Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9140@2002-04-22/da

Indhold

1. Indledning

EDC-gruppen har ved advokat Jan Børjesson klaget til Pressenævnet over en udsendelse vist på DR 1 den 18. september 2001, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at DR har afvist at bringe et genmæle.

Af udsendelsen med titlen "Rapporten" fremgik blandt andet følgende:

Speak : "At købe hus er den største investering de fleste familier nogen sinde kommer til at foretage. Men er det sikkert at købe? Ja, det siger myndighederne. De har indført sådan en her en tilstandsrapport. Den skal fortælle, hvis der er noget galt med huset. Her i programmet tester vi tilstandsrapporterne. Fortæller de sandheden om, hvad der er galt med f.eks. dette hus, eller er der noget, der forhindrer sandheden i at komme frem?"

-----

Speak : "Boligministeriet har udpeget en række sagkyndige. De skal undersøge et hus, der skal sælges. De skal finde ud af, om der er noget galt med huset. Det skal de gøre med professionel omhu, og det skal de gøre med uvildighed, men når en sådan undersøgelse sker, er det så forbrugernes interesser, der varetages, eller er det nogle helt andres. Rapporten vil teste huseftersynsordningen, som det hedder. Og vi vil bruge huset her til testen. Det ligger i Sengeløse, en sjællandsk landsby, ikke langt fra København. Huset ser fint ud udefra, men hvilke skader og fejl gemmer der sig bag facaden. Det undersøger Rapporten sammen med Gert Munk-Petersen, der er tidligere formand for de bygningssagkyndiges forening."

Derefter gennemgås huset af Gert Munk-Petersen. Han påpeger fem fejl ved huset, der efter hans opfattelse skal opdages under en byggessagkyndigs gennemgang. Han vurderer, at en byggesagkyndig bør bruge omkring to timer på at undersøge huset. Det oplyses samtidig, at reglerne siger, at det skal ske med professionel omhu.

Speak : "Spørgsmålet er så, hvad bygningssagkyndige med tilknytning til EDC-ejendomsmæglerne, Real-Mæglerne og HOME-kæden gør. Det er det, Rapporten vil teste. Først er det EDC. Den bygningssagkyndige med tilknytning til EDC kom ud til huset for at lave en tilstandsrapport og på de to etager, ja så var der da i hvert fald de fem vigtige punkter, der skulle undersøges. Her er en liste over de fem punkter. Det første punkt, revnen i muren i stuen, så den bygningssagkyndige slet ikke. Og det andet punkt med hul i gulvet, der var det jo sådan, at sengen var rykket ud fra endevæggen, fordi der var hul i gulvet bagved. Gulvtæppet var lagt til side pga. fugt, og hullet er meget tydeligt at se, men det kræver jo, at man overhovedet kigger efter henne ved sengen. Her er Rapportens skjulte kamera i værelset med sengen og her den bygningssagkyndige, der kommer ind for at undersøge værelset. Her står han og ser sig omkring, men går slet ikke rundt i det lokale, som han skal undersøge. Og så fortsætter han videre rundt i huset. Så punkt nummer to, hul i gulvet, opdagede den bygningssagkyndige ikke. Punkt tre med ulovligt elskab, så opdager den sagkyndige ikke selve elskabet, men bemærker dog om nogle ledninger, at der er installeret ulovligt. Og i punkt fire med luftrummet, der foretager den sagkyndige den undersøgelse, han skal. Men det farlige punkt fem med løst gelænder i første sals højde, det overser han. Man kan altså sige, at den bygningssagkyndige kun finder lidt mere end et af Rapportens i alt fem alvorlige tjekpunkter i huset. Vi betalte 6.687,50 kr. for tilstandsrapporten fra den bygningssagkyndige, der arbejder sammen med EDC-mæglerne. Havde vi villet sælge huset igennem EDC, så kunne vi have fået rabat. At gennemgå huset her forsvarligt er anslået til at tage to timer. Det vil i sig selv give en ganske god timeløn, selv når man tager i betragtning, at opgaven kræver noget køretid, og at der også er arbejde med at skrive tilstandsrapporten bagefter. Men den bygningssagkyndige her brugte ikke to timer på selve undersøgelsen af huset. Han brugte 33 minutter."

