Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9270@2002-06-17/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres sag om en effektiv karantæne på 5 uger på møde den 18. april 2002.

Nævnet traf følgende

Arbejdsdirektoratets afgørelse af 29. juni 2001 ændres, sådan at De ikke skulle pålægges en effektiv karantæne på 5 uger i forbindelse med Deres arbejdsophør den 1. marts 2001.

Ankenævnet har lagt til grund, at servicejobbet som portør og vinduespudser indebar pudsning af ca. 3.000 vinduer 4 gange om året.

Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at De ikke ved Deres ansøgning af 29. december 2000 søgte servicejobbet, men i stedet to vikarstillinger som portør. Centralsygehuset afslog Deres ansøgning om de to stillinger og tilbød Dem i stedet servicejobbet som portør og vinduespudser.

De og centralsygehuset har samstemmende oplyst, at De til ansættelsessamtalen vedrørende servicejobbet fik at vide, at servicejobbet indebar vinduespudsning. De har forklaret, at De fik oplyst, at det drejede sig om ganske lidt vinduespudsning og mest portørarbejde. Centralsygehuset har forklaret, at De fik oplyst, at arbejdet omfattede både almindeligt portørarbejde og vinduespudsning.

Ankenævnet har yderligere lagt til grund, at De selv opsagde arbejdet den 1. marts 2001, og at De den 28. februar 2001 havde modtaget et tillæg til Deres ansættelseskontrakt, hvoraf fremgik, at Deres stilling ikke alene var benævnt "portør", men der i mod "portør/vinduespudser".

Ankenævnet finder imidlertid, at der er stor forskel på en stilling som portør med nogen vinduespudsning og en stilling som portør med pudsning af ca. 12.000 vinduer om året. Da det ikke af sagen tydeligt fremgår, at De var bekendt med mængden af vinduespudsning på tidspunktet for jobsamtalen, finder ankenævnet, at det må lægges til grund, at servicejobbets indhold ikke var det, De accepterede på tidspunktet for Deres ansættelse den 1. februar 2001.

Ankenævnet finder derfor, at De var berettiget til at opsige Deres arbejde med virkning fra den 1. marts 2001.

Ankenævnet henviser til § 63 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000), til §§ 4, 17, 21, 24, 26 og 27 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om selvforskyldt ledighed (med senere ændringer) og til § 7 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 29. juni 2001.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xx

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på følgende måde:

"Det fremgår af sagen, at De ophørte i et servicejob den 28. februar 2001. De sagde selv op. De har selv forklaret, at De ophørte, fordi De var ansat som portør, som De er uddannet til, men arbejdet bestod alene af vinduespudsning.

Det fremgår også, at De skulle have været indkaldt til informationsmøde på AF vedr. servicejob, men De blev aldrig indkaldt.

A-kassen traf afgørelse den 12. marts 2001

A-kassen fandt ved afgørelsen, at De var ophørt i servicejobbet af en årsag, der væsentligst kunne tilregnes Dem. A-kassen fandt, at De var selvforskyldt ledig og pålagde Dem en effektiv karantæne på 5 uger med virkning fra dagen efter, at De ophørte i arbejdet. Det vil sige den 1. marts 2001.

Ved afgørelsen lagde a-kassen vægt på, at De havde sagt op, fordi De skulle pudse vinduer hele dagen.

I Deres klage af 19. marts 2001, har De anført, at a-kassen har misforstået Deres begrundelse for at sige op. De har ikke noget imod at pudse vinduer hele dagen, hvis det var det, De havde søgt. De er uddannet som portør gennem AF i 1999. Det job, De søgte på, var et job som portør med vinduespudsning 4 gange året. Det viste sig dog, at De skulle pudse 3000 vinduer 4 gange om året, hvilket betød, at De ikke skulle lave andet, undtagen ved sygdom og ferie, hvor der ville være mulighed for at lave portørarbejde.

Deres opsigelse skete i samråd med xxx's faglige afdeling.

De har videre anført, at hvis De havde været på det informationsmøde, som AF glemte at informere Dem om, havde De kunnet stille relevante spørgsmål om, hvad jobbet indebar. Hvis De havde vidst det, ville De aldrig havde taget jobbet. Da De spurgte chefportøren både før og efter ansættelsen, fik De ikke andet svar end, at vinduespudsningen kun var en lille del af jobbet.

