Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 14/2002
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9100@2002-04-10/da
Indhold
Jyllands-Posten har klaget til Pressenævnet over Politikens Netavis´ afvisning af at bringe et genmæle.
I en artikel i Politikens Netavis den 28. januar 2002 med overskriften " Jørn Mikkelsen ny chefredaktør på Jyllands-Posten " hed det:
"Udlandsredaktør og ledende redaktionschef Jørn Mikkelsen blev mandag den 28. januar udnævnt til ny chefredaktør på Jyllands-Posten.
Den 45-årige Mikkelsen afløser Ulrik Haagerup, som blev fyret i december efter uoverensstemmelser om bladets linie kulminerende under valgkampen i november, hvor en journalistisk tvivlsom artikel om udlændingefup dukkede op på avisens forside to dage før valget.
Jørn Mikkelsen har været ansat på avisen siden 1994, hvor han kom fra Berlingske Tidende.
Jyllands-Postens chefredaktion tæller nu udover Mikkelsen ansvarshavende chefredaktør Jørgen Ejbøl og Carsten Juste."
Ved e-mail af 29. januar 2002 anmodede Jyllands-Posten Politiken om at bringe følgende genmæle:
"Genmæle
I Politikens Netavis den 28. ds. og senere fremgår følgende omkring udnævnelsen af ny chefredaktør for Jyllands-Posten:
"Den 45-årige Mikkelsen afløser Ulrik Haagerup, som blev fyret i december efter uoverensstemmelser om bladets linje kulminerende under valgkampen i november, hvor en journalistisk tvivlsom artikel om udlændingefup dukkede op på avisens forside to dage før valget."
Det er en ukorrekt fremstilling. Den artikel om udlændingefup, der henvises til, havde intet med afskedigelsen af Ulrik Haagerup at gøre."
Den 29. januar 2002 ændrede Politiken den pågældende artikel, således at det nu hed:
"Den 45-årige Jørn Mikkelsen er udnævnt til ny chefredaktør på morgenavisen Jyllands-Posten.
Den 45-årige Mikkelsen afløser Ulrik Haagerup, som blev fyret i december efter uoverensstemmelser med chefredaktør Jørgen Ejbøl.
Chefredaktør Carsten Juste udtaler, at afskedigelsen intet havde at gøre med en omdiskuteret artikel om udlændingefup to dage før valget, sådan som det fremgik af en tidligere version af dette telegram.
Jørn Mikkelsen har været ansat på avisen siden 1994, hvor han kom fra Berlingske Tidende."
Ved e-mail af 30. januar 2002 afviste Politiken at bringe genmælet.
Jyllands-Posten har oplyst, at Politiken ikke har indrykket genmælet, men alene justeret artiklen på netavisen ved at fjerne den ukorrekte oplysning og ved at tilføje dele af genmælet, så det fremstod som en udtalelse fra Jyllands-Postens chefredaktør. Efterfølgende afviste Politiken at bringe genmælet, som det var udformet af Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten har anført, at denne fremgangsmåde er i strid med medieansvarslovens bestemmelser om genmæle. Den ukorrekte og for Jyllands-Posten skadelige oplysning havde faktisk været tilgængelig på Politikens netavis, og derfor må man insistere på et korrekt genmæle i henhold til medieansvarsloven.
Jyllands-Posten har til Politikens oplysning om, at faktuelle oplysninger, der ikke bestrides af nogen "...i Politikens net-omtale var kædet sammen med diskussionen om en artikel om asylfup, således som det er sket mange gange i den offentlige debat", anført, at det netop er denne sammenkobling, som man reagerer imod, og som ikke bliver rigtigere af, at den er foretaget mange gange i den offentlige debat. Denne urigtige sammenkobling er skadelig for Jyllands-Posten, og man har reageret hver gang påstanden har været fremsat. Andre medier har bragt de genmæler, man har fremsendt.
Jyllands-Posten har endelig anført, at der ikke kan være tvivl om, at en netudgave i medieansvarslovens forstand er at ligestille med en offentliggørelse i et trykt medie, radio eller tv. Den faktiske forkerte meddelelse, der har været offentliggjort, må kunne imødegås med et regelret genmæle. Dette må gælde, uanset om net-mediet senere offentliggør en justeret version.
Politiken har oplyst, at man den 28. januar 2002 modtog en fax fra Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste, der var utilfreds med, at oplysningerne om Jørn Mikkelsens ansættelse, Ulrik Haagerups fyring og uoverensstemmelserne i Jyllands-Postens chefredaktion faktuelle oplysninger, der ikke bestrides af nogen i Politikens net-omtale var kædet sammen med diskussionen om en artikel om asylfup, således som det var sket mange gange i den offentlige debat. Jyllands-Posten ønskede i den anledning et genmæle.
Politiken har anført, at da der ikke er nogen fast praksis for genmæler i netavisens regi, og da en offentliggørelse i et af netavisens talrige, interaktive debatfora reelt ikke ville have samme synlighed som den oprindelige nyhed, valgte man at rette den oprindelige nyhed og erstatte den med en ny version. I denne nye version blev den omstridte sætning fjernet, og man viderebragte Jyllands-Postens oplysning om, at der ingen sammenhæng var mellem striden i chefredaktionen og den pågældende artikel. Samtidig blev det anført, at der var tale om en rettelse i forhold til en tidligere version af historien.
Politiken har samtidig bemærket, at i forhold til medieansvarslovens bestemmelser om genmæle er der tale om en minimumsbestemmelse, der sikrer krænkede læsere, at de overhovedet kan komme til orde. I dette tilfælde er Jyllands-Posten kommet til orde med sin pointe, og samtidig er der sket en rettelse, således at den oplysning, som man fra klagers side finder skadelig, ikke længere viderebringes til Politikens læsere. Der er således Politikens opfattelse, at Jyllands-Posten har fået en særdeles god behandling.
Politiken har endelig anført, at sagens kerne fortsat er, at Jyllands-Postens ledelse ikke bryder sig om offentlig omtale af sine ledelsesproblemer og af de påstande og diskussioner, der er opstået i kølvandet på dem. Det er en underlig attitude at indtage, når man selv redigerer et debat-medie. Politiken vil gerne formidle en debat om alle aktuelle emner, og alle kan komme til orde i den forbindelse. Samtidig rettes mulige faktuelle fejl så hurtigt som muligt. Dette er, hvad man har gjort i dette tilfælde.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at Politikens Netavis er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, og at Politikens Netavis herefter er omfattet af medieansvarslovens regler, jf. lovens § 1, nr. 3.
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Da Politiken allerede dagen efter, at artiklen blev bragt, bragte Jyllands-Postens opfattelse af sagen svarende til indholdet af det krævede genmæle samtidig med, at Politiken fjernede den omstridte sætning fra artiklen, finder nævnet ikke, at der er grundlag for et genmæle.
Kendelse afsagt den 20. marts 2002.