Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9083@2002-03-26/da

Indhold

1. Indledning

Connex Transport Danmark A/S har klaget til Pressenævnet over en indslag bragt i Danmarks Radio (DR Bornholm) den 20. november 2001, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af indslaget fremgik blandt andet følgende:

Speak : "Busser, der er mangelfuldt rengjorte, har defekte døre, nedslidte dæk, manglende spejle, det er hvad der møder passagererne, når de stiger op i en Connex-bus. Heller ikke chaufførerne har det nemt. Der er store problemer med en alt for stram køreplan. Tidligere chauffør, Bente Nielsen, der i dag arbejder som faglig sekretær i SID, siger "

-----

Bente Nielsen forklarer herefter, at det kræver, at chaufførerne overskrider hastighedsbestemmelserne for at holde køreplanen om sommeren.

Speak : "Vi har spurgt vice-direktør i Connex, Peter Junge, om hans syn på problemerne med køreplanen. Han har ikke ønsket at medvirke i et radiointerview, men med mikrofonen slukket siger han:

Stemme : Hovedproblemet ligger i sommerperioden. Og der er køretidsproblemer om vinteren også, men vi arbejder på at løse det. Og vi er rimeligt langt, så Der vil blive afholdt chaufførmøder i nær fremtid om køreplanerne på Bornholm, hvor vi vil orientere vores medarbejdere om, hvad status er.

Speak : Connex har altså i flere år været klar over, at deres chauffører er nødt til at overtræde hastighedsgrænserne for at overholde køreplanen. Og det vel og mærke uden, at selskabet har løst problemet."

-----

Herefter redegøres der ved speak og interview med Bente Nielsen for bussernes manglende vedligeholdelse og manglende rengøring og for, at chaufførerne ikke har været trygge ved den manglende vedligeholdelse.

Speak : " Peter Junge mener ikke, at Connex har problemer med vedligeholdelsen.

Stemme : Jeg mener, at den er ganske fornuftig. De kommer ind til service, når der er noget galt med dem."

-----

Ved speak og interview med Bente Nielsen redegøres der for, at busserne meget sjældent kommer til service, og at der ikke foretages noget forebyggende arbejde. Særligt bussernes nedslidte dæk har været genstand for en drøftelse på et møde mellem selskabet og chaufførerne. Der redegøres endvidere for kravene til lovlige dæk.

Stemme : "Hvis du vil høre om min dækpolitik, eller vores dækpolitik i virksomheden, så er den sådan, at vi søger at køre dækkene ned efter lovens forskrifter.

Speak : Og fortsætter Peter Junge fra Connex:

Stemme : Der er forhåbentligt ikke en eneste bus, der kører med et ulovligt dæk. For vi kører ikke med sikkerhedsuforsvarlige dæk.

Speak : Spørgsmålet er, hvad der er et forsvarligt dæk. Jørgen Rudolf Nielsen fra Teknologisk Institut er ekspert i dæk. Han siger:"

-----

Herefter redegøres der for, hvad Jørgen Rudolf Nielsen forstår ved forsvarlige dæk.

Speak : "Men problemerne for chaufførerne i Connex er ikke kun, at dækkene er nedslidte. I nogle tilfælde er de direkte ulovlige."

-----

Herefter redegøres der for, hvordan det i henhold til en meldebog fra en bus fremgår, at dækmønstret på et bagdæk er næsten væk.

Stemme : "Det kan jo være, at han ikke har haft værktøj med til at måle med, men kun visuelt har haft en vurdering af det. Jeg ved det ikke, men det ændrer ikke på fakta, at hvis et dæk er nedslidt, så skal det skiftes.

Speak : Men det nedslidte bagdæk på bus 7604 er ikke enestående. Af meldebogen i bus 7603 fremgår det, at dækmønstret er næsten væk på venstre yderhjul.

Stemme : Jeg kan garanteret komme med ligeså mange eksempler på, hvor man har skiftet dækkene med 3-4 og 5 mm mønstre, som du kan komme med det modsatte.

Speak : Argumenterer Peter Junge. Et andet og for passagererne langt alvorligere problem er, at der i bus 4713 mangler det spejl, der gør chaufføren i stand til at følge med, når passagerne forlader bussen.

Stemme : Jeg siger, at der skal være det spejl, så man kan holde sig orienteret om kunderne i bussen. Og jeg går ud fra, at der er sat et andet, hvis spejlet er pillet ud. Vi har en sikkerhedsorganisation i vores virksomhed, og når der er sikkerhedsmæssige aspekter, såsom spejle, så bliver det løst med det samme. Fordi en bus skal ikke køre med en sikkerhedsmæssig defekt. Den er ikke så lang, så den skal jeg da gerne give dig en tilbagemelding om.

Speak : Og det haster med en tilbagemelding, for da en af vores reportere kom i klemme under udstigning fra bus 7422, ja så virkede den anordning, der skal sørge for, at døren åbner automatisk, hvis en passager kommer i klemme, heller ikke."

Klageren har i sin klage henvist til korrespondancen med DR Bornholm.

