Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9094@2002-04-10/da

Indhold

1. Indledning

Århus Kommune, Magistratens 5. afd., har klaget til Pressenævnet over en artikelserie bragt i Århus Stiftstidende i perioden 29. september 2001 - 4. oktober 2001, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe yderligere genmæle.

I en artikel bragt den 29. september 2001 med overskriften " Borgerne boykotter affaldssortering " fremgik følgende:

"Besvær: Dårlige resultater af meget dyrt maskineri.

Ét er teori. Et andet praksis.

For næsten et halvt år siden modtog hver eneste husstand i hele Århus Kommune en sending plasticposer og affaldsstativer, som de ikke havde bestilt, men dog kommer til at betale for.

Samtidig tændte kommunen for verdens største og dyreste sorteringsanlæg til grønne og sorte poser. I teorien skulle kommunen nu levere 17.000 tons finsorteret bioaffald klar til at gå ind i et økologisk kredsløb som gødning på markerne.

Men borgerne gider ikke affalds-sorteringen, og maskinen virker så dårligt, at der højst kommer 4000 tons "grønt" ud af skraldebilernes miskmask af papstykker, øldåser og fladmaste poser i alle regnbuens farver. Sidste uges resultat, det hidtil bedste, var på bare 14-18 tons pr. arbejdsdag. På en skala fra "succes" til "fiasko" ligner samfundsændringen under køkkenvasken mest fiasko.

Nogle borgere hjemmekomposterer i forvejen, hvilket også miljømæssigt er at foretrække.

Andre, især mange enlige, gider ikke besværet med at have en lille sjat kartoffelskræller, pandefedt og fiskeben til at stå og gære under køkkenvasken. Hele bolig-komplekser har slet ikke sat stativerne op.

Mange er ligeglade. Rigtigt mange endda. Især i midtbyen og områder med mange indvandrere ligner det regulær boykot.

Og så er der naturligvis de borgere, der gør, præcis som kommunen har befalet. Men deres grønne poser med sirlige knuder drukner i en stinkende flod, hvor 100 liters plastiksække, pap, skårede kaffekander og rådne kødstykker omslutter dem.

Kommunen siger dog, at det går fremad dag for dag.

Avisen indleder i dag en serie artikler om det, der skulle have været en af de mest ambitiøse affaldssatsninger i den vestlige verden.

Vi lægger rapporterne bag os, skruer ned for de store ord fra skrivebordene og stikker næsen ud, hvor skraldet rent faktisk befinder sig. Hvor der virkelig er noget, der lugter."

Den 30. september 2001 bragte bladet en artikel med overskriften " Sorteret affald hældes direkte i den store ovn ", hvori det hed:

"Fiasko: Skraldemænd får ordre til at køre alt fra blandt andet midtbyen uden om nyt anlæg.

Du sorterer. Kommunen blander sammen.

Verdens største sorteringsanlæg til husholdnings-affald ender med at blive verdens største fiasko, hvis der ikke snart sker afgørende forbedringer.

Indtil videre har borgerne i Århus fået skylden for, at højteknologien i Lisbjerg må melde pas. Vi er ikke gode nok til de nye påbud om grønne og sorte poser og husk nu knuden, hvis der ryger en Netto-pose med i spanden.

Avisen kan i dag afsløre, at kommunens affaldskontor har beordret over en tredjedel af affaldet kørt direkte til forbrænding i den store ovn i Lisbjerg. Det gælder blandt andet samtlige distrikter i midtbyen.

Uanset hvor godt borgerne har sorteret og bundet knuder, skal skraldemændene ganske enkelt lukke øjnene for det fine sorterings-anlæg, når de ankommer til Lisbjerg. I stedet skal de køre hen til nabobygningen og tippe hele læsset ned i siloen til forbrændingen.

Miljøteam Århus bekræfter, at det i den forløbne uge drejede sig om 10-12 ud af 29-30 vogne.

Andre kilder hævder, at tallet er større, og at sorterings-maskinen slet ikke kan modtage hele kommunens skrald. Det er underdimensioneret. Da man en dag i sommer prøvede at lade alle skraldevogne køre til det, gik det helt galt.

Overingeniør Bjarne Munk Jensen, der er leder af kommunens affaldskontor, fastholder dog, at systemet kun har midlertidige problemer. Det er stadig hensigten, at alle skralde-distrikter skal køre til sortering.

Spørgsmålet er så, om deres indhold overhovedet kan sorteres.

Da avisen beså anlægget en onsdag formiddag, var der langt mellem de grønne poser. Masser af affald var ikke pakket ind, og andet var i kasser eller sække, der er for store til at fortsætte på de nyinstallerede transportbånd.

