Ansættelsesbevis med generel henvisning til overenskomst lovmæssigt
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9072@2002-03-20/da
Indhold
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 13. februar 2002.
Nævnet traf denne
XXXhar overholdt sin forpligtelse til at underrette XXX om vilkårene for ansættelsen.
Udfra det oplyste lægger Ankenævnet til grund, at ansættelsesforholdet var omfattet af overenskomst mellem XXX og XXX. Denne overenskomst foreskriver imidlertid ikke en pligt for arbejdsgiver til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsen. Ankenævnet er følgelig kompetent til at træffe afgørelse efter loven.
Ankenævnet finder på baggrund af, at ansættelsen efter det oplyste fortsatte på uændrede vilkår, ikke, at arbejdsgiver har været forpligtiget til at udstede et nyt ansættelsesbevis ved overgangen fra tidsbegrænset til fast ansættelse.
Ankenævnet finder endvidere, at ansættelsesbeviset gennem den generelle henvisning til, at ansættelsen som chauffør sker i henhold til overenskomsten mellem XXX og XXX, indeholder fyldestgørende oplysning om løn, rettigheder omkring ferie, opsigelsesvarsler samt arbejdstid.
Ankenævnet konstaterer, at ansættelsesbeviset herudover indeholder alle de oplysninger, der i henhold til lovgivningen skulle fremgå af et ansættelsesbevis.
Ankenævnet henviser til lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet §§ 1 og 2.
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
- XXX
- XXX
- XXX
1. Sagsforløb
Ved brev af 3. oktober 2001 klagede De på vegne af Deres klient, XXX, over, at Deres klients tidligere arbejdsgiver, XXX, ikke havde overholdt bestemmelserne i § 2 i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.
De oplyste, at Deres klient blev ansat i juli 1997 i XXX som chauffør på fuld tid. Ansættelsen var tidsbegrænset til udgangen af september 1997, men Deres klient fortsatte med at arbejde for XXX indtil Deres klient ved brev af 15. februar 2001 blev afskediget.
Deres klage til Ankenævnet var blandt andet vedlagt et ansættelsesbevis, underskrevet af såvel XXXsom Deres klient den 29. juli 1997.
Ansættelsesbeviset angiver lønmodtagers og arbejdsgivers navne og adresser, ansættelsesdag og at ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem XXX og XX. Endvidere er det anført, at ansættelsen som chauffør er på fuld tid og tidsbegrænset til udgangen af september 1997. Om ansættelsesstedet er alene angivet "XXX afd.", men en adresse i XXX fremgår af arbejdsgivers stempel og med små bogstaver nederst på ansættelsesbeviset. Det er angivet, hvornår lønnen udbetales, men herudover er der intet anført om løn. Opsigelsesvarsler er heller ikke nævnt, og vedrørende ferie er det kun status for indeværende år, der fremgår.
Om ansættelsesbeviset anførte De i klagen, at arbejdsstedet ikke er klart angivet, at oplysningen om tidsbegrænset ansættelse til udgangen af september 1997 er forkert, at der intet er anført om rettigheder vedrørende ferie og at den generelle henvisning til overenskomsten mellem XX og XX ikke er tilstrækkelig for så vidt angår nr. 6-10 i § 2, stk. 2 i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Endvidere bemærkede De, at ansættelsesbeviset ikke indeholder nogen bestemmelse om medarbejderes eventuelle pligt til at være medlem af XX.
I klagen gjorde De desuden gældende, at der ved Deres klients overgang til fast ansættelse skulle have været afgivet nye, eventuelt supplerende oplysninger i henhold til loven.
For XXX Arbejdsgiverforening (XX) har XXX på vegne af XXX gjort gældende, at ansættelsesbeviset af 29. juli 1997 er lovmæssigt, idet der er henvist til overenskomsten mellem XX og XX, hvor de forhold, som efter ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 6-9 skal fremgå af et ansættelsesbevis, er beskrevet. Det anføres tillige, at der ved overgangen fra tidsbegrænset til fast ansættelse ikke fandt nogen ændring i ansættelsesvilkårene sted, hvorfor et nyt ansættelsesbevis ville være uden betydning for klager.
2. Regler
Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf. lovbekendtgørelse Nr. 385 af 11. maj 1994.
§1. Denne lov gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Loven gælder ikke for personer, som er omfattet af sømandsloven.
Stk. 2. Som lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at give lønmodtageren oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgivernes pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.
Stk. 4. Loven kan ikke ved aftale fravige til ugunst for lønmodtageren, jf. dog stk. 3.
Stk. 5. Arbejdsministeriet kan bestemme, at lønmodtagere, som har lejlighedsvist arbejde eller arbejde af særlig karakter, ikke skal være omfattet af denne lov.
§ 2. Arbejdsgiveren skal give lønmodtageren oplysninger om de forhold, der er opregnet i stk. 2 nr. 1-10, senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Hvis lønmodtageren ikke fra ansættelsesforholdets begyndelse har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer, indtræder arbejdsgiverens oplysningspligt, når lønmodtageren inden for de seneste 4 uger har haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer.
Stk. 2. Arbejdsgiverens oplysningspligt omfatter følgende oplysninger:
1) Arbejdsgivernes og lønmodtagerens navn og adresse.
2) Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder, og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.
3) Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori.
4) Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.
5) Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.
6) Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie.
7) Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller regler herom.
8) Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnes udbetalingsterminer.
9) Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.
10) Angivelse af, hvilken kollektiv overenskomst eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomst eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.
Stk. 3. Oplysningerne kan gives i følgende dokumenter:
1) en skriftlig erklæring, som indeholder alle de i stk. 2, nr. 1-10, anførte oplysninger bortset fra de oplysninger, der eventuelt er givet i et af de nedenfor i nr. 2-4 nævnte dokumenter,
2) en skriftlig arbejdskontrakt
3) et ansættelsesbrev eller
4) et eller flere andre dokumenter, forudsat at mindst et af disse indeholder samtlige oplysninger nævnt i stk. 2, nr. 1-4, 8 og 9.
Stk. 4. For så vidt angår oplysningerne i stk. 2, nr. 6-9, anses oplysningspligten for at være opfyldt, hvis der i de dokumenter, som er omtalt i stk. 3, henvises til love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektiv overenskomst, der gælder for de pågældende forhold.
.......
§ 4. Arbejdsgiveren skal ved enhver ændring af de i § 2, stk. 2 og § 3, stk. 1, omhandlede forhold hurtigst muligt og senest 1 måned efter den dato, hvor ændringen træder i kraft, give lønmodtageren skriftlig besked herom. Det gælder dog ikke hvis ændringen skyldes ændringer i de love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som arbejdsgiveren efter § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 2, kan henvise til.
§ 5. Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter loven, afgøres af Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsmarkedets parter nærmere regler om Arbejdsmarkedets Ankenævns sammensætning og kompetence i forbindelse med nævnets behandling af sager efter loven.
§ 6. Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsmarkedets parter regler om godtgørelsens størrelse.