Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9266@2002-06-14/da

Indhold

1. Indledning

Vedrørende Deres j.nr. xxx, xxx, cpr.nr. xxx

Ankenævnet har behandlet Deres medlems sag på møde den 2. maj 2002.

Nævnet traf følgende

Deres medlem anses for berettiget til overgang til efterløn fra den 10. oktober 2000. Han anses fra samme tidspunkt for berettiget til at videreføre sin selvstændige virksomhed med fiskeri som bibeskæftigelse idet det anses for sandsynliggjort at virksomheden kan holdes under 400 timer om året med en indtægt der ikke overstiger kr. 50.000,- om året (beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten).

Begrundelsen er at Deres medlem i september 2000 i forbindelse med sin ansøgning om efterløn oplyste at han for fremtiden agtede at nedsætte antallet af fiskegarn fra de tidligere 100 til 20 garn pr. tur og samtidig skære antallet af fisketure ned til 25 pr. år. På grund af forløbet af den tidligere sag om opfyldelse af beskæftigelseskravet blev der først med direktoratets brev af 16. august 2001 rejst spørgsmål om dokumentation for indskrænkning af virksomheden, f.eks. bilag for salg af overflødige garn. Denne dokumentation fremskaffede Deres medlem efter at han var blevet gjort bekendt med kravet.

Ankenævnet finder at den ønskede dokumentation kunne være fremskaffet allerede i september 2000 hvis Deres medlem var blevet vejledt om at det ville være en betingelse for udbetaling af efterløn fra ansøgningstidspunktet, og at han ville have gjort det hvis han havde kendt kravet.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på at omsætningstallene for Deres medlems virksomhed for 2000 og 2001 bekræfter at der er sket en væsentlig reduktion af virksomheden i forbindelse med Deres medlems ansøgning om efterløn.

Ankenævnet henviser til

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 f, stk. 4, og direktoratets bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn § 15, stk. 1, stk. 2, stk. 3 og stk. 5, og § 16.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 23. november 2001.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

xxx

Arbejdsdirektoratet

+ akter

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde, henvendt til Deres medlem:

"Der henvises til direktoratets afgørelse af 8. januar 2001, og til Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse af 10. juli 2001.

Det fremgår af sagen, at De er fyldt 60 år den 25. marts 2000, og at De har søgt om efterløn pr. 10. oktober 2000.

I den forbindelse søgte De om tilladelse til at videreføre Deres selvstændige virksomhed med fiskeri som bibeskæftigelse.

I brev af 15. september 2000 oplyser De blandt andet, at De i alt i 1998 og 1999 har arbejdet 3420 timer, 33 timer i gennemsnit pr. uge.

I brev af 10. oktober 2000 oplyser De blandt andet, at De i 1997 var på havet i 900 timer, i 1998 i 600 timer og i 1999 i 800 timer, og at en normal havdag udgør 10 timer i gennemsnit.

I bilag af 15. september 2000 oplyser De, at De agter at nedsætte antallet af garn fra de nuværende 100 til 20 garn pr. tur, og at De samtidig vil skære ned på antallet af fisketure til højst 25 årligt.

De oplyser videre, at Deres timeforbrug vil blive på 25 havdage a 6 timer, at rensning vil udgøre 25 x 2 timer, at De vil reparere garn i 50 timer årligt, at De vil have kontorarbejde i 20 timer årligt, og at De vil bruge 100 timer årligt på kølhaling og reparation.

I brev af 1. august 2001 oplyser De blandt andet, at fiskeriet foregår omkring Sejerø, at båden er en 9 m lang énmandsbetjent garnbåd, at fangsten af fisk er blandet, at De vil sætte garn en gang hver 14. dag i ca. 6 timer, dog kun hvis vejret tillader det, at De vil bruge 2-3 timer til rensning af net, og at mange af nettene er defekte og derfor skal bruges til at reparere de 20 garn med og ellers kasseres.

I bilag til brevet oplyser De, at De agter at nedsætte antallet af garn fra de nuværende 100 til 20 garn pr. tur, og at De samtidig vil skære ned på antallet af fisketure til højst 25 årligt.

De oplyser videre, at Deres timeforbrug vil blive på 25 havdage a 6 timer, at rensning vil udgøre 25 x 2 timer, at De vil reparere garn i 50 timer årligt, at De vil have kontorarbejde i 20 timer årligt, og at De vil bruge 100 timer årligt på kølhaling og reparation.

Af driftsregnskab for 2000 fremgår det, at omsætningen var på 34.199,86 kr.

Den 16. august 2001 beder direktoratet skriftligt a-kassen om at indhente yderligere oplysninger hos Dem.

