vrid i kroppen. Hændernes og armenes stilling, når der gribes om kyllingen er forskellig afhængig af, hvordan kyllingen vender. Nogle operatører bruger en del kraft, når kyllingen anbrin-ges i bøjlen mens andre med mindre kraft får kyllingen på plads. Bøjlerne er mærkede med to forskellige farver. Der er ca. ti bøjler mellem hvert sæt farvemarkeringer. Det er mærkerne for, hvor den første kylling skal ophænges. Båndets hastighed afgør ved hvilken farvemarkering den første kylling skal ophænges.

Der er højderegulerbare måtter/ståplader, og de ansatte anvender luftforsynet åndedrætsværn. I lokalet er lyset blåligt af hensyn til kyllingerne.

Ved besøget den 14. august 2001 var båndhastigheden 8500 kyllinger pr. time, og det blev oplyst, at gennemsnitsløftemængden pr. ophænger pr. dag i uge 32 var mellem 5680 kilo og 6311 kilo.

De arbejdsfunktioner som operatørerne rokerer til, når de ikke hænger kyllinger op, var uændrede i forhold til tidligere afgørelse.

Arbejdstilsynet vurderede, at ophængningen af levende fjerkræ er ensidigt gentaget arbejde, og at arbejdet er højrepetitivt. Samtidig vurderede Arbejdstilsynet, at der indgår forværrende faktorer ved ophængningen i form af kraftanvendelse, arbejdsstillingerne, krav til opmærksomhed og lav indflydelse for operatørerne på arbejdet.

Arbejdstilsynet fandt, at arbejdet indebærer særlig fare for sikkerhed og sundhed, når det udføres mere end ca. ½ dag eller 3-4 timer dagligt, og påbød på den baggrund, at hvis faren for sikkerhed og sundhed ikke kunne imødegås på anden måde skal ophængningsarbejdet for den enkelte begrænses til ca. 45% af normalarbejdstiden.

Arbejdstilsynets sagsbehandling før afsendelse påbud

Arbejdstilsynet sendte den 12. juli 2001 besøgsnotat fra besøget til høring hos virksomhed og sikkerhedsorganisation med henblik på at få afdækket eventuelle unøjagtigheder i Arbejdstilsynets beskrivelse af arbejdet.

Den 31. juli 2001 sendte Arbejdstilsynet udkast til påbud til høring hos virksomhed og sikkerhedsorganisation samt til XXX fagforening.

XXX fagforening svarede på høringen den 8. august 2001, og XXX virksomhed svarede den 17. august 2001.

Arbejdstilsynet svarede den 3. september 2001 såvel fagforeningen som virksomheden på indsigelserne i høringssvarene."

Til Arbejdstilsynets sagsfremstilling skal sekretariatet tilføje, at det af brev af 5. juli 2001 fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) til Arbejdstilsynet fremgår, at AMI var blevet orienteret om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse og i den anledning anmodet af tilsynet om på baggrund af en video af arbejdets udførelse at deltage i en drøftelse af de faglige aspekter af de fysiologiske belastninger på kroppen ved ophængning af kyllinger.

AMI anførte i brevet, at instituttet vurderede arbejdet med ophængning af kyllinger som ensidigt gentaget arbejde (EGA) med en række forværrende risikofaktorer.

AMI var enig med Arbejdstilsynet i, at den faglige dokumentation på EGA området kun pegede på, at EGA udført i 1/2 dag og derover var forbundet med øget risiko for sundhedsskade. En halv arbejdsdag svarede til 3 - 31/2 timer pr. dag. En yderligere præcision kunne ikke opnås i den eksisterende litteratur.

Der var flere undersøgelser, der dokumenterede, at EGA eksponeringens varighed over en arbejds-dag var en væsentlig faktor for udvikling af bevægeapparatskader. Dette betød, at en tidsmæssig reduktion af EGA formentlig ville medføre en reduktion af risikoen for udvikling af sundhedsskade, forudsat at der ikke skete en øgning i andre faktorer som fx tempo eller kraftanvendelse.

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 3. september 2001 følgende afgørelse:

"Vurdering

Arbejdstilsynet har på baggrund af Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 29. juni 2001 revurderet arbejdet med ophængning af levende kyllinger.

