Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9268@2002-06-14/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 21. februar 2002.

Nævnet traf denne

De kan ikke få efterbetalt efterløn i tiden fra den 1. oktober 1997 til den 28. februar 2001 uden fradrag for løbende udbetaling af pension, medmindre De kan få retableret Deres pensionsstatus svarende til det, der var gældende før De rejste til udlandet.

Ankenævnet lægger til grund, at De gik på efterløn den 1. maj 1996 og modtog efterløn indtil den 15. august 1997, hvor De og Deres ægtefælle flyttede til Frankrig. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at De fik konverteret Deres kapitalpension til løbende udbetalinger i forbindelse hermed fra den 1. oktober 1997.

Ved lov nr. 397 af 31. maj 2000 ændredes § 75 b, stk. 1, nr. 4, i arbejdsløshedsforsikringsloven således, at et medlem kan få efterløn, hvis pågældende har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land. Det er således ikke længere et krav, at man skal have bopæl her i riget. Ændringsloven trådte i kraft den 1. juli 2000, men ifølge lovbemærkningerne får personer, der før lovens ikrafttræden har fået afslag på efterløn, krav på efterløn i det omfang kravet ikke er forældet og kan dokumenteres.

På baggrund af lovændringen søgte De om og fik bevilget genoptagelse af udbetalingen af efterløn.

Ankenævnet finder, at der ved beregningen af det efterlønsbeløb, der tilkommer Dem efter lovændringen, skal ske fradrag for løbende udbetalinger af pension, som De faktisk har modtaget, i overensstemmelse med de gældende regler herom. Der henvises herved til § 4 og § 14 i bekendtgørelse af nr. 949 af 6. november 1996 og § 14 og § 26 i bekendtgørelse af 19. maj 1999 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden.

Der er ikke i de gældende regler hjemmel til at bortse fra udbetaling af pensioner i særlige situationer.

Der er heller ikke i bemærkningerne til lovændringen støtte for at se bort fra udbetaling af løbende pensioner ved efterbetalinger af efterløn.

Nævnet er opmærksom på at De har anført at De ikke ville have foretaget skift i pensionstype fra kapitalpension til løbende udbetaling af pension hvis reglerne om udbetaling af efterløn ved bopæl i udlandet havde været gældende i 1997.

Nævnet finder derfor, at såfremt De har mulighed for at få retableret Deres pensionsstatus svarende til det der var gældende, før De rejste til udlandet, kan De få udbetalt efterlønnen i overensstemmelse hermed.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på følgende måde:

" De gik på efterløn den 1. maj 1996.

Det fremgår af brev af 19. september 1997 fra a-kassen, at De er meldt ud af a-kassen med virkning fra den 1. september 1997.

Den 24. juni 2000 modtog a-kassen et brev fra Dem. Af dette fremgik, at De ønskede at få genoptaget Deres efterløn. De skriver videre, at De og Deres hustru tog fast bopæl i Nice i Frankrig den 21. august 1997. A-kassen fortalte, at man ikke kunne få efterløn når man var udrejst fra Danmark.

I brev af 23. august 2000 oplyste a-kassen, at Deres sag ville blive behandlet når a-kassen modtog materiale fra direktoratet.

Den 4. januar 2001 traf a-kassen afgørelse om, at De ville have haft ret til efterløn pr. 15. august 1997, såfremt De ikke havde taget bopæl i Frankrig. A-kassen bad Dem sende dokumentation til a-kassen til brug for direktoratets opgørelse af et efterbetalingsbeløb.

Den 21. februar 2001 sendte a-kassen sagen til direktoratet. A-kassen havde indhentet oplysninger om Deres pensioner. De har en pensionsordning med løbende udbetalinger som tidligere arbejdsgiver har bidraget til. De ændrede dog pensionsordningen, da udbetalingen af efterløn blev indstillet. Oprindeligt var der tale om, at De havde en kapitalpension, som De så Dem nødsaget til at ændre til en pension med løbende udbetaling.

Afslutningsvis anfører a-kassen, at selvom medlemmets udbetaling fra pensionen i dens nuværende form skal medføre fradrag i efterlønnen, skal a-kassen indstille, at der ses bort fra denne indtægt, da det alene er en følgevirkning af, at medlemmet blev nægtet ret til efterløn.

