Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9356@2002-07-30/da

Indhold

1. Indledning

[En mand K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ebeltoft Folketidende den 3. april 2002, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen havde overskriften " [K] vil have lov til at holde dyr igen ", og i underrubrikken hed det "Ansøger om tilladelse til 4 køer". Artiklen var sålydende:

"Før påske startede endnu et kapitel af historien om [K], Holme, og hans forhold til køer ved retten i Ebeltoft. [K] har ansøgt myndighederne om at ophæve den landsret-dom, der i 1996 for bestandigt frakendte ham retten til at holde dyr. Konkret ønsker han lov til at have op til 4 ammekøer.

Den 63-årige [K] benytter en regel i dyreværnsloven, som åbner mulighed for, at når der er gået 5 år, efter at man for bestandigt er blevet frakendt retten til at holde dyr, kan man søge om at få frakendelsen prøvet ved retten igen.

[K] skrev til myndighederne allerede i juni 2001, hvor han høfligt bad om at få lov til at holde 3-4 ammekøer, fordi han føler, at hans liv er uden mening, hvis han ikke har nogen køer at snakke med.

Hans forsvarer Anders Skovholm, Århus støtter ikke uventet sin klients ansøgning og føjede desuden til, at tilladelsen kunne gives under betingelse af løbende dyrlægekontrol med dyrene. Hvis retten ikke vil give [K] lov til at holde køer igen, så søger advokaten subsidiært om, at [K] i fremtiden kun skal være frakendt retten til at holde kreaturer.

På anklagemyndighedens vegne afviste vicepolitimester Morten Berdin, Grenaa, ansøgningen, fordi betingelserne i dyreværnsloven ikke er opfyldt.

[K] optrådte meget nervøst i retten og mente, at hele rækken af sager mod ham for vanrøgt af dyr var udtryk for personlig forfølgelse.

Journalist og dyrlæge

Til at støtte ansøgningen fra [K] havde forsvaret indkaldt 2 vidner, journalist Eva Bostrup, Ekstra Bladet, og dyrlæge Ole Andersen fra Landbrugets Rådgivningstjeneste.

Eva Bostrup har skrevet en lang række artikler om og hans fortrædeligheder med myndighederne. Hun forklarede, at hun havde kendt [K] siden 1995 og fortalte om et tidligere besøg på hans ejendom i Holme. Ifølge journalisten levede dyrene dengang en paradisisk tilværelse på [K]s dejlige stykke jord, hvor han gik rundt og snakkede med køerne på et helt særligt sprog. Hun kender ikke forholdene på ejendommen i Holme i dag.

Forsvarets anden vidne var en dyrlæge fra Odense, Ole Andersen, der er ansat på Landbrugets Rådgivningstjeneste i Skejby. Hans kendskab til [K] daterer sig tilbage til februar 1997, hvor polemikken om [K] og hans køer var på sit højeste i den landsdækkende presse. Toppen i dansk landbrug ville have at vide, hvad der egentlig foregik på ejendommen i Holme, og dyrlægen blev dengang sendt på en besigtigelses-mission af Landsudvalget for Kvæg og Landbrugsrådet.

- Det var mit absolutte indtryk, at dyrene på gården blev passet godt. De fik foder og vand, og der var en tyr på 8 år, ligesom nogle af køerne var over 20 år gamle; så gamle bliver køer kun, hvis de bliver passet godt. Det var mit indtryk, at dyrene blev passet af en, som ikke brugte tid på ret meget end at passe sine dyr, fortalte Ole Andersen.

Dyrlægen var ikke i tvivl om, at [K] ville kunne passe 4 ammekøer, og var desuden villig til at forpligte sig til at medvirke i et dyrlæge-tilsyn med et evt. kommende dyrehold hos [K].

Vicepolitimester Morten Berdin ville vide, om dyrlæge Ole Andersen nogensinde havde samarbejdet med [K] og været i den situation, at han skulle stille krav til ham. Det måtte dyrlægen svare nej til.

Intet forandret

Langt mere problematisk er situationen, når det er anklagemyndigheden, som belyser [K]s forhold. Efter [K]s ansøgning i sommeren 2001 var Politiet i september ude på ejendommen i Holme for at besigtige forholdene.

