Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9427@2002-09-13/da

Indhold

1. Indledning

Dansk Tipstjeneste A/S har klaget til Pressenævnet over to artikler bragt i Berlingske Tidende den 12. og 26. april 2002, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

I en række artikler den 24. og 25. marts 2002 anførte bladet blandt andet følgende udsagn:

"I 2001 brugte Dansk Tipstjeneste således mindst 88 millioner kroner alene på markedsføring, hvilket placerer tjenesten på en femteplads over de danske virksomheder, der bruger flest penge på reklamer. End ikke Teledanmark brugte så mange penge."

" trods et markedsføringsbudget, der siger spar to til f.eks. det, som det tidligere monopol Teledanmark råder over."

"Det giver statsmonopolet en placering som nummer fem på listen over de virksomheder, der bruger flest penge på reklamer i Danmark."

Den 12. april 2002 bragte bladet under rubrikken " Præciseringer " følgende:

"Berlingske Tidende bragte for nylig en artikelserie om Dansk Tipstjeneste. I den forbindelse viste tal fra Gallup Adfacts, at Tipstjenesten er nummer fem på listen over enkeltannoncører foran blandt andet TDC Tele Danmark. Gallup Adfacts oplyser, at dette er korrekt, men præciserer, at der også er en liste med koncernannoncører. Hér er Dansk Tipstjeneste nummer 12 efter Tele Danmark Koncernen."

I en artikel den 23. april 2002 med overskriften " Tipstjenesten vil aflive myter " hed det blandt andet:

"For eksempel er udgifterne til markedsføring nærmest eksploderet. I 1997 brugte Tipstjenesten ifølge en opgørelse fra Gallup Adfacts 51,8 millioner kroner på at sælge drømmen om den store gevinst. I fjor var tallet 88,7 en stigning på over 70 procent. Det rækker til en femteplads på listen over såkaldte brands , som virksomheder herhjemme bruger flest penge på at reklamere for.

Ifølge Dansk Tipstjeneste er denne liste dog misvisende og henviser i stedet til en liste, der skildrer reklameforbruget fordelt på koncerner. Hér ligger Tipstjenesten nummer tolv."

" ..

Alt i alt er det på fem år blevet 212 millioner kroner dyrere at drive Tipstjenesten.

.."

I en artikel den 26. april 2002 med overskriften " Rettelse vedrørende artiklen: Tipstjeneste vil aflive myter " hed det:

"Berlingske Tidende oplyste den 23. april, at det kostede 212 mio. kr. mere at drive Dansk Tipstjeneste i 2001 end fem år tidligere. Ved en fejl var lønudgifter indregnet to gange og modsat var en betaling til Hestesportens Finanseringsfond udeladt. Korrigeret herfor er omkostningerne steget med 171 mio. kr. plus fondsbetalingen på 95 mio. kr. i alt med 266 mio. kr. Berlingske Tidende beklager fejlen."

Klageren har oplyst, at bladet den 24. marts 2002 indledte en artikelrække om Tipstjenesten. Artiklerne har været meget kritiske, og det er blevet postuleret bredt, at Dansk Tipstjeneste er meget omkostningstung, at de administrative udgifter de sidste 5 år er steget uforholdsmæsigt meget i forhold til omsætning og indtjening, og at navnlig de øgede markedsføringsudgifter bærer en væsentlig del af skylden herfor.

Klageren har anført, at man er blandt de første til at erkende, at pressen er i sin gode ret til kritisk at rette søgelyset mod eksempelvis en virksomhed som Tipstjenesten, men man finder anledning til at kritisere, at det i to sammenhænge har været umuligt at få bladet til på sober journalistisk vis at berigtige fejl i de faktiske oplysninger, som artiklerne hviler på.

Klageren har med hensyn til spørgsmålet om omkostningsniveauet oplyst, at bladet den 23. april 2002 gentog en tidligere fremsat påstand om, at det på fem år skulle være blevet 212 mio. kr. dyrere at drive Tipstjenesten. Artiklen foranledigede Tipstjenestens administrerende direktør til at skrive en mail til bladets redaktør, hvori han oplyste, at tallet var forkert, og at det rigtige tal var 171 mio. kr. Redaktøren erkendte fejlen, der skyldtes, at man havde indregnet den samme lønudgift to gange, og bladet bragte efterfølgende en berigtigelse.

