Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9354@2002-07-30/da

Indhold

1. Indledning

[Et plejeforældrepar] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Fyens Stiftstidende den 18. marts 2002, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.

I artiklen med overskriften " Ønskes: Et sted at bo" hed det i en underrubrik:

"UNGDOMSLIV: Unge hjemløse i Middelfart er trætte af livet med stoffer og kriminalitet."

I artiklen hed det:

"MIDDELFART: Michael Johannsen, Jeppe Meier og X har ikke noget imod at stå frem med navn og billede i avisen. De er ikke ligefrem Guds bedste børn, men efter deres eget udsagn skal det til at være slut med kriminalitet og stoffer.

Men det er ikke så ligetil at stå ud af det liv, der alt for længe har gjort dem høje og skæve hver aften og bragt dem på kant med loven for at skaffe penge til stofferne.

Jeppe Meier på 17 år kommer fra Otterup og har forgæves forsøgt at få hjælp af kommunen i Middelfart.

- Jeg kunne ret godt tænke mig noget hjælp. Et sted at bo, som er mit eget, ville være fedt. Men jeg har forsøgt. Der er ingen hjælp hos kommunen. I Otterup siger de, at jeg er samarbejdsvanskelig, og her siger de, at jeg hører til i Otterup, siger Jeppe Meier, som hutler sig igennem ved at overnatte hos vennen Michael og i trappeopgange rundt om i Middelfart.

Tasketyveri

Jeppe er netop sluppet ud af et ophold på ungdomsinstitutionen Egely, og nu venter der ham en dom på et års betinget fængsel.

Tilbage i december stjal han en taske fra en dame på gaden i Middelfart for at få penge til at betale en hashgæld. Desuden blev han dømt for en række andre tyverier.

Sammen men kammeraterne X og Michael boede de tre unge hjemløse i december i en af Banestyrelsens campingvogne ved banegården, mens de skaffede penge til mad og stoffer ved at lave indbrud og tyverier.

- Jeg forsøgte at få noget hjælp på kommunen, men de kunne ikke hjælpe. Så hvad kunne vi ellers gøre? Vi kan jo ikke leve af luft, siger 19-årige Michael Johannsen og tilføjer, at det med stofferne er en slags flugt fra et surt liv.

Michael, der har forældre på Nordvestfyn, kunne ikke holde ud at være hjemme, og derfor levede han en tid på gaden i Middelfart.

Imidlertid er han nu besluttet på at lave om på sit liv, og han har taget et stort skridt ved selv at skaffe sig et værelse og et job.

Men Michael er undtagelsen blandt de tre.

X kommer fra en plejefamilie i Nørre Aaby, som han stort set aldrig er hjemme hos.

Svært at sige nej

- Jeg kan ikke holde ud at være der. Vi skændes altid. Jeg er kun hjemme en gang om ugen eller sådan, siger X, som kender Michael fra sit ophold på Fulton i Assens.

X fortæller, at han har været en rod, siden har var otte år, og stort set siden har han været under observation af de sociale myndigheder.

- Mit problem er, at jeg ikke kan sige nej. Jeg er altid med, når der sker noget, siger X om sit forhold til stoffer og kriminalitet.

Michael forsøger at hjælpe sine to venner så godt, han kan. Ofte flytter han over til kæresten, når Jeppe og X mangler et sted at sove.

- Jeg forsøger at hjælpe så godt jeg kan. Men det var da bedre, hvis de fik deres eget, siger han."

Artiklen var ledsaget af et udklip fra en tidligere artikel, hvortil var knyttet følgende tekst:

"De tre hjemløse unge blev anholdt i december, da politiet i Middelfart fandt frem til dem samt en større samling tyvekoster i campingvognen ved banegården i Middelfart. Den ene af dem fik fængselsstraf. Fyens Stiftstidende 8. december 2001."

Endvidere var artiklen ledsaget af et billede af fem unge, hvortil var knyttet følgende tekst:

"I november boede Michael Johannsen, Jeppe Meier og X her flankeret af to kammerater i en utæt campingvogn ved banegården, mens de levede af småkriminalitet. De forsøgte forinden at få noget at bo i hos kommunen, men fik afslag."

