Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9344@2002-07-23/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres sag om muligheden for at blive tilmeldt efterlønsordningen med tilbagevirkende kraft på møde den 2. maj 2002.

Nævnet traf denne

De kan få reetableret Deres tilmelding til efterlønsordningen med tilbagevirkende kraft til 1. april 1999 under forudsætning af, at De efterbetaler efterlønsbidrag til denne dato.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at De den 22. marts 1999 fravalgte at betale til efterlønsordningen, og at De i brev til kassen af 2. oktober 2000 anmodede om at genindtræde i efterlønsordningen med tilbagevirkende kraft til 1. april 1999 mod efterbetaling af efterlønsbidraget. De begrundede anmodningen med henvisning til ændringen af bopælskravet.

Ankenævnet bemærker, at det indtil 1. juli 2000 var en betingelse for ret til efterløn, at modtageren havde bopæl i Danmark. Ved lov nr. 397 af 31. maj 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., blev § 74 a i loven ændret, således at medlemmer bosat i et andet EØS-land kan bevare retten til efterløn.

Af lovbemærkningerne fremgik det, at også personer, der før lovens ikrafttræden havde fået afslag på efterløn på grund af bopælskravet, havde krav på efterløn, hvis kravet ikke var forældet efter dansk rets almindelige regler og kravet kunne dokumenteres.

Det betyder i praksis, at også medlemmer, som har fravalgt efterlønsordningen på grund af kendskab til bopælskravet vil kunne stilles som om fravalg af ordningen ikke var sket. Det er imidlertid en forudsætning herfor, at et medlem kan dokumentere eller sandsynliggøre, at fravalget hovedsageligt var begrundet i kendskab til de dagældende regler om efterløn og krav om bopæl i Danmark.

Ankenævnet finder, at De har sandsynliggjort, at fravalget af efterlønsordningen i marts 1999 hovedsageligt var begrundet i kendskab til det dagældende bopælskrav.

Ankenævnet lægger ved denne vurdering vægt på,

· at De selv til sagen har oplyst, at det var dagældende bopælskrav der var årsag til Deres fravalg af ordningen,

· at De på tidspunktet for fravalget af efterlønsbidraget var 51 år, hvorfor den fremtidige efterløn må være indgået i Deres overvejelser,

· at De ikke på den særlige blanket til kassen i forbindelse med fravalget havde nogen naturlig anledning til at begrunde fravalget hvorfor den omstændighed, at fravalget ikke var begrundet, ikke i sig selv kan tillægges negativ betydning,

· at xxx til sagen har oplyst, at De traf Deres beslutning om at fravælge ordningen, efter at De af denne kasse var blevet vejledt om bopælskravet,

· at xxx ligeledes har bekræftet Deres oplysning om, at De på fravalgstidspunktet havde til hensigt at flytte til Sydeuropa efter afslutningen af Deres arbejdsliv,

· at De selv til sagen har oplyst, at Deres eneste datter er bosiddende i Spanien, hvor flere af Deres venner også er bosiddende,

· at De via kassen anmodede om reetablering af tilmelding til efterlønsordningen så snart De var blevet opmærksom på ændringen af bopælskravet.

Ovennævnte omstændigheder finder ankenævnet i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at den reelle årsag til fravalget var det dagældende bopælskrav.

Uanset at De ikke på daværende tidspunkt eller efterfølgende har foretaget konkrete dispositioner, med henblik på at bosætte Dem i Spanien, er det nævnets vurdering at De må anses for at have en nærmere begrundet tilknytning til dette land, hvor Deres eneste datter er bosiddende.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 a, stk. 1, nr. 6.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 20. juni 2001.

Ankenævnet skal opfordre Dem til at rette henvendelse til Deres a-kasse med henblik på at få foretaget en udregning af, hvor meget De skal efterbetale i efterlønsbidrag.

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Det fremgår af sagen, at De har været arbejdsløshedsforsikret uden afbrydelser siden 2. juli 1968. De ville for så vidt angår anciennitetskravet have mulighed for at overgå til efterløn som 60-årig, hvis De fortsatte som medlem af en dansk a-kasse uden afbrydelser i medlemsperioden.

Det fremgår videre, at De fylder 60 år den 23. december 2007.

Det fremgår også, at De i brev af 22. marts 1999 meddelte a-kassen, at De ikke ønskede at betale efterlønsbidrag. Deres fravalg var ikke begrundet.

A-kassen har oplyst, at en medarbejder i a-kassen i marts 1999 vejledte Dem om efterlønsreglerne og bl.a. orienterede Dem om de dagældende regler for ophold i udlandet

De anmodede efterfølgende i et brev af 2. oktober 2000 om tilladelse til at blive tilmeldt efterlønsordningen. De henviste til, at De tidligere havde frameldt Dem efterlønsordningen af den grund, at man ikke kunne tage efterlønnen med til udlandet. De anfører, at De altid har haft til hensigt at flytte til udlandet, når De ophører med Deres virksomhed. De har både familie og venner bosiddende i Spanien.

I brev af 8. december 2000 videresendte a-kassen Deres anmodning til direktoratet. A-kassen anmodede om, at direktoratet gav Dem en dispensation, således at De igen fik mulighed for at kunne overgå til efterløn.".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 20. juni 2001 denne afgørelse:

"De kan ikke efterbetale efterlønsbidrag fra den 1. april 1999.