Klageren har anført, at berigtigelsen er tendentiøs og alene søger at bringe læserne det fejlagtige indtryk, at Tipstjenesten er endnu mere omkostningstung end oprindeligt angivet. De 95 mio. kr., der optræder i regnskabet for 2001, er en midlertidig betalingsforpligtelse til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, som man har indvilliget i at støtte dansk hestesport med i en periode, uanset hvordan spil på hestevæddeløb udvikler sig. Beløbet er ikke en administrationsudgift, men principielt en udlodning på linje med udlodningen til overskudsmodtagere og kan derfor ikke tillægges Tipstjenestens administrative omkostninger.

Klageren har videre anført, at det allerede i tjenestens pressemeddelelse om 2001-regnskabet, som blev reflekteret i en efterfølgende artikel i bladet den 23. februar 2002, står anført, at "Danskerne spillede for 6,6 milliarder kroner hos Dansk Tipstjeneste det blev til 1,3 milliarder kroner til modtagerne af Tips- og Lottomidler samt små 100 mio. kr. til dansk hestesport". I denne pressemeddelelse sidestilles de 95 mio. kr. til Hestesportens Finansieringsfond med andre ord direkte med Tipstjenestens øvrige udlodning. Pressemeddelelsen var suppleret af en oversigt over udlodningsfordelingen de seneste tre år. Af denne oversigt fremgik det eksplicit, at der i 2001 blev udloddet 2,39 milliarder kr. et beløb, der indbefatter de 95 mio. kr. til Hestesportens Finansieringsfond.

Klageren har videre anført, at bladet selv i flere artikler har angivet udlodningsbeløbet til 2,4 milliarder kroner og derved selv inkluderet de 95 mio. kr. i udlodningsbeløbet. Dertil kommer, at bladets journalist i forbindelse med et afholdt interview med Tipstjenestens ledelse udtrykkeligt blev gjort opmærksom på, at de 95 mio. kr. var at sidestille med en udlodning. Journalisten gjorde dog intet notat i den anledning.

Klageren har endvidere henvist til, at det i Tipstjenestens regnskabsberetning for år 2001 på side 33 står anført, at de samlede omkostninger i 2001 udgjorde 552 mio. kr. mod 519 mio. kr. i 2000, samt at der herudover blev udbetalt 95 mio. kr. til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. Med formuleringen "de samlede omkostninger", der logisk indbefatter alt, hvad der kan betegnes som "omkostninger", præciseres det, at de 95 mio. kr. til Hestesportens Finansieringsfond ikke er en omkostning. Tilsvarende fremgår det af en oversigt over Tipstjenestens udlodningsfordeling for de seneste 5 år, der er optrykt i årsrapporten for 2001, at de 95 mio. kr. er en udlodning.

Som svar på bladets anførsel om, at Tipstjenesten ikke gjorde indsigelser, da man den 25. april 2002 fik forelagt den rettelse, bladet bragte dagen efter, har bladet bemærket, at der var tale om en meddelelse fra bladets side og ikke en invitation til at fremkomme med kommentarer.

Afslutningsvis har Tipstjenesten oplyst, at man allerede i årsrapporten for 2000 skrev, at man i forbindelse med overtagelsen af spillet på heste- og hundevæddeløb havde påtaget sig en forpligtelse til i en periode frem til 30. juni 2002 at sikre Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond et minimumsbeløb. Der er tale om et såkaldt "garantibeløb" på 2 x 95 mio. kr. til udbetaling i perioden fra 1. juli 2000 til 30. juni 2002. Fra 2003 vil der således ikke optræde et "garantibeløb" i Tipstjenestens regnskab. Det er efter Tipstjenestens opfattelse det rene nonsens, når bladet hævder, at beløbet må betragtes som en driftsomkostning, fordi beløbet udbetales med henblik på, at der kan gennemføres væddemål. Ud fra en sådan betragtning ville udlodningen til eksempelvis Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund ligeledes opfattes som "en driftsomkostning".

Med hensyn til bladets omtale af Tipstjenestens udgifter til markedsføring har klager oplyst, at Tipstjenesten i brev af 2. april 2002 meddelte bladets chefredaktør, at Tipstjenesten ikke var opført i top ti på listen over virksomheder, der bruger flest penge på markedsføring i Danmark, og at nr. 1 på listen for øvrigt var TDC. Bladet vendte tilbage i mail af 5. april 2002 og fastholdt, at den bragte oplysning var korrekt. Bladet henviste i den forbindelse til, at man havde indhentet en liste fra Gallup Adfacts, der bekræftede oplysningen. Efter en fornyet henvendelse fra klager den 9. april 2002 bragte bladet en præcisering den 12. april 2002.

