Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9456@2002-10-10/da

Indhold

1. Indledning

De har ikke ret til attest E 303 til arbejdssøgning i xxx fra den 21. april 2002.

Begrundelsen er, at De rejste før den dato De havde oplyst i Deres ansøgning om attest E 303, og at De ikke oplyste direktoratet eller a-kassen om den fremrykkede afrejsedato, før De rejste. Da De rejste onsdag den 17. april 2002, stod De ikke til rådighed for det danske arbejdsmarked den 21. april 2002, hvilket er en forudsætning for ret til attest E 303.

Ankenævnet har lagt til grund, at De i Deres ansøgning om en attest E 303 til brug for arbejdssøgning i xxx i perioden fra den 21. april 2002 til den 21. juli 2002 oplyste, at Deres nøjagtige afrejsedato var den 21. april 2002. Ankenævnet har videre lagt til grund, at De rejste fra Danmark den 17. april 2002 og først den 18. april 2002 oplyste a-kassen om, at De var rejst.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at De på baggrund af vejledningen til ansøgningsskemaet til attest E 303 var tilstrækkeligt vejledt om konsekvenserne af at rejse før den ansøgte dato.

De har oplyst, at årsagen til den fremrykkede afrejsedato var, at De skulle overtage et værelse i xxx fra den 18. april 2002 og derfor rejste den 17. april 2002 for ikke at miste det, og De har på den baggrund bedt om dispensation for afrejsedatoen.

Ankenævnet finder ikke, at der på den baggrund er grundlag for at dispensere for afrejsedatoen. Ankenævnet har lagt vægt på, at De ikke var afskåret fra at meddele direktoratet eller a-kassen den fremrykkede afrejsedato, før De rejste.

Ankenævnet kan tilføje, at en forudsætning for ret til attest E 303 er, at ansøgningen er modtaget på AF, i a-kassen eller direktoratet før afrejsen eller senest på afrejsedatoen, meddelelse om fremrykket afrejsedato skal således også være givet før eller senest på afrejsedatoen og ikke efterfølgende.

Ankenævnet henviser til art. 69, stk. 1, i forordning nr. 1408/71, art. 83, stk. 2, i forordning nr. 574/72, pkt. 140, pkt. 149, og pkt. 175, i direktoratets vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 29. april 2002.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Arbejdsdirektoratet har den 17. april 2002 modtaget Deres ansøgning om at bevare Deres danske dagpenge i 3 måneder under arbejdssøgning i xxx (attest E 303). På ansøgningen oplyste De, at De ønskede at rejse den 21. april 2002.

Deres a-kasse har den 18. april 2002 meddelt, at De samme dag havde ringet fra xxx, hvor De oplyste, at De var udrejst fra Danmark den 17. april 2002.

Den 19. april 2002 har De pr. fax oplyst, at De havde regnet med at modtaget attest E 303 før den 21. april 2002 og så tage af sted.

De oplyser endvidere, at De skulle overtage et værelse i xxx fra den 18. april 2002 for ikke at miste det. Derfor rejste De den 17. april 2002.

De søger derfor om dispensation til at rejse 2 dage før den anført afrejsedato."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 29. april 2002 denne afgørelse:

"De har ikke ret til en attest E 303 under arbejdssøgning i xxx fra den 21. april 2002.

Et medlem, der ønsker at søge arbejde i et andet EØS-land skal have ret til dagpenge på det tidspunkt, hvor medlemmet ønsker at rejse fra Danmark. Hvis medlemmet rejser inden det tidspunkt er der ingen ret til dagpenge i Danmark, og det er derfor ikke muligt at udstede attest E 303.

Vi kan ikke dispensere fra kravet om, at De skal have ret til dagpenge i Danmark, når attesten starter.

Vi henviser til forordning (EØF) nr. 1408/71, artikel 69, stk. 1, litra a) og direktoratets vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene, punkt 140.

./. De relevante regler er vedlagt."

3. Klagen til ankenævnet

De klagede den 10. maj 2002 over direktoratets afgørelse. De skrev:

"Jeg har modtaget Arbejdsdirektoratets negative afgørelse vedrørende min ansøgning om en attest E 303 den 29. april 2002. Jeg anker denne afgørelse, når jeg mener, at min sag er ikke blevet behandlet i lyset af, at jeg har klaget flere gange til Arbejdsdirektoratet vedrørende behandlingen af min sag hos a-kasse i de sidste 3 måneder, siden jeg er begyndt at modtage dagpenge.