Mens prisen omtales, vises EDC-mæglernes logo nederst på skærmen.

Speak : "Her den tidligere formand for de bygningssagkyndige, Gert Munk-Petersen, igen denne gang er han på besøg hos Rapporten for at se, hvordan den bygningssagkyndige henvist af EDC undersøger værelset med sengen og hullet i gulvet."

Herefter interviewes Gert Munk-Petersen, der får forevist optagelserne med skjult kamera. Han konkluderer, at hullet i gulvet er blevet overset, og at de 33 minutter, der er blevet brugt på undersøgelsen, slet ikke er tilstrækkeligt. Herefter fremgår følgende:

Gert Munk-Petersen : "Man kan ikke undersøge sådan et hus af den alder og den størrelse og konstruktionsmåde på den tid, han har sat af. Det er uforsvarligt. Det er ikke forbrugerbeskyttelse, det er profitjag.

Interviewer : Hvordan profitjag, hvordan hænger det sammen?

GMP : Jo, det hænger sammen på den måde, at det drejer sig om at lave mange sager om dagen, og det er jo de såkaldte hurtigløbere. Man skal lave mange sager om dagen, men så kan der altså ikke blive den fornødne tid til at lave en ordentlig og omhyggelig gennemgang.

Speak : Det var arkitektfirmaet her, der lavede tilstandsrapporten. Firmaet har et særligt samarbejde med EDC-mæglerne, som de hvert år laver hundredevis af rapporter for. Chefen Robert Grünberger synes, at det er uheldigt, at hans medarbejder overså mange fejl i huset.

Interviewer : Hvorfor har han så travlt?

Robert Grünberger : Jamen, jeg ved ikke, om han har travlt. Udgangspunktet er jo, at han skal bruge den tid, som nu er nødvendig for at foretage en grundig gennemgang af sådant et hus. Nogen kan gøre det på kort tid. Nu har jeg fået at vide, at det skulle være en god halv time. Det synes jeg er meget, meget lidt.

Interviewer : Det synes du?

RG : Ja, det synes jeg er meget, meget lidt.

Speak : Når den sagkyndige går ud for EDC-mæglerne, er det for at forberede et salg af et hus. Tilstandsrapporten her skal oplyse om huset over for en køber. I dette tilfælde ville en køber så ikke få noget at vide om fugt og et hul i et gulv. Noget, der nemt kan koste 15-20.000 kr. at udbedre. Og de penge er ofte ikke dækket af købers forsikring, men så kan køberen køre en sag for at få pengene af den byggesagkyndige, der har overset den dyre fejl, siger Robert Grünberger.

RG : Men det kræver så advokattid og sagsomkostninger.

Interviewer : Det gør I jo ikke frivilligt.

RG : Det kommer selvfølgelig an på sagens karakter, men de færreste .

Interviewer : Så muligheden for at blive forfulgt for sådan en fejl til en 20.000. kr. den er jo ikke særlig stor, vel?

RG : Den er måske ikke overvældende stor. Det er den måske ikke, men det gør jo ikke, at man så siger, nåh jahh, jamen nu ved jeg, at skader i den størrelsesorden kommer jeg aldrig til at betale noget for. Det er jo ikke ensbetydende med, at man lader være med at skrive noget om det.

Speak : Huset og Rapportens test igen. Denne gang er det en bygningssagkyndig med tilknytning til RealMæglerne, der kommer ud. Her de fem testpunkter igen ."

Derefter vises hvordan de to andre bygningssagkyndige klarede samme opgave, ligesom der stilles spørgsmålstegn ved, om tilstandsrapporter altid er uvildige. Gert Munk-Petersen bliver interviewet om spørgsmålet.

