Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9443@2002-09-30/da

Indhold

1. Indledning

[En mand K] har ved advokat Torsten Viborg Pedersen klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Randers Amtsavis den 17. juli 2002, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.

I artiklen med overskriften " Provokatører tager livtag med Red Fall " hed det i en underoverskrift: "NETVÆRK: Ny revser-gruppe bjæffer sig vej ud af lyset."

I artiklen hed det:

"RANDERS: "And So What?" står der med lettere hånende bogstaver tværs over Cronhammar-skulpturen Red Fall for enden af Østervold.

Spørgende ord sprøjtet på et par ligge-underlag, der igen er fortøjet til skulpturen via liner og gedigne arbejdshandsker. Mere happening end hærværk. Intet på skulpturen er ødelagt, og banneret kan med lethed pilles ned igen. Pludselig var banneret der forleden morgen.

Et lille Dannebrogsflag i midten cementerer teorien om, at det nu nok er nogle folk, som gerne vil tale i Sven Dalsgaard-tunger. Flag, snor, handsker, ord.

- Og jo: Man kan godt lide Dalsgaard i det nye netværk, der er opstået på det seneste. Derimod er man som det forstås ikke vild med Cronhammer-skulpturen.

- Den er for tynd. Den mangler vægt og tyngde. Den holder ikke, lyder en stemme fra netværket, der egentlig helst vil forblive anonym. I det skjulte arbejder man ligesom bedre.

Men [K], [vejnavn udeladt], står frem. Han er en af de fire snart fem der stiller spørgsmålstegn ved bykunsten. Gruppen, der er en ren herre-loge, er overbevist om, at om 10 år vil borgerne kræve Red Fall fjernet.

- Den ville have passet ind som indslag i byjubilæet, men heller ikke mere, siger han om den byport, der har været så længe undervejs.

- Den savner saft og udstråling. Se på Helen Schous jyske hingst. Den har urkraften i sig. Foran den bliver man lille som menneske, siger [K] og antyder, at flere happenings fra andre grupperinger er på vej.

Anonym og fimset

- Vi skal have en debat om al den bykunst, siger han og påpeger, at Cronhammar-skulpturen er lige så anonym og fimset som hestene, der står rundt om i midtbyen.

- Ups!

- Har din gruppe noget med den gule hest at gøre? Den hest, der blev suppleret med en gammel cykel?

- Det kan jeg ikke udtale mig om. Men folk i gruppen har udtrykt mening om hesten i læserbrev i Randers Amtsavis, pointerer

- Hvorfor lige Cronhammar-skulpturen?

- Fordi den er for tynd. Den står bare der og stritter uden identitet. Den passer slet ikke ind i det byrum.

- Hvad vil I gøre ved det?

- Man kunne jo forsyne vinduerne med billeder af mennesker sådan a la Ib Spang Olsen-billeder. Noget, der signalerer liv og mennesker.

- I kan jo ikke bare gå og lave om på en kunstners værk?

- Nej, men vi kunne jo hjælpe den ved at forsyne den med nogle tove f.eks. For den står jo og er så tynd og papiragtig. Hvis den blev klædt mere på, fik den også mere rummelighed.

- Måske står I alene med den følelse. I kan vel ikke alene tage patent på, hvordan en kunstners værk skal se ud?

- Næh, men vi kan da sige, at den fortjener en debat. Den fortjener, at man tager stilling til den. Hvordan pokker folk forholder sig til den dævl.

Savner ungdomsoprør

Der skal ikke herske tvivl om, at det nye netværk savner lidt mere oprør og intensitet og sender bolden videre til ungdommen.

- Hvor bliver de unge af? De savner vitalitet. De tager imod pænheden med kyshånd. Det er helt af lave, siger [K].

Når man spørger til netværkets gennemsnitlige alder, får man intet svar.

- Men vi er ikke unge i års forstand.

Med hensyn til optagelsen i gruppen, så er der noget næsten loge-agtigt over foretagendet. Og dog.

- Nye medlemmer skal naturligvis godkendes ikke bare for deres holdninger, men i særdeleshed skal de kunne præstere at møde op med en stol, som passer til dem. Man kan ikke sidde på en pind og få dybe tanker. Det skal være en stol, der virkelig omslutter personen. Ellers går det ikke.

