Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 128/2001
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9080@2002-03-26/da
Indhold
Overlæge K har klaget til Pressenævnet over en udsendelse bragt i Danmarks Radio (DR) den 24. oktober 2001, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
Udsendelsen med titlen "De Kastrerede" omhandlede behandlingen af sex-dømte med kastrationsmedicin og herunder de problemer, der kan være forbundet hermed. I udsendelsen medvirkede blandt andet tidligere sex-dømte, en psykolog, en kriminolog, et tidligere medlem af Folketingets Retsudvalg samt overlæge K.
Af udsendelsen fremgik blandt andet:
-----
Speak : "I årevis har myndighederne forsøgt at kastrere sexforbrydere med medicin, og eksperimentet med kastrationsbehandling er ifølge den ansvarlige overlæge en succes."
-----
Speak : "Vi har undersøgt en række kriminalsager, der drejer sig om nogle af Danmarks groveste sexforbrydere. Myndighederne siger, at kastrationsmedicinen gør sexforbryderne ufarlige, og at man derfor kan løslade dem før tiden. Men sagerne viser, at Folketinget og offentligheden er ført bag lyset."
-----
Speak : "Men kastrationerne fortsætter med medicin, og eksperimenterne er navnlig foregået under overlæge K, der fra 1989 har stået for kastrationsbehandling af 35 af Danmarks værste sexforbrydere."
-----
Speak : "Op gennem 10 år er K ansvarlig for behandlingen med medicin, blandt andet Androcur og Decapeptyl som et eksperiment."
-----
Speak : "Ks gode resultater bruger Justitsministeriet samtidig i en ny lov, der blåstempler eksperimentet. Men hvad Folketinget ikke får at vide, før loven vedtages, er, at medicinsk kastration måske slet ikke virker. Men det konkluderer andre, der har gennemført eksperimentet."
-----
Speak : "Den alvorligste sag om bivirkninger ved kastrationsmedicin får Herstedvester i juni 1994. Her falder en sexkriminel indsat ved navn Jan Herluf Mathiesen om på en gårdtur. Poul Olsen er sammen med ham.
Poul Olsen : Vi gik rundt i gården. Lige pludselig falder han bare om, og jeg tænkte på, hvad helvedet sker der her og begynder at råbe og skrige på manden, men ingen reaktion. Så sætter jeg mig ned på hug og begynder at give hjertemassage desværre ingen resultat, tager puls på manden, der var intet. Så gik der panik i mig, og jeg tænkte, hvad helvede er det her for noget. Får fat i en betjent og siger, at de skal have fat i en ambulance, og det er nu."
-----
Speak : " Jan Herluf Mathiesen dør af en blodprop i hjertet. Obduktionen viser, at han er svært åreforkalket, og at han har haft flere blodpropper. Androcur må altså ikke gives til folk, der har haft blodpropper. Men hvorfor gav lægerne ham så medicinen?
Interviewer : Hvorfor var I ikke vidende om hans åreforkalkning?
K : Fordi han ingen symptomer havde på det. Altså vi undersøger ikke folk for alt muligt. Vi undersøger kun, hvis vi har mistanke om, at der er en sygdom."
-----
Interviewer : "Man kunne jo godt undersøge, om han havde åreforkalkning, inden man gik i gang med behandling.
K : Jamen, det gør vi altså ikke. Men så kunne vi undersøge for meget andet også. Vi kunne også lave glukosebelastningsprøve
Interviewer : Jamen, nu er der nogle bestemte sygdomme, som man siger, man skal passe på med, når man giver det her. Der er 3-4 stykker. Dem kunne man jo godt undersøge for.
K : Jeg vil sige, at disse folk er langt mere undersøgt end mange andre mennesker, der går og får behandling, hvor der er risiko ved behandlingen. Vi står her med personer, hvor deres alternativ er indespærring."
-----
Udsendelsen afsluttes med, at en tidligere sex-dømt får stillet følgende spørgsmål:
Interviewer : "Hvis du sådan skal se tilbage. Hvad var det så? Var det forsøg eller var det behandling?
Tidligere sex-dømt : Det var et forsøg. Hele vejen igennem.
Interviewer : Hvorfor?
Tidligere sex-dømt . Fordi øh . Ja, hvorfor."
Klageren har anført, at udsendelsen er tilblevet på en måde, der tilsidesætter reglerne for god presseskik. Helt generelt finder klager, at kravet om, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, ikke er overholdt.
Klager bestrider ikke massemediernes frie adgang til at indsamle informationer, men finder, at DR i forbindelse med indsamling af oplysninger til udsendelsen har krænket hendes integritet og tilføjet hende ubeføjet krænkelse.
Klageren har oplyst, at udsendelsens klip med hende stammer fra et 4 timer langt interview. Under hele dette interview taltes om den medicinske kastration som en behandling på intet tidspunkt som et forsøg, endsige et eksperiment. Klager føler, at DR har vist disrespekt for hendes personlige integritet, og hun føler sig krænket over at blive fremstillet som en person, der leder og har ansvar for, at der på Anstalten ved Herstedvester er udført medicinske eksperimenter. Behandlingen var ikke et forsøg. Det var en lægelig behandling, som alle implicerede parter havde fuldt kendskab til og accepterede.