Arbejdet i ophængning vurderes at være højrepetitivt ensidigt, gentaget arbejde med forværrende faktorer i form af:

i Kraftanvendelse: I vurdering af kraftanvendelsen indgår kyllingernes vægt på gennemsnitlig ca. 2000 - 2500 g, armenes stilling og bevægelse, hvor kyllingen gribes under albue højde og løftes til ca. skulderhøjde. Rækkeafstanden er 1/2 - 3/4 arm. Især når armen er løftet til skulderhøjde og rækkeafstanden er lang, og der holdes en byrde i hånden bliver påvirkningen af skuldre og arme stor. Den lodrette løfteafstand er ca. 60 cm. Arbejdshøjden kan reguleres individuelt ved højderegulerbare måtter.

i Arbejdsstilling: Ud over armens stilling og bevægelse forekommer en let vridning o sidebøjning af ryggen og håndledsbelastning ved gribning af kyllingerne.

i Krav om opmærksomhed: Arbejdet foregår i speciel belysning af hensyn til kyllingernes vågenhedstilstand. Der arbejdes iført luftforsynet åndedrætsværn. Dette forringer synsforholdene. Desuden kræver arbejde med levende dyr konstant opmærksomhed, idet de kan foretage uventede bevægelser.

i Indflydelse: De ansatte har ringe indflydelse på arbejdet, idet tempoet er båndstyret og arbejdsmetoden fastlagt af teknologien. Båndets tempo kan justeres, men der er ikke mulighed for individuel fastsættelse af tempoet.

Nogle af de forværrende faktorer er til dels en konsekvens af, at kyllingerne er levende.

Arbejdet vurderes at indebære særlig fare for sikkerhed og sundhed, når det foregår mere end ca. ½ dag eller 3-4 timer dagligt. Det er især den høje frekvens og de forværrende faktorer, især skulder arm belastningen, der ligger til grund for denne vurdering.

De arbejdsfunktioner, der rokeres til indebærer variation i belastningsmønstret, idet der fx er tale om større ikke repetitive beværgelser fx ved oprydning, håndtering af kasser, truckkkørsel eller overvågning med lejlighedsvis indgriben.

Arbejdstilsynet har revurderet sagen i lyset af Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse. Arbejdstilsynet finder, at på grund af især

- den høje frekvens,

- den relativt store skulder armbelastning på grund af rækkeafstanden,

- kyllingernes vægt, samt

- at der arbejdes til omkring skulderhøjde,

bør den variation, der ligger i udtrykket "ca. ½ dag" bruges, således at varigheden af arbejdet kommer nærmere de 3 timer end de 4 timer.

Det er samtidig Arbejdstilsynets vurdering, at de øvrige arbejdsfunktioner, som operatørerne udfører, når de ikke hænger levende kyllinger op, ikke har et belastningsmønster og en belast-ningsgrad, der svarer til ophængningsarbejdet. Belastningen af operatørernes skuldre, arme og hænder vurderes derfor hovedsageligt at være en følge af ophængningsarbejdet.

Arbejdstilsynet vurdere, at arbejdsprocessen manuel ophængning af levende fjerkræ tillige er omfattet af området for bekendtgørelse om manuel håndtering. I henhold til At-meddelelse nr. 4.05.2 om vurdering af løft, falder løft af kyllinger imidlertid i det område, hvor vægten ikke udgør noget problem i sig selv (det grønne område).

Påbud

Virksomheden skal sikre, at arbejdet med ophængning af kyllinger udføres sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarligt.

Arbejdstilsynet finder, at ophængningsarbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare. Hvis denne fare ikke kan imødekommes på anden måde, skal ophængningsarbejdet for den enkelte operatør begrænses fra de nuværende ca. 50% af normalarbejdstiden til ca. 45% af normalarbejds-tiden, dvs. en reduktion på ca. 10% af den tid, hvori operatørerne aktuelt foretager ophængning.

Påbudet skal efterkommes senest mandag den 15. oktober 2001.

...

Hjemmel for påbud

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, § 77 stk. 1 og § 38.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1017 af 17. december 1997 og bekendtgørelse nr. 195 af 20. marts 2000, § 7 stk. 1, § 7 stk. 3 og § 17.