Lidt flippet

Medlemmerne må gerne være lidt flippet i det. Og naturligvis filosofisk anlagt.

- De skal have en indbygget provokatør i sig og humor, siger [K], der forestiller sig netværket udbredt til andet og mere end kunst-spørgsmål.

- Sådan lidt en terrier-funktion i byen. Revsergruppe, der også kan tage varme, politiske emner op. Som f.eks. de mange aftrædelsespenge til den tidligere stadsbibliotekar.

- Ingen skal føle sig sikker, hvis de jokker i spinaten. Og vi har mange måder at give os til kende på, vurderer

- Hvad gruppen hedder? Du kan jo kalde den Vandtårnet."

Artiklen var ledsaget af tre billeder af den pågældende skulptur, ligesom der i artiklen med fede typer var indsat to citater fra klager.

Den 18. juli 2002 bragte bladet en artikel med overskriften " Vandtårnet sprængt ", hvori det hed:

"RANDERS: Vandtårnsgruppen, som blev omtalt i avisen i går, er sprængt.

[K], der i interviewet stod som talsmand for gruppen, har taget sit gode tøj og er gået.

Han taler om internt tillidsbrud mellem ham, Ole Sand og Kent Zahll Larsen folkene bag den såkaldte incesthest og banneret på Red Fall.

De tre havde ellers i fællesskab planlagt flere commandoraids med efterfølgende spørgsmålstegn til den lokale bykunst og -politik.

- Jeg lovede på et tidspunkt Kent Z. Larsen at være talsmand i forhold til f.eks. hans incesthest. Jeg syntes, det var en god joke, siger [K], der er daglig leder af [arbejdsplads udeladt] hvor ferniseres 10. august.

- Men enhver kan forstå, at jeg ikke kan lægge navn til folks blandede holdninger, og jeg må nok sige, at de to herrer kommer vidt omkring som provokatører, anfører [K]."

Den 20. juli 2002 bragte bladet følgende læserbrev, der bar overskriften " Vi udnyttede en god vens navn ":

"Af Kent Zahll Larsen

På Ole Sands og egne vegne

( Keld og Kurt Vandtårn)

[Vejnavn udeladt]

Randers

KUNST: Vedrørende aktionen på Cronhammars skulptur den 14. juli ´02 skal vi hermed meddele byens borgere at vi, Kent Zahll Larsen og Ole Sand, helt og holdent står bag aktionen og den efterfølgende udtalelse til Randers Amtsavis, hvor vi opgav urigtigt navn til journalisten.

[K] fremstår i den omtalte artikel, som om at han står bag aktionen og udtalelserne, men vi skal hermed bekende, at vi har udnyttet en god vens navn, idet vi på daværende tidspunkt ikke var klar til at stå frem.

Vi undskylder derfor over for avisens læsere og i særdeleshed over for [K], som ikke var orienteret om projektet og den efterfølgende omtale."

Klageren har anført, at han ved breve af 18. og 22. juli 2002 har anmodet om genmæle, idet artiklen den 17. juli 2002 giver udtryk for, at han har deltaget og udtalt sig i et interview med bladet, hvilket ikke er tilfældet. Bladet har i brev af 23. juli 2002 afvist dette under henvisning til, at bladet har bragt en artikel og et læserbrev vedrørende den urigtige kildeoplysning. Det bestrides, at disse offentliggørelser er udtryk for korrekt genmæle. Artiklen redegør ikke klart for, at bladet urigtigt har gengivet klager som den interviewede, ligesom artiklen ikke nævner, at der er tale om et genmæle, og at genmælet er foranlediget af klager. Artiklen begrænser sig i øvrigt ikke til de nødvendige faktiske oplysninger. Læserbrevet kan på ingen måde betragtes som et genmæle, idet offentliggørelsen heraf ikke er udtryk for en korrektion i klagers navn.