Den 9. marts 2001 skrev direktoratet til Dem og anmodede om nogle oplysninger til brug for sagen. Oplysningerne modtog direktoratet den 22. marts 2001.

Den 9. marts 2001 bad direktoratet a-kassen om at udregne det beløb De ville have haft ret til i efterløn i perioden 15. august 1997 - 28. februar 2001 (taget Deres pensionsudbetaling i betragtning i dens nuværende form), samt hvor meget De skulle have betalt i kontingent i perioden 1. september 1997 - 28. februar 2001.

Den 6. april 2001 modtog direktoratet a-kassens opgørelse. Af denne fremgik, at De ville have haft ret til 452.601,- kr. i efterløn i perioden. Ved opgørelsen havde a-kassen ikke taget stilling til fradrag for Deres pension. A-kassen skrev, at a-kassen ikke finder umiddelbart at Deres indtægter fra pension skal medføre fradrag, da De alene har ændret Deres kapitalpension til løbende udbetaling, fordi De ikke kunne få udbetalt efterløn, mens De boede i Frankrig.

A-kassen oplyste, at De skal efterbetale i alt 15.889,- kr. i kontingent.

I brev af 20. april 2001 bad direktoratet a-kassen om at foretage en ny beregning, hvor a-kassen skal tage Deres pensionsudbetaling i betragtning i dens nuværende form.

I brev af 14. maj 2001 har a-kassen oplyst, at De ikke er berettiget til efterløn, såfremt der skal ske fradrag for Deres pensioner. For de enkelte år ser det således ud:

Pension pr. måned: med omregningsfaktoren = arbejdstimer til modregning

1997 start udb. 1. 10.1997 28.459,20:123,03 = 231,32 arbejdstimer

1998 28.529,91:128,07 = 222,77 arbejdstimer

1999 29.486,67:133,58 = 220,75 arbejdstimer

2000 29.486,67:139,46 = 211,44 arbejdstimer

2001 29.486,67:144,20 = 204,09 arbejdstimer

(for 2000 og 2001 burde fradraget have været opgjort som et kronefradrag på 45 %, men dette ændre ikke på resultatet, nemlig at fradraget er større end efterlønsbeløbet)[direktoratets bemærkning].

A-kassen gør igen opmærksom på, at De kun valgte at få pensionen ændret til en pension med løbende udbetaling, fordi De efter de dagældende regler ikke var berettiget til efterløn. Havde De dengang haft ret til efterløn, ville der dengang være tale om en engangsudbetaling, som ikke skulle medføre fradrag.

A-kassen finder på den baggrund, at der bør ses bort fra ovenstående beregning, da Deres berettigelse til efterløn på nuværende tidspunkt må være udtryk for, at De ville være berettiget til efterløn dengang. Det er derfor alene den forsinkede gennemførelse af reglerne, som gør, at Deres situation har ændret sig. Det vil derfor efter a-kassens opfattelse ikke være rigtigt, såfremt denne forsinkelse skal medføre, at De ikke er berettiget til efterløn".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 21. juni 2001 denne afgørelse:

"Deres udmeldelse af a-kassen pr. 1. september 1997 kan annulleres. De skal efterbetale kontingent fra denne dato.

De har ikke ret til at få udbetalt et beløb for efterløn for perioden 15. august 1997 - 28. februar 2001, idet Deres pensionsfradrag er større end efterlønnen.

Begrundelsen for afgørelsen er, at lov om arbejdsløshedsforsikring mv. blev ændret med virkning fra den 1. juli 2000, ved lov nr. 397 af 31. maj 2000. Ved lovændringen blev lovens § 75 b, stk. 1, nr. 4 udvidet til hele EØS-området, således at der efter den 1. juli 2000 kan udbetales efterløn under ophold i hele EØS-området uden nogen tidsmæssig begrænsning.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at loven skulle have en vis tilbagevirkende kraft, idet det også skulle gælde for personer, der havde fået afslag på efterløn på grund af bopælskravet, og hvor kravet ikke var forældet efter dansk rets almindelige regler. Direktoratet har vurderet, at De er omfattet af bestemmelsen om tilbagevirkende kraft.

