Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9082@2002-03-26/da

Indhold

1. Indledning

Overlæge K har klaget til Pressenævnet over foromtale på DR Online af en udsendelse, der blev bragt den 24. oktober 2001 i Danmarks Radio på DR 1, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

En samtidig indgivet klage over tv-udsendelsen behandles særskilt.

Omtalen på DR Online lød:

"DR-Dokumentar - De Kastrerede

I Danmark er sexforbrydere i årevis blevet behandlet med medicin for at forhindre, at de laver ny sex-kriminalitet. De er blevet medicinsk kastreret. DR-Dokumentar afslører, hvad de ansvarlige myndigheder har holdt hemmeligt for befolkningen. At medicinen i mange tilfælde slet ikke har den ønskede virkning.

Forskere og sexforbrydere fortæller i DR-Dokumentarprogrammet "De kastrerede", at den såkaldte kastrationsmedicin kun virker i begrænset omfang. Mere end halvdelen af 20 sexforbrydere siger, at de både kan få rejsning, dyrke sex, og at deres lyst til sex kun er delvis dæmpet.

- Jeg kunne få rejsning og gennemføre samleje på trods af kastrationsbehandlingen, siger Poul Olsen, der fire gange er dømt for sexovergreb på børn.

Den udtalelse passer meget dårligt med det, myndighederne i årevis har fortalt befolkningen.

- Vi fjerner deres lyst til sex og deres evne til at få rejsning. Ingen sex-forbrydere, der har været i behandling, har på nuværende tidspunkt begået ny sexkriminalitet, sagde justitsministeriet og den ansvarlige overlæge, da de i 1997 fik blåstemplet et igangværende forsøg med at kastrere de sex-kriminelle medicinsk.

Kastration eller fængsel

På baggrund af forsøget er der i dag en lov, som gør det nemmere at få sexforbryderne kastreret. Bliv kastreret - eller bliv i fængsel, er budskabet. Derfor har adskillige sexforbrydere tilladelse til at gå rundt i samfundet, når blot de får medicinen. Men det er en falsk tryghed, dokumenterer DR-Dokumentarprogrammet. Den ansvarlige overlæge, K erkender i programmet, at hun talte usandt, når hun udtalte, at lysten og evnen til sex forsvinder med indtagelsen af medicinen.

Medicin-cocktail mod sex

Det er efter en række forsøg med sex-kriminelle mænd, at overlæge K omkring 1989 tilsyneladende finder en perfekte løsning. Ordet "forsøg" bruger hun selv i programmet, på trods af at det overhovedet ikke er tilladt at foretage medicinske forsøg på fanger. Løsningen, som hun betegner som nærmest 100% sikker, er en cocktail af to stærke medicinske præparater. Det ene Androcur har tidligere vist sig mangelfuldt under brug i 70 erne og 80 erne, men ved at blande med det andet præparat Decapeptyl er en kastration ifølge overlægen bedre end den kirurgiske opnået. For K betyder det mindre, at Decapeptyl ikke er godkendt til formålet.

Tvivlsom behandling godkendes

Da Folketinget med den ny lov reelt godkender kastrationsmedicin, er en gammel behandlingsform dermed vendt tilbage. En behandling, der ellers havde skabt et dårligt omdømme for Danmark. Mellem 1930 og 1970 blev flere hundrede mænd nemlig kastreret, nogle blot fordi de var homoseksuelle, og K s forgænger rejste samtidig rundt i nazi-Tyskland og holdt foredrag om kastrationens kvaliteter.

Til trods for en succes-statistik, der i 1997 kun tæller 23 behandlede sexforbrydere, går lægerne, med K i spidsen, nu videre med det kontroversielle eksperiment. Psykoterapien kan nedtones, og man kan vende ryggen til den adfærdstræning, som fx både svenskerne og canadierne har fået gode resultater med. Lægerne håber ganske enkelt, at medicinen klarer problemerne, og at ingen vil blive nye ofre, når sexforbryderne bliver løsladt før tid. Men sådan går det ikke.

Fusk med tallene

Allerede på tidspunktet, da lovforslaget blev fremsat, var der grove fejl i tallene. Der er tre domme for ny sexkriminalitet blandt de 23, som ministeriet ikke oplyser om. DR-Dokumentar har derudover fundet fire tilfælde af ny sexkriminalitet blandt de 23. Lige nu er den tidligere dømte sexforbryder, Frank Hansen, f.eks. igen sigtet for flere tilfælde af sexovergreb på små piger.

Af programmet fremgår det, at allerede mens Frank Hansen får medicin, bliver han så aggressiv, at han sigtes for drabsforsøg mod en politimand og senere idømt fængselsstraf for sin brutalitet. Lægerne erkender, at risikoen for aggression er så udtalt, at medicinen måtte tages fra ham. Men statistikken talte kun om gode resultater, og det grove overfald blev aldrig nævnt.

Flere af de involverede i sagen, der medvirker i programmet, er ikke i tvivl om, at Folketinget og befolkningen er blevet ført bag lyset."

Klageren har anført, at presseomtalen udgør en tilsidesættelse af reglerne for god presseskik.