Vejledning

Begrænsningen i ophængningsarbejdet kan fx opnås ved at operatørerne i den øvrige arbejdstid udfører arbejde, der har et belastningsmønster og en belastningsgrad, der afviger fra ophængningsarbejdet.

Ved normalarbejdstid forstås 7,4 timer for dagholdet og 6,8 timer for natholdet, hvilket er den tid, beregningen af ophængningstiden skal foretages ud fra. Det skal i den forbindelse pointeres, at det forudsættes, at ophængningsarbejdet i det hele taget tilrettelægges, således at belastningen ikke sættes op, herunder at der er indlagt pauser i arbejdet i samme omfang som hidtil.

For såvidt angår eventuelt overarbejde, kan beregningen af ophængningstiden ses over en uge, hvilket vil sige, at de ca. 45% godt kan overskrides nogle ugedage, hvis der ophænges tilsvarende mindre andre af ugens dage.

Det skal i øvrigt bemærkes, at det forudsættes, at båndhastighed og bemanding fortsat afpasses efter kyllingernes gennemsnitsvægt, således at belastningen pr. tidsenhed ikke sættes op."

3. Klagerne til Arbejdsmiljøklagenævnet

XXX fagforening klagede den 26. september 2001 over Arbejdstilsynets afgørelse.

Forbundet var stærkt uenig i Arbejdstilsynets påbud, som kun i beskedent omfang reducerede belastningen. Forbundet fandt endvidere, at Arbejdstilsynets tidligere vurdering klart var blevet underkendt af Arbejdsmiljøklagenævnet.

Påbudets reduktion svarede til ca. 600 kg om dagen eller 10 minutter på hvert skift, hvilket langt fra var tilstrækkeligt til at fjerne den sundhedsskadelige belastning.

Forbundet ønskede fortsat en halvering af belastningen både i samlet tid og vægt i overensstem-melse med den tidligere klage til nævnet.

Endvidere klagede forbundet over,

- at Arbejdstilsynet lagde til grund for afgørelsen, at arbejdet alene var EGA og ikke som fastslået af nævnet også omfattet af bekendtgørelsen om manuel håndtering (dvs. tunge løft), og

- at Arbejdstilsynet ikke havde påbudt eller vejledt om pauser. Tilsynets beskrivelse og vurdering godtog, at der konstant blev hængt op uden pauser i højt arbejdstempo, uanset at der eller kunne stilles krav om pauser og/eller begrænset arbejdstid for det konkrete arbejde, jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse.

Endelig fandt forbundet efterkommelsesfristen urimeligt lang i betragtning af, at virksomheden havde vidst, at den på baggrund af Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse ville blive pålagt en reduktion i belastningen.

XXX virksomhed klagede den 1. oktober 2001 over Arbejdstilsynets afgørelse.

Virksomheden anførte, at Danmark i forvejen havde meget restriktive krav ved ophængning af kyllinger i forhold til sammenlignelige lande. På trods heraf havde Arbejdstilsynet valgt en yderligere reduktion i de ansattes daglige beskæftigelse med ophængning.

Virksomheden fandt endvidere ikke dokumentation for, at ophængningen var sundhedsskadelig for de ansatte. Det var i hvert fald ikke virksomhedens erfaring.

Virksomheden henviste endelig til breve af 26. juli og 17. august 2001 til Arbejdstilsynet.

I brev af 26. juli 2001 foretog virksomheden en sammenligning af kyllingeophængeres arbejde i Danmark og 5 andre nordeuropæiske lande. Sammenligningen viste, at arbejdstiden med ophængning i Danmark var 50% eller 75% af arbejdstiden i de andre lande, og at der i de øvrige lande blev håndteret væsentligt større vægt end i Danmark.

Endvidere var forholdene vedrørende ventilation, rækkeafstand og temperatur bedre i Danmark.

Virksomheden anførte, at der allerede nu var meget større omkostninger i Danmark i forhold til konkurrenterne i de andre lande, og at en yderligere nedsættelse af belastningen ville få uover-skuelige konsekvenser for branchen. Der ville også være meget store problemer med at rekruttere medarbejdere, og det ville endelig forøge risikoen for forurening ved øget rokering mellem den "urene" ophængningsafdeling og de øvrige "rene" afdelinger.

