Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9350@2002-07-30/da

Indhold

1. Indledning

Advokat Christian Harlang har på vegne af Ansatte Arkitekters Råd (AAR), formand [F] og direktør [D] klaget til Pressenævnet over tre artikler bragt i Ekstra Bladet den 10. december 2001, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at bringe et genmæle.

I artiklen den 10. december 2001 med overskrifterne " PAMPER-ANKLAGER OG ISKULDE " og " Til fest hos arkitekterne " hed det:

"Der var halvtomt, da arkitekternes fagforening i fredags fejrede sin halvtredsårs fødselsdag.

Da receptionen var halvanden time gammel, stod der flere uåbnede flasker champagne på bordene, end der var gæster i Arkitekternes Hus på Christianshavn. Af samme grund vidste formanden ikke rigtig, hvornår hun skulle begynde at holde sin festtale.

- Det her er en forening i krise. Alle mine tredive kolleger boykotter fødselsdagen, fortalte en af de arkitekter, der var mødt op. Kort tid efter udløste han sin vrede over for advokat Christian Harlang, der er fast juridisk konsulent for fagforeningens ledelse.

UTILFREDSHED

- Det er noget lort, du har lavet, sagde arkitekten.

- Du er uforskammet at høre på, svarede advokaten.

Hvad er det der sker blandt Danmarks velærværdige arkitekter?

Da formand [F] endelig holdt sin festtale, kom hun ikke ind på det ud over at konstatere, at hendes forening AAR Ansatte Arkitekters Råd var nået til sin "midtvejskrise".

Samtidig sad medarbejdere et andet sted i Arkitekternes Hus og arbejdede.

De talte stemmer. Talte de indløbne svar fra en urafstemning, hvor landets arkitekter afgør, om der skal indledes en undersøgelse af arbejdsklimaet i AAR.

Egentlig skulle de også have stemt om, hvorvidt det skal undersøges, om foreningens ledelse er pampere. Dyre, gammeldags socialdemokratiske pampere, der æder, drikker og sover længe for medlemmernes penge.

Men den afstemning har ledelsen fået forpurret. Blandt andet med hjælp fra førnævnte advokat Harlang.

MOBNING

Hermed ignorerede man et ønske fra ikke mindre end ti procent af medlemmerne. Så mange underskrifter er der hentet ind med et krav om undersøgelser, kritisk revision og kontingentstop.

- Vi er en lille forening, og vores medlemmer er lavtlønnede. Derfor forarger det, at vores fagforening i dag bliver kørt, som var det en stor, velhavende koncern. Hvor der pludselig skal være en direktør, selv om der kun er elleve medarbejdere. Hvor direktøren og formanden skal have firmabiler. Hvor de ansatte bliver mobbet så alvorligt, at de melder sig langtidssyge. Og hvor ingen har indblik i, hvad ledelsen bruger af penge. Hvad skal en fagforeningschef med en landrover, spørger en menig arkitekt.

GIV OS INDSIGT

- Rygterne om pamperi og overforbrug er legendariske. Jeg aner ikke, om det passer. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor de ikke jager en pind igennem dem. Hvorfor de ikke vil fortælle os, hvad direktøren får i løn, siger arkitekt Martin Dietz, der forgæves har været med til at kræve kritisk revision.

- Jeg vil ikke lave nogen smædekampagne. Men jeg vil have dokumentation, og det kan vi ikke få. Det undrer mig meget. For hvis de ikke har noget at skjule, kan de bare give os indsigt.

- Vi kræver at få de uddybende oplysninger til regnskabet. Men når vi spørger i øst, får vi svar i vest. Når vi stiller konkrete spørgsmål, får vi f.eks. tre årsregnskaber tilsendt. Vi kan ikke få specifikke oplysninger.

Til fredagens jubilæumsreception havde fagforeningen fået fremstillet specielle champagneglas med den til dagen trykte inskription "AAR 50 år".

Der var ikke gæster nok til, at alle de nye glas blev taget i brug."