Klageren har anført, at bladet ved den bragte berigtigelse gør sig skyldig i manipulation med faktuelle oplysninger. Listen over enkeltannoncører er slet ikke relevant at bruge i den konkrete sammenhæng. "Tipstjenesten" ikke er et brand. Det er derimod "Lotto" eller "Oddset". Samtlige Tipstjenestens annoncer er for såkaldte brands der findes ikke eksempler på image-annoncering alene for virksomheden Dansk Tipstjeneste. Når Tipstjenesten kun optræder én gang på Gallupoversigten "Top 500 annoncører 2001", skyldes det således alene den omstændighed, at indrykninger for Tipstjenestens mange forskellige brands sker koordineret fra centralt hold og med én og samme regningsmodtager, nemlig Dansk Tipstjeneste.

Som svar på bladets bemærkning om, at sondringen mellem opgørelse pr. brand og opgørelse pr. koncern ikke fremgår af Gallup-listen og ej heller blev oplyst over for avisen, har klager anført, at det vel er en journalists opgave at sikre sig, at det benyttede materiale er relevant og korrekt, ikke mindst når bladet har så stærke pointer, at man bruger historien som den ubestridte tophistorie i søndagsudgaven.

Klageren har i samme forbindelse anført, at journalistens ærinde tydeligt fremgår af hans korrespondance med Gallup Adfacts. Derudover finder klager det påfaldende, at journalisten i forbindelse med det gennemførte interview med adm. direktør Per Schütze undlod at præsentere sin tese om, at Tipstjenesten skulle være den femtestørste annoncør i Danmark, uagtet spørgsmålet om markedsføringsudgifterne blev berørt under interviewet.

Klageren er af den opfattelse, at bladet bevidst har ønsket at fremstille tjenestens annonceforbrug på 88 mio. kr. som større end TDC, der forbruger 234 mio. kr.

Klageren har sammenfattende anført, at bladet har overskredet grænserne for, hvad der kan kaldes god presseskik og anmoder nævnet om at udtale sin kritik.

Bladet har anført, at udbetalingen til Hestevæddeløbssportens Finanseringsfond har karakter af en driftsomkostning for Tipstjenesten og har henvist til følgende citat fra Tipstjenestens årsberetning for 2001: "De samlede udgifter er for koncernen opgjort til 552 mio. kr. mod 519 mio. kr. i 2000. Herudover er der i 2001 betalt 95 mio. kr. til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond mod 48 mio. kr. i 2000 ."

Bladet har endvidere til støtte for sit synspunkt henvist til bemærkningerne til § 5 i lov nr. 454 af 31. maj 2000 om væddemål i forbindelse med hunde- og hestevæddeløb. Af bemærkningerne fremgår bl.a. at: "Tipstjenesten opretter Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, der har til formål at fordele den årlige maksimale betaling til de 10 væddeløbsbaner, til avlsarbejdet, uddannelser m.v."

Det er således bladets opfattelse, at fondens formål er at yde tilskud til dækning af udgifterne ved afholdelse af hestevædddeløb for, at Tipstjenestens selskab kan afholde disse væddeløb. Fondens udgifter består ikke i uddeling af overskud til velgørende formål, men i dækning af udgifterne ved at arrangere hestevæddeløbene, der er en forudsætning for væddemålene. Der er derfor ifølge bladet tale om en driftsomkostning, der afholdes for at væddemålene kan finde sted. Det er på denne baggrund, at bladet formulerede den bragte berigtigelse som sket. Bladet gav i e-mail af 25. april 2002 Tipstjenesten besked om indholdet af den rettelse, der ville blive bragt dagen efter. Af Tipstjenestens svar kan ifølge bladet udledes, at man var utilfreds med udformningen af rettelsen og bladets fortsatte interesse for og omtale af sagen. Svaret indeholdt imidlertid ikke bemærkninger, der var egnede til at indgå i rettelsen, og spørgsmålet om karakteren af betalingen til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond ikke blev berørt. Tipstjenesten benyttede således ikke muligheden for at redegøre for, at denne udbetaling ikke kunne sammenlignes med en administrationsudgift.

