Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9358@2002-07-30/da

Indhold

1. Indledning

Radio Frederiksberg-Journalen har ved redaktør Ole Hans Jensen klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Jyllands-Posten den 6. april 2002, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Jyllands-Posten har afvist at bringe et genmæle.

Den indklagede artikel havde overskriften " Lokalradio midlertidigt lukket ", og i en brødtekst hed det:

"Det er ikke tilladt at lukke hvad som helst ud i æteren. Det må lokalradiostationen Frederiksberg-Journalen sande. Frederiksberg Lokalradionævn har dog ikke fået Kulturministeriets accept af at fratage stationen sin sendetilladelse for altid."

I artiklen hed det:

"Sendetilladelse

Lokalradiostationen Frederiksberg-Journalen må slukke mikrofonerne måneden over. Radio- og tv-nævnet under Kulturministeriet har nemlig tilladt, at Frederiksberg Lokalradionævn midlertidigt inddrager stationens sendetilladelse.

Faktisk så lokalradionævnet gerne, at radiostationen fik inddraget tilladelsen endeligt, dvs. indtil den alligevel udløber til april næste år. Lokalradioen har nemlig gentagne gange været på kant med reglerne for at drive lokalradio, mener loklaradionævnet.

"Vi er blevet underkendt, og det er et nederlag, fordi der var bred enighed om i nævnet, at nu havde vi hørt nok. Stationen har hele tiden været på kant med alle regler for anstændig opførsel, og vi har mange andre, som kunne lave radio i den sendetid uden at svine folk til", siger formanden for lokalradionævnet, Nils-Ole Heggland (K).

Flere regelbrud

Lokalradionævnet uddelte første advarsel i marts i fjor, da en lytter gentagne gange blev kaldt for "svin" i radioen. Sagen drejede sig om, at lokalradioen havde formidlet en kontakt mellem en katteejer og en mulig aftager af pågældende katte. Der opstod efterfølgende strid om ejerforholdet til kattene, hvilket blev heftigt kommenteret af værterne i radioen.

Derudover opdagede man, at der var huslejeudgifter i regnskaberne, som ifølge lokalradionævnet intet havde med radiostationen at gøre.

Radioen fortsatte med at angribe lytteren, og da lokalradionævnet samtidig konstaterede, at hovedparten af bestyrelsen ikke var bosiddende på Frederiksberg, gav man i maj 2001 stationen en yderligere advarsel. I tilfælde af fortsatte brud på reglerne kunne det føre til stationens lukning.

Lytteren havde sideløbende klaget til Pressenævnet, som i efteråret udtalte, at de grove udtalelser i radioen var i strid med god presseskik. På den baggrund opfordrede radio- og tv-nævnet lokalradionævnet til at behandle sagen på ny og vurdere, om der var grundlag for en alvorligere sanktion.

Derfor mente lokalradionævnet, at der var grundlag for at inddrage stationens sendetilladelse.

Men radiostationen klagede til Kulturministeriets radio- og tv-nævn over advarslerne og fik medhold.

"Vi bakker lokalradionævnet op i, at radioen har overtrådt vilkårene for at drive lokalradio efter den tilladelse, de har fået. Men vi mener ikke, at tilladelsen bør inddrages endeligt. Der er tale om en førstegangsovertrædelse, og den er ikke grov nok til at inddrage hele sendeperioden", siger sekretær for radio- og tv-nævnet Jette Fievé.

Senest fik lokalradiostationen Oasen i Greve frataget sendetilladelsen i tre måneder for racistiske udtalelser.

Lokalradionævnet i Frederiksberg vil nu afvente situationen og tage sagen op igen, hvis der skulle komme flere klager fra lytterne.

Ansvarshavende redaktør på Frederiksberg-Journalen Ole Hans Jensen har ikke ønsket at kommentere afgørelsen, men raser over karantænen på radioens hjemmeside. Han fastholder, at det var berettiget at kalde kvinden et svin."

Klageren har anført, at bladet har overtrådt medieansvarslovens §§ 34 og 36 ved i den indklagede artikel at viderebringe løgnagtige og injurierende udtalelser om Radio Frederiksberg-Journalen i forbindelse med radiostationens karantæne i april måned. Formanden for Lokalradionævnet på Frederiksberg fik i artiklen lov til at udtale sig om forhold vedrørende lokalradioen udtalelser, som bevisligt er usande uden at radioen er blevet hørt. Klager har forsøgt at få optaget en korrigerende artikel, men denne har bladet som det fremgår af bladets svar til Pressenævnet ikke ønsket at bringe. Klager forbeholder sig retten til at udfærdige det genmæle, man er berettiget til, hvis man får medhold i forbindelse med klagen efter medieansvarslovens §§ 34 og 36.

Klageren har videre anført, at journalisten bevidst har undladt at citere korrekt, da der blev henvist til klagers hjemmeside, hvor alt står skriftligt forklaret. Journalisten burde derfor ikke benytte sig af løgnagtige udtalelser fra formanden for Lokalradionævnet Nils-Ole Heggland.

Klageren har endelig anført, at der er tale om en søforklaring, når bladet oplyser, at man ikke ses at have modtaget den såkaldt korrigerende artikel samt anmodningen om, at denne måtte blive bragt, ligesom klager finder det pinligt, at bladet betegner den fremsendte artikel som et læserbrev.

Bladet har oplyst, at det ikke kan afvises, at klagers faxskrivelse af 7. april 2002, hvorved klager anmoder om optagelse af en vedlagt artikel, er modtaget på en af bladets redaktioner. Det ligger imidlertid fast, at ingen i chefredaktionen eller den øvrige redaktionsledelse har set den. Såfremt man havde set faxskrivelsen og artiklen, ville man imidlertid have afvist artiklen som et læserbrev. Uagtet, at klager henviser til medieansvarslovens § 36, ville artiklen ikke være blevet optaget som et genmæle, idet den ikke opfylder lovens formkrav.

Bladet har videre anført, at det ikke fremgår af klagers klageskrivelse, hvorledes man har gjort sig skyldig i en overtrædelse af de vejledende regler for god presseskik. Hvis klagen til Pressenævnet skal opfattes som en klage over afvisning af et læserbrev, må bladet henholde sig til, at det tilkommer redaktøren af et medie at afgøre, hvilke indlæg der skal optages som læserbreve. Hvis klagen skal forstås som en klage over afvisning af krav om genmæle, må bladet henvise til, at man ikke har modtaget et sådant krav, dels at det fremlagte ikke opfylder lovens formkrav og derfor under alle omstændigheder ville være blevet afvist.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 3, at anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest 4 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klager ikke ses at have fremsat en anmodning om genmæle over for bladet. Klagers brev af 7. april 2002 samt medfølgende artikel kan efter nævnets opfattelse ikke anses som en anmodning om genmæle. Nævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet ved brev af 2. maj 2002 orienterede klager om reglen i medieansvarslovens § 36, stk. 3, og om, at afslag på genmæle kan indbringes for nævnet senest 4 uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1. Nævnet afviser herefter klagen vedrørende afslag på genmæle.

Nævnet finder i øvrigt, at bladet sådan som klagen er forelagt nævnet ikke har handlet i strid med god presseskik. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det efter sagens oplysninger må lægges til grund, at bladet har tilbudt klager at komme til orde i den indklagede artikel.

Nævnet bemærker endvidere, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Bladet er således ikke forpligtet til at bringe klagers artikel.

Afsagt den 19. juni 2002.

Versioner

1. 2002-07-30