I brev af 31. august 2001 oplyser De blandt andet, at Deres fremtidige, årlige indtjening anslås til maksimalt 20.000 kr. pr. år, og at Deres garn ikke repræsenterer nogen salgsværdi, hvorfor De ikke har mulighed for at vise dokumentation for salg.

I brev af 14. september 2001 oplyser De blandt andet, at De højst vil fiske 2 dage om måneden, at De kun vil fiske med 20 garn mod tidligere 100 garn, at De nu har overdraget Deres overskydende garn til xxx, og at De har beholdt de resterende 10 garn til reparation.

I brev af 13. september 2001 erklærer xxx, at han har modtaget 70 brugte garn uden værdi til brug for reparation af hans egne garn.".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Direktoratets afgørelse

Direktoratet traf den 23. november 2001 følgende afgørelse:

"Direktoratet har den 13. august 2001 modtaget Deres ansøgning om tilladelse til at videreføre Deres selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn. Ansøgningen er modtaget via Deres a-kasse, xxx.

Virksomheden, som De ønsker at videreføre, er fiskeri. De har drevet virksomheden som hovedbeskæftigelse, og omsætningen var på 34.199,86 kr. i 2000.

De har drevet fiskeri som hovedbeskæftigelse frem til den 13. september 2001.

De får tilladelse til at overgå til efterløn og til at drive virksomheden som bibeskæftigelse fra den 14. september 2001.

Tilladelsen gives på vilkår af, at virksomhedens indtægt pr. regnskabsår ikke er over 50.000 kr. (beløbet reguleres hvert år og udgør 53.251 kr. i år 2001). Det er også et vilkår, at det samlede tidsforbrug i virksomheden ikke er over 400 timer pr. år.

I år må det samlede tidsforbrug i virksomheden højst være på 200 timer.

For at De anses for at have drevet fiskeri som hovedbeskæftigelse frem til den 13. september 2001

Det fremgår af 15, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, med senere ændringer, at hvis virksomheden før har været drevet i større omfang, herunder som hovedbeskæftigelse, skal medlemmet sandsynliggøre, at arbejdstiden varigt er nedsat til højst 400 timer, og at indtægten varigt er nedsat il højst 50.000 kr. pr. regnskabsår.

Direktoratet finder, at De har sandsynliggjort, at virksomheden varigt er nedsat fra den 14. september 2001.

Direktoratet har i den forbindelse lagt vægt på, at De i brev af 1. august 2001 oplyser, at De agter at nedsætte antallet af garn fra de nuværende 100 til 20 garn pr. tur, men at De først den 13. september 2001 har afhændet 70 garn.

For at De får tilladelse til at drive fiskeri som selvstændig bibeskæftigelse samtidig med efterløn

Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på Deres oplysninger om, at De vil fiske fra en 9-meters jolle, at De vil fiske med 20 garn pr. tur, at De kun vil bruge de resterende 10 garn til reparation, at De vil have 25 havdage årligt a 6 timer, at De vil bruge 2 timer pr. havdag til rensning, at De vil bruge 50 timer årligt til reparation af garn, at De vil bruge 20 timer på kontoret, og at De vil bruge 100 timer til kølhaling og reparation, i alt 370 timer.

Direktoratet har videre lagt vægt på, at Deres omsætning var på 34.199,86 kr. i 2000.

På denne baggrund finder direktoratet det sandsynliggjort, at det samlede tidsforbrug i virksomheden kan holdes inden for de tilladte 400 timer pr. år, og at indtægten ikke vil overstige de tilladte 50.000 kr. pr. år (53.251 kr. i 2001).

Direktoratet skal dog bemærke, at en oplysning om at ville indstille arbejdet, når de tilladte grænser er nået, ikke i sig selv er en sandsynliggørelse af, at virksomheden kan holdes inden for disse grænser.

Der henvises til § 74 f, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, og til § 15, stk. 1-3, i direktoratets bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn med senere ændringer (se regelafsnittet).

Da De overgår til efterløn i 3. kvartal, må det samlede tidsforbrug i virksomheden i år (i perioden med efterløn) højst udgøre 200 timer. Der henvises til bekendtgørelsens § 16."

3. Klagen til ankenævnet

Danmarks Fiskeriforening udtalte den 3. december 2001:

"xxx har den 23. november 2001 modtaget afgørelse i sag om tilladelse til at videreføre selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn.

Ifølge afgørelsen får xxx tilladelse til at overgå til efterløn og til at drive virksomheden som bibeskæftigelse fra den 14. september 2001 .