De har henvist til, at Sygehuset i annoncen og ansættelsesbrevet selv har haft svært ved at tage stilling til om det var et job som vinduespudser/ portør eller om det var portør/vinduespudser eller som det står i ansættelsesbrevet som portør.

Da De samtidig søgte et vikariat som portør, fordi De her kunne gøre bedre brug af Deres faglighed, fik De at vide, at De meget hellere skulle beholde det første job, da De godt kunne regne med at vinduespudserjobbet kun var en lille del af det, og da det andet job, jo kun var et vikariat.

De mener, at man omgås loven ved at søge en vinduespudser/portør for at få tilskud til vinduespudsning.

A-kassen har sendt sin afgørelse og Deres klage til direktoratet den 5. april 2001.

A-kassen har fastholdt afgørelsen, fordi faglig afdeling har vurderet sagen og ikke finder, at de kan hjælpe Dem yderligere.

AF har den 25. juni 2001 telefonisk oplyst til a-kassens afdeling, at det informationsmøde, som De skulle have været til, ikke indeholdt særlige regler vedr. servicejobbet, men var omkring hvad jobbet indebar.

AF har også oplyst, at AF pr. telefon har talt med Dem om rettigheder/pligter vedr. servicejob og om, at servicejobbet hovedsagelig var vinduespudser og derudover portør.

Forbundet af offentligt ansatte har oplyst, at De har talt med faglig afdeling, men faglig afdeling har ikke rådet Dem til at sige op."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 29. juni 2001 følgende afgørelse:

"De er selvforskyldt ledig den 28. februar 2001.

De skal have en effektiv karantæne på 5 uger.

Karantænen har virkning fra den 1. marts 2001.

Når De har opsagt et arbejde, anses De som hovedregel for selv at være skyld i, at De blev ledig.

Se § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om selvforskyldt ledighed.

De er dog ikke selv skyld i ledigheden, hvis De har haft en gyldig grund til at sige op. Gyldige grunde vil som hovedregel have relation til arbejdsmarkedet og vil ikke være personlige grunde. Alle de gyldige grunde er nævnt i § 21, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Direktoratet har lagt vægt på, at De selv opsagde arbejdet som portør/vinduespudser hos Centralsygehuset, xxx.

De opsagde arbejdet, fordi jobbet ikke havde det indhold, De havde forventet ud fra annoncen. Det er ikke en gyldig grund, efter § 21, stk. 1, nr. 15, i bekendtgørelsen.

Ifølge denne bestemmelse kan De opsige et formidlet arbejde, hvis det ikke skal kunne overtages efter §§ 5-8 i bekendtgørelse om rådighed.

Direktoratet har lagt vægt på, at De i hele aktivperioden skal kunne formidles rimeligt arbejde, jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.

Rimeligt arbejde defineres, i bekendtgørelsens § 7, stk. 2, som arbejde indenfor Deres eget fagområde og alt arbejde uden for Deres fagområde, som De kan varetage.

Direktoratet har også lagt vægt på, at De skal kunne formidles servicejob, jf. samme bekendtgørelses § 7 a.

Direktoratet finder, at De heller ikke har haft en gyldig grund (AMA: til opsigelsen) efter bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed § 21, stk. 1, nr. 11. Ifølge denne bestemmelse kunne De opsige arbejdet, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at De ikke skulle fortsætte med arbejdet. Før opsigelsen skulle De have forsøgt at opnå en løsning på de opståede problemer sammen med arbejdsgiveren eventuelt gennem den faglige organisation.

Herved har direktoratet lagt vægt på, at Deres faglige afdeling har vurderet, at den ikke kan hjælpe Dem.

Direktoratet vurderer således, at De ikke havde en gyldig grund til at opsige arbejdet, fordi arbejdet blev opsagt af personlige grunde.

Direktoratet finder, at De var selvforskyldt ledig den 1. marts 2001, jf. § 4, stk. 1 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

De skal derfor have en effektiv karantæne på 5 uger fra den 1. marts 2001, jf. § 24, stk. 1, i samme bekendtgørelse."