Et læs var helt håbløst. Så da det var tippet af, kom en maskine med en stor grab, samlede det hele op igen og kørte det væk. Det gik også direkte til forbrænding."

Den 30. september 2001 bragte bladet endnu en artikel med overskriften " Få hentet paraplyen med lastbil ", hvori det blandt andet hed:

-----

"Sæt den gamle symaskine ved fortovskanten på en bestemt ugedag, og den bliver hentet.

Den erfaring lærte Århus ikke af, inden der også blev en Århus-model. Blandt andet derfor er skraldespandene i Århus fyldte med alt muligt, der river de spinkle poser (tyndere end i Vejle) i stykker, når det hele bliver presset sammen i skraldebilen."

-----

I en artikel bragt den 2. oktober 2001 med overskriften " 89 kroner per gang for at få spanden tømt " hed det blandt andet:

-----

"Den investering afdrages naturligvis over nogle år, men allerede nu lyder prisen for at få tømt sin skraldespand på følgende beløb: 87 kroner.

Pr. gang!

Byrådets budgetforlig for 2002 indebærer, at prisen næste år stiger til 89 kroner.

Som figuren viser, overstiger prisen langt de byer, som Århus normalt kan sammenlignes med: Odense, Aalborg, Randers og Esbjerg.

Og så hører det endda med, at servicen i Århus er ringere.

I tre ud af fem byer kommer skraldemanden hver uge og henter en beholder på 110-120 liter.

Kun i Århus og Odense må skraldet stå og simre i to uger og det endda i beholdere, der ikke er dobbelt så store, men på kun 190 liter."

-----

I artiklen var indsat en faktaboks med overskriften "Tømning af skraldespande" vedrørende prisen for renovation i fem større byer, heriblandt Århus.

Samme dag bragte bladet en artikel med overskriften " Tvivlsomt om affaldspris holder ", hvortil der var knyttet en faktaboks med overskriften "Det går pengene til". Denne indeholdt en opstilling for 2001 og 2002 over priserne pr. husstand/år ved tømning af en 190 liters beholder hver 14. dag.

I endnu en artikel bragt samme dag med overskriften " Fiasko koster borgerne dyrt " hed det blandt andet:

-----

"Alene for i år skal nogen og der er sådan set kun skatteyderne og de affaldsproducerende borgere at pege på ryste op med en merudgift på 17,8 millioner kroner."

-----

"Med i bevillingen er også 0,9 mio. kr. til reparation af biogasanlægget, 0,7 mio. kr. i renter og 0,8 mio. kr. til et udstyr, der kan rense det grønne affald en sidste gang.

Det sidste udløser i øvrigt en årlig udgift. Kommunen går på leasing-markedet og skal hvert år betale 650.000 kroner til det nye ekstraapparat.

Betales senere

De store tal i årets fejl-kalkulation ser sådan ud:

- Merudgift til det optiske sorteringsanlæg: 2,8 mio. kr.

- Merudgift til biogasanlægget: 7,9 mio. kr.

- Mindreindtægt fra biogasanlægget: 5,5 mio. kr.

Udgiften fordeles over nogle år. Især biogasanlæggets budget må holde for i både 2002 og 2003, fremgår det af magistratens anbefaling."

I en artikel bragt den 4. oktober 2001 med overskriften " Affaldet stinker mere end det behøver " hed det i en underrubrik: "BIO-DUNST: snild og effektiv løsning blev sparet væk".

I artiklen hed det:

"Tag hele Århus Kommunes dagsrenovation.

Bred den godt ud, så det hele ligger i ét lag.

Og rør så godt rundt i det.

Nu har du forklaringen på, at en kvalm stank har lagt sig over Lisbjerg, og at et splinternyt sorterings-anlæg truer med at reducere antallet af campingpladser i Århus Kommune fra tre til to.

Men sådan havde det slet ikke behøvet at være. Avisen kan i dag afsløre, at embedsmændene med åbne øjne fravalgte en snild løsning, der har været kendt i årevis.

Metoden findes endda i fuld skala på forbrændingsanlægget lige ved siden af. I al sin enkelthed går den ud på, at den dårlige luft fra affaldsdyngerne bliver suget ind gennem ilden, brugt som forbrændingsluft og sendt højt til vejrs igennem den store skorsten, der står som vartegn over Lisbjerg.

Så lugter der i hvert fald ikke af rådne grøntsager og babybleer mere.

Men det gør det nye anlæg, hvor kommunens folk nu kæmper med at få 50-60 store filtre til at virke. De koster 3000 kroner stykket og holder kun en måneds tid.

Affaldschef Bjarne Munk Jensen siger, at man nu skifter filtertype.