Klageren har anført, at DR har optaget en samtale mellem en journalist fra DR Bornholm og klagers direktør på bånd, uden at klager var vidende om dette. Optagelsen blev anvendt og udsendt i den form, at en anden lagde stemme til udtalelserne, desuagtet at klager tydeligt både mundtligt og skriftligt havde nedlagt forbud mod anvendelsen både i sin helhed samt i brudstykker. Journalisten blev endda tilbudt et interview, hvor selv specifikke emner kunne blive behandlet, således at intet ville henstå ubesvaret. Interviewet skulle erstatte den båndede samtale. Anvendelsen er både misbrug og manipulation. Det kan kun opfattes som et bevidst forsøg på at påføre Connex Transport Danmark økonomisk eller anden skade.

Klageren har om det nærmere forløb oplyst, at DR Bornholm henvendte sig til direktør Peter Junge og forespurgte, om "han havde et øjeblik?" Hertil svarede han, at det passede dårligt, men spurgte hvad det drejede sig om. Det viste sig at være af længere varighed, og spørgsmålene gik fra virksomhedens generelle holdninger til meget detaljerede spørgsmål om de enkelte busser. Direktør Peter Junge lovede at undersøge sagen og vende tilbage. Ved hans efterfølgende samtale med journalisten gik det op for ham, at journalisten uden hans vidende havde optaget det hele på bånd.

Klageren har i den forbindelse anført, at en samtale af denne karakter ikke uredigeret kan anvendes som udsendelse med et retvisende resultat. Dette sammenholdt med detaljeringsgraden af spørgsmålene om specifikke busser på Bornholm havde åbenbart det sigte at fremstille virksomhedens ledelse som uvidende eller det, der var værre.

Klageren har endelig anført, at man har svært ved at forstå, at tillidsrepræsentanten hos klager ikke er blevet kontaktet af DR Bornholm for hendes kommentarer til indslagets emne, inden udsendelsen fremkom.

DR har oplyst, at direktør Peter Junge som et led i researchen blev kontaktet forud for radioindslaget den 20. november 2001 for at sikre, at Connex fik forelagt oplysningerne og således fik mulighed for at gøre deres synspunkter gældende. Journalisten præsenterede sig tydeligt ved navn, erhverv og navn på sin arbejdsplads og oplyste, at han ringede fra DR for at foretage et interview. Han fortalte, hvilken historie han ønskede at belyse, og at det var til et radioindslag. Direktør Peter Junge tog ingen forbehold. Han lavede ingen aftale om, at det, der blev sagt, var uden for referat eller citat, og stillede heller ikke andre betingelser for den efterfølgende samtale. Som direktør tegner Peter Junge selskabet. Såfremt han havde stillet betingelser, kunne journalisten have vurderet, om han ønskede at fortsætte samtalen eller aftale en særlig kontrakt. Dette skete imidlertid ikke. DR kan derfor anvende det, der blev sagt under samtalen.

DR har desuden oplyst, at efter samtalen, og inden udsendelsen blev offentliggjort, oplyste Peter Junge, at han ikke ønskede, at samtalens indhold skulle sendes i radioen, men at han ville stille op til et nyt interview. Efter Peter Junges oplysninger var der ikke faktuelle fejl i det, han havde meddelt under det første interview, og der var ikke konkrete fakta, der skulle være anderledes. Peter Junge ønskede ikke, at der blev bragt radioklip fra det første interview, eller at svarene fra det første interview blev citeret.

DR har anført, at man ikke kunne imødekomme klagers ønske. DR accepterede derimod, at optagelserne med Peter Junge ikke blev afspillet i radioen, da det tilsyneladende var kommet bag på ham, at DR Bornholm havde optaget interviewet på bånd. Båndet blev derfor i overensstemmelse med DR´s programetiske retningslinier ikke afspillet. Båndet med Peter Junge figurerer derfor ikke i det færdige radioindslag. At DR citerer fra et sådant åbent, reelt og aftalt interview er normal praksis også selv om Connex senere fortrød sine udtalelser og gerne ville have mulighed for at svare på en anden måde i et nyt interview. DR har i den forbindelse draget en parallel til et trykt medie, hvor journalisten havde kunnet nedskrive og senere indskrive det, der blev sagt under samtalen.

DR har yderligere anført, at de anvendte citater er helt korrekte og uden faktuelle fejl. Klager havde mulighed for at korrigere faktuelle oplysninger, hvilket klager imidlertid ikke fandt behov for på trods af tilbud herom: journalisten spurgte Peter Junge, om der var faktuelle fejl, og fik svaret nej. Optagelserne i forbindelse med interviewet anvendes ikke direkte, men er alene brugt til kvalitetssikring, således at det, Peter Junge udtaler, bliver citeret korrekt.

DR har endelig anført, at man ikke har henvendt sig til tillidsrepræsentanten, da ansvaret for virksomhedens sikkerhed i trafikken er ledelsens ikke medarbejdernes. DR bestrider, at formålet med indslaget har været at skade klagers økonomi eller image.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet lægger udfra sagens oplysninger til grund, at journalisten inden interviewet med direktør Peter Junge præsenterede sig som journalist og bad om dennes bemærkninger til brug for et radioindslag. Nævnet bemærker endvidere, at klager ikke har bestridt, at der ikke af Peter Junge forud for interviewet blev stillet betingelser i relation til gennemførelsen og anvendelsen af dette.

Nævnet finder på denne baggrund, at Danmarks Radio ved at oplæse Peter Junges bemærkninger ikke har handlet i strid med god presseskik.

Afsagt den 28. februar 2002

Versioner

1. 2002-03-26