Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9391@2002-08-22/da

Indhold

1. Indledning

En kvinde [K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Posten den 17. april 2002, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

I artiklen med overskriften " Kommentar " hed det i brødteksten:

"Vi har modtaget følgende kommentar til artiklen om et terapiforløb den 25. marts. Terapeuten ønsker at forblive anonym."

I artiklen hed det:

"[K]s artikel i Ekstra Posten den 25/3-02, var noget af en rystende oplevelse for mig.

[K]s beskrivelse af terapiforløbet er løgn og fordrejninger, - bagvaskelse af en karakter, der ikke kan stå ukommenteret.

For god ordens skyld vil jeg nævne, at der foreligger to polititilhold, for at [K] skal stoppe enhver chikane imod mig, og hun har været afhørt for indbrud i mit hjem, som hun er mistænkt for.

[K] var klient hos mig fra september 98 til september 2000, og har i den efterfølgende tid belejret mig med breve, telefonopringninger, kørsel og parkeringer uden for mit hus, andre ubehagelige tiltag og nu også offentlig bagvaskelse.

Da [K] startede hos mig, var hun meget ulykkelig og rystede også dengang. Uden at komme nærmere ind på hendes situation kan jeg fortælle, at jeg tidligt i forløbet tog kontakt til [K]s egen læge, som støttede [K]s ønske om at gå hos mig. Ligeså har jeg under hele forløbet rakt ud efter både private og offentlige instanser, for at få så meget hjælp som muligt til [K].

Da [K] stoppede hos mig, var der andre tilbud om hjælp til hende.

Jeg har aldrig råbt af [K] i terapien, der bestod af samtaler. Jeg var nødt til at holde fast på beslutningen om at stoppe forløbet, og bremse [K]s tiltagende manipulationer.

[K] fik hos mig et frirum. Hun fik omsorg og plads til at være sig selv. Hun sørgede selv for at forløbet stoppede, men jeg har forståelse for, at det er svært for hende at undvære den opmærksomhed og støtte hun fik. Men hun har ingen ret til at forfølge og chikanere mig som hun har gjort siden september 2000.

Jeg har taget en længerevarende psykoterapeutisk uddannelse, hvor det også kræves at man selv går i terapi og udvikler sig.

Det har været temmelig anstrengende at være belejret af [K], som bl.a. har skrevet over 300 breve til mig. Knap halvdelen efter hun er holdt hos mig.

Politiet har gjort hvad de har beføjelser til, og henviser til civilt søgsmål, hvilket jeg vil forfølge. Min advokat er sat ind i sagen, og har taget affære. Om nødvendigt bliver brevene og en 17 sider lang biografi over sit liv og familie som [K] har skrevet, fremlagt.

Desværre er det ikke første gang at en terapeut udsættes for den slags klienter, og det er advokatens erfaring, at det er vigtigt at være konsekvent i denne slags sager. Brevene og biografien (der taler deres eget sprog) er derfor deponerede, og vil blive brugt, hvis det når til en retssag.

På grund af min tavshedspligt er denne respons på [K]s artikel ikke fyldestgørende, - derfor og af mere personlige årsager, ønsker jeg at være anonym."

I artiklen var indsat et brudstykke af [K]s artikel den 25. marts 2002.

Den 24. april 2002 bragte bladet følgende artikel med overskriften " RETTELSE ":

"Ekstra Posten bragte mandag den 25. marts 2002 en artikel, skrevet af [K], Silkeborg. [K] havde henvendt sig til Ekstra Posten med nyheden om, at hun var ved at lægge sidste hånd på et bogmanuskrift. Artiklen refererede til den kommende bog, der handler om et traumatisk terapiforløb.

Bogens hovedperson, psykoterapeuten, reagerede på denne artikel med et læserbrev, onsdag den 17. april. Hun forsvarede sig ved blandt andet at henvise til, at [K] har fået to polititilhold.

Ekstra Posten er herefter blevet bekendt med, at denne påstand ikke er sand, hvilket bekræftes af to skrivelser fra politiet i Horsens og Silkeborg. Vi beklager derfor meget at have bragt dette læserbrev.

Sagen hører således hjemme ikke i en ugeavis men blandt juridiske eksperter.

Ekstra Posten anser derfor sagen for afsluttet, og vi ønsker ikke at modtage flere kommentarer og læserbreve i denne sag.

-redaktionen "

I rettelsen var indsat et brudstykke af [K]s artikel den 25. marts 2002.

Den 1. maj 2002 bragte bladet følgende artikel med overskriften " RETTELSE ":

"I forlængelse af to tidligere indlæg i Ekstra Posten omhandlende en klients oplevelser hos en psykoterapeut, bragte vi i sidste uge en rettelse fra klienten, [K], [gade og nr.], Silkeborg.

Det skal desuden oplyses, at hun ikke længere er mistænkt i forbindelse med et indbrud i psykoterapeutens hjem, som det ellers fremgik af et indlæg fra sidstnævnte. [K] har godt nok været afhørt i sagen, men den er for nylig blevet henlagt af politiet."