3. Klagen til ankenævnet

De skrev følgende i klagen til ankenævnet af 23. juli 2001:

"Jeg tillader mig hermed at klage over afgørelsen vedrørende selvforskyldt ledighed d. 29-06-01, da jeg mener, at begrundelsen ikke er fyldestgørende, og at der er nogle punkter, der er direkte forkert opfattet efter min mening.

Jeg mener, at jeg er blevet ført bag lyset, da det var et portør job, jeg søgte, med lidt vinduespudsning og ikke kun vinduespudsning. Vinduespudsningen hører ikke under portørarbejdet, da Sygehuset i xxx inden min ansættelse havde kontrakt med et vinduespudserfirma, som de opsagde for at spare penge ved at ansætte 2 mand i servicejob, se side 4, 5 og 6 i pjecen Servicejob en ny mulighed.

På side 3 i afgørelsen står der ukorrekt, at AF pr. telefon har oplyst mig om rettigheder/pligter vedrørende servicejobbet, og om at servicejobbet hovedsagelig var vinduespudser og derudover portør. Det er direkte løgn, at jeg skulle være kontaktet pr. telefon vedrørende dette. Jeg fik henvendelse fra AFkonsulent xxx, at servicejobbet var lige noget for mig, da jeg er uddannet portør, og at det jo var en portør, de søgte, og lidt vinduespudsning.

Hvorfor skulle jeg søge et job som vinduespudser med den uddannelse som portør, jeg har."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet oplyste følgende ved fremsendelsen af sagen den 8. oktober 2001:

"Direktoratet sender klage over afgørelse af 29. juni 2001.

På direktoratets forespørgsel har Arbejdsmarkedsstyrelsen den 27. august 2001 vejledende oplyst, at § 5 i lov om servicejob ikke finder anvendelse ved opsigelse af kontrakt med en privat virksomhed.

AF-xxx har den 3. september 2001 oplyst, at xxx inden ansættelsen fik at vide, at en del af arbejdet var vinduespolering, og at dette skulle gøres 4 gange om året.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen."

5. Nyt efter klagen

Centralsygehuset xxx skrev den 24. januar 2002, at De ved ansættelsessamtalen i januar 2001 blev gjort bekendt med, at jobbet indebar både almindeligt portørarbejde og vinduespudsning.

Centralsygehuset bemærkede endvidere, at De ved lønindplaceringen blev ansat i servicejob som portør med vinduespudsning, og at det var en forglemmelse, at De ikke ved første ansættelseskontrakt fik oplyst, at De også var ansat til vinduespudsning.

Centralsygehuset redegjorde i øvrigt for, at De ikke blev valgt til de to stillinger, De oprindelig søgte, fordi to andre ansøgere efter centralsygehusets skøn var bedre kvalificerede.

Ved brev af 29. januar 2002 blev De gjort bekendt med centralsygehusets brev af 24. januar 2002.

De bemærkede i Deres brev af 17. februar 2002, at De fik oplyst, at der var tale om et servicejob som portør med lidt vinduespudsning, men at De fra Deres ansættelse og en måned frem kun pudsede vinduer. De bemærkede endvidere, at De med pudsning af 12.000 vinduer om året ikke ville komme til at arbejde som portør, sådan som De var ansat til.

De oplyste yderligere, at De oprindelig ikke søgte flexjobbet med vinduespudsning, men i stedet to portørvikariater, hvoraf det ene forudsatte stort kørekort. De oplyste i Deres ansøgning, at De havde stort kørekort og de fornødne kvalifikationer til at søge stillingerne.

De oplyste iøvrigt, at De er uddannet portør, og at De tog servicejobbet, fordi De fik at vide, at det drejede sig om ganske lidt vinduespudsning og mest portørarbejde.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000)

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes

...

4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en individuel handlingsplan efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik eller afslår eller afbryder en uddannelse, som Arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om selvforskyldt ledighed

§ 1...

Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter også ledige medlemmer, som ikke har ret til dagpenge, og medlemmer, som i forbindelse med ledighed undlader at anmode om dagpenge eller anden ydelse, som arbejdsløshedskassen udbetaler...

Opsigelse af arbejde

§ 4. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet opsiger et arbejde uden en gyldig grund, jf. § 21.

...