Bladet bragte samme dag en artikel med overskriften " BORTVIST FRA FORRIGE JOB ", hvori det hed:

"Direktør [D] møder tidligst klokken elleve om formiddagen. Han kører på arbejde i en firehjulstrukket Landrover, som hans medlemmer betaler. Og han tager på storvildtsjagt til Afrika.

[D] er direktør i arkitekternes fagforening, AAR. Men han er ikke arkitekt og er selv organiseret i HK.

I 1994 blev [D], som er socialdemokratisk partimedlem, bortvist som direktør for Arbejderbevægelsens Oplysnings Forbund, AOF, da det viste sig, at organisationen havde tjent penge på at lave dokumentfalsk og svindel over for Københavns Kommune.

Umiddelbart efter denne bortvisning blev [D] ansat som forretningsfører i AAR, der organiserer 4100 medlemmer.

Her gjorde han det samme som i det socialdemokratiske oplysningsforbund, han kom fra. Fik sin stilling opgraderet til et direktørjob med tilhørende lønforhøjelser og firmabil.

- Han er en mand, der altid er gået efter store kontorer og dyre sofaer, siger en af de gamle bekendte fra bevægelsen.

GODE NERVER

Man kan undre sig over, at [D] har nerver til det. For hans ansættelse blev fra starten mødt med så massiv personlig kritik, at de fleste ville være flygtet skrigende bort.

Kritikken fra hans egne nære medarbejdere i det elleve mand store sekretariat er ikke kun bastant den er overvældende og massiv!

Allerede før han blev forfremmet til direktør, skrev samtlige ansatte under på et brev til AAR’s politiske ledelse og krævede, at hans ansættelse skulle bringes til ophør. I stedet blev han forfremmet.

Og i maj måned i år fik han endnu en gang en mistillidserklæring fra ni ud af ti medarbejdere.

Ikke nok med, at [D] blev beskyldt for at lyve. Han er også faglig inkompetent, skyld i et skidt arbejdsklima og opholder sig meget lidt på kontoret, hedder det. Faktisk møder han mange timer efter resten af personalet, men går hjem sammen med dem.

Hver gang menige medlemmer kommer med forslag eller kræver åbenhed, bliver de mødt med afslag, begrundet i spidsfindige juridiske vurderinger.

SKYDER ZEBRAER

Og når den interne snak går om, at [D] er en pamper, hænger det desuden sammen med hans store armbevægelser.

Han har fået en firehjulstrukket Landrover tilknyttet jobbet, han har fri telefon, hjemmekontor og repræsentation.

Desuden bemærkes det, at han gentagne gange har haft råd til at tage på månedlange storvildtjagter til Sydafrika og Namibia, hvor han skyder zebraer, elefanter og leoparder og får trofæerne bragt udstoppet hjem.

Men trods modstanden blandt sine egne og trods den utilfredshed, der i løbet af få uger kunne mobilisere ti procent af alle arkitekter til at stille krav om undersøgelse af hans forbrug, har [D] tillid opad i systemet blandt politikerne i Ansatte Arkitekters Råd."

Bladet bragte ligeledes samme dag en artikel med overskriften " UNDER BÆLTESTEDET ", hvori det hed:

"- Jeg kender godt rygterne, men jeg vil ikke diskutere på så lavt et niveau. Det er under bæltestedet at sammenligne vores forhold med, hvad der skete i SID. Og mig med Willy Strube

Direktør [D] ser modstanden mod sin person som politisk. Og som et udtryk for de magtkampe og trakasserier, der altid har præget arkitekternes fagforening.

- Det er ikke mange år siden, at AAR havde kollektiv ledelse, hvor alle var inddraget i beslutningerne. Det er slut nu, for udfordringerne til fremtiden er så store, at der skal ske noget radikalt.

- Vi er kun en lille fagforening, og kravene fra vores medlemmer bliver helt anderledes i fremtiden.