Udsugningen gennem forbrændingen dur ikke, for så megen luft skal ilden ikke have. Så bliver temperaturen for høj, siger han.

Men andre kilder siger til avisen, at det slet ikke er den egentlige forklaring:

"Da budgettet på oprindelig 50 mio. kr. løb løbsk for embedsmændene, og pilen snarere pegede på 100 mio. kr., begyndte byrådet at mukke. Så gik den store jagt ind på besparelser.

Størrelser blev skrumpet så kommunen nu er nødt til at køre over en tredjedel af det (i princippet) kildesorterede affald uden om sorteringsanlægget for at blive færdig til fyraften.

Og den effektive løsning med udsugning, som oprindelig var med i projektet, blev skåret fra, fordi anlægget skulle i gang.

Derfor stinker affaldet mere end nødvendigt, derfor må gæsterne flygte fra campingpladsen, og det bliver næppe bedre, siger disse kilder.

Århus Nord Camping forbereder retssag mod Århus Kommune."

Ved brev af 16. oktober 2001 anmodede klager bladet om genmæle på en række punkter.

Den 19. oktober 2001 bragte bladet følgende:

"Genmæle

Teknik var årsag til ændringer.

Århus: I forbindelse med serien for nylig om renovation i Århus har Århus Kommune bedt om dette genmæle:

Den 4. oktober 2001 bragte Århus Stiftstidende en forsideartikel med overskriften "Affaldet stinker mere end det behøver", hvor der i selve artiklen står: "Da budgettet på oprindelig 50 mio. kr. løb løbsk for embedsmændene, og pilen snarere pegede på 100 mio. kr., begyndte byrådet at mukke.

Så gik den store jagt ind på besparelser. Størrelser blev skrumpet så kommunen nu er nødt til at køre over en tredjedel af det (i princippet) kildesorterede affald uden om sorteringsanlægget for at blive færdig til fyraften. Og den effektive løsning med udsugning, som oprindelig var med i projektet, blev skåret fra, fordi anlægget skulle i gang".

Disse oplysninger er urigtige. Indskrænkninger i bygningsstørrelserne har ikke berørt sorteringsanlæggets kapacitet, og valget af det system, der skal fjerne luft fra kommunens sorteringsanlæg, skete på grundlag af tekniske hensyn, ikke på grund af økonomiske.

Den løsning, bladet omtaler, ville ifølge entreprenørens tilbud have kostet 350.000 kr., mens den løsning, kommunen valgte, kostede 850.550 kr. "

Klageren har indledningsvis anført, at artiklerne indeholder en række urigtige og direkte vildledende oplysninger, der for fleres vedkommende er skadelige for kommunens bestræbelser på at opnå en så stor genanvendelse af affald som muligt og dermed en så effektiv miljøindsats som muligt, fordi de kan motivere borgerne i Århus til at undlade affaldssorteringen. Klager har samtidig afvist, at klagen har til formål at bremse kritisk journalistik. Det er i øvrigt ikke en relevant distinktion, når bladet anfører, at der er tale om konkluderende og ikke kommenterende journalistik, idet det afgørende er, om det er gjort klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Klageren har vedrørende artiklen bragt den 29. september 2001 anført, at oplysningen om, at " borgerne gider ikke affaldssorteringen " er ukorrekt. Affaldet fra 20 ud af 28 distrikter, der leverer ca. 2/3 af affaldet i kommunen, er ifølge offentligt tilgængelige statistikker så tilfredsstillende sorteret, at det umiddelbart kan fordeles i kommunens sorteringsanlæg. Ligeledes er oplysningen om, at sorteringsanlægget "...virker så dårligt, at der højst kommer 4000 tons "grønt" ud af skraldebilernes miskmask " urigtig, idet sorteringsmaskinen fungerer efter hensigten, men kan på grund af mangelfuld sortering i 8 af de 28 distrikter, der leverer ca. 1/3 af affaldet, ikke sortere denne affaldsmængde.

Klageren har i samme forbindelse anført, at bladets journalist forud for artiklens tilblivelse mødtes med den ansvarlige kommunale chef og derfor har haft rig lejlighed til at skaffe sig oplysninger fra kompetent hold. Det er på den baggrund klagers opfattelse, at bladet ved enten at undlade at efterprøve oplysninger eller ved ligefrem bevidst at viderebringe urigtige oplysninger har handlet i strid med god presseskik.

Klageren har yderligere anført, at der ikke i artiklen er gengivet svar på artiklens hovedpåstand om borgernes påståede boykot, hvilket tillige er i strid med god presseskik.