Klageren har oplyst, at hun skriver på en bog med titlen "Psykoterapiens afhængighed og smerte". I marts måned fik hun i Ekstra Posten (bladet) optrykt et uddrag af den kommende bog samt en omtale af denne. I uddraget fortæller hun om sine erfaringer med en kvindelig psykoterapeut fra Brædstrup, men uden at omtale navnet på den pågældende. Den artikel, der klages over, er et indlæg fra den pågældende terapeut, der blev bragt som en kommentar til klagers eget indlæg. I artiklen, som fremtræder anonymt, men med et billede af klager, fortæller terapeuten blandt andet, at klager er blevet meddelt to polititilhold mod at opsøge hende. Endvidere hævdes det i artiklen, at klager er mistænkt for og afhørt om et indbrud i terapeutens hjem, at klagers læge støttede, at hun gik hos hende i terapi, samt at hun på anden vis har chikaneret terapeuten.

Klageren har anført, at de pågældende krænkende oplysninger er urigtige og ikke blev forelagt hende forud for offentliggørelsen. Det er klagers vurdering, at de urigtige oplysninger vil kunne få store omkostninger for hende i forskellige sammenhænge, herunder i forbindelse med den jobsøgning hun som nyuddannet står over for.

Klageren har oplyst, at hun selv, nære venner og familiemedlemmer henvendte sig til bladet efter at have set artiklen. De fik alle den besked, at de kunne sende bladet et læserbrev. Det gjorde klagers veninder, men bladet afslog at bringe læserbrevet.

Klageren har anført, at hun selv ad flere omgange har forsøgt at få bladet til at bringe en rettelse vedrørende de fejlagtige oplysninger og har i den forbindelse indhentet erklæringer af 18. og 22. april 2002 fra Politimesteren i Horsens, hvori det bekræftes, at klager ikke er blevet meddelt et polititilhold, samt at efterforskningen i indbrudssagen er blevet indstillet, ligesom klager har indhentet erklæring af 22. april 2002 fra Politimesteren i Silkeborg, hvori det ligeledes bekræftes, at klager ikke er blevet meddelt et polititilhold.

Klageren har i den forbindelse anført, at det er aldeles usandt, når bladet anfører, at hun kun ønskede at få berigtiget, at hun ikke havde to polititilhold. Allerede samme dag som artiklen blev offentliggjort, sendte klager en e-mail til redaktør Hanne Frank Bak, hvori hun anmodede om et dementi vedrørende oplysningerne om polititilholdet og tyverisigtelsen. Det var først om mandagen den 22. april 2002, at klager også bad om at få dementeret, at lægerne ikke støttede, at klager gik hos terapeuten. Klager fremviste på samme tid dokumenterne om, at hun hverken havde polititilhold eller var mistænkt for tyveri. Klager fremviste ved samme lejlighed en journalskrivelse, hvor der stod, at ingen læge støttede, at hun gik hos terapeuten, fordi de mente, at der var tale om et afhængighedsskabende terapiforløb.

Klageren har videre anført, at hun ikke er tilfreds med rettelsen den 24. april 2002, herunder placeringen af den i bladet. Med hensyn til rettelsen den 1. maj 2002 finder klager ikke, at rettelsen i tilstrækkelig grad anskueliggør, at hun ikke er mistænkt for indbrud hos terapeuten til trods for, at hun har dokumenteret dette over for bladet. Endvidere er rettelsen bragt på side 2 mellem indkøbsannoncerne, mens terapeutens artikel var anbragt efter midten, hvor det mere seriøse læsestof bringes. For begge rettelsers vedkommende gælder i øvrigt, at klager ikke forinden er gjort opmærksom på, at bladet ville bringe en rettelse.

Klageren har supplerende oplyst, at bladets påstand om, at hun var blevet underrettet om, at terapeuten på et senere tidspunkt kunne komme med et indlæg, er urigtig. Hun drømte ikke om, at det kunne ske, når nu hun alene omtalte terapeuten i anonymiseret form. Hun finder det i øvrigt uforståeligt, at terapeuten i forbindelse med sit eget indlæg har fået lov til fortsat at være anonym.

Klageren har endvidere anfægtet bladets bemærkning om, at hun selv havde ønsket, at terapeutens navn ikke skulle frem. Efter at terapeutens indlæg var blevet bragt, havde klager ikke noget ønske om, at terapeuten skulle forblive anonym. Klager tilkendegav netop over for bladet, at hun forventede, at terapeuten i rettelsen ville blive nævnt ved navn. Det er samtidig værd at bemærke, at terapeuten, mens klager gik hos hende, hver 14. dag havde en annonce i bladet og på et tidspunkt tillige har haft en helsidesartikel om sin kunnen i bladet.

Klageren har endelig anført, at hun finder det forkasteligt, at hun skal dokumentere sin uskyld, og at det ikke er bladet, som skal dokumentere, at klager er skyldig.