Klager er den i artiklen omtalte plejefamilie.

Klagerne har med hensyn til spørgsmålet om genmæle anført, at oplysningerne om, at X kun kommer hos sin plejefamilie en gang om ugen, er forkerte. Det var sandt i en kort periode for ca. ½ år siden. Klagerne er vidende om, at X også over for bladet har gjort opmærksom på, at han er fejlciteret.

Klagerne har i den forbindelse tillige anført, at eftersom Nr. Åby er en lille by, er alle klar over, hvem X´s plejefamilie er. Klagerne har lidt skade af betydning. Skaden består i tab af agtelse, idet klagerne ikke opfylder samarbejdsaftalen med Nr. Åby Kommune, hvis X kun kommer hos klagerne en gang om ugen. Da Nr. Åby Kommune efterfølgende har opsagt kontrakten med klagerne, har klagerne også lidt et økonomisk tab.

Klagerne har videre anført, at god presseskik er tilsidesat, idet man har interviewet nogle unge, der erkender, at de har misbrugsproblemer, og man burde derfor være klar over, at de kunne være påvirkede også under interviewet og ikke klar over rækkevidden af deres udtalelser. Man inddrager endvidere X i debatten om unges forhold i Middelfart, selvom man udmærket er klar over, at han ikke er bosat i Middelfart.

Klagerne har videre anført, at bladet kunne havde valgt at undersøge, om X´s udtalelser var korrekte, idet det dermed havde været muligt at rette misforståelsen omkring tidsperspektivet, hvorved X ikke var kommet til at fremstå utroværdig.

Klagerne har endelig anført, at Nr. Åby Kommune anså artiklen for så agtelsesforringende, at man skred til omgående afslutning af plejeforholdet, og at X udover at miste sin bolig også mister de eneste voksne, som han har kontakt til.

Bladet har bestridt, at man har tilsidesat god presseskik i nævnte omtale af unge hjemløse vestfynboers problemer.

Bladet har nærmere anført, at man bevidst har undladt at berette om, hvilken plejefamilie X kom fra, men har fundet det nødvendigt at nævne navnet på den kommune, han kommer fra. Begge dele er nødvendige for historiens dokumentation. Det er bladets opfattelse, at unge mennesker med misbrugsproblemer også har krav på at blive hørt i medierne, og X´s kritik gik jo ikke på plejefamilien, men på de vilkår, der generelt tilbydes unge misbrugere i kommunalt regi.

Bladet har med hensyn til klagernes anførsel om, at avisomtalen direkte førte til fratagelse af plejetilladelsen, udtalt, at dette må bero på en efterrationalisering. Bladet kan ikke forestille sig, at en ansvarlig myndighed i en kommune udelukkende reagerer på en avisartikel.

Bladet har endelig anført, at man ikke har opfattet klagernes brev af 23. marts 2002 som et ønske om genmæle, men når de nu anmoder om det, vil bladet bringe et genmæle så hurtigt som muligt.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 3, at anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest 4 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået.

Da klagernes brev af 23. marts 2002 ikke har karakter af en anmodning om genmæle over for bladet, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til anmodningen om genmæle fremsat i klageskrivelsen modtaget i Pressenævnet den 16. april 2002.

I artiklen interviewes X om livet som hjemløs og om forholdet til sin plejefamilie, som bor i Nr. Åby. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det ikke kan udelukkes, at det er muligt for personer med et vist kendskab til klagerne at identificere dem som den i artiklen nævnte plejefamilie.

Nævnet finder, at klagerne ikke er klageberettiget for så vidt angår den måde, hvorpå X er blevet interviewet af bladet, og nævnet afviser derfor denne del af klagen.

Nævnet finder endvidere, at bladets oplysninger om X´s ophold hos klagerne ikke er af en sådan karakter, at bladet har tilsidesat god presseskik ved offentliggørelsen.

Afsagt den 19. juni 2002.

Versioner

1. 2002-07-30