Endelig har klageren anført, at den pågældende artikel i strid med god presseskik har et stærkt kommenterende præg, idet der anvendes udtryk som "Et er teori. Et andet er praksis" og "På en skala fra "succes" til "fiasko" ligner samfundsændringen under køkkenvasken mest fiasko".

For så vidt angår artiklen bragt den 30. september 2001 under overskriften "Sorteret affald hældes direkte i den store ovn" har klager anført, at overskriften sammen med udsagnet i artiklens indledning "Du sorterer. Kommunen blander sammen" er vildledende, fordi læsere uden nærmere indsigt i affaldsordningen, efterlades med det indtryk, at der er tale om en generel praksis, hvilket understreges af artiklens stærkt kommenterende form. Kommunen har ikke på noget tidspunkt blandet indholdet af renovationsvogne med sorteret affald med indholdet af renovationsvogne med usorteret affald. De 2/3 af alle affaldslæs, der er sorteret korrekt, viderebehandles i sorteringsanlægget og blandes derfor ikke med mangelfuldt sorteret affald.

Klageren har videre anført, at oplysningen om, at sorteringsanlægget er underdimensioneret, ligeledes er urigtig. Anlægget er i overensstemmelse med byrådets beslutning dimensioneret til at kunne klare sortering af 80.000 tons tilfredsstillende sorteret affald. Den årlige affaldsmængde i kommunen er anslået til 66.000 tons.

Klageren har yderligere anført, at udsagnet fra den ansvarlige chef for anlægget, hvor han " [dog] fastholder, at systemet kun har midlertidige problemer, og at det stadig er hensigten, at alle skraldedistrikter skal køres til sortering", ikke opfylder kravet til efterprøvelse i særlig grad af skadelige oplysninger, herunder navnlig oplysningen om at anlægget er underdimensioneret. Der ses endvidere ikke at være sammenhæng mellem angreb og svar, idet artiklens forfatter har valgt at bringe et citat, der ikke forholder sig til det angreb, som artiklen indeholder.

Klageren har vedrørende artiklen med overskriften "Få afhentet paraplyen med lastbil" bragt den 30. september 2001 gjort gældende, at oplysningen om, at de affaldsposer, der er fordelt til Århus´ borgere, skulle have en anden tykkelse end de affaldsposer, der anvendes i Vejle, er urigtig, idet Århus Kommune benytter poser af nøjagtig samme plasttykkelse som i Vejle. Den pågældende oplysning kunne uden vanskelighed afprøves, og det udgør efter klagers opfattelse et brud på god presseskik, at en sådan efterprøvelse ikke fandt sted. Sammenholdt med de øvrige påklagede, urigtige eller vildledende påstande, tegner det billedet af en kampagne, hvor alle kneb bruges for at latterliggøre de politisk og administrative ansvarlige.

Klageren har med hensyn til artiklen med overskriften "89 kroner per gang for at få spanden tømt" bragt den 2. oktober 2001 anført, at prisoplysningerne i artiklen er forkerte, idet prisen ifølge indstilling om renovationsgebyrer for 2001 for afhentning af affald hver 14. dag er godt 30 kr. pr. gang, hvortil kommer behandling af affaldet på affaldscentret og statsafgift på tilsammen 15 kr. Udgifter til storskraldsordningen, genbrugsstationer etc. er uafhængige af tømning af affaldsspande og kan som sådan ikke indregnes i tømningsprisen. Dertil kommer, at faktaboksen, der ledsager artiklen, er vildledende, idet det ikke af opstillingen fremgår, at den årlige renovationsudgift nogle steder divideres med 52 og andre steder med 26 afhængig af, hvor ofte der sker tømning af affaldsspande. Sammenstillingen af tallene er derfor stærkt vildledende. Endvidere giver den opstilling, som findes i en anden artikel samme dag, ikke den læge læser mulighed for at gennemskue, at journalisten overfører samtlige affaldsomkostninger til tømningen, uanset at halvdelen ikke på nogen måde kan siges at have relation til afhentningen af husholdningsaffald. Dette er endnu et eksempel på, at journalisten enten har undladt at fremskaffe de fornødne oplysninger eller har viderebragt urigtige oplysninger mod bedre vidende.

Klageren har i forhold til artiklen "Fiasko koster borgerne dyrt" bragt samme dag særligt fremhævet udsagnet: "Med i bevillingen er også 0,9 mio. kr. til reparation af biogasanlægget, 0,7 mio. kr. i renter og 0,8 mio. kr. til et udstyr, der kan rense det grønne affald en sidste gang. Det sidste udløser i øvrigt en årlig udgift". Klager har anført, at denne oplysning er stærkt vildledende, idet udgiften på 800.000 kr. skal korrekt være 650.000 kr. ifølge det offentliggjorte bevillingsmateriale til byrådsmødet den 3. oktober 2001 i modsætning til de øvrige poster ikke er en nettoudgift. Dette fremgår af magistratens indstilling. Det pågældende materiale til byrådsbehandlingen har uanset at bladet tidligere har forsvaret sig med, at man ikke havde kendskab til dette været offentligt tilgængelig, og journalisten citerer i øvrigt fra affaldskontorets indstilling i en faktaboks, der bringes i tilknytning til artiklen. På den baggrund finder klager, at journalisten i strid med god presseskik har undladt at viderebringe denne nødvendige oplysning, uagtet at han havde adgang til den.