Speak : " Gert Munk-Petersen siger, at pression fra ejendomsmæglere ofte sker.

Interviewer : Hvor udbredt er det?

GMP : På tomandshånd mand og mand i mellem her .

Interviewer : Når I sagkyndige snakker sammen?

GMP : så ved vi alle sammen. Vi kender alle sammen til det. Jeg kender til det. Vi er alle sammen blevet udsat for det. Vi er oppe imod store kræfter. Ejendomsmæglerkæder, der mere eller mindre er gift og forlovet med forsikringsselskaber, kreditinstitutter. Det er jo store og magtfulde kræfter. Det kan den enkelte bygningssagkyndige jo ikke hamle noget op imod. Og det er det, der er vores problem.

Speak : Ja, store interesser påvirker en ordning, der ellers skulle uvildig, siger man. De store ejendomsmæglerkæder siger, at det gør de ikke. Men Rapportens test viste, at tre bygningssagkyndige med tilknytning til EDC, til RealMæglerne og til Home alle sammen lavede rent ud sagt elendige tilstandsrapporter, der ikke oplyste en mulig køber til huset om fejl og mangler. Jeg har spurgt den ansvarlige myndighed, Boligministeriet.

Interviewer : Er der ikke noget helt grundlæggende galt med den her ordning?

Jan Spohr: Det bekymrer mig, at det er tre så store firmaer, der er repræsenteret med sådanne fejlbehæftede rapporter, og jeg synes, der er grund til, når vi ser, at det er sådan nogle store firmaer, at vi laver et generelt kvalitetstjek af de her tre firmaer, og det har jeg allerede besluttet, at det vil ske.

Speak : Boligministeriet vil nu gribe ind, så ejendomsmæglerne ikke længere har mulighed for at påvirke tilstandsrapporterne.

Interviewer : Fordi I synes også, det tyder på, at der kan ske nogle uheldige ting med påvirkning der?

J.S. : Det, vi i hvert fald kan konstatere, det er, at der er skabt tvivl om ordningens troværdighed, og det kan vi ikke leve med.

Interviewer : Der er jo nok nogle ejendomsmæglere og nogle forsikringsselskaber, der bliver lidt kede af det her, kunne man forestille sig.

J.S. : Jamen, som ansvarlig for huseftersynsordningen, så er det jo kunderne, det er købernes interesse, vi er sat i verden til at varetage, og det er dem, jeg nu vil forsøge at sikre på denne her måde.

Speak : Det, man vil inde i ministeriet, det er, at hver enkelt hussælger skal have anvist en bygningssagkyndig af det offentlige, På den måde så er der ikke længere ejendomsmæglerinteresser inde i billedet, men indtil det sker, så er det nok sådan, at de omkring 70.000 danske familier, der hvert år satser deres fremtid på et huskøb og på en tilstandsrapport, gør klogt i at kigge kritisk på tilstandsrapporten og tage den med et gran salt, måske endda et meget stort et. Godaften."

Klageren har anført, at det er faktuelt forkert, når det i udsendelsen anføres, at den pågældende byggesagkyndige var "henvist af EDC". I den pågældende sag blev den byggesagkyndige ikke henvist af EDC, idet vedkommende blev kontaktet direkte af en stråmand for Danmarks Radio, der udgav sig for at være barnebarn til ejeren af ejendommen. Denne byggesagkyndige udførte af samme årsag en standardtilstandsrapport uden særligt EDC-tillæg og til fuld pris. Havde der været tale om en byggesagkyndig henvist af EDC, ville der have været tale om en udvidet og billigere tilstandsrapport.