JEG ER BILLIG

[D] afviser, at han er dyr i drift og får specielt meget i løn:

- Jeg har rasende travlt og ingen fritid. Min løn er 56.000 kroner om måneden, og det er mindre end andre direktører for akademiske fagforeninger. Det har vi undersøgt.

- Det, at jeg har firmabil, er med til at spare penge. Og jeg har højst brugt 300 kroner på repræsentation i år.

[D] afviser også, at foreningen er tillukket, og at hans personlige forbrug er hemmeligt:

- Ethvert medlem kan henvende sig og få de detaljerede oplysninger. Det passer ikke, at det er hemmeligt, og jeg går i princippet ind for kritisk revision.

Det er dog en kendsgerning, at anklagerne og snakken går [D] på. Derfor har han sat foreningens faste advokat, Christian Harlang, til at følge debatten blandt arkitekterne, ikke mindst på deres hjemmeside:

- Kritikken er politisk. Vi var tæt på at sagsøge én, der kom meget tæt på at sammenligne mig med Willy Strube. Og bliver det sagt direkte, så falder hammeren."

Artiklerne var ledsaget af et stort billede optaget på receptionsdagen. På billedet ses i front til højre direktør [D], der med armene i siden kigger bort fra kameraet. I baggrunden til venstre ses syv personer, der står og konverserer med champagneglas i hånden. Billedet er taget i et gangareal og havde følgende billedtekst:

"Direktør [D] var en ensom mand ved den matte fødselsdagsreception i AAR, Ansatte Arkitekters Råd, i fredags. Hans person er omgivet af rygter om massiv utilfredshed. Et medlemsoprør kræver hans forbrug undersøgt."

Klagerne har anført, at de indklagede artikler indeholder en række faktuelt forkerte udsagn, som man ønsker genmæle i forhold til. Samtidig er det klagernes opfattelse, at de indklagede udsagn udgør et brud på god presseskik. Klagerne har fremlagt en række bilag som dokumentation for deres påstande.

1. I billedteksten anføres udsagnet "Direktør [D] var en ensom mand ved den matte fødselsdagsreception i AAR, Ansatte Arkitekters Råd, i fredags". Klagerne har hertil anført, at udsagnet skal ses i sammenhæng med det store foto fra receptionen, der helt dominerede de avissider, hvor artiklerne var trykt. Bladet har ifølge klagerne ikke udover billedet kunnet dokumentere, at direktør [D] var ensom. Tværtimod kan enhver, som deltog i receptionen, bekræfte, at direktøren fra arrangementets start hele tiden var i samtale med gæster.

2. Videre fremgår det af billedteksten, at "Et medlemsoprør kræver hans forbrug af penge undersøgt", hvilket ifølge klagerne er urigtigt, idet direktørens "forbrug" ikke er nævnt i kravet fra medlemmerne om kritisk revision af foreningen. Klagerne har i den forbindelse henvist til, at journalisten bag artiklerne over for nævnet har oplyst, at "måske er direktørens "forbrug" ikke nævnt i kravet om kritisk revision", og denne anerkender således, at udtalelsen fremstår som faktuel urigtig, hvilket også fremgår af ur-afstemningsmaterialet udsendt til AAR´s medlemmer den 15. november 2001. Hvorvidt en sådan undersøgelse ville omfatte [D]s forbrug af foreningens midler, er rent gætteri fra bladets side, og det fremgår ikke af udsagnet, at der er tale om bladets egne konklusioner.

3. I artiklen med overskriften "PAMPER-ANKLAGER OG ISKULDE" anføres udsagnet "Da receptionen var halvanden time gammel, stod der flere uåbnede flasker på bordet, end der var gæster i Arkitekternes Hus på Christianshavn". Klagerne har hertil oplyst, at der samme aften skulle holdes medlemsfest, og at serveringspersonalet af praktiske årsager havde sat samtlige indkøbte flasker champagne og glas frem allerede ved receptionens begyndelse. De pågældende flasker og glas skulle således ikke alene dække forplejningen ved receptionen, men tillige ved den efterfølgende aftenfest, hvortil der var 116 tilmeldte og en forventning om yderligere 40-50 deltagere.