Med hensyn til artiklen den 4. oktober 2001 har klager særligt fremhævet udsagnet: "Da budgettet på oprindeligt 50 mio. kr. løb løbsk for embedsmændene og pilen snarere pegede på 100 mio. kr., begyndte byrådet at mukke. Så gik den store jagt ind på besparelser. Størrelser blev skrumpet så kommunen nu er nødt til at køre over en tredjedel af det (i princippet) kildesorterede affald uden om sorteringsanlægget for at blive færdig til fyraften. Og den effektive løsning med udsugning, som oprindeligt var med i projektet, blev skåret fra, fordi anlægget skulle i gang".

Klageren har anført, at disse oplysninger er urigtige. Indskrænkninger i bygningsstørrelserne har ikke berørt sorteringsanlæggets kapacitet, hvilket også fremgår af funktionskravene til anlægget samt tilbud på anlægget. Valget af det system, der skal fjerne luft fra kommunens sorteringsanlæg, skete på grundlag af tekniske hensyn ikke på grund af økonomiske. Den løsning, bladet omtaler, ville ifølge entreprenørens tilbud have kostet 350.000 kr., mens den løsning, kommunen valgte, kostede 850.550 kr. Bladet har uden vanskelighed kunnet fremskaffe de korrekte oplysninger fra kommunen, og ved at have undladt dette har bladet handlet i strid med god presseskik.

Endvidere er det klagers opfattelse, at man også i denne artikel har valgt at citere den ansvarlige embedsmand for en udtalelse, der ikke er et svar på artiklens angreb, hvilket også er i strid med god presseskik.

Klageren har særligt i forhold til spørgsmålet om genmæle anført, at klager havde anmodet bladet om at bringe et genmæle vedrørende 7 fejlagtige oplysninger i artikelserien, men at bladet den 19. oktober 2001 alene har bragt et delvist genmæle, der berører et enkelt forhold. Genmælet blev i øvrigt bragt på side 4 i en enspaltet opsætning og med en overskrift, der havde ringe eller ingen reference til den pågældende artikelserie. Til sammenligning var den artikel, genmælet vedrører, en 4-spaltet forsideartikel.

Bladet har indledningsvis anført, at man har handlet i overensstemmelse med god presseskik, og at der ikke fra klagers side er belæg for at påstå, at der er yderligere ting at berigtige (ved genmæle) end dér, hvor det allerede er sket. Efter bladets opfattelse har sagen ikke haft skadelig virkning for affalds- og miljøarbejdet i kommunen. Der er blot set på det med kritiske øjne, og bladet finder det højest uheldigt, hvis kommunen ønsker at bremse kritisk journalistik ved at rejse sager mod pressen. Bladet må også afvise kommunens påstand om, at det bragte genmæle har ringe eller ingen reference til bladets artikelserie. Det er i øvrigt en af bladets væsentligste roller at se kritisk på det offentlige system på borgernes vegne, og det er hvad bladet har gjort. Hvis der er tale om et system, der fungerer dårligt, skal det frem til offentligheden, som skal have lejlighed til at vurdere, om det bør ændres eller standses. Der er tale om en meget grundig research, hvor journalisten i flere perioder har opholdt sig på stedet, hvor skraldet afleveres og behandles. På grundlag af sine mange oplysninger og iagttagelser har journalisten draget nogle konklusioner, og det skal ses i forhold til kommunens påstand om, at det er kommentarer. Det er konkluderende journalistik, ikke kommenterende. Det fremgår i øvrigt tydeligt af artiklerne, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Vedrørende den del af klagen, der omhandler forsideartiklen bragt den 29. september 2001, har bladet anført, at klagepunktet synes at basere sig på den påstand, at borgerne i 20 ud af 28 skraldedistrikter sorterer så tilfredsstillende, at affaldet umiddelbart kan passere anlægget, hvilket imidlertid er irrelevant, idet artiklen handler om, hvad der kommer ud af den totale anstrengelse, nemlig mindre end en fjerdedel af den mængde bio-affald, som var forudsat. Det begrunder ordene i indledningen "Ét er teori. Et andet praksis". Det forholder sig næppe sådan, at borgerne i et skraldedistrikt sorterer 100% perfekt, mens de i naboområdet undlader sortering 100%.