Klageren har med hensyn til DR s begrundelse for at anvende udtrykket "henvist", anført, at den naturlige forståelse af begrebet "henvisning" i denne sammenhæng vil være, at EDC er kommercielt involveret i den tilstandsrapport, som blev udarbejdet, hvilket altså ikke var tilfældet. Den enkeltstående bemærkning i udsendelsen om, at "havde vi villet sælge huset gennem EDC, så kunne vi have fået rabat", sletter ikke det klare indtryk, indslaget giver seerne, nemlig at EDC også er kommercielt involveret i salget. Dette indtryk bestyrkes særligt af, at EDC s logo optræder i længere perioder i indslaget. Det er ikke korrekt som anført af DR , at den pågældende tilstandsrapport ville være lavet på samme måde, som hvis det var en EDC-kunde. En EDC-kunde ville netop have fået en udvidet rapport med et såkaldt EDC-tillæg. Det er endvidere ikke korrekt, at den byggesagkyndige troede, at han lavede en tilstandsrapport til en EDC-kunde, som han plejede, hvilket understreges af, at henvendelsen om tilstandsrapporten kom fra DR s stråmand. Klager har i øvrigt til DR s anførsel om, at "Rapporten kontaktede EDC Mæglerne i Albertslund for at få udarbejdet en tilstandsrapport", udtalt, at man ikke kan få klager til at udarbejde en tilstandsrapport, hvorimod man kan sætte sit hus til salg hos klager. Der er i øvrigt heller ingen erindring hos EDC Mæglerne om en sådan kontakt.

Klageren har videre anført, at udtalelsen i udsendelsen "når en sagkyndig går ud for EDC mæglerne" samt udsagnene om, at den pågældende bygningssagkyndige har "tilknytning til EDC", "arbejder sammen med EDC Mæglerne" og "har et særligt samarbejde med EDC Mæglerne", klart giver seerne det samlede indtryk, at den pågældende bygningssagkyndige har et eksklusivt samarbejde med EDC, hvilket ikke er korrekt. Selvom udsendelsen ikke bringer udtrykkelige påstande om, at samarbejdet skulle være eksklusivt, giver udsagnene i udsendelsen imidlertid sammen men visningen af EDC s logo og bemærkningen om henvisningen klart det indtryk hos seerne, at EDC og Grünberger Arkitekter indgår i et eksklusivitetslignende samarbejde. Seerne efterlades således med et indtryk, der er i modstrid med de faktiske forhold.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at Grünberger Arkitekter, som den pågældende bygningssagkyndige er ansat i, også udarbejder tilstandsrapporter for andre end EDC. Forbrugerne kommer således ikke kun i kontakt med Grünberger Arkitektfirma gennem EDC, og EDC har ingen ejerinteresser eller lignende i det pågældende arkitektfirma. Der eksisterer heller ikke særskilte samarbejdsaftaler mellem EDC og noget bygningssagkyndig-firma, men alene en forretningsgang for ca. 60 selvstændige ingeniør- og arkitektfirmaer med over 100 tilknyttede bygningssagkyndige, der udfører tilstandsrapporter blandt andet for EDC over hele landet.

Klageren har yderligere anført, at når ovenstående faktuelt forkerte oplysninger kædes sammen med en påstand fra DR s side om, at der er tale om "elendige tilstandsrapporter", når det i udsendelsen anføres, at rapporterne ikke er uvildige, men resultatet af pression fra ejendomsmæglerkædernes side, og når den ansvarlige myndighed i udsendelsen anfører, at Rapportens undersøgelser har skabt tvivl om ordningens troværdighed, og at der er behov for et generelt kvalitetscheck af blandt andre EDC Mæglerne, er det klart, at disse forhold er meget krænkende og agtelsesforringende for EDC og dermed egnet til at påføre EDC betydelig skade, herunder økonomisk skade. Dette gælder særligt, fordi der i udsendelsen klart var fokus på ejendomsmæglerne, herunder EDC. Udsendelsens fokus understreges af, at det er ejendomsmæglernes og ikke de bygningssagkyndiges logoer, der optræder i programmet. DR havde på den baggrund særlig foranledning til at forelægge Rapportens undersøgelser for EDC med henblik på EDC s bemærkninger, hvilket imidlertid ikke er sket. I forlængelse af en telefonsamtale med en researcher fra DR sendte EDC uopfordret et brev til DR vedrørende EDC s ordning med tilstandsrapporter. Indholdet af dette brev blev i øvrigt slet ikke nævnt i udsendelsen.