Klagerne har anført, at bladets gengivelse og beskrivelse af forløbet af receptionen bevidst efterlader et ukorrekt billede i læserens bevidsthed.

4. Med hensyn til udsagnet "Af samme grund vidste formanden ikke rigtig, hvornår hun skulle begynde at holde sin festtale" i artikel 1 har klagerne anført, at anvendelsen af udtrykket "af samme grund" ikke er korrekt. Erfaringsmæssigt kommer en del deltagere ved receptioner fredag eftermiddag relativt sent. I øvrigt er [F]s eventuelle udtalelse ikke faldet i den i artiklen anførte sammenhæng, hvorfor læseren efterlades med en bevidst ukorrekt opfattelse af begivenhedsforløbet.

5. Om udsagnet "Samtidig sad medarbejdere et andet sted i Arkitekternes Hus og arbejdede" i artikel 1 har klagerne oplyst, at det er korrekt, at sekretariatet var åbent under receptionen med det formål at servicere foreningens medlemmer. Det er dog ikke korrekt, at medarbejderne ikke løbende havde mulighed for at deltage i receptionen, og flere medarbejdere dukkede op under denne og "hilste på", inden de vendte tilbage til telefonerne.

6. I relation til udsagnet "Dyre, gammeldags socialdemokratiske pampere, der æder, drikker og sover længe for medlemmernes penge" i artikel 1 har klagerne anført, at bladet ikke kan have nogen viden om, hvorfor en række medlemmer har skrevet under på kravet om en kritisk revision af foreningen. Om det skyldes frygt for det, som bladet selv kalder "pamper-manerer", er alene noget, som bladet kan gætte på. Det anvendte ordvalg har således ikke dækning i de foreliggende oplysninger. I øvrigt kan man ikke efter almindelig sproglig forståelse sammenskrive et referat, som det fremgår af artiklen, ud fra citatet fra Martin Dietz.

7. Udsagnet "Men den afstemning har ledelsen fået forpurret" i artikel 1 finder klagerne krænkende. Ledelsen er forpligtet til at overholde vedtægterne og har henholdt sig til retsgrundlaget for sit virke. Klagerne har henvist til de gældende vedtægter for AAR og et notat fra advokat Christian Harlang om begæring om urafstemning. Beslutningen om, hvad der skulle til urafstemning, blev ikke taget af ledelsen, men truffet af AAR´s højeste politiske myndighed, det 32 mand store Råd.

8. I relation til udsagnet "Hvor de ansatte bliver mobbet så alvorligt, at de melder sig langtidssyge" i artikel 1 har klagerne anført, at der blev forhandlet en fratrædelsesordning for én medarbejder den 11. og ikke den 10. december 2001. I bladet tales der om ansatte i flertal, men der er alene er tale om én langtidssyg medarbejder.

9. Hvad angår udsagnet "Der var ikke gæster nok til, at de nye glas blev taget i brug" i artikel 1, har klagerne anført, at oplysningen er forkert, og har i den forbindelse henvist til det under punkt 3 anførte om den senere medlemsfest.

10. Udsagnet om, at "Direktør møder tidligst klokken elleve om formiddagen" i artikel 2 er ukorrekt, ligesom det ikke passer, at interne dokumenter i foreningen skulle dokumentere denne beskyldning.

I artikel 2 anføres udsagnet "I 1994 blev [D], som er socialdemokratisk partimedlem, ". Klagerne har med henvisning til et brev fra den tidligere formand for Ansatte Arkitekters Råd, Axel Bendtsen, bestridt, at [D]s politiske tilhørsforhold skulle have spillet en rolle i forbindelse med valget af ham. Direktøren blev alene ansat på grund af sine faglige kvalifikationer.

