Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9030@2002-02-18/da

Indhold

1. Indledning

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Politiken den 9. november 2001, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

I artiklen med overskriften "Muslimske kandidater i R: Stop bomberne" hed det:

"Muslimske folketingskandidater i Det Radikale Venstre går nu partiet imod og kræver, at Danmark stopper sin opbakning til USA s angreb på Afghanistan. Samtidig mener to medlemmer, at Osama bin Laden bør stilles for en domstol, hvor halvdelen af dommerne er muslimer.

Debatten blusser op, efter at SF s Holger K. Nielsen i går opfordrede til at stoppe bombningerne.

"Det skal være en bredere domstol, hvor der er nogle islamiske elementer med, nogle, der vil se lidt velvilligt på ham og ikke kun slagte ham. Det ville være en afbalanceret domstol", siger Abbas Rezvi, folketingskandidat i Københavns Amt, og advarer mod, at bombningerne ingen vegne fører.

Han får opbakning fra [K], der sidder i amtsrådet i København og tidligere på året var opstillet folketingskandidat for partiet i Glostrupkredsen:

"Taleban havde jo tilbudt at udlevere Osama bin Laden til et muslimsk land til retsforfølgelse efter islamisk lovgivning. Det synes jeg godt man kunne have taget imod. Det virker, som om man ikke vil acceptere nogen form for dialog".

Også folketingskandidat Tanveer Sharif kræver stop for bomber.

"Vi skal ikke have flere bombninger i Afghanistan i hvert fald ikke med dansk støtte. Vi må stoppe dem og forsøge at løse konflikten ved forhandlingsbordet", siger han og afviser modsat de to andre at tage hensyn til religion ved en domstol.

Gruppeformand Elisabeth Arnold (R) tager skarp afstand fra sine muslimske partifæller:

"Der er ikke nogen i partiet, der synes, at krigen er spor sjov. Men jeg kan ikke se, hvad alternativet skulle være", siger hun og afviser muslimske dommere ved en eventuel retssag."

Klageren har anført, at han i artiklen tillægges det synspunkt, at han støtter en domstol bestående af muslimske og ikke-muslimske dommere. Rettelig drejer det sig om, at klager støtter dette som et alternativ til bombningerne af Afghanistan, hvilket har en helt anden betydning. Dette er også påpeget over for og erkendt af journalisten bag artiklen.

Klageren har desuden anført, at tolkningen af en islamisk domstol er Talebans udlægning og ikke klagers, hvilket er en væsentlig forskel. Korrektionen drejer sig om, hvem der ønsker en retsforfølgning efter islamisk lovgivning, ikke om indholdet i en sådan. Det var et svar på Talebans tilbud om udlevering til retsforfølgelse i henhold til islamisk lov, som klager gav udtryk for burde være imødekommet.

Klageren har videre anført, at han i starten af interviewet med bladets journalist spurgte om, hvorfor netop han blev kontaktet. Han fik det klare svar, at det var fordi, han var medlem af Københavns Amtsråd for Det Radikale Venstre, og at journalisten tillige havde interviewet andre radikale i anledning af emnet. Artiklen handler imidlertid netop om muslimer i Det Radikale Venstre, hvilket er irrelevant og i strid med interviewets præmisser. Anvendelsen af muslimvinklen ses både i overskrift og i selve artiklen. Klager havde gjort journalisten opmærksom på, at han medvirkede i interviewet i sin egenskab af radikal amtsrådspolitiker og ikke som muslim. Et forhold, som i tillæg også blev understreget af journalisten selv med henvisning til netop denne tillidspost og spørgerunden til andre radikale ikke-muslimer. Såvel journalisten som redaktionen har og skal naturligvis have en journalistisk og redaktionel frihed, men denne frihed skal respektere indgåede aftaler. Selv hvis rammerne for interviewet ikke havde været som tilfældet var, er det irrelevant og grænsende til det manipulatoriske kun at medtage muslimske radikale medlemmers afstandtagen til bombningerne, da der også blandt ikke-muslimske radikale findes modstand mod bombningerne, og da andre ikke-radikale ikke-muslimers stillingtagen ikke ledsages af henvisninger til religiøse forhold.