Klageren har særligt til DR s anførsel om, at alle ejendomsmæglernes svar blev refereret samlet i udtalelsen "Store kræfter påvirker en ordning, der ellers skulle være uvildig, siger man. De store ejendomsmæglerkæder siger, at det gør de ikke", anført, at bemærkningen klart er utilstrækkelig i forhold til EDC s krav om at kunne gendrive de i udsendelsen fremførte forkerte oplysninger. Det er endvidere klagers opfattelse, at de store firmaer, der omtales i interviewet med kontorchef Jan Spohr fra Boligministeriet er ejendomsmæglerfirmaerne og ikke de bygningssagkyndige.

Klageren har videre gjort gældende, at det er forkert at anføre, at den pågældende byningssagkyndige kun identificerede 1½ fejl. Den bygningssagkyndige registrerede i alt 23 fejl på ejendommen, og af tilstandsrapporten fremgår det, at han opdagede både revnen i soklen og de ulovlige elinstallationer.

Klager har desuden henvist til "Interessentanalyse af Huseftersynsordningen", hvori det vurderes, at det billede, der blev tegnet i Rapporten af den lemfældige gennemgang af ejendomme fra de bygningssagkyndiges side, ikke giver et sandfærdigt indtryk af ordningen.

Klageren har endvidere anført, at uanset, at udtalelserne om et pres fra ejendomsmæglernes side er generelle, så vises i udsendelsen gentagne gange logoet for bl.a. EDC Mæglerne, og ud over de tre store kæder EDC Mæglerne, RealMæglerne og Home behandles ingen andre ejendomsmæglere i udsendelsen. Det er således disse tre ejendomsmæglerkæder, der fremtræder som de ejendomsmæglere, der udøver pres over for de bygningssagkyndige.

Klageren har endelig gjort gældende, at DR skal tilpligtes at bringe et genmæle, som skal produceres af DR.

DR har oplyst, at udsendelsen omhandler tilstandsrapporter. Et huskøb er den største investering i de fleste almindelige danskeres liv. For at sikre køberne har myndighederne indført tilstandsrapporterne, som skal fortælle, om der er fejl og mangler ved huset. Derfor er det relevant at undersøge, om tilstandsrapporterne opfylder deres formål. Med det formål lod Rapporten foretage en test af tre forskellige bygningssagkyndige. De anvendte bygningssagkyndige er selvstændige firmaer, men har hver især et samarbejde med en af de store ejendomsmæglerkæder, EDC, Home og RealMæglerne. Udsendelsen belyser med udgangspunkt i nogle fixpunkter den gennemgang, huset fik af de bygningssagkyndige. At de fem fixpunkter (og en del flere) uden tvivl burde fremgå af en tilstandsrapport, bekræftes af Boligministeriet, som efterfølgende besigtigede huset.

DR har anført, at der er fuldt sproglig belæg for at bruge vendingen, at den bygningssagkyndige "var henvist af EDC". Rapporten havde kontaktet EDC Mæglerne i Albertslund for at få udarbejdet en tilstandsrapport. Mægleren henviser i samtalen til den bygningssagkyndige, som de "selv bruger". Det var den henvisning, der gjorde, at DR tog kontakt til det pågældende firma for at få udarbejdet tilstandsrapporten. Firmaet og dermed den bygningssagkyndige var altså "henvist af EDC". Det er klagerens egen fortolkning, at vendingen "henvist af EDC" betyder, at EDC er kommercielt involveret. Der gøres i udsendelsen klart opmærksom på, at der ikke er tale om en helt normal salgssituation hos EDC, idet det i speaken siges: "Havde vi villet sælge huset gennem EDC, så kunne vi have fået rabat".

