Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9458@2002-10-10/da

Indhold

1. Indledning

De har ret til en attest E 303 til brug under arbejdssøgning i xxx fra afrejsen.

Ankenævnet finder, at der ikke er hjemmel i artikel 69, stk. 1, litra a, til at stille krav om, at et medlem før sin afrejse udover at være tilmeldt Arbejdsformidlingen også skal have været dagpengeberettiget i 4 uger. Ankenævnet finder således, at det er en skærpelse i forhold til forordningens tekst, når direktoratet fortolker bestemmelsen således, at det er en betingelse, at medlemmet også har dagpengeret i 4-ugers perioden.

Forordningen stiller alene krav om, at medlemmet skal have været tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for Arbejdsformidlingen i 4 uger.

Det er imidlertid en forudsætning for, at et medlem kan få udbetalt dagpenge under opholdet i udlandet, at pågældende opfylder betingelserne i den danske lovgivning for ret til dagpenge. Det er en betingelse for at få ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at man står til rådighed for det danske arbejdsmarked, jf. § 62, i lov om arbejdsløshedsforsikring og direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed. Kravet skal være opfyldt før afrejsen som en forudsætning for, at medlemmet kan bevare sin ret til ydelser under et udlandsophold.

Ankenævnet har samtidig med den foreliggende sag behandlet en klage fra Dem over, at De er idømt karantæne i forbindelse med et arbejdsophør den 1. september 2001, og at De er udelukket fra ret til dagpenge indtil Deres afrejse. Der henvises til ankenævnets afgørelse i sag nr. 2002-1-0324, hvorved nævnet tiltræder dels at De skal gennemgå en karantæne på 5 uger i forbindelse med Deres arbejdsophør, og dels at De ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet fra den 1. september 2001, til De rejste til xxx.

Ankenævnet har lagt til grund, at De har været tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende og har været til rådighed for Arbejdsformidlingen i mindst 4 uger forud for afrejsen.

Som det fremgår af ankenævnets afgørelse i sag nr. 2002-1-0324, stod De ikke til rådighed for det danske arbejdsmarked fra den 1. september 2001, og til De rejste til xxx, og De havde derfor heller ikke dagpengeret fra den 1. september 2001, til De rejste til xxx. Grunden hertil var, at De var i en såkaldt mellemperiode mellem arbejdsophøret og den forestående rejse, som er en hindring for Deres ret til dagpenge.

Ved afrejsen er denne hindring bortfaldet, og der er således på dette grundlag ingen hindring for Deres ret til dagpenge. Ankenævnet finder derfor, at De opfylder betingelserne for ret til en attest E 303 til arbejdssøgning i xxx fra tidspunktet for Deres afrejse.

Ankenævnet henviser til art. 69, stk. 1, og art. 69, stk. 1, litra a, i forordning 1408/71, pkt. 138-139, i direktoratets vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.

Ankenævnet skal bemærke, at nævnet alene har taget stilling til, om De opfylder betingelserne for ret til en attest E 303 til arbejdssøgning i xxx, fra De rejste til xxx, men ikke i hvilket omfang, De er berettiget til dagpenge i attestperioden.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 2. oktober 2001.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet + sagens akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"De har oplyst, at De har opsagt Deres arbejde til fratræden den 1. september 2001. De har også oplyst, at De ønsker at rejse til xxx den 8. oktober 2001.

Arbejdsformidlingen i xxx har oplyst, at De tilmeldte Dem som arbejdssøgende den 3. september 2001.

Deres a-kasse har pålagt Dem 5 ugers effektiv karantæne som følge af, at De er selvforskyldt ledig. Samtidig har a-kassen oplyst, at De ikke har ret til dagpenge fra Deres arbejdsophør den 1. september 2001 indtil Deres afrejse den 8. oktober 2001."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 2. oktober 2001 denne afgørelse:

"De har ikke ret til en attest E 303.

Det er som udgangspunkt en betingelse for ret til en attest E 303, at medlemmet har været tilmeldt og stået til rådighed for Arbejdsformidlingen i mindst 4 uger inden afrejsen. Det fremgår af artikel 69, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71.

4-ugers-kravet opgøres som sammenlagt 4 ugers ledighed, hvor personen har haft ret til dagpenge, jf. punkterne 126-127 i direktoratets vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene (EØS-vejledningen).

4-ugers-kravet kan ikke opfyldes i perioder, hvor et medlem ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi medlemmet har afslået eller er ophørt med et arbejde på grund af en forestående aktivitet ("mellemperiode"). Det fremgår af pkt. 135 i EØS-vejledningen. Man vil bl.a. være i mellemperiode, hvis man opsiger sit arbejde for at rejse til udlandet, jf. § 28, stk. 1, nr. 5, og stk. 4, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.

Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at De har opsagt Deres arbejde til fratræden den 1. september 2001, og at Deres begrundelse herfor er, at De ikke trives ved xxx mere.

Deres a-kasse har truffet afgørelse om, at De ikke har haft en gyldig grund til at opsige Deres arbejde, og at De er i mellemperiode indtil afrejsen den 8. oktober 2001.

Den 8. oktober 2001 har De således ikke haft 4 ugers ledighed, hvor De har haft ret til dagpenge, og De opfylder derfor ikke betingelserne for ret til en attest E 303, jf. artikel 69, stk. 1, litra a), og punkterne 127 og 135 i EØS-vejledningen.

De relevante regler er vedlagt."

3. Klagen til ankenævnet

De ønskede med brev af 9. oktober at klage over direktoratets afgørelse. I deres klage anførte De følgende:

"Jeg har modtaget Deres skrivelse af 2. okt. og meddeler herved, at jeg ikke kan acceptere afgørelsen. For det første har jeg på opfordring sendt en lang redegørelse til min a-kasse for, hvorfor jeg ikke trivedes i xxx mere, og hvordan mit forhold til min arbejdsgiver var. Jeg gav mange eksempler på det dårlige forhold, jeg havde til xxx, bl.a. har xxx nærmest ikke talt til mig i 2 år, og xxx sagde ikke farvel ved min fratrædelse. Jeg forstår ikke, hvorfor min a-kasse ikke har nævnt dette forhold i deres begrundelse til deres afgørelse i skrivelsen til Dem. Jeg kunne under ingen omstændigheder arbejde under disse forhold længere, hvilket jeg meddelte min a-kasse, og dette er den egentlige begrundelse for min opsigelse. For det andet står der i § 28, stk. 1., at man ikke kan få dagpenge, hvis man afslår formidlet arbejde etc., men jeg har jo ikke afslået noget. Derefter citerer De noget af § 28, stk. 4., hvor opsigelse af arbejde indgår, men tilsyneladende står der mere i den paragraf, som ikke er med i citatet, så jeg anser dette for misvisende og ufuldstændigt. I direktoratets vejledning nr. 189 af 20. december 2000 om rådighed står der, at hvis medlemmets konkrete fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser klart tyder på, at medlemmet ikke ønsker eller kan stå til rådighed i den mellemliggende periode, kan medlemmet ikke få dagpenge. Hertil kan jeg svare, at jeg i 5 uger har ønsket at stå til rådighed og har stået til rådighed, og fortsat gør det, da min afrejse til xxx af forskellige omstændigheder er udsat til tidligst d. 5. nov.. Jeg har samtidig sendt en klage til min a-kasse over deres afgørelse."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den 22. oktober 2001 ikke grundlag for at ændre sin afgørelse.

5. Nyt efter klagen

Den 10. december 2001 skrev ankenævnets sekretariat til Dem. Sekretariatet havde ved en gennemgang af Deres klage konstateret, at en stor del af denne ikke omhandlede spørgsmålet om Deres ret til attest E 303, som direktoratet havde truffet afgørelse om den 2. oktober 2001. Deres klage omhandlede derimod Deres a-kasses afgørelse om selvforskyldt ledighed. Sekretariatet meddelte Dem derfor at ankenævnet kun ville behandle den del af Deres klage som omhandlede direktoratets afgørelse af 2. oktober 2001 om afslag på attest E 303, da a-kassens afgørelse ikke var anket og derfor ikke var blevet behandlet af direktoratet.

De skrev den 17. december 2001 til ankenævnets sekretariat og meddelte, at De den 9. oktober 2001 havde klaget over a-kassens afgørelse om, at de blev pålagt 5 uger karantæne for selvforskyldt ledighed.

Den 18. december 2001 skrev sekretariatet til a-kassen og bad a-kassen om en udtalelse i sagen - særligt med henblik på Deres oplysninger om, at De havde klaget over afgørelsen af 28. september 2001.

Den 17. januar 2002 modtog sekretariatet følgende svar fra a-kassen:

"xxx skal hermed besvare nævnets brev af 18. december 2001.

Det er korrekt, at medlemmet den 9. oktober 2001 har klaget over vores afgørelse af 28. september 2001.