I sammenhæng med det under punkt 11 anførte hedder det videre i artiklen " bortvist som direktør for Arbejderbevægelsens Oplysningsforbund, AOF, da det viste sig, at organisationen havde tjent penge på at lave dokumentfalsk og svindel over for Københavns Kommune". Klagerne har hertil anført, at det ansættelsesretlige forhold mellem [D] og AOF blev løst forligsmæssigt. Da indholdet af denne aftale ikke er offentlig tilgængeligt, kan der ikke redegøres for det nærmere resultat, men det fastholdes, at de gengivne oplysninger er ukorrekte og udokumenterede.

13. Hvad angår udsagnet i artikel 2 "Han er en mand, der altid er gået efter de store kontorer og dyre sofaer, siger en de gamle bekendte fra bevægelsen" har klagerne anført, at udsagnet både er fejlagtigt og udokumenteret. Citatet sammenholdt med indholdet i resten af artiklen sætter klagerne i et overordentlig dårligt lys, hvilket er særdeles krænkende for dem.

14. I artikel 2 anføres endvidere udsagnet "Ikke nok med, at [D] blev beskyldt for at lyve. Han er også faglig inkompetent, skyld i et skidt arbejdsklima og opholder sig meget lidt på kontoret, hedder det. Faktisk møder han mange timer efter resten af personalet, men går hjem sammen med dem". Klagerne har hertil anført, at oplysningerne er ukorrekte og udokumenterede. Ligeledes bestrides det, at der skulle foreligge en hel række kritikpunkter, som [D] skulle være blevet præsenteret for. Der findes ingen interne AAR-dokumenter vedrørende disse beskyldninger.

15. Klagerne har ligeledes anfægtet i artikel 2 udsagnet "Hver gang menige medlemmer kommer med forslag eller kræver åbenhed, bliver de mødt med afslag, begrundet i spidsfindige juridiske vurderinger". Klagerne har i den forbindelse henvist til advokat Christian Harlangs notat af 1. november 2001. En afvisning af en henvendelse fra et medlem grundet foreningens juridiske forhold kan i sagens natur ikke være odiøs. At en sådan afvisning skulle ske ved enhver henvendelse, er endvidere åbenbart ukorrekt. Bladets udtalelser er således faktuelt urigtige.

16. I artikel 2 er endvidere anført udsagnet "Desuden bemærkes det, at han gentagne gange har haft råd til at tage på månedlange storvildtjagter til Sydafrika og Namibia, hvor han skyder zebraer, elefanter og leoparder og får trofæerne bragt udstoppede hjem". Klagerne har hertil anført, at det er ukorrekt, at [D]s jagtture har haft den varighed, der omtales, ligesom det ikke passer, at han har nedlagt elefanter. Desuden er det krænkende og i strid med god presseskik, at bladet sammenkæder [D]s privatøkonomiske forhold og fritidsinteresser med hans embedsførelse i en form, der bibringer læseren en bevidst tendentiøs personopfattelse. I øvrigt har bladet erklæret at ville trykke et genmæle på dette punkt, men har alligevel undladt dette. Denne undladelse er ligeledes i strid med god presseskik.

17. Citatet i artikel 2 "Det, at jeg har firmabil, er med til at spare penge. Og jeg har højst brugt 300 kr. på repræsentation i år" er ligeledes ifølge klagerne ukorrekt. For så vidt angår [D]s firmabil, er det oplyst, at man i forbindelse med en lønregulering, som forhandledes med ledelsen, i fællesskab konstaterede, at begge parter i økonomisk henseende ville være bedst tjent med en firmabilordning. Vedrørende oplysningerne om repræsentation er direkte fejlciteret, idet han oplyste, at man endnu ikke havde opgjort årets forbrug, men at det i al fald næppe var over 2.000 kr.

18. I artiklen med overskriften "UNDER BÆLTESTEDET" (artikel 3) anføres endvidere udsagnet "Derfor har han sat foreningens faste advokat, advokat Christian Harlang, til at følge debatten blandt arkitekterne, ikke mindst på deres hjemmeside". Klagerne har hertil anført, at citatet er ukorrekt.