Deres fravalg af efterløn kan således ikke fortrydes med tilbagevirkende kraft til den 1. april 1999.

De kan heller ikke få en dispensation, så De kan betale efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft fra den 1. april for at opnå ret til efterløn.

Vedrørende afslag på reetablering af indbetaling af efterlønsbidrag

Direktoratet har ved afgørelsen om reetablering af efterlønsbidraget med virkning fra 1. april 1999 lagt vægt på,

· at De som 51-årig fravalgte at betale efterlønsbidrag,

· at De i Deres brev af 22. marts 1999 ikke begrundede Deres fravalg med henvisning til de dagældende regler om bopælskrav,

· at De ikke har nogen særlig form for tilknytning til et andet EØS-land.

På denne baggrund ses der ikke at være nogen direkte sammenhæng mellem Deres fravalg og det dagældende bopælskrav. Deres oplysning om, at De altid har haft til hensigt at flytte til udlandet, og at De både har familie og venner i Spanien kan ikke føre til et andet resultat.

Som sagen foreligger oplyst, finder direktoratet ikke, at De opfylder betingelserne for at kunne få reetableret betaling af efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft til 1. april 1999.

Direktoratet tvivler ikke på, at De ønsker at blive tilmeldt efterlønsordningen på ny på baggrund af lovændringen pr. 1. juli 2000, men direktoratet finder det hverken dokumenteret eller overvejende sandsynliggjort, at Deres fravalg i 1999 hovedsageligt var begrundet i kendskab til eller vejledning om de dagældende regler om efterløn og bopælskrav i Danmark.

Direktoratet er opmærksom på, at De kan have svært ved at sandsynliggøre, at Deres fravalg hovedsageligt var begrundet i kendskab til eller vejledning om de dagældende regler om efterløn og bopælskrav i Danmark.

Det er dog direktoratets opfattelse, at dette forhold ikke i sig selv kan bevirke, at De kan få tilladelse til at få reetableret betaling af efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft , således at De igen får mulighed for at kunne overgå til efterløn. Der henvises til, at det i lovbemærkningerne til ændringsloven klart fremgår, at der - i det omfang hvor loven skal have tilbagevirkende kraft - stilles krav til medlemmets dokumentation. Der henvises i øvrigt til afsnittet "Regler mv.".

Vedrørende afslag på dispensation

Direktoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelse i indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dispensationen kan dog kun anvendes, hvis der foreligger særlige undskyldelige omstændigheder.

Vi finder ikke, at der her foreligger særlige undskyldelige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation. Der henvises i den forbindelse til ovennævnte begrundelser.".

3. Klagen til ankenævnet

I Deres klage af 18. juli 2001 over direktoratets afgørelse anførte De:

"Jeg har modtaget deres brev af 20.06.01 hvori de har givet et afslag på at få min efterløn genetableret.

Jeg kan med stor undren ikke forstå denne afgørelse da det på det tidspunkt jeg tog min beslutning ikke var muligt at tage min efterløn med til udlandet. Og man så derefter ændrer på loven står jeg helt uforstående over for deres beslutning.

Min begrundelse for at kunne få den dispensation er at jeg har igennem de sidste 10 - 15 år altid haft til hensigt at flytte til Spanien (xxx) da min datter (jeg har kun hende) har bosat sig der og har arb. + opholdstilladelse (hun er økonom). Og en stor del af min omgangskreds også bor og arb. der.

Og som de kan se har jeg været medlem af en a-kasse siden 1968 så det var jo noget af en beslutning at tage da jeg jo har betalt til denne i så mange år og altid har været i arb.

Jeg håber at de med denne skrivelse vil tage deres beslutning op til fornyet overvejelse. Og hvis de ønsker dok. for min beslutning om at flytte ud af landet kan denne skaffes både fra den nærmeste familie og venner. "

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

I oversendelsesbrevet til ankenævnet af 12. november 2001 bemærkede direktoratet:

"Direktoratet sender klage over afgørelse af 20. juni 2001.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet har anmodet xxx om at dokumentere, at han havde foretaget konkrete dispositioner med henblik på at bosætte sig i udlandet. Direktoratet har imidlertid ikke fået svar fra xxx.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen."

5. Nyt efter klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

...

§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

er fyldt 60 år,

har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5 og 7, eller modtager overgangsydelse,

har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3 og 4, og

har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland, eller i et andet EØS-land.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlem skab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.

...

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.

...

§ 74 a, stk. 1, nr. 6, blev indsat ved lov nr. 397 af 31. maj 2000, om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ændring af bopælskravet i efterlønsordningen m.v.), som trådte i kraft den 1. juli 2000.

Lovændringen blev gennemført, for at bringe arbejdsløshedsforsikringsloven i overensstemmelse med de synspunkter, Kommissionen har givet udtryk for vedrørende efterlønsordningens forhold til EU-retten.

Lovændringen betyder, at der også er behov for at tage stilling til reetablering af medlems- og/eller efterlønsbidragsperioder.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at loven i visse situationer kan få tilbagevirkende kraft, og at der, i de situationer hvor lovændringen får tilbagevirkende kraft, stilles krav om dokumentation.

Versioner

1. 2002-07-23