Begrundelsen for at Deres udmeldelse af a-kassen den 1. september 1997 kan annulleres er, at direktoratet finder det er godtgjort at udmeldelsen skyldtes, at De flyttede permanent til Frankrig og af a-kassen var blevet vejledt om, at udbetalingen af efterløn ville ophøre af denne grund. De kan således få annulleret Deres udmeldelse, såfremt De ønsker det, og såfremt De indbetaler kontingent fra 1. september 1997.

Direktoratet har vurderet, at De har dokumenteret, at De har opholdt Dem inden for EØS i ovennævnte periode.

Ved opgørelsen af beløbet som De har ret til for perioden 15. august 1997 - 28. februar 2001 har direktoratet taget udgangspunkt i, hvor meget De ville have haft ret til i efterløn i perioden. Fra dette beløb skal der så fratrækkes kontingent for perioden 1. september 1997 - 28. februar 2001.

A-kassen har i brev af 4. april 2001 opgjort efterlønnen for perioden 15. august 1997 - 28. februar 2001 til 452.601,- kr. I beløbet er der ikke foretaget fradrag for Deres tidligere kapitalpension oprettet som led i ansættelsesforhold, som De har valgt at få ændret til en pension med løbende udbetaling, da De rejste til Frankrig.

Efter anmodning fra direktoratet har a-kassen i brev af 14. maj 2001 oplyst, at såfremt der skal ske modregning for Deres pensioner, vil De ikke være berettiget til at få udbetalt efterløn i perioden, idet Deres fradrag overstiger efterlønnen.

Direktoratet har noteret sig Deres og a-kassens bemærkninger om, at De ikke ville have ændret Deres kapitalpension til en pension med løbende udbetaling, hvis De havde fået udbetalt efterløn fra den 15. august 1997, hvor De flyttede til Frankrig.

Når direktoratet skal opgøre det beløb, De skal have efterbetalt for perioden 15. august 1997 - 28. februar 2001, skal dette ske i overensstemmelsen med de gældende/dagældende regler om fradrag mv. Der skal således foretages fradrag i forhold til den faktiske type af pension, der er kommet til udbetaling. Direktoratet har således ikke mulighed for at undlade at foretage fradrag for Deres pension.

Det fremgår af § 14 i bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999 om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999), at løbende udbetaling af pension (incl. tillæg), som er led i tidligere ansættelsesforhold og af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidraget til pension, medfører fradrag. Den tilsvarende bestemmelse fandtes i § 4 i bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse.

Fradrag for pensionen i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1999:

Hvis efterlønnen udbetales for 4 henholdsvis 5 uger beregnes fradraget for pension ved, at indtægten pr. uge omregnes til timer ved brug af omregningssatsen. Der foretages derefter fradrag i forhold til den del, som det beregnede timetal udgør af en hel uges efterløn, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse.

Udbetales efterlønnen for en måned ad gangen, beregnes fradraget ved, at indtægten pr. måned omregnes til timer ved brug af omregningssatsen. Der foretages derefter fradrag i forhold til den del, som det beregnede timetal udgøre af en hel måneds efterløn, jf. § 14, stk. 1 i ovennævnte bekendtgørelse.

Fradrag for pensionen efter 1. januar 2000:

For et medlem på trin 1 udgør fradrag for pension 55 % af det udbetalte pensionsbeløb på årsbasis. For et medlem på trin 2 udgør fradrag for pension 45 % af det udbetalte pensionsbeløb på årsbasis, jf. § 26 i bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999 om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden.

Da fradrag for Deres faktiske udbetalte løbende pension som er led i tidligere ansættelsesforhold vil overstige efterlønnen, vil der ikke kunne udbetales et beløb til Dem for perioden 15. august 1997 - 28. februar 2001".

3. Klagen til ankenævnet

De har ved brev modtaget den 29. juni 2001 i direktoratet anført at De var på efterløn i 1997 og fik efterlønnen udbetalt uden fradrag for pension. Havde reglerne om udbetaling af efterløn ved bopæl i udlandet været gældende i 1997 havde De kunnet fortsætte med Deres efterløn og undladt at få Deres pension udbetalt.

De har henvist til at hvis det havde været muligt at medtage efterlønnen til Frankrig ville De ikke have ændret Deres kapitalpension til løbende udbetaling, og der ville ikke havde været fradrag for pension i efterlønnen.