19. Det samme gælder i artikel 3 citatet "Kritikken er politisk. Vi var tæt på at sagsøge en, der kom meget tæt på at sammenligne mig med Willy Strube. Og bliver det sagt direkte, så falder hammeren". Bladets bemærkninger til støtte herfor er heller ikke korrekte.

20. Klagerne har endvidere anført, at man ønsker at klage over det helhedsindtryk, som artiklerne efterlader, idet selve redigeringen ikke lever op til de minimumsstandarder, der presseetisk skal opfyldes af et landsdækkende dagblad som indklagede. Navnlig er det store billede, der ledsagede artiklerne, unødigt krænkende. På billedet vises udover formanden og direktøren alene seks andre gæster til trods for at der på det tidspunkt, hvor billedet blev taget, var ikke under 40 gæster tilstede. Det bemærkes i den forbindelse, at de seks afbillede alle er medlemmer af foreningens ledelse og derfor ikke egentlige gæster. Det er endvidere kritisabelt, at billedet er taget af gangen ved trappen ned til garderoben og toiletterne, og desuden bevidst er taget af direktøren i en situation, der ikke er en fair gengivelse af dennes fysiske statur. Klagerne finder billedet illoyalt og har i samme forbindelse bemærket, at det er taget inden receptionens start, hvilket illustreres af, at formanden endnu ikke er iført den kjole, hun bar fra arrangementets begyndelse.

Bladet har afvist at have handlet i strid med god presseskik og har desuden afvist at have viderebragt forkerte oplysninger. Dog erkender bladet, at man savner dokumentation for, om direktør [D] har skudt elefanter i forbindelse med sine jagtrejser i udlandet, og man er derfor indstillet på at bringe et genmæle vedrørende denne oplysning.

Bladet har imødegået klagers anbringender på følgende vis:

Ad 1 : Bladet har henvist til det under punkterne 3 og 20 anførte.

Ad 2 : Måske er [D]s "forbrug" ikke nævnt i kravet om kritisk revision, men hans forbrug af foreningens midler ville selvsagt være omfattet af en undersøgelse som den ønskede.

Ad 3 : Bladet har noteret sig klagernes forklaring på, hvorfor der var flere uåbnede flasker, end der var gæster, nemlig den forestående aftenfest. Hertil har bladet anført, at oplysningen om, at kun 116 havde tilmeldt sig festen set i forholdet til medlemstallet på ca. 4100 sammenholdt med det ringe fremmøde ved receptionen, antyder, at direktøren og ledelsen er noget, der ligner "ensomme".

Ad 4 : Foreningens formand, [F], har sagt som citeret. Det foregik over for en større kreds af gæster, hvor hun fortalte, at hun nok måtte vente med sin tale og håbe på, at der kom flere gæster.

Ad 5 : Advokat Christian Harlang og AAR indrømmer nu i modsætning til tidligere at sekretariatets medarbejdere ikke havde fået fri til at deltage i jubilæumsreceptionen.

Ad 6 : Når bladet skriver, at arkitekter frygter, at [D] tilhører gruppen af "dyre, gammeldags socialdemokratiske pampere, der æder, drikker og sover længe for medlemmernes penge", er det ikke bladets påstand, men er derimod et sammenskrevet referat af, hvad mange menige medlemmer frygter. Bladet har i den forbindelse henvist til det i artiklen bragte citat fra arkitekt Martin Dietz.

Ad 7 : Det er en kendsgerning, at advokat Christian Harlang har forhindret forpurret en kritisk revision, der netop skulle afgøre om foreningens ledelse brugte uretmæssigt mange penge.