Bladet kan ikke tiltræde Tipstjenestens beskrivelse af udgiften som en udlodning. Det afgørende må efter bladets opfattelse være, hvordan betalingen på objektivt grundlag bør karakteriseres. Samtlige de kilder, som Tipstjenesten har henvist til, må antages at være udtryk for eller i hvert fald påvirket af Dansk Tipstjenestes subjektive vurdering af betalingen. Hvis man ikke desto mindre inddrager ovennævnte kilder, fremgår det ikke klart hverken af pressemeddelelsen eller årsberetningerne at Tipstjenesten anskuede betalingen som en udlodning. Bladet har i den forbindelse henvist til, at det i Tipstjenestens pressemeddelelse af 22. februar 2002 er anført, at "Danskerne spillede i 2001 for 6,6 milliarder kroner hos Dansk Tipstjeneste det blev til 1,3 milliarder kroner til modtagerne af Tips- og Lottomidler samt små 100 millioner kroner til dansk hestesport. Den danske stat får 964 millioner kroner i afgifter". Efter bladets opfattelse ville det have været unødvendigt at nævne betalingen til Hestevæddeløbsportens Finansieringsfond særskilt, hvis den var at betragte som en udlodning.

Bladet har endvidere gjort gældende, at betalingen til fonden er særligt omtalt i afsnittet "omkostninger" i Tipstjenestens årsberetning for 2001, mens betalingen ikke er særligt omtalt i afsnittet om udlodninger i samme publikation. Placeringen i årsrapporten af beskrivelsen af betalingen til fonden peger derfor i retning af, at også Tipstjenesten anser betalingen for en omkostning. Bladet er desuden ikke enig i Tipstjenestens fortolkning af indledningen til afsnittet "Omkostninger" for årsrapporten 2001, hvori det er anført, at de samlede omkostninger for 2001 udgør 552 mio. kr., og at der derudover er betalt 95 mio. kr. til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. Bladet finder i modsætning til Tipstjenesten at ordet "herudover" angiver, at der er afholdt yderligere omkostninger, som ikke er medregnet under opgørelsen "de samlede omkostninger". Tipstjenesten må selv bære ansvaret for, at der kan opstå tvivl om karakteriseringen af udbetalingerne til fonden som følge af den uklarhed, hvormed Tipstjenesten i eget materiale har beskrevet udbetalingerne.

Bladet har videre anført, at angivelsen i de to artikler af 24. og 26. marts 2002 af de samlede udlodninger i 2001 til 2,4 mia. kr. ikke afspejler inkonsekvens i bladets beskrivelse af regnskabsmaterialet. Beløbsangivelsen er blot udtryk for, at bladet først i april blev opmærksom på betalingen til fonden.

Bladet er uenig i Tipstjenestens anførsel om, at såfremt udbetalingen til fonden betegnes som en driftsomkostning, så kan tillige udlodningerne til Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) betegnes sådan. En sådan sammenligning er ikke retvisende, idet udlodningerne til Team Danmark og DIF langt fra kun udbetales til sportsgrene, som det er muligt at spille på gennem Dansk Tipstjeneste. Det altovervejende formål med udlodningerne til DIF og Team Danmark er at støtte sporten for sportens skyld, mens hensynet til Dansk Tipstjenestes forskellige spil er aldeles sekundært.

For så vidt angår den del af klagen, der vedrører omtalen af Tipstjenestens markedsføringsudgifter har bladet oplyst, at man forud for artiklerne den 24. og 25. marts 2002 rettede henvendelse til Gallup Adfacts, idet man ønskede en liste over landets største annoncører. Bladet modtog herefter Top 5-listen, hvor Tipstjenesten figurerer på 5. pladsen. Inden artiklerne blev trykt, forhørte man sig hos Gallup Adfacts, om det var korrekt forstået, at Tipstjenesten anvendte flere midler på annoncering end Tele Danmark. Dette bekræftede Gallup Adfacts.

Den 2. april 2002 blev bladet af Tipstjenesten gjort opmærksom på, at Tipstjenesten på en oversigt opgjort efter den samlede koncerns annoncering var placeret under TDC. Bladet modtog den 9. april 2002 en kopi af oversigten. Dette foranledigede bladet til i en berigtigelse den 12. april 2002 og en artikel bragt den 23. april 2002 at præcisere, at Tipstjenesten på listen over koncernannoncører ligger på 12. pladsen og efter TDC.