De har videre anført at kassen inden De flyttede til Frankrig oplyste at De ville kunne genoptage efterlønsudbetalingen hvis De vendte tilbage til Danmark. Det blev ikke drøftet at det ville medføre fradrag i efterlønnen hvis De fik ændret pensionen til løbende udbetaling.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet har den 3. juli 2001 fastholdt den trufne afgørelse og meddelt følgende:

" Direktoratet skal dog bemærke, at den omstændighed at bopælskravet blev ændret ved lov nr. 397 af 31. maj 2000, således at dette muliggør at xxx kan få efterløn ved bopæl i Frankrig, bevirker ikke, at der er hjemmel til at ændre på fradragsbestemmelserne i efterlønsordningen."

5. Nyt efter klagen

Intet nyt fremkommet.

6. Regler

Arbejdsløshedsforssikringsloven, jf.lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1) som er fyldt 60 år,

2) som har været medlem i 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,

3) som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, eller modtager overgangsydelse, og

4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland, eller i et andet EØS-land.

Lov nr. 397 af 31. maj 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ændring af bopælskravet i efterlønsordningen)

§ 1.

.....

7. I § 75 b, stk. 1, nr. 4 indsættes efter "Grønland": ", eller i et andet EØS-land".

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 2000

Bemærkninger til lovforslag nr. L 276, fremsat den 12. april 2000:

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

.....

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Lovforslaget indebærer, at arbejdsløshedsforsikringsloven bringes i overensstemmelse med de synspunkter, Kommissionen har givet udtryk for vedrørende efterlønsordningens forhold til EU-retten. De krav på efterløn, som nu hjemles, følger af EF-traktatens artikel 39 og artikel 7 i Rådets forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed, således som disse bestemmelser er fortolket af Kommissionen.

Et krav om efterløn, som under henvisning til EU-retten måtte blive rejst over for danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelserne, vil derfor medføre, at også personer, der før lovens ikrafttræden har fået afslag på efterløn på grund af bopælskravet, har krav på efterløn i det omfang, dette krav ikke er forældet efter dansk rets almindelige regler, og nu kan dokumenteres.

Bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse

§ 4. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, medfører fradrag. Tilsvarende gælder fast løbende udbetaling af beløb, som faglige organisationer og lignende eller en tidligere arbejdsgiver udbetaler som supplement til efterlønnen eller i forbindelse med arbejdsophør.

§ 14. Hvis efterlønnen udbetales for 4 henholdsvis 5 uger beregnes fradrag for indtægter i henhold til § 2, stk. 1, § 4 og § 6, ved, at indtægten pr. uge omregnes til timer ved brug af omregningssatsen. Der foretages derefter fradrag i forhold til den del, som det beregnede timetal udgør af en hel uges efterløn. For deltidsforsikrede udgør en hel uges efterløn 2/3 af en hel uges efterløn for fuldtidsforsikrede.

Stk. 2. Hvis efterlønnen udbetales for en måned ad gangen, beregnes fradraget ved, at indtægten pr. måned omregnes til timer ved brug af omregningssatsen. Der foretages derefter fradrag i forhold til den del, som det beregnede timetal udgør af en hel måneds efterløn. For deltidsforsikrede udgør en måneds efterløn 2/3 af en hel måneds efterløn for fuldtidsforsikrede.

Stk. 3 . ....

Bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999 om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 14. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i tidligere ansættelsesforhold og af en sådan art, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag.

Stk. 2 . ...

§ 26. Hvis et medlem modtager efterløn efter lovens § 75 d, stk. 3, 1. pkt., eller § 75 e, stk. 2, 1. pkt., (trin 1) udgør fradrag for pension, jf. §§ 14 og 16, 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb på årsbasis. Hvis medlemmet modtager efterløn efter lovens § 75 d, stk. 3, 2. pkt., § 75 d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 75 e, stk. 4, (trin 2) udgør fradraget 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb på årsbasis. Fradrag for pension sker inden fradrag for øvrige indtægter.

Stk. 2. Et fradrag efter stk. 1 opgøres til et ugebeløb, der trækkes fra et medlems sats på ugebasis. Den regulerede ugesats afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Versioner

1. 2002-06-14