I brev af 17. august 2001 anmodede virksomheden Arbejdstilsynet om en fortolkning og præcisering af afgørelsen.

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Ved oversendelsen til Arbejdsmiljøklagenævnet den 7. november 2001 anførte Arbejdstilsynet følgende:

" Arbejdstilsynets udtalelse

Ad klagen fra XXX fagforening For så vidt angår klagepunkterne i XXX klage af 16. januar 2001 henvises til Arbejdstilsynets udtalelse af 5. marts 2001 til Arbejdsmiljøklagenævnet.

For så vidt angår den af Arbejdstilsynet krævede reduktion, som efter XXX opfattelse er for lille set i lyset af Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 29. juni, skal Arbejdstilsynet bemærke, at Arbejdsmiljøklagenævnet i denne afgørelse ikke tog stilling til, hvor stor en yderligere reduktion skulle være. Arbejdstilsynet har derfor henholdt sig til dokumentationen på området, der i brede termer beskriver risiko for helbredsskader ved ca. 1/2 arbejdsdag eller ca. 3-4 timer dagligt. Både den tidligere og den nuværende afgørelse ligger inden for dette område. Den eksisterende dokumentation på området rummer derfor ikke belæg for en yderligere reduktion.

For så vidt angår at Arbejdstilsynet ikke lægger til grund for afgørelsen, at arbejdet også er omfattet af bekendtgørelsen om manuel håndtering, er dette ikke korrekt. I påbudets vurderingsafsnit beskri-ves, at arbejdsprocessen manuel ophængning er omfattet af området for bekendtgørelse om manuel håndtering. Kyllingernes enhedsvægt er imidlertid ikke i sig selv et problem, jævnfør gældende vurderingspraksis (At-meddelelse om vurdering af løft) hvorfor Arbejdstilsynet har vurderet, at der ikke kan gives påbud efter nævnte bekendtgørelse.

For så vidt angår spørgsmålet om pauser kan Arbejdstilsynet henvise til, at Arbejdstilsynet ved nævnte bestemmelse kan stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed eller sundhed i fare, og at Arbejdstilsynet i påbudet netop har stillet krav om begrænset arbejdstid ved ophængning. I vejledningen til, hvorledes påbudet kan efterkommes, har Arbejdstilsynet ydermere nævnt som forudsætning for beregningen af arbejdstidsnedsættelsen, at "...der er indlagt pauser i arbejdet i samme omfang som hidtil."

For så vidt angår efterkommelsesfristen er denne sat til ca. 6 uger. Da ophængningsarbejdet foregår som det har foregået i mange år, og da der, efter Arbejdstilsynets vurdering, ikke er en akut fare ved arbejdet, opfatter Arbejdstilsynet ikke 6 uger som en uforholdsmæssig lang efterkommelsesfrist.

For så vidt angår XXX bemærkning om at de ansatte bedst kan vurdere belastningen ved roke-ringspladserne skal Arbejdstilsynet bemærke, at Arbejdstilsynet har foretaget en konkret vurdering af arbejdet sammenholdt med den eksisterende viden på området.

Ad klagen fra XXX virksomhed

For så vidt angår at Arbejdstilsynet har valgt at kræve yderligere reduktion af ophængningstiden er dette en konsekvens af Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 29. juni.

For så vidt angår at der ikke er dokumenteret belæg for at ophængningen, som den p.t. finder sted, er sundhedsskadelig, skal Arbejdstilsynet bemærke, at dokumentationen om risiko ved ega peger på, at ega kan indebære risiko for helbredsskader hvis det udføres mere end ca. 3-4 timer dagligt. Arbejdstilsynet beskriver i påbudet, at kravet reducerer til nærmere 3 end 4 timers daglig ophæng-ning. Som nævnt er kravet om tidsreduktion en konsekvens af Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse.

For så vidt angår forholdene i andre nordeuropæiske lande har Arbejdstilsynet ikke nøjere kendskab til disse, og må i øvrigt henvise til, at afgørelsen ligger på samme niveau som afgørelser i andre brancher ved arbejdsprocesser, der har en lignende belastningsgrad som ophængningsarbejde.

