Gelex

Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter retssikkerhedsloven - af fuldmægtig Jesper Paludan Pedersen

GældendeVersion 2002-09-10
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9420@2002-09-10/da

Indhold
  1. Indledning

Sagen vedrørte en døende kvinde, der ønskede at dø i sin søns hjem. En datter søgte om hjælp efter servicelovens § 104 til at passe moderen. Den døende kvinde havde bevaret bopæl og folkeregisteradresse i sin oprindelige opholdskommune. Den døende kvindes oprindelige opholdskommune (A) udbetalte datteren plejevederlag efter § 104.

Nævnet fandt, at sønnens opholdskommune (B) ved udskrivningen fra sygehus blev ny opholdskommune for den døende kvinde.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der var tale om et terminalt sygeleje, og at der ikke var nogen udsigt til, at den døende kvinde igen ville tage ophold i sin oprindelige opholdskommune (A).

Nævnet fandt, at sønnens opholdskommune (B) som følge heraf skulle refundere den oprindelige opholdskommune (A) udgifterne til datterens plejevederlag.

Ankestyrelsen har ikke kommentarer til nævnets afgørelse om den døende kvindes opholdskommune. Ankestyrelsen har således ikke behandlet en tilsvarende sag.

Sagen vedrørte en mand, der blev indsat i et dansk fængsel i A kommune.

Manden søgte A kommune om hjælp til opmagasinering af møbler.

I ansøgningen anførte han, at han var bosiddende i Norge. Dette var understøttet af sagens øvrige oplysninger, der viste, at han var udrejst af Danmark i januar 1999 og indrejst igen i september 2000. Han havde en lejlighed i Norge og forventede at flytte tilbage til Norge efter afsoningen.

A kommune ønskede refusion efter § 9a fra mandens seneste opholdskommune (B) inden udrejsen til Norge.

Nævnet fandt, at A kommune var opholdskommune for manden under fængselsopholdet.

Nævnet fandt det ikke dokumenteret, at B kommune var seneste opholdskommune for manden, inden han fik ophold i fængselskommunen (A). Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at manden havde opgivet sin bopæl i B kommune, og at lejligheden i Norge var fremlejet under fængselsopholdet

Ankestyrelsen har i SM R-17-00 behandlet en sag om opholdskommune for en mand, der blev indlagt på hospital direkte fra udlandet.

Ankestyrelsen har ikke behandlet sager om mellemkommunal refusion i tilfælde, hvor en person har haft ophold i udlandet forud for et fængselsophold, og der i øvrigt var tale om afholdelse af udgifter i udlandet.

Versioner

  1. 2002-09-10