Danmarks Fiskeriforening er uforstående overfor datoen for overgang til efterløn, som bør være fra ansøgningstidspunktet. Det fremgår af sagsfremstillingen, at xxx allerede pr. 10. oktober 2000 har søgt om efterløn og i den forbindelse også søgt om tilladelse til at videreføre den selvstændige virksomhed med fiskeri som bibeskæftigelse.

Danmarks Fiskeriforening finder ikke, at xxx kan drages til ansvar for Arbejdsdirektoratets sagsbehandlingstider, og derfor skal Danmark Fiskeriforening på vegne af xxx påklage direktoratets afgørelse af 23. november 2001 med hensyn til dato for overgang til efterløn. Danmarks Fiskeriforening finder at overgangen bør gælde fra 10. oktober 2000 jf. ansøgningen."

xxx udtalte den 18. december 2001:

"Arbejdsdirektoratet har den 23. november 2001 truffet afgørelse om, at xxx anses for at have drevet fiskeri som hovedbeskæftigelse frem til den 13. september 2001 og som følge heraf kan overgå til efterløn med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse fra den 14. september 2001.

Denne afgørelse ønsker xxx at indbringe for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Xxx gør gældende, at han med virkning fra det oprindeligt ansøgte tidspunkt om efterløn den 10. oktober 2000 er berettiget til overgang til efterløn med selvstændig bibeskæftigelse.

l den forbindelse henvises dels til de synspunkter, som Danmarks Fiskeriforening har gjort gældende i brev af 3. december 2001, herunder særligt at det ikke forekommer rimeligt, at xxx skal drages til ansvar for den tid, som er medgået til sagsbehandlingen i Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Herudover skal vi bemærke, at i forbindelse med behandling af den tidligere sag fremgik det i brev af 24. oktober 2000, at xxx eksempelvis i 1996 havde omsat for 87.828,50 kr., i 1998 for 77.947,65 kr. og i 1999 for 71.617,25 kr.

Fra Fiskeridirektoratet foreligger nu oplyst, at der i år 2001 til og med den 13. december alene er registreret landinger for et beløb af 13.498,34 kr. fra xxxs side.

xxx finder på denne baggrund, at xxx derved hele tiden har holdt sin beskæftigelse inden for de krav, som kan opstilles for overholdelse af 400-timers-reglen.

xxx er i den forbindelse naturligvis opmærksom på, at som udgangspunkt skal tilladelsen foreligge forinden den selvstændige bibeskæftigelse påbegyndes. I det konkrete tilfælde, hvor sagsbehandlingstiden har trukket ud, finder vi, at det vil være rimeligt at imødekomme medlemmets forventning om overgang til efterløn med selvstændig bibeskæftigelse med virkning fra den 10. oktober 2000.

Herudover har xxx noteret i forbindelse med direktoratets seneste afgørelse, at der lægges vægt på, at xxx først den 13. september 2001 har afhændet 70 garn.

l den forbindelse har vi anmodet Danmarks Fiskeriforening om at fremkomme med en kommentar, og det foreligger oplyst i brev af 17. december 2001, at garnene [De 70 afhændede garn. Ankenævnets sekretariat] ikke repræsenterede nogen handelsværdi, og at alene nogle af garnene kunne anvendes til reparation af andre garn, således at det samlet måtte vurderes, at de pågældende garn havde en meget lav fiskedygtighed på grund af huller.

Det er derfor ligeledes på dette punkt xxxs opfattelse, at de pågældende garn i realiteten har været uden værdi fra den 10. oktober 2000 og som sådan ikke kan anses for det afgørende moment for, hvorvidt xxx kan overgå til efterløn med virkning fra dette tidspunkt.

I det omfang, Arbejdsdirektoratet derfor ikke kan imødekomme ovennævnte synspunkter, skal vi anmode om, at sagen oversendes til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Vi bidrager gerne med supplerende oplysninger, hvis der måtte være behov herfor og skal oplyse, at vi har fremsendt kopi af dette brev dels til Danmarks Fiskeriforening, dels til xxx til orientering."

4. Direktoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet udtalte den 27. december 2001:

"Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet har følgende bemærkninger til medlemmets klage.

Det fremgår af arbejdsløshedsloven § 74 f, stk. 4, og bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn § 15, stk. 1, at drift af selvstændig bibeskæftigelse samtidig med efterløn forudsætter en tilladelse fra direktoratet.

Direktoratet mener ikke, at medlemmet er berettiget til at modtage efterløn før den 14. september 2001, idet medlemmet først fra denne dato har sandsynliggjort, at arbejdstid og indtægt varigt er nedsat til højst 400 timer og 53.251 kr. pr. regnskabsår. Direktoratet har lagt afgørende vægt på, at medlemmet først den 13. september 2001 afhændede størstedelen af sine garn.