DR har i den forbindelse oplyst, at det er korrekt, at Rapporten ikke havde lavet en salgsaftale med EDC Mæglerne, og processen som sådan ikke falder ind under EDC Mæglernes forretningsgange og procedurer. Men det fremgår heller ikke af programmet. Det ville ikke være praktisk muligt at skrive under på en bindende salgsaftale, og det er heller ikke relevant, idet Rapportens formål er at belyse tilstandsrapporternes kvalitet og ikke det videre salgsarbejde. Tilbage står, at den bygningssagkyndige, som gennemgår testhuset, er en bygningssagkyndig, som har et fast samarbejde med EDC, og som stort set bruger al sin tid på at udarbejde tilstandsrapporter for EDC Mæglerne.

DR har videre anført, at det er væsentligt, at den pågældende tilstandsrapport blev lavet på samme måde, som hvis det var en egentlig EDC-kunde, der fik den udarbejdet. At der ikke efterfølgende udarbejdes det særlige EDC-tillæg til tilstandsrapport, er ikke relevant for testens resultat, da det handler om, hvorvidt den byggesagkyndige ser eller ikke ser de kritiske punkter. Den byggesagkyndiges chef, Robert Grünberger, har i øvrigt over for DR erkendt, at den bygningssagkyndige troede, at han lavede en tilstandsrapport til en EDC-kunde, som han plejede.

DR har desuden anført, at det pågældende arkitektfirma ligesom 60 andre firmaer har samarbejdsaftaler med EDC; et samarbejde, der betyder, at EDC oplyser firmaerne om, at de vil blive brugt til at lave EDC-kundernes tilstandsrapporter. Udsendelsen bringer ingen påstande om, at samarbejdet skulle være eksklusivt. Det eneste sted, forbrugerne i praksis kommer i kontakt med Grünberger Arkitekter, er netop gennem EDC mæglerne. Dette faktum kædet sammen med det ovenfor beskrevne samarbejde gør anvendelsen af de ovenstående formuleringer samtidig med gengivelsen af det officielle logo for EDC både korrekt og retvisende.

Hvad angår kontorchef Jan Spohrs bemærkning i udsendelsen om, at det er bekymrende, at det er tre så store firmaer, der er repræsenteret med fejlbehæftede rapporter, har DR anført, at det er de bygningssagkyndige/firmaerne, der henvises til. Dette har Boligministeriet efterfølgende bekræftet telefonisk over for DR. Den interessentanalyse, som klager henviser til, var DR ikke i besiddelse af på tidspunktet for udarbejdelsen af udsendelsen, og den drøftes ikke i udsendelsen. Dens indhold kan derfor ikke danne grundlag for sagens vurdering og kan ikke indgå i nævnets sagsbehandling.

Hvad angår spørgsmålet om forelæggelse af oplysningen om, at der er tale om "elendige tilstandsrapporter", har DR anført, at udsagnet er en sammenfatning af den kritik af standarden af de tre udarbejdede tilstandsrapporter, som fremkommer igennem programmet. Kritikken rettes mod de tre arkitektfirmaer, og den relevante person at forelægge kritikken for er chefen for Grünberger Arkitekter, Robert Grünberger. Denne deltog i udsendelsen med sit syn på sagen, ligesom de to andre bygningssagkyndige, der samarbejder med RealMæglerne og Home.