Ad 8 : Før benægtede man fra klagernes side, at medarbejdere blev mobbet fra jobbet. Nu indrømmer man, at det er sket i ét tilfælde, hvorefter advokat Christian Harlang ændrer sin klage til, at bladet skriver dette i pluralis. Men selv flertalsformen for mobningen på arbejdspladsen holder, idet bladets journalist har kendskab til mindst tre nyere tilfælde, hvor medarbejdere har opsagt deres stilling på grund af [D]s chikane. Én af disse har tilmed fået erstatning.

Ad 9 : Bladet har henvist til det under punkt 3 anførte.

Ad 10 : Det er forkert, når klagerne påstår, at der ikke findes interne dokumenter, hvori [D] bebrejdes, at han først møder kl. 11.00. Ifølge bladet modtog [D] den 9. maj 2001 et brev fra samtlige sine medarbejdere dog fraregnet sin private sekretær hvori der blandt andet stod: "Det er et problem, at du afslår møder før kl. 11.00 og sjældent dukker op ret meget før..".

Ad 11 : Det er faktuelt korrekt, at [D] i sin tid fik stillingen på grund af sine gode forhold til den socialdemokratiske bevægelse. Denne oplysning har bladet fra en navngiven arkitekt, som var med til at ansætte ham. Da [D] søgte jobbet, henviste han til mange socialdemokratiske topfolk i sin referenceliste.

Ad 12 : Det påklagede udsagn er korrekt. Oplysningerne om [D]s bortvisning stod overalt i dagspressen i marts 1994 og er aldrig blevet dementeret. Således har ingen af de medier, som i sin tid dækkede sagen, efterfølgende trukket oplysningerne tilbage. Bladet har desuden henvist til en artikel bragt i bladet den 6. marts 2002, hvori en central medarbejder fra AOF bekræfter, at [D] blev bortvist.

Ad 13 : Udsagnet fremstår som et citat fra et ledende medlem af fagbevægelsen. Citatet er efter bladets opfattelse relevant og korrekt og er ikke nogen kriminel sigtelse.

Ad 14 : Selvom advokat Christian Harlang påstår, at de interne AAR-papirer ikke findes, kan bladet dokumentere, at [D] af sine medarbejdere er blevet beskyldt for at lyve, være fagligt inkompetent, skyld i et skidt arbejdsklima og for at opholde sig meget lidt på kontoret. Bladet har opfordret klagerne til at fremlægge det brev af 9. maj 2002, som [D] modtog fra sine medarbejdere, og hvori kritikken blev rejst.

Ad 15 : Udsagnet er korrekt. F.eks. foreslog 10% af medlemmerne, at der skulle stemmes om den kritiske revision samt om at fastfryse kontingentet. På baggrund af juridiske vurderinger foretaget af advokat Christian Harlang kom disse forhold ikke til afstemning. Medlemmerne fik alene lov til at forholde sig til et amputeret forslag.

Ad 16 : Det er evident, at [D] gentagne gange har været på storvildtjagt for at skyde zebraer og leoparder. Bladet savner dog dokumentation for, at han også har skudt elefanter, hvorfor bladet på dette punkt vil give klager adgang til genmæle. Dog kan omtalen af hans begejstring for safarier ikke i sig selv udgøre nogen krænkelse.

Ad 17 : Bladet har endvidere fastholdt, at [D] er citeret korrekt vedrørende oplysningerne om hans firmabil og repræsentationsudgifter. Citatet står i kontradiktionsafsnittet i artikel 3, dvs. i det afsnit, hvor [D] selv får lov til at forklare sig. Her siger han, at han ikke koster AAR noget særligt, hvilket han får lov at uddybe. Der er ingen særlig diskrepans mellem det, bladet har skrevet, og det, advokaten skriver som forklaring.

Ad 18 : [D] har selv givet oplysningen ved receptionen. Oplysningen bestyrkes af denne sag mod bladet, hvor advokat Christian Harlang er sat til at gennemgå bladet med en tættekam for at stoppe kritikken, samt af det forhold, at AAR har truet med at jagte menige medlemmer med straffesager på grund af bladets artikler.