Klageren har samtidig anført, at bladet har handlet i strid med god presseskik, idet man bevidst fra bladets side har ladet klager fremstå som den interviewede i artiklen, uagtet at journalisten vidste, at dette ikke var tilfældet. Dette fremgår klart af skrivelsen fra bladet, der anfører " da Ole Sand telefonisk meddelte, at der efter møde i Jeres gruppe var enighed om, at du vil lægge navn til gruppens synspunkter i forbindelse med aktionen på Red Falls". Journalisten havde på ingen måde anledning til at tro, at det var klager, der udtalte sig. Det faktum, at klager den 24. juni 2002 korrekt er blevet citeret i bladet, medfører ikke, at journalisten efterfølgende kan citere klager for noget, han aldrig har sagt.

Klageren har endelig anført, at bladet har tilsidesat punkterne A.1, A.3. og A.7 i de vejledende presseetiske regler.

Bladet kan ikke erkende at have krænket medieansvarsloven i forbindelse med artiklen. Såvel klageren som bladet er blevet misbrugt i denne sag, men bladet har omgående den 18. juli 2002 og på eget initiativ, da misbruget blev afsløret, citeret klager for, at han ikke vil lægge navn til de holdninger, der er kommet til udtryk i artiklen. Herudover har bladet den 20. juli 2002 bragt et læserbrev fra fupmagerne, hvori de tilstår deres misbrug. Det giver derfor ikke mening at tale om, at klager er blevet nægtet genmæle.

Bladet kan ej heller erkende, at man ikke skulle have efterprøvet oplysningernes rigtighed. Bladet har i den forbindelse oplyst, at klager ved en tidligere happening var stået frem som talsmand for Ole Sand og Kent Zahll Larsen. Samtidig bebudede han flere lignende happenings. Da den anden happening finder sted, bliver bladets journalist kontaktet af Ole Sand med henblik på at sikre omtale i bladet af den nye happening. Da "kunstnerne" insisterer på at være anonyme, meddeler journalisten, at artiklen af principielle årsager ikke vil blive bragt, idet bladet som grundregel ikke bringer anonyme indlæg. På et tidspunkt, da journalisten ikke er på sit kontor, indtaler Ole Sand på hendes telefonsvarer en besked om, at klager lægger navn til forklaringerne på gruppens happenings. I baggrunden hører hun en mandsstemme opgive adressen, og hun opfatter stemmen som tilhørende klager. Henset til at klager et par uger tidligere havde lagt navn til kunstnergruppens holdninger, havde hun ingen grund til at betvivle, at klager var indforstået med også at gøre det denne gang.

Bladet har beklaget at være misbrugt til at misbruge klagers navn, men mener samtidig, at sagens rette sammenhæng er sat på plads over for læserne ved artiklen og læserbrevet fra fupmagerne.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 3, at anmodning af genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest 4 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået.

Pressenævnet finder, at klagers henvendelser af 18. juli og 22. juli 2002 ikke har karakter af en anmodning om genmæle. Allerede af den grund er bladet ikke forpligtet til at bringe et genmæle.

Nævnet finder, at bladet selvstændigt burde have undersøgt, hvorvidt klager ønskede at lægge navn til de i artiklen fremsatte udtalelser. Ved at undlade dette forinden offentliggørelsen har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet finder ikke, at bladets artikel af 18. juli 2002 og det bragte læserbrev af 20. juli 2002 kan føre til, at nævnets kendelse ikke offentliggøres. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke klart af artiklen den 18. juli 2002 fremgår, at klager ikke stod bag de bragte udtalelser i den påklagede artikel.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Randers Amtsavis at offentliggøre følgende.

Den 17. juli 2002 bragte Randers Amtsavis en omtale af en happening, hvor et banner var hængt op på en af byens skulpturer. I den forbindelse var [K] citeret for en række udtalelser, blandt andet om baggrunden for happeningen. Udtalelserne var efter det oplyste ikke fremsat af [K], men af to bekendte, der til bladet havde oplyst, at [K] lagde navn til udtalelserne.

[K] har klaget til Pressenævnet, idet han mener, at bladet har handlet i strid med god presseskik.

Nævnet finder, at bladet selvstændigt burde have undersøgt, hvorvidt klager ønskede at lægge navn til de i artiklen fremsatte udtalelser. Ved at undlade dette forinden offentliggørelsen har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Afsagt den 25. september 2002.

Versioner

1. 2002-09-30