Klageren har endelig anført, at journalisten har udvist ualmindelig dårlig presseetik ved at optage interviewet uden at orientere klager om denne optagelse. Da klager bad om at få udleveret selve optagelsen, så fandtes den pludselig ikke længere. Den redigerede udskrift, som er udleveret til klager, er helt meningsløs dokumentation.

Bladet har oplyst, at man foranlediget af klagers klage til Pressenævnet under bladets rubrik "Fejl og fakta" den 15. december 2001 bragte klagers korrektion vedrørende sammensætningen af en domstol i forbindelse med krigen mod terror. Af denne fremgår, at klager har gjort opmærksom på, at det ikke er korrekt, at han er tilhænger af, at bin Laden udleveres til en domstol med lige mange muslimske og ikke-muslimske dommere, men at han blot har givet udtryk for, at Talebanstyrets tilbud om at udlevere bin Laden til retsforfølgelse i et muslimsk land burde have været prøvet som et alternativ til bombningerne.

Bladet har anført, at man anser det klagepunkt, der vedrører forskellige implicitte udlægninger af, hvad der ligger i islamisk lovgivning, for ikke at være præcist eller konkret nok til at kunne give anledning til en faktuel korrektion.

Hvad angår vinklingen af artiklen har bladet anført, at uanset hvilke bemærkninger, der måtte være udvekslet mellem journalist og kilde, ligger vinklingen af den samlede artikel uden for det område, som en enkelt kilde kan have berettiget forventning om at have fuld kontrol over. Det er i sidste instans redaktionens og herunder blandt andet den implicerede journalists valg, hvordan resultatet af den samlede research præsenteres.

Bladet har endelig anført, at uanset om journalisten har nævnt det eller ej, må en procedure, hvorefter en telefonsamtale optages på bånd, anses for at være standard ved opringninger fra en redaktion, og en pressevant amtrådspolitiker må formodes at være klar over dette. Der er ikke tale om en privat samtale, men om en professionel interview-situation. Endvidere har journalisten efterfølgende udvist ganske stor imødekommenhed ved udlevering af båndudskrift m.v. Der består ikke nogen ret for en kilde til at få fuld indsigt i journalistens arbejdsmateriale i denne situation.

Bladet har afslutningsvis anført, at bladet fra første færd har undskyldt og vist vilje til at rette den mindre fejl vedrørende det første klagepunkt. Selvom korrektionen først er bragt i bladet den 15. december 2001, bemærkes det dog, at bladet først har modtaget en egentlig klage den 12. december 2001. Derudover er der ikke begået fejl eller krænkelser af god presseskik i denne sag.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at det af artiklen burde være fremgået, at det synspunkt, som klageren refereres for i artiklen at Osama bin Laden bør stilles for en domstol, hvor halvdelen af dommerne er muslimer skulle forstås på den måde, at en sådan retsforfølgning burde have været prøvet som et alternativ til bombningerne i Afghanistan. Nævnet finder, at bladet ved ikke at bringe klagers udtalelse i den rette sammenhæng har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik. Da bladet den 15. december 2001 har bragt en præcisering af dette forhold, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge bladet at offentliggøre nævnets kendelse på dette punkt.

Nævnet finder, at det af artiklen fremgår, at klager i sin udtalelse om retsforfølgelse af Osama bin Laden efter islamisk lovgivning forholder sig til, hvad Talibanstyret har tilbudt. Nævnet finder ikke grundlag for kritik af bladet på dette punkt.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i bladet, herunder hvilken vinkel en historie skal have. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af, at bladet har bragt artiklen med en anden vinkel end den af klager forudsatte.

Nævnet bemærker, at en båndoptager i dag må anses for at være et almindeligt brugt arbejdsredskab for journalister. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at klager der blev interviewet som politiker ikke forud for interviewet blev oplyst om, at dette ville blive optaget på bånd.

Afsagt den 6. februar 2002

Versioner

1. 2002-02-18