Det er desuden bladets opfattelse, at klager benytter sig af "citatfusk", idet udsagnet "maskinen virker så dårligt, at der højst kommer 4000 tons grønt miskmask " er taget ud af sammenhængen. Artiklen skelner ikke imellem, hvilken del af fiaskoen der kan tilskrives borgernes manglende lyst til at sortere, og hvilken der skyldes maskinens manglende kapacitet til at sortere det produkt, den rent faktisk får tilført. At man i den pågældende artikel skulle sammenblande kommentar og reportage er ikke korrekt. En indledning som "Ét er teori. Et andet er praksis" er ikke kommentar, men sammenfatning af forhold, som siden beskrives nærmere.

For så vidt angår klagen over artiklen bragt den 30. september 2001 under overskriften "Sorteret affald hældes direkte i den store ovn" har bladet anført, at denne del af klagen tilsyneladende baserer sig på en påstand om, at 2/3 af alle affaldslæs er sorteret korrekt. Både avisens billeder og journalistens iagttagelser modbeviser helt indlysende denne påstand. Det samme gør kommunens egne tal, idet det af disse fremgår, at andelen af faktisk frasorteret "grønt" affald udgør mindre end 25% af det forudsatte og en endnu mindre andel af det teoretisk mulige. Kommunen forsøger også her at fordreje virkeligheden i retning af, at visse læs er perfekte, mens andre er helt umulige. Sådan er virkeligheden imidlertid ikke. Den enkelte borger kan ikke have nogen anelse om, hvorvidt hans sorterede affald fra køkkenet lander i sorteringsanlægget eller direkte i forbrændingen. Udsagnet i indledningen er derfor ikke en kommentar, men en sammenfatning af de på daværende tidspunkt faktiske forhold, nemlig at en stor del af affaldet køres direkte til forbrænding uanset at en del borgere har haft ulejlighed med at sortere en del af disse læs. Artiklens indhold er således fuldstændig korrekt.

Bladet har videre anført, at citatet om, at sorteringsmaskinen er underdimensioneret, som klager særligt har fremdraget, er taget ud af en sammenhæng, idet det i artiklen fremgår, at det er kilder, der hævder, at det forholder sig sådan. Påstanden kan blandt andet findes i et notat udarbejdet af kommunens affaldsentreprenør. Klager har ifølge bladet modtaget det pågældende notat i kopi, men har aftalt med entreprenøren, at det ikke må udleveres til bladet. Man har dog forsøgt at få det udleveret i medfør af offentlighedsloven.

Det er endvidere bladets opfattelse, at der i artiklen bringes et relevant og dækkende svar fra kommunens overingeniør Bjarne Munk Jensen.

Bladet har i forhold til artiklen den 30. september 2001 med overskriften "Få hentet paraplyen med lastbil" anført, at oplysningen om plastikposernes tykkelse er rettet en rettelse, der fyldte mere i avisen end fejlen, som bestod af fire ord i en parentes.

Hvad angår den del af klagen, der vedrører sammenligningen af renovationsgebyrerne i en række byer i bladet den 2. oktober 2001, har bladet bemærket, at eftersom alle de byer, der sammenlignes med, også inkluderer genbrugspladser, papircontainere og lignende i deres service, og da det tydeligt fremgår, hvordan bladet når frem til sit resultat, er der ikke noget at komme efter. Det er relevant at foretage beregningen. Det præciseres også i forsideartiklen den samme dag udtrykkeligt, at alle borgere skal betale det samme pr. skraldespand, hvad enten de bidrager med grønt affald til det nye sorteringssystem, eller de vælger at hjemmekompostere. Desuden lægges det af bladet til grund, at afregningen af de generelle ydelser også fra klagers side opgøres som en betaling pr. skraldespand. Bladet har i samme forbindelse bemærket, at klager ved rådmand Poul B. Skou i en artikel bragt den 5. oktober 2001 er citeret udførligt for sine indvendinger mod bladets beregninger, selvom bladet på ingen måde deler klagers synspunkter.