Bladet har yderligere anført, at man alene har gengivet oplysningerne fra top 5-listen. Sondringen mellem opgørelse pr. brand og pr. koncern fremgik ikke af listen og blev ikke oplyst over for avisen. Da Tipstjenesten henledte bladets opmærksomhed på indholdet af den anden oversigt, redegjorde bladet for indholdet af denne og gentog endvidere Tipstjenestens synspunkt i en senere artikel. Bladet har samtidig afvist, at Tipstjenestens placering på de forskellige oversigter var afgørende for artiklen den 24. marts 2002. Det centrale var selve størrelsen af markedsføringsudgifterne på 88 mio. kr., og oplysningerne om placeringen som den femtestørste annoncør foran Tele Danmark blev alene medtaget til illustration af udgifternes størrelse.

Bladet har i øvrigt anført, at det ikke uden videre er muligt af fastslå, hvilken af de to oversigter, der er den mest rigtige. Da bladet ønskede en liste over de fem største annoncører, modtog man den først omtalte liste, der således af Gallup Adfacts må formodes at blive anset for den mest retvisende.

Bladet er ikke enig med Tipstjenesten i, at der i relation til spørgsmålet om, hvad der udgør et brand skal sondres mellem Tipstjenestens enkelte spil. Det forekommer bladet usandsynligt, at en reklame, som er baseret på vække drømmen om øjeblikkelig rigdom hos modtageren, og som umiddelbart omhandler ét spil, ikke skulle have afsmittende reklamevirkning på Tipstjenestens øvrige spil. Dette skal ses i sammenhæng med den lighed, der er mellem de enkelte spil, eksempelvis Lotto, OnsdagsLotto, Tips 12, Tips 13 etc. samt den måde, hvorpå spillene afvikles.

Bladet har sammenfattende anført, at man ikke har handlet i strid med god presseskik ved at bringe oplysningen om Dansk Tipstjenestes placering på listen over de største annoncører i Danmark, idet oplysningen ikke kan anses for urigtig, og idet Dansk Tipstjenestes opfattelse har fundet udtryk i bladet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Endvidere fremgår det, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

I berigtigelsen den 26. april 2002 rettede bladet oplysningen om, at det er blevet 212 mio. kr. dyrere at drive Dansk Tipstjeneste end fem år tidligere, idet bladet oplyste, at lønudgifter ved en fejl var indregnet to gange, og at omkostningerne korrigeret for dette var steget med 171 mio. kr. En betaling til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, som Tipstjenesten selv anså for en udlodning og ikke en sædvanlig omkostning, og som bladet ikke tidligere havde medregnet i omkostningerne, blev i berigtigelsen medregnet i en korrigeret opgørelse af omkostningsstigningen, der herefter blev opgjort til 266 mio. kr.

Det er Pressenævnets opfattelse, at bladets beskrivelse af betalingen til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond er så unøjagtig, at læseren forledes til at tro, at denne betaling er en omkostning i sædvanlig forstand. Bladet har hermed handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Det er nævnets opfattelse, at bladet i berigtigelsen den 12. april 2002 vedrørende Tipstjenestens markedsføringsudgifter med fordel kunne have tydeliggjort forskellen mellem de to lister over annoncører, herunder med hensyn til Tipstjenestens markedsføringsudgifter set i forhold til TDC Tele Danmark og TDC-koncernen. Nævnet finder dog ikke anledning til at udtale kritik vedrørende dette forhold.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Berlingske Tidende at offentliggøre følgende:

Den 26. april 2002 bragte Berlingske Tidende en berigtigelse med hensyn til udviklingen i Dansk Tipstjenestes omkostninger de sidste fem år.

Dansk Tipstjeneste har klaget til Pressenævnet, idet man finder, at bladet har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med berigtigelsen.

Pressenævnet udtaler:

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Endvidere fremgår det, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

I berigtigelsen den 26. april 2002 rettede bladet oplysningen om, at det er blevet 212 mio. kr. dyrere at drive Dansk Tipstjeneste end fem år tidligere, idet bladet oplyste, at lønudgifter ved en fejl var indregnet to gange, og at oplysningerne korrigeret for dette var steget med 171 mio. kr. En betaling til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, som Tipstjenesten selv anså for en udlodning og ikke en sædvanlig omkostning, og som bladet ikke tidligere havde medregnet i omkostningerne, blev i berigtigelsen medregnet i en korrigeret opgørelse af omkostningsstigningen, der herefter blev opgjort til 266 mio. kr.

Det er Pressenævnets opfattelse, at bladets beskrivelse af betalingen til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond er så unøjagtig, at læseren forledes til at tro, at denne betaling er en omkostning i sædvanlig forstand. Bladet har hermed handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Afsagt den 4. september 2002.

Versioner

1. 2002-09-13