Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9398@2002-08-22/da

Indhold

1. Indledning

En mand [K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Bladet den 26. juni 2002, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

I artiklen med overskriften " Stasi-spion tabte sag mod Ekstra Bladet " hed det i en underoverskrift:

"Ekstra Bladet blev frifundet og tilkendt 100.000 kr. i sagsomkostninger."

I artiklen hed det:

"Den tidligere spion [K], der 80´erne igennem arbejdede for Stasi under dæknavnet "Apollo", tabte i går en omfattende injuriesag, han havde anlagt ved Københavns Byret mod Ekstra Bladet. Avisen blev frikendt på alle sagens 15 punkter.

Det var journalisterne Mette Herborg og Per Michaelsen, der afslørede [K]s Stasi-aktiviteter på grundlag af dokumenter om ham, der var blevet udleveret af Gauck-arkivet i Berlin. Artiklerne blev bragt i Ekstra Bladet den 23., 24. og 25 marts 1999.

Omtalen fik den dengang 54-årige mand til at forlange en fængselsstraf på to år til hver af journalisterne samt til ansvarshavende redaktør Bent Falbert. Desuden skulle bladet betale ham en tortgodtgørelse på 500.000 kr.

Paradoksalt nok opnåede denne agent for en fremmed magt fri proces til sin sag imod Ekstra Bladet. Skatteyderne betaler således salæret til hans sagfører Henrik Karl Nielsen og sagsomkostningerne til bladet!

ØJNE OG ØREN

Især var [K] vred over, at det i Ekstra Bladet var blevet offentliggjort, at han mod betaling havde hjulpet Stasi med at optrævle den vesttyske flugthjælper-organisation Ost-West-Transfer, og at han derved havde pådraget sig et medansvar for en række ulykkelige menneskers hårde skæbne, da de havnede i østtyske fængsler.

Det hedder i dommer Anne Grethe Stokholms bemærkninger, at "da sagsøgeren, som alle andre, kendte konsekvenserne for de personer, der flygtede eller medvirkede til, at østtyskere flygtede fra DDR, finder retten ikke, at der ved Ekstra Bladets omtale heraf i sammenhæng med beskrivelsen af sagsøgers aktiviteter er fremsat en ubeføjet sigtelse".

Under retsmødet måtte [K] nødtvungent indrømme, at han selv havde forfattet og underskrevet en tavshedserklæring over for Stasi, og at han havde modtaget penge og kvitteret behørigt derfor. "Jeg var deres øjne og øren i Danmark", forklarede [K] i retten.

KLAR DOM

- Jeg er helt tilfreds med dommen. Præmisserne er lysende klare, siger advokat Jørgen Bang, der førte sagen for Mette Herborg og Per Michaelsen.

- Dommen bekræfter, at der hersker ytringsfrihed, når det gælder et emne af væsentlig samfundsbetydning, siger advokat Ulrik Ibfelt, der mødte for chefredaktør Bent Falbert.

I marts i år opgav Justitsministeriet på grund af sagernes forældelse at retsforfølge de danskere, der er mistænkt for at have været Stasi-agenter. [K] undgik derved en straffesag om spionage.

Men under hans søgsmål mod Ekstra Bladet lagde retten til grund, at han rent faktisk havde samarbejdet med det hemmelige østtyske politi. [K] scorede således et selvmål med sit sagsanlæg."

Artiklen var ledsaget af et billede af bladets artikel af 23. marts 1999, hvortil det var anført: "Ekstra Bladets afsløring 23. marts 1999".

Klageren har anført, at bladet har bragt forkerte oplysninger, hvorved bladet har tilsidesat god presseskik.

Klageren har nærmere anført, at udsagnet "I marts i år opgav Justitsministeriet på grund af sagernes forældelse at retsforfølge de danskere, der er mistænkt for at have været Stasi-agenter. [K] undgik derved en straffesag om spionage." er forkert. I det bilagsmateriale, der er fremlagt i den injuriesag, som retsreportagen vedrører, indgår den afgørelse fra marts 2002, som bladet henviser til en afgørelse truffet af Justitsministeren den 14. marts 2002, hvorfor det kan fastslås, at bladets advokat var bekendt med denne afgørelses konkrete indhold. Klager har dog ingen viden om, hvorvidt bladets advokat har videregivet denne information til redaktionen. Begrundelsen kan kun forstås således, at klagers samarbejde med de daværende østtyske myndigheder ikke er af en sådan karakter, at det er omfattet af straffelovens bestemmelser, og at forholdet tillige må anses for forældet.

Klageren har i tilknytning hertil anført, at han i bladet kommer til at fremstå som en person, der har begået meget alvorlig kriminalitet, men har undgået strafforfølgning alene på grund af sagens forældelse. Bladet har således ikke opfyldt kravet om at bringe korrekt information, ligesom man har undladt at kontrollere, om de oplysninger, der er givet, er korrekte, jf. punkt A.1. i de vejledende regler for god presseskik.

Klageren har samtidig anført, at da der herved er tale om en oplysning, der er skadelig, krænkende eller kan virke agtelsesforringende for klagers person, har bladet haft pligt til at efterprøve oplysningen i særlig grad, inden den blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for klager. Bladet har ikke forsøgt at kontakte klager, før man bragte oplysningen, ligesom klager konstaterede, at bladet også havde undladt de mest nærliggende muligheder for efterprøvelse, nemlig ved at gennemse injuriesagens dokumenter eller ved at spørge deres egen advokat. Herved har bladet tilsidesat punkt A.3. i de vejledende regler for god presseskik.