Der står i Arbejdsdirektoratets brev af 29. april, at et medlem, der ønsker at søge arbejde i et andet EØS-land skal have ret til dagpenge på det tidspunkt, hvor medlemmet ønsker at rejse fra Danmark. Jeg har haft ret til dagpenge, da jeg søgte om E 303 attesten (slutningen af marts) indtil den 17. april (min afrejsedato til xxx). Min egentlige afrejsedag var fastlagt for den 21. april 2002, men desværre på grund af overtagelsen af et værelse, var jeg nødt til at rejse 2 dage inden denne dato, og dette var ikke forudset, da jeg pludselig skulle overtage et værelse i xxx. Ellers ville jeg have mistet værelset. Jeg oplyste selv den 18. april til a-kassen, at jeg er rejst og forklarede dem hvorfor. Jeg fik at vide, at jeg skulle bevise, at jeg har søgt arbejde inden jeg tog af sted til Paris. Jeg skyndte mig og faxede de nødvendige papirer af sted. Men efter en uges tid fik jeg et brev, at jeg ikke er berettiget til dagpenge fra den 17. april , fordi jeg kun har søgt arbejde i xxx og ikke i Danmark, inden jeg tog af sted. Jeg havde ikke en anelse om, at jeg ikke måtte søge arbejde i xxx, selvom jeg havde søgt at tage til xxx. En ret ulogisk begrundelse for at stoppe min dagpengeret fra den 17. april. Jeg har klaget til Arbejdsdirektoratet vedrørende denne afgørelse, som naturligvis har påvirket min ret til en E 303 attest.

Jeg undrer mig også, at a-kassen har sendt min ansøgning om E 303 attesten først af sted i midten af april og ikke i slutningen af marts (jeg søgte om EØS-dagpenge den 22. marts 2002). Arbejdsdirektoratet havde modtaget min ansøgning først den 17. april, og a-kassen har stoppet min dagpengeret fra den samme dato med den begrundelse, at jeg kun har søgt arbejde i xxx inden jeg tog af sted.

I forhold til det, at jeg er rejst inden den 21. april, har jeg forsøgt at argumentere for det i mit brev til Arbejdsdirektoratet og har søgt om dispensation. Jeg forsøger det endnu engang hos Arbejdsmarkedets Ankenævn, når jeg intet andet valg har og befinder mig i en ret ubeskyttet situation i øjeblikket i xxx. Jeg kunne ikke tage af sted uden at have et sted at bo. Derfor var jeg nødt til at rejse 2 dage tidligere ende den fastlagte dato. Jeg ville vinde tid på den måde, ellers skulle jeg bruge tiden til at søge et værelse i stedet for at søge arbejde i Paris. Men desværre vidste jeg ikke, hvilke besværlige konsekvenser ville det skabe for mig. Jeg har nu overtaget dette værelse siden 18. april, har meldt mig på a-kassen og arbejdsformidlingen i xxx, men uden en attest E 303. Jeg beder jer endnu engang at behandle min sag hurtigst muligt, når jeg ikke kan klare mig særlig længe, hvis jeg ikke modtager E 303 attesten."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet sendte sagen til Ankenævnet den 31. maj 2002. Direktoratet skrev:

"I direktoratets vejledning tilknyttet ansøgningsblanketten står det fremhævet; "Hvis De rejser før den dato De har oplyst som afrejsedato på ansøgningen, får De et afslag på attest E 303". Kopi af ansøgningsblanketten vedlægges.

Hvis medlemmet havde oplyst os eller a-kassen om ændringen af afrejsedatoen inden hun rejste, ville hun ikke have fået afslag på baggrund af, at hun var rejst for tidligt i forhold til, hvad hun har oplyst på ansøgningen.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen."

5. Nyt efter klagen

De har den 11. juni 2002 telefonisk kontaktet Ankenævnet og redegjort for sagen. De anmodede samtidig om, at sagen blev fremskyndet, da Deres situation er meget uholdbar.

6. Regler

Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet

1. En helt arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der opfylder de i en medlemsstats lovgivning foreskrevne betingelser for ret til ydelser, og som rejser til en eller flere andre medlemsstater for at søge beskæftigelse dér, bevarer sin ret til ydelser under følgende betingelser og inden for følgende grænser:

han skal før sin afrejse have været tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for arbejdsformidlingen i den kompetente stat i mindst fire uger, efter at han blev arbejdsløs. Det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution kan dog give samtykke til, at han rejser inden udløbet af denne frist.