Direktoratet er ikke enig med a-kassen og Danmarks Fiskeriforening i, at sagsbehandlingstiden i direktoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn kan tages til indtægt for det "sene" overgangstidspunkt den 14. september 2001. Overgangstidspunktet er alene bestemt ud fra en konkret vurdering af, hvornår betingelserne for at drive bibeskæftigelse samtidig med efterløn er opfyldt.

Direktoratet skal i samme anledning bemærke, at medlemmet først den 13. september 2001 afhændede størstedelen af sine garn med henblik på at opnå tilladelse til at drive selvstændig bibeskæftigelse samtidig med efterløn, selvom ankenævnet allerede den 10. juli 2001 afsluttede den tidligere sag om beskæftigelseskrav. Der gik således mere end 4 måneder fra det tidspunkt, hvor medlemmet modtog besked om, at han havde mulighed for at gå på efterløn, til han afhændede garnene.

Medlemmets lave omsætning i 2001 ændrer ikke ved direktoratets vurdering af, at medlemmet først fra den 14. september 2001 har sandsynliggjort, at virksomheden er overgået fra hoved- til bibeskæftigelse. En lav omsætning er ikke i sig selv nok til at en virksomhed anses for en bibeskæftigelse.

Direktoratet skal i den forbindelse henvise til Danmarks Fiskeriforenings brev af 5. februar 2001 i den tidligere afgjorte sag (direktoratets j.nr.xx, ankenævnets j.nr.yy), hvor fiskeriforeningen oplyser, at mulighederne for fiskeri omkring zzz er reduceret kraftigt i de senere år, hvorfor det ikke er usædvanligt, at skippere kun opnår en lille omsætning tiltrods for en stor arbejdsindsats . Brevet fra Danmarks Fiskeriforening er vedlagt til ankenævnets orientering.

Det forhold, at de afhændede garn tilsyneladende er uden handelsværdi og har en lav fiskedygtighed, giver ej heller direktoratet anledning til at ændre sin afgørelse. Direktoratet lægger i den forbindelse vægt på medlemmets egne oplysninger i den tidligere afgjorte sag om, at alle garn indtil for nyligt blev anvendt til fiskeri, jf. medlemmets brev modtaget i a-kassen den 18. september 2000 og medlemmets brev af 24. oktober 2000. Brevene er vedlagt til ankenævnets orientering.

Direktoratet skal endelig gøre opmærksom på, at intentionerne bag efterlønsreglerne er, at selvstændig virksomhed efter 400-timers ordningen kun må drives samtidig med efterløn, hvis der er tale om en begrænset drift af selvstændig virksomhed.

Ved overgang fra hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse samtidig med efterløn skal der således ske en markant begrænsning af virksomhedsudøvelsen. Ifølge vejledningen til ovennævnte bekendtgørelses § 15 kan denne begrænsning f.eks. ske ved salg eller bortforpagtning af en del af virksomheden, indskrænkninger i åbningstider eller driftsomlægning.

Set i forhold til, at medlemmet forud for den 10. oktober 2000 blev anset for at opfylde beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende, finder direktoratet, at en 400-timers tilladelse må være betinget af en markant reduktion af virksomheden som den så ud op til den 10. oktober 2000. Direktoratet finder derfor, at der først med afhændelsen af de 70 garn og indskrænkningen af antallet af fisketure er sket den fornødne reduktion af virksomheden.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen."

5. Nyt efter klagen

Intet

6. Regler

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere

§ 74 f, stk. 4 . Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan tillade, at et medlem kan videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

§ 15. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter indstilling fra a- kassen tillade drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med efterløn, jf. § 74 f, stk. 4, i loven.

Stk. 2. Medlemmet skal sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår.

S tk. 3. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. regnskabsår. Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug.

Stk. 5. Har virksomheden før været drevet i større omfang end nævnt i stk. 2 og 3, herunder som hovedbeskæftigelse, skal medlemmet sandsynliggøre, at arbejdstiden varigt er nedsat til højst 400 timer, og at indtægten varigt er nedsat til højst 50.000 kr. pr. regnskabsår.

§ 16. I det kalenderår, hvor medlemmet går på efterløn, nedsættes det antal timer, der må arbejdes i virksomheden forholdsmæssigt for resten af året. Går medlemmet på efterløn i 2. kvartal, må arbejdet i virksomheden højst udgøre 300 timer. Går medlemmet på efterløn i 3. kvartal, må arbejdet i virksomheden højst udgøre 200 timer. Går medlemmet på efterløn i 4. kvartal, må arbejdet i virksomheden højst udgøre 100 timer.

Versioner

1. 2002-06-14