Endelig skal Arbejdstilsynet henvise til, at Arbejdstilsynet ved breve af 3. september 2001 til henholdsvis fagforeningen og virksomheden har taget stilling til de nævnte indvendinger, idet disse fremkom som svar på Arbejdstilsynets høring før udsendelse af endeligt påbud.

For så vidt angår efterkommelsesfristen finder Arbejdstilsynet som nævnt fristen passende. Imidlertid er den, på grund af klagerne, allerede forpasset, da klagerne har opsættende virkning for efterkommelse af påbudet.

Sammenfatning

Arbejdstilsynet finder samlet, at Arbejdstilsynets påbud dels skærper Arbejdstilsynets tidligere afgørelse i overensstemmelse med Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 29. juni, dels ligger inden for det faglige skøn, der understøttes af dokumentationen vedrørende risiko for helbredsskader ved ega.

Arbejdstilsynet skal samtidig understrege, at en yderligere tidsreduktion ikke kan begrundes ud fra sundhedsfaglige hensyn."

5. Nyt efter klagen

XXX fagforening anførte den 25.januar 2002, at Arbejdstilsynets udtalelse ikke gav forbundet anledning til at ændre klagen, idet forbundet ikke fandt Arbejdstilsynets besvarelse af forbundets klagepunkter tilfredsstillende.

Forbundet henledte nævnets opmærksomhed på, at Arbejdstilsynet fortsat ikke anvendte bekendtgørelsen om manuel håndtering.

Endelig anmodede forbundet nævnet om at besvare de klagepunkter, som tidligere var rejst over for nævnet.

På sekretariatets forespørgsel bekræftede AMI den 22. april 2002, at der ved vurderingen af arbejdet på XXX virksomhed var taget hensyn til en række forværrende faktorer.

Arbejdet var vurderet som højrepetitivt, og blandt de forværrende faktorer, der havde indgået i vurderingen, kunne nævnes den samlede vægt, arbejdsstillinger og bevægelser, krav til opmærk-somhed og koncentration samt andre fysiske forhold.

6. Regler

Arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999

§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse

§ 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Stk. 2. Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres. Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v. Stk. 3. Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed eller sundhed i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde. Samme krav kan stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.

§ 17. Unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssiges arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås. Belastningen under arbejdet skal derfor være så lille, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser skal overholdes.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering

§ 3. Arbejde med manuel håndtering skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske hjælpemidler. Stk. 3. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger til imødegåelse af risikoen.

§ 4. Ved vurderingen af den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved et arbejde med manuel håndtering skal navnlig byrdens beskaffenhed tages i betragtning og desuden den nødvendige fysiske anstrengelse, arbejdsstedets beskaffenhed og arbejdsforholdene i øvrigt, jf. de i bilaget opregnede faktorer.

...

Bilag til § 4 Vurderingsfaktorer

1. Byrdens beskafjenhed Manuel håndtering af en byrde kan medføre risiko for sikkerhed eller sundhed, hvis byrden

- er for tung eller for stor er uhåndterlig eller vanskelig af få fat på er i ustabil balance eller har et indhold, der kan forskubbe sig

- er placeret på en sådan måde, at den skal holdes eller håndteres i en vis afstand fra kroppen, eller med bøjet eller drejet krop

- på grund af sin form og/eller sin beskaffenhed vil kunne påføre den beskæftigede kvæstelser. navnlig hvis han rammes af den.

2. Den nødvendige fysiske anstrengelse En fysisk anstrengelse kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, hvis den

- er for stor

- kun kan foregå ved, at kroppen drejes kan medføre, at byrden pludselig bevæger sig

- foregår med kroppen i en ustabil position.

3. Arbejdsstedetsets beskaffenhed Arbejdsstedets beskaffenhed kan øge risikoen for sikkerhed eller sundhed, hvis

- arbejdet udføres på et sted, hvor der ikke er tilstrækkelig plads, navnlig i højden

- gulvet er ujævnt, hvorfor der er fare for at snuble, eller er af en sådan art, at fodtøj glider på det

- arbejdsstedets indretning eller forholdene i øvrigt forhindrer håndtering af byrder i en arbejdshøjde eller i en arbejdsstilling, der er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlig

- gulv eller underlag er niveauforskudt, hvilket indebærer, at byrden må håndteres i forskellige højder

- gulv eller støttepunkt er ustabilt temperaturen; fugtigheden eller ventilationen er uhensigtsmæssig.