Med hensyn til udsagnet om, at rapporterne ikke er uvildige, men resultatet af pression fra ejendomsmæglernes side, har DR s journalist forelagt dette telefonisk for EDC s informationschef Jan Normann, der telefonisk afviste dette. Efterfølgende sendte Jan Normann uopfordret et brev, hvor han uddybede EDC s holdninger til de spørgsmål, som blev rejst telefonisk. Jan Normanns brev forholder sig således også konkret til den forelagte kritik. Desuden går den rejste kritik på ejendomsmæglerbranchen generelt. Home og RealMæglerne er også blevet forelagt udsagnet og har ligeledes afvist, at de påvirker de bygningssagkyndige. Svarene refereres under ét i udsendelsen, idet programmets vært Jens Olaf Jersild udtaler, at "Store kræfter påvirker en ordning, der ellers skulle være uvildig, siger man. De store ejendomsmæglerkæder siger, at det gør de ikke". Det er DR s opfattelse, at udtalelsen loyalt gengiver den holdning, som der er givet udtryk for i Jan Nordmanns brev. Da udtalelserne vedrører et pres fra ejendomsmæglerne generelt, bliver branchens svar også gengivet generelt. DR må fastholde, at der ikke forekommer faktuelt forkerte oplysninger i sagen, og der foreligger derfor ikke særlige begrundelser for at fremlægge klagers holdninger mere udførligt.

For så vidt angår kontorchef Jan Spohrs udtalelser om de tre firmaer, som der skal laves et kvalitetscheck af, har DR anført, at Jan Spohr refererer til de tre udførende arkitektfirmaer. Der var derfor ikke grund til at forelægge Boligministeriets udtalelser for klager, da disse ikke omhandler klager.

DR har yderligere anført, at det ikke er faktuelt forkert, at det i udsendelsen fastslås, at den bygningssagkyndige fra Grünberger Arkitekter kun fandt lidt mere end ét af Rapportens i alt fem alvorlige testpunkter. Det er korrekt, at den bygningssagkyndige omtaler 23 fejl/mangler ved huset. Udsendelsen havde udvalgt fem fejl - fejl, der var synlige på tv, og som indiskutabelt skulle med i en tilstandsrapport. Det ville ikke være muligt på tv at vise de omkring 35 fejl, der var på huset. Derfor måtte der ske en udvælgelse. Udsendelsen forsøger på ingen måde at give udtryk for, at de fem fejl er en facitliste på de fejl, der var ved huset.

DR har sammenfattende anført, at man ikke har overtrådt god presseskik, og at der ikke er faktuelt forkerte oplysninger, der er egnet til at give klager genmæle. Klager er i øvrigt pligtig til selv at producere genmælet, hvis nævnet tiltræder klagens indhold.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at det falder inden for den redaktionelle formuleringsfrihed at karakterisere begivenhedsforløbet i denne sag på den måde, at den pågældende bygningssagkyndige er "henvist" af klager. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det i udsendelsen gøres tilstrækkeligt klart, at huset ikke er sat til salg gennem klager. Nævnet finder således, at Danmarks Radio ikke har handlet i strid med god presseskik, ligesom nævnet ikke finder grundlag for et genmæle på dette punkt.

Pressenævnet finder endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af den beskrivelse af det samarbejde, der foregår mellem Grünberger Arkitekter og klager. Da der efter nævnets opfattelse ikke er fremkommet forkerte oplysninger omkring dette samarbejde, finder nævnet ej heller grundlag for genmæle på dette punkt.

Da den kritik af ejendomsmæglerne, der fremsættes i udsendelsen, efter nævnets opfattelse er rettet generelt mod ejendomsmæglerbranchen, og da det udtrykkeligt fremgår af udsendelsen, at de store ejendomsmæglerkæder hvilket må omfatte klager afviser, at de påvirker ordningen med tilstandsrapporter, finder nævnet, at klager er kommet tilstrækkeligt til orde i udsendelsen. Nævnet finder ikke, at klager burde være forelagt udsagnet om de elendige tilstandsrapporter eller udtalelsen fra kontorchef Jan Spohr. Nævnet finder således ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio i forhold til spørgsmålet om forelæggelse af udsendelsens oplysninger.

Nævnet finder heller ikke i øvrigt, at Danmarks Radio har handlet i strid med god presseskik, eller at klager har krav på genmæle.

Afsagt den 10. april 2002.

Versioner

1. 2002-04-22