Bladet har oplyst, at klagers artikel kom i stand på hendes eget initiativ, ligesom det var hendes udtrykkelige ønske, at terapeuten skulle forblive anonym. Redaktør Hanne Frank Bak gjorde i samme forbindelse klager opmærksom på, at anonymiteten ikke nødvendigvis kunne forhindre, at terapeuten alligevel ville kommentere hendes indlæg. Dette skete i form af et læserindlæg (den indklagede artikel) i bladet den 17. april 2002. Indlægget blev bragt anonymt, og det skyldtes dels, at terapeuten havde ønsket dette, dels at klager tidligere havde fremsat ønske om, at terapeuten skulle forblive anonym. I artiklen tilbageviser terapeuten en række af klagers beskyldninger mod hende og fremkommer desuden med de påstande om klager, som denne efterfølgende har ønsker rettet. I første omgang drejede det sig alene om oplysningen om, at klager skulle være blevet meddelt to polititilhold mod at opsøge terapeuten. At dette ikke er tilfældet er bekræftet i et brev fra Politimesteren i Horsens, og bladet bragte derfor straks en rettelse i den efterfølgende udgave af bladet.

Bladet har videre oplyst, at klager efterfølgende ønskede berigtiget oplysningen om, at hun skulle være mistænkt for indbrud på terapeutens bopæl og oplysningen om, at klagers læge skulle have støttet klagers beslutning om at gå i terapi hos terapeuten. Bladet bragte på den baggrund en ny berigtigelse, der ligesom den første blev bragt på en fremtrædende plads i bladet. Den første berigtigelse var i øvrigt efter klagers ønske forsynet med en illustration, der skulle tjene som yderligere blikfang.

Om årsagen til, at oplysningen vedrørende indbruddet i terapeutens hjem ikke var omfattet af den første berigtigelse, har bladet oplyst, at chefredaktør Steffen Lange først blev opmærksom på brevet fra Politimesteren i Horsens, efter at hans brev af 24. april 2002 til klager var afsendt. Det er baggrunden for, at dette forhold først blev berigtiget i den efterfølgende udgave af bladet.

Bladet har anført, at man alene har undladt at bringe en berigtigelse vedrørende oplysningen om, at klagers læge ifølge terapeuten skulle have støttet klagers ønske om at gennemføre terapiforløbet. Dette udsagn har man fra bladets side ikke ønsket at gå ind i, da der ikke kan fremskaffes noget bevis for, om udsagnet er korrekt eller ej. Hvad der under terapiforløbet er sagt mellem terapeuten, klager og klagers læge, er det umuligt at trænge til bunds i alene af den grund, at lægens tavshedspligt forhindrer ham i at indgå i en debat.

Bladet har afvist, at terapeutens sporadiske annoncering i bladet skulle have haft nogen indflydelse på håndteringen af sagen.

For så vidt angår bladets afslag på at bringe et læserbrev fra klagers veninder, har bladet anført, at afslaget skyldes, at bladet ikke bringer læserbreve. Den løbende debat henvises altid til Midtjyllands Avis, hvor debatten kan være dagsaktuel.

Bladet har erkendt, at der var en fejl at bringe klagers eget indlæg og derved udløse en følelsesmæssige lavine. Det er dog bladets opfattelse, at man har forsøgt at behandle klager ordentligt, og det mener man, sagens omfattende korrespondance illustrerer.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Det fremgår tillige, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab herom indgår.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at klager skulle være blevet meddelt polititilhold og være mistænkt i en sag om indbrud er særdeles krænkende og derfor uanset, at der i læserbrevsdebatten er vide rammer for fremsættelse af synspunkter, skulle være forelagt klager forud for offentliggørelsen. Ved ikke at have forelagt oplysningerne for klager har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Med hensyn til de af bladet den 24. april og 1. maj 2002 foretagne berigtigelser vedrørende oplysningerne om polititilholdet og tyverisigtelsen lægger Pressenævnet ud fra sagens oplysninger til grund, at bladet den 22. april 2002 af klager havde fået forelagt dokumentation for, at de bragte oplysninger var forkerte. Om end bladet med fordel kunne have bragt berigtigelsen vedrørende tyverisigtelsen på samme tidspunkt dvs. den 24. april 2002 som berigtigelsen vedrørende polititilholdet, finder nævnet henset til, at berigtigelsen vedrørende tyverisigtelsen blev bragt ganske kort tid efter i den efterfølgende udgave af bladet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladet på dette punkt. Nævnet finder ej heller ikke grundlag for at kritisere bladets afvisning af at bringe en berigtigelse om, hvorvidt klagers egen læge støttede klagers ønske om at gå hos terapeuten.

Nævnet finder ikke i øvrigt, at bladet har handlet i strid med god presseskik.

[K] har over for Pressenævnet oplyst, at hun ikke ønsker, at kendelsen bringes i Ekstra Posten. Nævnet har orienteret Ekstra Posten herom.

Afsagt den 14. august 2002.

Versioner

1. 2002-08-22