Vicepolitikommissær Orla Andreasen og en kollega fandt aldrig [K], selv om de var ret sikre på, at han var hjemme, fordi noget jordbærgrød stod og kogte på komfuret. Til gengæld fandt de både en hest og nogle kreaturer, som gik og græssede. En kontrol af kreaturernes øremærker har senere vist, at dyrene ikke ejes af [K], men ejeren havde lånt græsning på markerne.

Efter det første forgæves forsøg på at træffe [K] på ejendommen blev Politiet kontaktet af ejendomsmægler Johannes Nygaard, Ebeltoft, som på [K]s initiativ formidlede kontakt til myndighederne. Resultatet blev en ny besigtigelse af ejendommen nogle uger senere, hvor Johannes Nygaard også var til stede.

I retten beskrev Orla Andreasen hvordan et tidligere malkerum var et virvar af duer, og at der i en af kobåsene i stalden var et stort hul i gulvet. Det foder, som [K] ville fodre med, hvis han fik lov til at holde dyr igen, bestod af en stak rådne, slimede roer og 6 år gammelt hø. Desuden fremlagde anklagemyndigheden i retten en stribe fotos, som Politiet tog under besigtigelsen i oktober, hvilket fik [K] til at påstå, at de var falske og ikke stammede fra hans ejendom, som ikke så så slem ud endda.

Hjælp afvist

Efterfølgende kontakter mellem Politiet og Johannes Nygaard førte til en aftale om, at Nygaard skulle hjælpe [K] med at få ryddet op, hvorefter Politiet tilbød at videofilme de nye forhold til brug i retten. Men oprydningen og istandsættelsen blev aldrig til noget, fordi [K] alligevel ikke ville være med. Kort før retssagen var Politiet igen på besøg på ejendommen, hvor [K] dog ikke var hjemme, men der var ingen tegn på, at der havde fundet nogen form for oprydning sted.

Ejendomsmægler Johannes Nygaard, der havde forsøgt at hjælpe [K], var også indkaldt som vidne, og han måtte erkende, at som forholdene er på ejendommen i dag, så er den ikke klar til at sætte dyr ind igen. Forsøget på at få klargjort stalden til igen at kunne rumme lidt dyr var kommet så vidt, at Nygaard på et tidspunkt havde fået sendt materialer ud og stod klar med en tømrer. Men [K] ville alligevel ikke have lavet nogle ændringer, hvorefter tømreren kørte igen.

I sin proceduren pegede vicepolitimester Morten Berdin på, at når en person er frakendt retten til at holde dyr for bestandig, så kan man kun rent undtagelsesvis ophæve frakendelsen. Yderligere er det belastende for [K], at han har overtrådt tidligere domme ved at have for mange dyr på sin ejendom. Anklageren pegede også på, at retsmedicinerne i en mentalundersøgelse har fastslået, at [K] ikke er korrigerbar i forhold til egne synspunkter sagt på almindelig dansk "så vil [K] kun det, som [K] synes og vil".

Der blev ikke afsagt kendelse på retsmødet."

Klageren har anført, at han ikke er tilfreds med den måde, som bladet skriver om ham på. Klager har bestemt ikke har vanrøgtet sine dyr. Tværtimod har han altid set efter, at der var nok foder og vand til dyrene, hvilket dyrlæge Ole Andersen ofte har bekræftet, når han har besøgt klager.

Bladet har anført, at artiklen udelukkende indeholder et referat af det retsmøde, der fandt sted i Ebeltoft den 25. marts 2002. I artiklen har bladet helt i overensstemmelse med god presseskik refereret både de oplysninger, som klager samt hans forsvarer og anklagemyndigheden fremlagde i retten.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at artiklen indeholder en ligelig gengivelse af henholdsvis klager og anklagemyndighedens synspunkter, som de er fremkommet i det pågældende retsmøde, og nævnet finder derfor, at bladet har handlet i overensstemmelse med god presseskik.

Afsagt den 19. juni 2002.

Versioner

1. 2002-07-30