Ad 19 : Citatet, der ligeledes er bragt i kontradiktionsafsnittet i artikel 3, er korrekt. Bemærkningerne faldt til en båndoptager, mens [D] i køkkenet fremviste sine lønsedler.

Ad 20 : Bladet mødte først op, da receptionen havde været i gang i 15-20 minutter altså ikke før den var begyndt. Billedet blev taget ved indgangen, hvor [D] stod og modtog sine gæster, hvoraf nogle ses på billedet. Det er korrekt, at der på det pågældende tidspunkt var ca. 40 personer tilstede, hvilket netop var en af bladets pointer i omtalen af, at det var en mat reception.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Artiklen vedrører en fagforening, hvor der internt hersker stor uenighed mellem forskellige grupperinger. Omtalen af fagforeningen er indeholdt i bladets anmeldelse af en reception i anledning af foreningens 50 års jubilæum, hvor bladet vurderer og kommenterer receptionens forløb.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at for så vidt angår klagepunkterne 4 og 17-19, er der i alle tilfælde tale om citater fra AAR´s formand [F] og direktør [D]. Nævnet har ikke mulighed for at foranstalte en bevisførelse vedrørende den ordveksling, der har fundet sted mellem bladets journalist og formanden og direktøren. Som sagen foreligger oplyst, har nævnet herefter ikke grundlag for at kritisere, at bladet har bragt de pågældende udsagn eller for at afgøre, om klagerne er berettiget til genmæle i den anledning.

For så vidt angår klagepunkterne 1, 2, 8, 13 og 14, finder nævnet, at udsagnene ikke indeholder oplysninger af faktisk karakter, som kan gøres til genstand for genmæle, idet disse er udtryk for bladets egne vurderinger eller gengivelse af andres vurderinger.

Nævnet bemærker særligt, for så vidt angår punkt 8, at der her gengives et medlems vurdering af forholdene i AAR. For punkt 14 er der med udsagnet gengivet de vurderinger, som AAR´s medarbejdere er fremkommet med i forhold til direktøren. Nævnet finder, at udsagnene ikke er af en sådan karakter, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved at bringe disse.

Med hensyn til klagepunkterne 5, 6 og 7 finder nævnet ikke, at der er bragt forkerte oplysninger, og der er derfor ikke grundlag for genmæle. Nævnet finder ej heller, at disse oplysninger er af en sådan karakter, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved at bringe disse.

Nævnet bemærker særligt for så vidt punkt 6, at det påklagede udsagn alene indeholder en beskrivelse af en "pamper", og at den valgte formulering vedrørende punkt 7 ligger inden for rammerne af den formuleringsfrihed, der tilkommer medierne.

Med hensyn til klagepunkt 12 har nævnet ikke mulighed for at foranstalte en bevisførelse vedrørende spørgsmålet, om [D] i sin tid blev bortvist fra AOF. Nævnet finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladet på dette punkt. Som sagen foreligger oplyst, har nævnet herefter endvidere ikke grundlag for at afgøre om [D] er berettiget til et genmæle over for den pågældende oplysning.

Med hensyn til punkterne 3, 9, 10, 11, 15 og 16 finder nævnet ikke, at de pågældende oplysninger er egnet til at påføre klagerne skade af betydning, og klagerne er derfor ikke berettiget til genmæle på disse punkter. Nævnet finder ej heller, at disse oplysninger er af en sådan karakter, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved at bringe disse.

For så vidt angår punkt 20, bemærker nævnet, at nævnet ikke har mulighed for at fastslå, hvorvidt det billede, der ledsagede de indklagede artikler, blev taget umiddelbart forinden eller først efter receptionens begyndelse. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af det offentliggjorte billede. Nævnet bemærker i den forbindelse, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Dette gælder også i forhold til, hvilke billeder mediet vælger at bringe.

Nævnet finder i øvrigt ikke, at indklagede har handlet i strid med god presseskik.

Afsagt den 19. juni 2002.

Versioner

1. 2002-07-30