§ 17. Der skal ikke ske registrering af selvforskyldt ledighed i tilfælde, hvor et medlem ophører med sit arbejde i forbindelse med

1) overtagelse af andet varigt arbejde, der ikke gives offentligt løntilskud til, med samme eller højere ugentlige timetal, eller et omfang, der ikke vil kunne give ret til supplerende dagpenge,

2) overtagelse af arbejde, der er formidlet af medlemmets arbejdsløshedskasse eller AF efter reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats,

3) påbegyndelse af uddannelse af mindst 1 års varighed eller

4) påbegyndelse af selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang.

...

§ 21. Gyldige grunde, jf. §§ 4, 5, 7 og 9-13, er:

1) Helbred

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis der er lægelig dokumentation for,

a) at medlemmet på opsigelsestidspunktet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller

b) at arbejdet på opsigelsestidspunktet forventes at medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer med graviditet.

Ved opsigelse er det en betingelse, at medlemmet har forsøgt at få andet arbejde på arbejdspladsen.

2) Transport

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medrører en urimelig belastning af medlemmet på grund af transportvanskeligheder eller på grund af den tid, der går til transport. Hvis medlemmet opsiger arbejdet, skal det ske i umiddelbar tilknytning til

a) en omlægning af offentlige transportmidler,

b) en ændring af arbejdstidens placering eller

c) bortfald af kørelejlighed.

Det er en betingelse, at medlemmet før opsigelsen har forsøgt at få arbejdstiden flyttet.

3) Pasning af familie

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet mangler pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, og medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe pasningsmulighed. Ved opsigelse er det en betingelse, at medlemmet har forsøgt at få anden arbejdstid på arbejdspladsen.

4) Efterløn og delefterløn

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet ønsker at overgå til efterløn eller delefterløn, og medlemmet rent faktisk indtræder i efterløns- eller delefterlønsordningen. Ved afslag er det en betingelse, at medlemmet anmoder om at overgå til efterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget på arbejdet og med virkning fra anmodningen.

5) Deltidsforsikredes arbejdstid

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmets arbejdstid er på over 6 timer i døgnet eller arbejdstiden beregnet i gennemsnit for 1 måned har en varighed på over 30 timer pr. uge. Ved opsigelse er det en betingelse, at den ændrede arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har accepteret arbejdstiden.

6) Tab af supplerende dagpenge

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Et fuldtidsforsikret medlem kan opsige arbejdet og fratræde inden for 26 uger efter, at retten til supplerende dagpenge er bortfaldet. Hvis tidspunktet for bortfald af retten til supplerende dagpenge udskydes af en uforudsigelig eller pludseligt opstået situation, er det fortsat en gyldig grund til ophøret, hvis medlemmet stilles, som om retten til supplerende dagpenge er bortfaldet ved arbejdsophøret.

7) Tab af supplerende dagpenge - frigørelsesattest

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke ønsker at udstede en frigørelsesattest eller tilbagekalder en frigørelsesattest. Det gælder ikke, hvis medlemmet har accepteret at fortsætte arbejdet uden samtidig at få supplerende dagpenge.

8) Arbejde i udlandet

Et medlem kan afslå arbejdet, hvis arbejdet udføres i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Medlemmet kan opsige arbejdet, hvis arbejdet udføres i udlandet eller Grønland, medmindre medlemmet

a) under ansættelsen har bopæl i Danmark,

b) er udsendt af den danske stat eller

c) er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark.

9) Produktion af krigsmateriel

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet nægter at medvirke til udvikling eller produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v. Arbejdsløshedskassen skal indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.

10) Støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet får støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn. Ved opsigelse er det en betingelse, at medlemmet har fået afslag på at få orlov fra arbejdet.

11) Arbejdspladsen

Et medlem kan opsige arbejdet, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet. Medlemmet skal have henvendt sig til arbejdsgiveren for at opnå en løsning på de opståede problemer eventuelt gennem den faglige organisation.

12) Ægtefælleflytning

Et medlem kan opsige arbejdet senest 2 år efter en flytning, der skyldes, at ægtefællen eller samleveren

a) overtager varigt arbejde uden for den hidtidige bopæl,

b) begynder uddannelse af mindst 18 måneders varighed uden for den hidtidige bopæl eller

c) begynder eller flytter selvstændig virksomhed uden for den hidtidige bopæl.