Bladet har i forhold til klagen over artiklen bragt den 2. oktober 2001 under overskriften "Fiasko koster borgerne dyrt" anført, at de 0,8 mio. kr. er en éngangsudgift til den såkaldte Dewaster, og at 0,65 mio. kr. er en årlig driftsudgift til leasing. Affaldschefen har over for bladet oplyst, at man opnår en mindre kørsel mellem sorterings- og biogasanlæg ved den foretagne investering henholdsvis leasing. Bladet betvivler imidlertid, at anlægget kan spare udgifter for et tilsvarende beløb som leasingprisen ved mindre kørsel af nogle små restfraktioner i det grønne affald, når den samlede mængde af grønt affald kun udgør ca. 500 tons pr. måned svarende til 20-30 billæs, der skal køres nogle få kilometer. Beregningen i den citerede indstilling til byrådet skønnes derfor at være behæftet med ret stor usikkerhed/utroværdighed, men da det drejer sig om en mindre detalje i det store regnestykke, har man fra bladets side ikke ønsket at bruge plads på alle mellemregninger og har derfor valgt kort at angive de to hovedtal.

Bladet har i relation til artiklen den 4. oktober 2001 oplyst, at man af bevismæssige grunde kan blive nødt til at anerkende, at den effektive løsning på lugtproblemet, som blev omtalt i artiklen, ikke blev sparet væk, sådan som bladet skrev. Den billigere løsning blev derimod fravalgt, hvilket dog ikke gør den store forskel og snarere gør dispositionen så meget desto mere uforståelig. Som bladet har fortalt har klager dermed påført omgivelserne omkring det omdiskuterede anlæg en lugtgene, som både indebærer store gener i lokalområdet og en betydelig overskridelse af anlæggets miljøtilladelse.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det er nævnets opfattelse, at folkevalgte politikere, blandt andet som et led i vælgernes kontrol, i højere grad end personer i almindelighed må tåle kritiske udtalelser og angreb, og at der i forbindelse hermed og i den politiske debat i øvrigt består et frisprog, der rækker videre end i mange andre tilfælde. Tilsvarende må offentlige myndigheder i højere grad end andre tåle at være genstand for pressens kritiske bedømmelse.

For så vidt angår udsagnet i artiklen den 29. september 2001 om, at " borgerne ikke gider affaldssorteringen " bemærker nævnet, at klager selv har oplyst, at 8 ud af 28 distrikter, der leverer ca. 1/3 af affaldet, ikke sorterer affaldet så tilfredsstillende, at det vil kunne indgå i affaldssorteringen. Endvidere fremgår det, at der genereredes langt mindre bioaffald end beregnet. På den baggrund finder nævnet, at det pågældende udsagn, der er udtryk for bladets vurdering, ligger inden for rammerne af den redaktionelle formuleringsfrihed. Nævnet finder derfor ikke, at bladet har handlet i strid med god presseskik, og klager har heller ikke krav på genmæle.

For så vidt angår udsagnet om, at sorteringsmaskinen fungerer dårligt, finder nævnet ikke at kunne afgøre, hvorvidt den ringe mængde grønt affald skyldes borgernes utilstrækkelige sortering eller maskinens sorteringskapacitet. På den baggrund finder nævnet ikke at kunne kritisere, at bladet hvis journalist efter det oplyste har iagttaget maskinen i brug har vurderet, at maskinen ikke fungerer efter hensigten. Nævnet finder heller ikke grundlag for genmæle på dette punkt.

Nævnet finder ikke, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved de nævnte udsagn.

For så vidt angår udsagnene i artiklen den 30. september 2001 om, at sorteret affald hældes i den store ovn, og om at kommunen blander sorteret affald sammen, bemærker nævnet, at det efter det oplyste forholder sig således, at ca. 2/3 af affaldslæssene viderebehandles i affaldsanlægget, hvorimod den sidste 1/3 køres direkte til forbrændingen, fordi de pågældende affaldslæs generelt set er for dårligt sorteret. Disse oplysninger er gengivet i den indklagede artikel, hvor det tillige er anført, at oplysningerne stammer fra kommunens affaldskontor. Da det må antages, at der i de affaldslæs, der køres direkte til forbrænding, er affald fra husholdninger, der sorterer efter kommunens anvisninger, finder nævnet ikke, at bladets udsagn i den pågældende artikel er af en sådan karakter, at god presseskik derved er tilsidesat. Nævnet finder ej heller på dette punkt grundlag for genmæle.

Nævnet finder heller ikke anledning til at kritisere, at bladet har gengivet det synspunkt, at sorteringsanlægget er utilstrækkeligt, idet det af sammenhængen fremgår, at der er tale om et synspunkt, der stammer fra nogle af bladets kilder. Nævnet finder i øvrigt, at det bragte citat fra kommunens ansvarlige ingeniør udgør et tilstrækkeligt svar i forhold til det af bladet anførte.

Udsagnet i den anden artikel bragt samme dag om, at de til borgerne uddelte plastikskraldeposer i Århus skulle være af en tyndere kvalitet end i Vejle, er utvivlsomt ukorrekt. Da oplysningen efterfølgende er blevet korrigeret af klager i forbindelse med en senere artikel i samme artikelserie, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af bladet på dette punkt, ligesom nævnet heller ikke finder grundlag for genmæle.