4. Arbejdsforhold i øvrigt Arbejdet kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, hvis det medfører et eller flere af følgende forhold

- for hyppig eller for langvarig belastning af især ryggen

- utilstrækkelige perioder til fysiologisk hvile eller restituering

- løftning, sænkning eller transport over for store afstande

- et arbejdstempo, der pålægges den beskæftigede af en arbejdsproces, han ikke selv kan variere.

7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

Vurdering af løft At-meddelelse Nr. 4.05.2/Oktober 1994

Skema til vurdering af byrdens vægt i relation til rækkeafstanden

Vurdering efter skemaet:

Rødt område (øverste sorte område, Schultz red.): Hvis et løft medfører en belastning, der befinder sig i det røde område, anses det for klart sundhedsskadeligt.

Gult område (midterste hvide område, Schultz red.): Hvis løftet medfører en belastning, der befinder sig i det gule område, må der foretages en nærmere vurdering af de øvrige faktorer (se senere) for at afgøre, om de forværrer belastningen, således at løftet må anses for sundheds-skadeligt.

I den øverste del af det gule område er løftet kun acceptabelt, hvis det udføres under optimale forhold. Det vil sige, at løftet foregår midt foran kroppen, mellem midtlår- og albuehøjde, at byrden er beregnet til håndtering, at der er mindst to minutter mellem løftene, at der ikke udføres bæring over længere tid, og at fodfæstet er stabilt og klimaet passende.

I den midterste del af det gule område er antallet og graden af forværrende faktorer afgørende for, om et løft kan være sundhedsskadeligt.

Er belastningen ved løftet i nærheden af det grønne område, skal der normalt altid være flere forværrende faktorer til stede, for at løftet betragtes som sundhedsskadeligt. I nogle tilfælde kan en enkelt faktor, f.eks. arbejdsstillingen, være så belastende, at løft nederst i gult område kan medføre sundhedsskade.

Grønt område (nederste sorte område, Schultz red.): Hvis belastningen ved løftet befinder sig i det grønne område, vil løftet normalt ikke være forbundet med sundhedsrisiko på grund af selve løftet.

Der kan dog samtidigt foreligge andre og i sig selv så belastende faktorer som f.eks. dårlige arbejdsstillinger, høj løftefrekvens og stor samlet belastning, at arbejdet må anses for sundheds-skadeligt. Dette må afgøres ud fra en helhedsvurdering af arbejdet, hvor alle faktorer tages i betragtning.

Helhedsvurdering

Ved arbejde, hvor løft eller bæring udgør en væsentlig del af arbejdet, skal der anlægges en helhedsvurdering. Foruden vægt, rækkeafstand og de øvrige faktorer, der er bestemmende for belastningen, skal der ved helhedsvurderingen tages hensyn til, om løfte- og bærearbejdet udgør et led i den ansattes daglige arbejde, eller om det kun forekommer lejlighedsvist efterfulgt af perioder, hvor kroppen kan restituere. Samlet vægt

Ved arbejde, hvor der udføres mange løft pr. arbejdsdag, skal den samlede vægt tages i betragtning i vurderingen af, om arbejdet kan være sundhedsskadeligt.

Omstående vægtangivelser indeholder nogle retningslinier herfor. De angiver for hver af de rækkeafstande, der findes i vurderingsskemaet side 5, hvornår den samlede vægt pr. dag ved sådant løftearbejde medfører en belastning, der må anses for sundhedsskadelig. Vægtangivelserne kan betragtes som vejledende for en stor del af erhvervsaktive voksne og raske mennesker, der er velinstruerede og trænede, når der løftes i god arbejdsstilling mellem midtlår og albuehøjde.

- ca. 10 ton pr. dag for løft tæt ved kroppen

- ca. 6 ton pr. dag for løft i underarmsafstand

- ca. 3 ton pr. dag for løft i 3/4 armsafstand.

Dette forudsætter, at løftene sker under i øvrigt optimale forhold. Tallene for samlet vægt pr. dag skal nedsættes, hvis der er forværrende faktorer.

Versioner

1. 2003-01-02