Klageren har yderligere anført, at da artiklen er en retsreportage en omtale af udfaldet af en retssag, hvori bladet var part, har bladet tillige tilsidesat det særlige objektivitetskrav, der gælder for retsreportager, jf. punkt C.3. i de vejledende regler for god presseskik.

Klageren har yderligere anført, at bladet tillige har tilsidesat de presseetiske regler ved i retsreportagen at undlade at oplyse om klagers stillingtagen til en eventuel anke af Københavns Byrets dom.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at det allerede samme dag, som dommen blev afsagt, den 25. juni 2002, blev besluttet at anke dommen til Østre Landsret. Bladet har på intet tidspunkt efter domsafsigelsen kontaktet klager eller hans advokat for at undersøge, om dommen påtænktes anket. Ved at undlade at undersøge dette forhold, før artiklen blev bragt, har bladet tilsidesat de presseetiske regler. Klager har i den forbindelse henvist til nævnets kendelse i sag nr. 40/2001. Samme principielle overvejelser bør lægges til grund i nærværende klagesag, uanset at der her er tale om en privat straffesag mod bladets ansvarshavende redaktør og to journalister. Samlet er der tale om særdeles grove krænkelser af de presseetiske regler, ikke mindst fordi bladet åbenbart ingen notits tager af nævnets kendelser, men ufortrødent fortsætter den hidtidige praksis.

Bladet har anført, at man finder klagen uforståelig. Klageren har netop ved Københavns Byret gennemført en omfattende straffe- og erstatningssag imod bladet. Sagen rummede 15 påstande, og klager tabte på samtlige punkter.

Bladet har i den forbindelse henvist til dommen af 25. juni 2002, hvoraf det fremgår, at bladets artikler især bygger på 890 sider, som den østtyske sikkerhedstjeneste Stasi har arkiveret vedrørende klagers virke som agent for en fremmed magt.

Bladet har videre anført, at klageren under domsforhandlingen vedstod at have modtaget betaling for agentvirksomhed. Han var med egne ord Stasis "øjne og øren i Danmark". Han har leveret oplysninger og fotografier af danske forhold til brug for det daværende DDR-regime, og det fremgik af oplysningerne under domsforhandlingen, at han har hjulpet Stasi med at forhindre systemkritikere i at flygte. Kun et menneske med klagers forskruede virkelighedsopfattelse kan bestride, at han mod betaling har arbejdet for en fjendtlig magt. Når hans handlinger ikke blev forfulgt, kan han takke et sammenfald af forældelse og manglende politiske vilje til at gennemføre sådanne sager for sin nådige skæbne.

Bladet har endelig oplyst, at klager den 1. juli 2002 oplyste, at han anker dommen af 25. juni 2002. Det lægger intet til klagen.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at påtalen mod klager for overtrædelse af straffelovens § 108, stk. 1, blev opgivet, idet videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, ligesom forholdet blev anset for forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3.

Nævnet finder, at artiklens omtale af dette spørgsmål ikke er korrekt, idet det ikke i artiklen angives, at Rigsadvokaten efter forelæggelse for justitsministeren udover begrundelsen om forældelse tillige ved afgørelsen om påtaleopgivelse lagde til grund, at videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til, at klager blev fundet skyldig til straf. Det er nævnets opfattelse, at læseren må få det indtryk, at klager alene undgik en straffesag på grund af spørgsmålet om forældelse. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god presseskik og udtaler sin kritik.

Nævnet finder, at udsagnet isoleret set ikke er af en sådan karakter, at bladet burde have forelagt dette for klager.

Nævnet finder på baggrund af sagens oplysninger ikke at kunne lægge til grund, at oplysningen om anken af dommen har været bladet bekendt på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen.

Nævnet finder imidlertid, at bladet inden offentliggørelsen burde have undersøgt, hvorvidt dommen var anket eller påtænktes anket. Ved at undlade dette har bladet tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler tillige på dette punkt sin kritik.

Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af bladets øvrige omtale af sagen, herunder at bladet skulle have tilsidesat det særlige krav om objektivitet i retsreportagen.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

Den 26. juni 2002 bragte Ekstra Bladet en omtale af en netop afsluttet retssag, som [K] havde anlagt mod bladets ansvarshavende chefredaktør og to journalister.

[K] har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at bladet har tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at påtalen mod klager for overtrædelse af straffelovens § 108, stk. 1, blev opgivet, idet videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, ligesom forholdet blev anset for forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3.

Nævnet finder, at artiklens omtale af dette spørgsmål ikke er korrekt, idet det ikke i artiklen angives, at Rigsadvokaten efter forelæggelse for justitsministeren udover begrundelsen om forældelse tillige ved afgørelsen om påtaleopgivelse lagde til grund, at videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til, at klager blev fundet skyldig til straf. Det er nævnets opfattelse, at læseren må få det indtryk, at klager alene undgik en straffesag på grund af spørgsmålet om forældelse. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god presseskik og udtaler sin kritik.

Nævnet finder endvidere, at bladet inden offentliggørelsen burde have undersøgt, hvorvidt dommen var anket eller påtænktes anket. Ved at undlade dette har bladet tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler tillige på dette punkt sin kritik.

Afsagt den 14. august 2002.

Versioner

1. 2002-08-22