Klageren har oplyst, at pressechef i Danmarks Radio, Else Hansen, over for hende har beklaget, at det af presseomtalen fremgår, at klager i udsendelsen bruger ordet "forsøg" om den medicinske kastrationsbehandling af sexkriminelle. Ifølge Else Hansen skyldes det en misforståelse, og Danmarks Radio har i konsekvens heraf rettet denne misforståelse på hjemmesiden og fjernet de berørte linier fra presseteksten.

Det er imidlertid klagers opfattelse, at en rettelse ikke blot består i at fjerne en del af teksten. Det skal vel fremgå, at teksten er fjernet og hvorfor.

Klageren har videre anført, at det strider mod god presseskik at nævne klagers navn i tilknytning til presseomtalens i øvrigt udokumenterede påstand om, at hun på Anstalten ved Herstedvester havde en forgænger, som "rejste rundt i Nazi-Tyskland og holdt foredrag om kastrationens kvaliteter".

Danmarks Radio har afvist at have tilsidesat god presseskik.

Danmarks Radio har oplyst, at teksten på DR Online havde til formål at foromtale programmet både for seerne og den øvrige presse. Dette er almindelig praksis i DR og forestås af DR´s presseafdeling. Programmet den 24. oktober 2001 havde til formål at debattere og fokusere på problemerne med gentagelseskriminalitet blandt nogle af landets værste seksualforbrydere. Programmet gennemgår kritisk myndighedernes forsøg på at behandle og løse dette problem ved brug af bl.a. kastrationsmedicin. Programmet påpeger en række problemer ved behandlingen samt fortielser og fejl fra myndighedernes side. Den ansvarlige overlæge på Herstedvester, K, er interviewet som en af hovedkilderne.

Særligt for så vidt angår oplysningen i presseomtalen om, at klager i udsendelsen skulle omtale behandlingen med kastrationsmedicin som et "forsøg", har DR Online anført, at den pågældende sætning den 14. november 2001 blev fjernet fra presseomtalen. Der er desuden tilføjet en berigtigelse med følgende indhold:

"Danmarks Radio har i en tidligere udgave af denne pressetekst ladet forstå, at overlæge K bruger ordet "forsøg" i programmet "De Kastrerede" (udsendt på DR 1 den 24. oktober 2001) om den kastrationsbehandling, hun har haft ansvaret for på Anstalten ved Herstedvester. I programmet bruger K imidlertid ikke dette udtryk. K har brugt udtrykket i forbindelse med udtalelser til andre medier. Det var denne oplysning, teksten havde til hensigt at videregive. Danmarks Radio skal beklage fejlen."

DR Online har afvist at have handlet i strid med god presseskik ved at nævne klagers navn i forbindelse med omtale af en forgænger, der "rejste rundt i Nazi-Tyskland og holdt foredrag om kastrationens kvaliteter". Det har naturligvis ikke været hensigten at sidestille klager med tidligere tiders kontroversielle danske kastrationslæger. Sådan mener Danmarks Radio heller ikke, det fremgår. Hensigten var blot at sætte selve kastrationsbehandlingen i et historisk perspektiv. Derfor nævnes heller ingen navne på de forgængere, der dokumenterbart arbejdede med kastration både i Danmark og Tyskland før og under Anden Verdenskrig. I programmet, hvor der vises historiske optagelser fra kastrationsbehandlingen på Herstedvester, vises og forklares en del om de historiske perspektiver ved kastrationsbehandlingen i et længere afsnit. Det er dette, som foromtalen sigter at gøre opmærksom på.

Sammenfattende finder Danmarks Radio ikke, at der er grundlag for at klage. Danmarks Radio har beklaget og berigtiget anvendelsen af orden "forsøg" i den konkrete form. Det er fuldt ud i overensstemmelse med god presseskik. Det historiske perspektiv er relevant at få med. Klager hænges ikke uberettiget ud og lider heller ikke på anden måde skade i den sammenhæng.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

I presseomtalen oplyses det, at klager i den omtalte udsendelse selv betegner den udførte kastrationsbehandling som et "forsøg". Denne oplysning er utvivlsomt forkert. Pressenævnet finder, at DR Online ved at bringe oplysningen har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik. Da DR Online imidlertid efterfølgende har fjernet den pågældende oplysning fra presseomtalen og endvidere tilføjet en berigtigelse, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge DR Online at offentliggøre nævnets kendelse vedrørende dette forhold.

Nævnet finder, at oplysningen om klagers forgængers angivelige relationer til Nazi-Tyskland i tilknytning til omtalen af klager er krænkende for klager, hvortil samtidig bemærkes, at klager ikke har fået lejlighed til at kommentere oplysningen. Nævnet finder, at DR Online ved at bringe oplysningen har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af DR Online at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet

I forbindelse med udsendelsen "De Kastrerede" bragt på DR 1 den 24. oktober 2001 bragte DR Online en foromtale af denne udsendelse. I udsendelsen blev blandt andet overlæge K interviewet.

K har klaget til Pressenævnet, idet hun finder, at DR Online har tilsidesat god presseskik.

Nævnet finder, at oplysningen om klagers forgængers angivelige relationer til Nazi-Tyskland i tilknytning til omtalen af klager er krænkende for klager, hvortil samtidig bemærkes, at klager ikke har fået lejlighed til at kommentere oplysningen. Nævnet finder, at DR Online ved at bringe oplysningen har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

København, den 28. februar 2002

Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig."

Afsagt den 28. februar 2002

Versioner

1. 2002-03-26