For så vidt angår klagen over de to artikler bragt den 2. oktober 2001 finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at bladet ved angivelse af prisen for tømning af skraldespande har valgt at medtage udgifter til andet end den blotte afhentning af affald. Af tabellen i artiklen med overskriften "Tvivlsomt om affalds-pris holder" er det i øvrigt muligt at se, hvilke takstelementer der indgår i tømningsprisen. Idet der i artiklen med overskriften "89 kroner per gang for at få spanden tømt" er redegjort for, hvordan bladet er kommet frem til tallene for de kommuner, der sammenlignes med, dvs. betydningen af tømningshyppigheden i forhold til det samlede renovationsgebyr, finder nævnet ikke, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved at bringe oplysningerne i faktaboksen, der ledsager artiklen. Nævnet bemærker i den forbindelse, at rådmand Poul B. Skou i en artikel bragt den 5. oktober 2001 blandt andet er citeret for, at det efter hans opfattelse savner nogen mening at opgøre beløbet for tømning af skraldespande sådan, som bladet har gjort det. Nævnet finder ikke grundlag for genmæle heller på dette punkt.

Nævnet finder i forhold til artiklen med overskriften "Fiasko koster borgerne dyrt" bragt den 2. oktober 2001, at oplysningen om, at der samtidig med udgiften på 800.000 kr. til et Dewaster-anlæg udløses en årlig leasingudgift på kr. 650.000, burde have været ledsaget af en oplysning om, at denne udgift ifølge kommunen vil kunne afholdes inden for biogasfællesanlæggets driftsbudget, idet der som følge af Dewaster-anlægget vil være en besparelse på andre udgiftsposter inden for samme budget. Ved ikke at bringe denne oplysning har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik. Nævnet finder dog ikke grundlag for genmæle, idet det udfra sagens oplysninger må lægges til grund, at der rent faktisk vil være en årlig udgift på 650.000 i forbindelse med erhvervelsen af Dewaster-anlægget.

For så vidt angår artiklen den 4. oktober 2002 finder nævnet ikke at kunne tage stilling til, hvorvidt indskrænkninger i bygningsstørrelserne har berørt sorteringsanlæggets kapacitet. Nævnet finder imidlertid, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved ikke at have sikret sig, at oplysningen om kommunens fravalg af en snild og effektiv løsning til at fjerne lugten fra affaldsanlægget for at spare penge var korrekt, og nævnet udtaler tillige på dette punkt sin kritik. Da bladet den 19. oktober 2001 har bragt klagers genmæle vedrørende dette punkt, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af den manglende berigtigelse vedrørende disse oplysninger. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere det af bladet bragte citat fra kommunens ansvarlige ingeniør.

Nævnet finder ikke i øvrigt, at bladet har handlet i strid med god presseskik, eller at klager har krav på genmæle.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Århus Stiftstidende at offentliggøre følgende:

" Kendelse fra Pressenævnet

I perioden den 29. september 4. oktober 2001 bragte Århus Stiftstidende en artikelserie om affaldsorteringen i Århus Kommune. Århus Kommune, Magistratens 5. Afd., har klaget til Pressenævnet, idet man finder, at der i forbindelse med adskillige af de bragte udsagn foreligger tilsidesættelse af god presseskik.

Efter Pressenævnets opfattelse er artikelseriens udsagn i det store og hele ikke udtryk for, at god presseskik er tilsidesat, men på et par enkelte punkter finder nævnet dog grundlag for at kritisere bladet:

Pressenævnet finder i forhold til artiklen med overskriften "Fiasko koster borgerne dyrt" bragt den 2. oktober 2001, at oplysningen om, at der samtidig med udgiften på 800.000 til et Dewaster-anlæg udløses en årlig leasingudgift på kr. 650.000, burde have været ledsaget af en oplysning om, at denne udgift ifølge kommunen vil kunne afholdes inden for biogasfællesanlæggets driftsbudget, idet der som følge af Dewaster-anlægget vil være en besparelse på andre udgiftsposter inden for samme budget. Ved ikke at bringe denne oplysning har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Med hensyn til artiklen bragt den 4. oktober 2001 finder nævnet, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved ikke at have sikret sig, at oplysningen om kommunens fravalg af en snild og effektiv løsning til at fjerne lugten fra affaldsanlægget for at spare penge var korrekt, og nævnet udtaler tillige på dette punkt sin kritik.

København den 20. marts 2002

Jørgen Nørgaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard."

Kendelse afsagt den 20. marts 2002.

Versioner

1. 2002-04-10