13) Fratrædelsesordning

Et medlem kan opsige arbejdet, hvis medlemmet i forbindelse med fratrædelsen og som led i en fratrædelsesordning fra arbejdsgiveren modtager en godtgørelse, der medfører fradrag i dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge. Godtgørelsen skal sammenlagt med løn i den periode, medlemmets eget opsigelsesvarsel løber, mindst svare til løn for den periode, der svarer til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

14) Fysisk vold

Et medlem kan opsige arbejdet på grund af flytning uden for den hidtidige bopæl som følge af den samboende ægtefælles eller samlevers udøvelse af fysisk vold mod medlemmet. Det er en betingelse, at arbejdsophøret og flytningen sker i tilknytning til den fysiske volds udøvelse. Medlemmet skal ved lægeattest eller politianmeldelse kunne dokumentere at have været udsat for fysisk vold. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at det er en gyldig grund, uanset medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, hvis det ved politianmeldelse kan dokumenteres, at medlemmets flytning og samlivsophør i tilknytning hertil skyldes overhængende fare for medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra den samboende ægtefælles eller samleverens side.

15) Det formidlede arbejde

Et medlem kan afslå arbejdet, hvis det formidlede arbejde ikke skal kunne overtages, jf. §§ 5-8 i bekendtgørelse om rådighed.

Stk. 3. Den gyldige grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor medlemmet afslår eller ophører i arbejdet, tilbudet m.v. Ved ophør må den gyldige grund ikke være en afledt følge af en handling, medlemmet har foretaget efter eget valg.

...

§ 24. Et medlem, der er selvforskyldt ledig i medfør af §§ 4-6 og 9, pålægges 5 ugers effektiv karantæne, jf. dog stk. 2 og § 27.

...

§ 26. En effektiv karantæne kan kun afvikles i perioder, hvor medlemmet ellers ville have været berettiget dagpenge eller en anden ydelse, som arbejdsløshedskassen udbetaler.

Stk. 2. Karantænen har virkning fra dagen efter afslaget, arbejdsophøret eller tilbudets ophør, jf. dog stk. 3-5.

...

Stk. 6. Den effektive karantæne anses for udstået, hvis karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter afslaget, arbejdsophøret eller tilbudets ophør.

Stk. 7. Karantænen anses endvidere for udstået, hvis et medlem efter afslaget eller ophøret har haft ustøttet beskæftigelse i et omfang, der for fuldtidsforsikrede udgør mindst 185 timer. For deltidsforsikrede er kravet 5 gange den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, opgjort på grundlag af beskæftigelsen i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats.

...

§ 27. Et medlem, der 2 gange inden for de seneste 12 måneder er blevet selvforskyldt ledig i medfør af §§ 4-13, kan ikke få dagpenge.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.

...

§ 21, stk. 1, nr. 4, er ved bekendtgørelse nr. 314 af 20. maj 1999 ændret til:

4) Efterløn og delefterløn Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet ønsker at overgå til efterløn, og medlemmet rent faktisk indtræder i efterlønsordningen. Ved afslag er det en betingelse, at medlemmet anmoder om at overgå til efterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget på arbejdet og med virkning fra anmodningen.

...

§ 21, stk. 1, nr. 13, er ved bekendtgørelse nr. 1354 af 20. december 2000 ændret til:

13) Fratrædelsesordning Et medlem kan opsige arbejdet, hvis medlemmet i forbindelse med fratrædelsen og som led i en fratrædelsesordning fra arbejdsgiveren modtager en godtgørelse, der medfører fradrag i dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse.

...

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

§ 7. Når et medlem i dagpengeperioden har været ledig i sammenlagt 3 måneder inden for de seneste 6 måneder, skal medlemmet også kunne formidles rimeligt arbejde.

Stk. 2. Rimeligt arbejde omfatter ud over arbejde inden for medlemmets faglige område også alt arbejde uden for medlemmets faglige område, som medlemmet kan varetage. Arbejdet er også rimeligt, hvis medlemmet kan varetage beskæftigelsen efter et kortere uddannelsesforløb, og hvis medlemmet får tilbudt den fornødne uddannelse i forbindelse med formidlingen.

Stk. 3. Medlemmet skal i hele aktivperioden også kunne formidles rimeligt arbejde.

...

Versioner

1. 2002-06-17