Klageren har videre anført, at man i udsendelsen, som den fremstod, har tilsidesat princippet om, at det, så langt det er muligt, skal kontrolleres, at de oplysninger, der gives, er korrekte. Dette belyses ved, at Poul Olsens beretning om dødsfaldet i fængselsgården er opspind. Dette havde DR kunnet få at vide, hvis de havde spurgt klager eller i Kriminalforsorgen havde bedt om at se Anstalten ved Herstedvesters indberetning af dødsfaldet.
Klageren har yderligere anført, at DR ikke har udvist den kritik, som bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlige interesser eller skadevoldende hensigt. Dette begrundes i, at flere af de personer, DR fører som sandhedsvidner for at underbygge udsendelsens påstand om, at Folketinget og offentligheden er ført bag lyset, er hårdt belastede sexkriminelle drabsmænd, der end ikke i retten behøver at tale sandt.
DR har afvist at have handlet i strid med god presseskik.
DR har oplyst, at programmet havde til formål at debattere og fokusere på problemerne med gentagelseskriminalitet blandt nogle af landets værste seksualforbrydere. Programmet gennemgår kritisk myndighedernes forsøg på at behandle og løse dette problem ved brug af bl.a. kastrationsmedicin. Programmet påpeger en rækker problemer ved behandlingen samt fortielser og fejl fra myndighedernes side. Den ansvarlige overlæge på Herstedvester, K, er interviewet som en af hovedkilderne.
DR har anført, at det ikke er DR´s umiddelbare opfattelse, at klagers påstand om, at programmet ikke lever op til princippet om, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, kan dokumenteres.
DR har med hensyn til anvendelsen af udtrykket "eksperiment" anført, at der er belæg for ordvalget. Ordvalget skal dække over den lange årrække, klager forestod og havde ansvaret for, hvilke præparater der blev anvendt over for sexforbrydere. DR har i samme forbindelse henvist til, at ordet "forsøgsordning" anvendes talrige steder i Justitsministeriets hvidbog om lov nr. 274 af 15. april 1997. Endvidere fremgår det af Politikens synonymordbog, at ordet "eksperiment" er synonymt med ordet "forsøg", ligesom ordene i daglig tale bruges i flæng. Endelig har K selv i pressen benævnt sin behandling som "forsøg".
DR har videre anført, at samtlige oplysninger i udsendelsen er kontrolleret så langt, som det er muligt. For så vidt angår klagen over beretningen om dødsfaldet i fængselsgården, bemærker DR, at beskrivelsen og eksistensen af den pågældende episode er bekræftet af personale fra Herstedvester og af tidligere indsatte. Klager var i øvrigt ikke selv tilstede ved "dødsfaldet i fængselsgården", hvorfor det ikke ville give nogen mening at interviewe hende om dette. DR har desuden bedt Kriminalforsorgen om aktindsigt i sagen, men har fået afslag på sin anmodning.
DR har endelig afvist klagen over, at man ikke har udvist kritik over for nyhedskilderne, fordi de interviewede kunne være farvede af personlig interesse. I udsendelsen medtages naturligvis udtalelser fra de personer, der har været personligt og direkte berørt af den behandlingsform, udsendelsen portrætterer. Udtalelserne står i øvrigt ikke alene, men suppleres af behandlere, berørte eksperter og udefrakommende eksperter.
Afslutningsvis har DR anført, at udsendelsen på en fair og sober måde belyser en behandlingsform for en alvorlig og samfundsbelastende adfærd anvendt igennem en længere årrække.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
I udsendelsen får overlæge K lejlighed til fremkomme med sin opfattelse af den behandling med kønsdriftsdæmpende medicin, der er foregået på Anstalten ved Herstedvester. Nævnet finder, at det falder inden for den redaktionelle formuleringsfrihed at benytte udtrykket "eksperiment" om behandlingen med kastrationsmedicin på Anstalten ved Herstedvester. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio på dette punkt.
Nævnet har ikke mulighed for at tage stilling til de nærmere omstændigheder omkring det i udsendelsen omtalte dødsfald i fængselsgården. I udsendelsen bringes en beretning om dødsfaldet fra en tidligere indsat, der angiveligt overværede hændelsen, som efter det af Danmarks Radio oplyste er bekræftet af andre indsatte og personale ved fængslet. Danmarks Radio har forgæves anmodet Kriminalforsorgen om aktindsigt i sagen om det pågældende dødsfald. Nævnet finder, at Danmarks Radio ikke har handlet i strid med god presseskik ved at bringe beretningen om de nærmere omstændigheder i forbindelse med dødsfaldet.
Nævnet finder videre, at Danmarks Radio ikke har handlet i strid med god presseskik ved i udsendelsen blandt andet at bringe udtalelser fra dømte personer, der tidligere har været i behandling med kastrationsmedicin.
Nævnet finder heller ikke i øvrigt, at Danmarks Radio har handlet i strid med god presseskik.
Afsagt den 28. februar 2002