...

Forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som flytter indenfor Fællesskabet

Gennemførelse af forordningens artikel 69

1. For at bevare sin ret til ydelser skal den i forordningens artikel 69, stk. 1, omhandlede arbejdsløse for institutionen på det sted, hvortil han er rejst, fremlægge en attest, hvorved den kompetente institution bekræfter, at den pågældende fortsat har ret til ydelser på de i stk. 1, litra b), i den nævnte artikel fastsatte vilkår. Den kompetente institution skal i denne attest navnlig angive:

størrelsen af den ydelse, der efter den kompetente stats lovgivning skal udbetales den arbejdsløse

det tidspunkt, hvorfra den arbejdsløse er ophørt med at stå til rådighed for arbejdsformidlingen i den kompetente stat

den frist, der er indrømmet efter forordningens artikel 69, stk. 1, litra b), for tilmelding som arbejdssøgende i den medlemsstat, hvortil den arbejdsløse er rejst

det længste tidsrum, hvori retten til ydelser kan bevares efter forordningens artikel 69, stk. 1, litra c)

forhold, der kan ændre retten til ydelser.

2. En arbejdsløs, der agter at rejse til en anden medlemsstat for at søge beskæftigelse der, skal før sin afrejse anmode om at få udstedt den i stk. 1 omhandlede attest. Fremlægger den arbejdsløse ikke nævnte attest, retter institutionen på det sted, hvortil han er rejst, henvendelse til den kompetente institution for at fremskaffe den. Arbejdsformidlingen i den kompetente stat skal sikre sig, at den arbejdsløse er underrettet om de forpligtelser, der påhviler ham i medfør af forordningens artikel 69 og denne artikel.

3. Institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, underretter den kompetente institution om datoen for den arbejdsløses tilmelding samt om datoen for den første udbetaling af ydelser og udbetaler den kompetente stats ydelser efter de nærmere regler i lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den arbejdsløse er rejst.

Institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, foretager eller foranlediger foretaget den foreskrevne kontrol, som om det drejede sig om en arbejdsløs, der modtager ydelser i medfør af den lovgivning, som gælder for institutionen.

Den underretter den kompetente institution om ethvert forhold, der omfattes af stk. 1, litra e), så snart den er blevet bekendt hermed, og standser straks udbetaling af ydelsen i tilfælde af, at denne skal stilles i bero eller bortfalde. Den kompetente institution skal straks underrette den om, i hvilket omfang og fra hvilket tidspunkt den arbejdsløses rettigheder ændres af dette forhold. Først efter at denne underretning er modtaget, kan udbetaling af ydelserne i givet fald genoptages. I tilfælde af, at ydelsen skal nedsættes, udbetaler institutionen på det sted, hvortil den arbejdsløse er rejst, fortsat en nedsat ydelse til ham under forbehold af afregning efter modtagelsen af den kompetente institutions svar.

4. To eller flere medlemsstater eller deres kompetente myndigheder kan efter udtalelse fra Den Administrative Kommission aftale andre gennemførelsesregler.

Direktoratets vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene

140. Hvis et medlem rejser før den dato, medlemmet har anført som afrejsedato på ansøgningsskemaet, er udgangspunktet, at der ikke kan udstedes en attest E 303, eller at en allerede udstedt E 303 skal tilbagekaldes. Det skyldes, at medlemmet ikke har ret til dagpenge på det oplyste afrejsetidspunkt og dermed ikke opfylder betingelserne for at bevare retten til ydelser under arbejdssøgning i et andet EØS-land. Der henvises dog til pkt. 149.

149. Et medlem, der ønsker at rejse en lørdag eller en søndag, får udstedt attesten fra om mandagen, men kan rejse i weekenden. Et medlem kan som udgangspunkt også rejse før atteststart, hvis medlemmet rejser i løbet af en eller flere helligdage, der ligger umiddelbart før afrejsedatoen på attesten.

175. En attest E 303 kan kun udstedes, hvis medlemmet søger om attesten inden afrejsen, jf. pkt. 125 Ansøgningen skal således være modtaget hos Arbejdsformidlingen, i a-kassen eller i direktoratet inden medlemmets afrejse eller senest samme dag som afrejsen.

Versioner

1. 2002-10-10