Den 10. oktober modtog vi medlemmets klage over vores afgørelse. Se vedlagte kopi. På baggrund af medlemmets tidligere tilkendegivelser, fortolkede vi klagen som en klage over, at hun ikke kunne få dagpenge i den mellemliggende periode fra arbejdsophør til udrejsen til xxx. Inden vi traf vores afgørelse, havde vi korrespondance med medlemmet for at få klarlagt, om hun skulle have karantæne. Medlemmet konklusion var, at det var urimeligt, at hun skulle pålægges karantæne, men at hun kendte reglerne om karantæne og derfor godt kunne se, at det var udfaldet. Se vedlagte kopi af medlemmets brev af 24. september 2001.

Medlemmet bekræfter vores fortolkning i sit brev til ankenævnet den 13. december 200 1, hvor hun anfører: "...Det er rigtigt, at jeg hele tiden har regnet med at fa en karantæne på 5 uger. Men min a-kasse ville pålægge mig yderligere karantæne på 4 uger i xxx, og dette ankede jeg til a-kassen. Der er ganske vist ikke tale om en yderligere karantæne på 4 uger, men en udelukkelse fra dagpenge i en mellemliggende periode, men efter vores opfattelse er det dette, som medlemmet har klaget til os over.

Når vi modtog medlemmets klage, havde Arbejdsdirektoratet truffet afgørelse i sagen. Endvidere oplyste medlemmet i klagen, at hun havde sendt en klage til direktoratet. Vi valgte derfor ikke at foretage os yderligere.

I anfører, at medlemmets klage til direktoratet delvis omhandler vores afgørelse om 5 ugers karantæne for selvforskyldt ledighed. Da direktoratet skal tage stilling til alle klagepunkter i medlemmets klage, og direktoratet ikke ses at have taget stilling til dette klagepunkt, bør ankenævnet efter vores opfattelse anmode direktoratet om at behandle klagepunktet."

De skrev i brev af 6. februar 2002:

" Nu er det snart et par måneder siden, jeg var i forbindelse med dig, og dengang havde I ikke fået de nødvendige papirer fra min a-kasse. Jeg sendte jer, hvad jeg havde, og jeg undrer mig over, om I har fået dem. De er ganske umulige at have med at gøre, hvilket også fremgår af vedlagte skrivelse, sendt til dem for over tre uger siden. Jeg har endnu ikke fået nogen respons. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at få E 301-skemaet fra dem, som jeg anmodede om i oktober, sendte ansøgningsskema for i november. Det er et dokument, de SKAL sende til mig, for jeg skal bruge det her på et eller andet tidspunkt. Jeg er arbejdsløs indtil 25/2, men de har ikke sendt mig oplysningsskema til udfyldelse i januar, og selvfølgelig heller ikke for februar. Det er virkelig frustrerende at sidde herovre og vente.

Vores økonomiske situation er ikke blevet bedre, og jeg betaler stadig en masse penge for opmagasinering af mine ting i Danmark, og har en stor gæld til min bank, som heldigvis har været yderst forstående.

Jeg kan give et eksempel på, hvor uduelige, de er i a-kassen, som dog ikke har noget med denne sag at gøre. For tre år siden var jeg på orlov i 21/2 måned. Da jeg bad om ansøgningsskema til orloven, måtte jeg ringe 4 gange til dem for at få det rigtige. Efter at have talt med forskellige sagsbehandlere, der alle sendte mig de forkerte skemaer, talte jeg med en receptionist, som sagde; "Nu sender jeg dig alle de skemaer, vi har, så kan du selv tage det rigtige." Og endelig kunne jeg sende min ansøgning afsted!

Jeg håber snart at høre fra dig."

Den 13. februar 2002 skrev De:

" Jeg skriver til dig igen, da jeg har modtaget et brev og en E 301-attest fra a-kassen. Jeg bliver nødt til at anmode om en ny attest, da jeg startede på min tidligere arbejdsplads xxx og ikke xxx, som de skriver. Jeg vedlægger brevet fra a-kassen.

Jeg har fået oplyst herovre, at jeg kan få brug for E 301-attesten, f.eks. hvis jeg stadig er her om nogle år og af en eller anden grund får brug for at søge om førtidspension eller invalidepension. Hvis man har arbejdet i over 10 år i landet, er det ikke noget problem, men jeg er altså snart 50, og ingen ved, hvad fremtiden bringer. I xxx er det normalt, at ansatte inden for det offentlige f.eks. går på pension som 55-årige.

Jeg arbejder endnu ikke i et andet EØS-land (a-kassen ved ikke endnu, at jeg har fået job fra 25/2), og jeg ved godt, at jeg til den tid skal være omfattet af ordningen her i xxx. Jeg har gjort a-kassen opmærksom på, at man ikke har arbejdsløshedskasser her i xxx. Man kan altså først blive forsikret, når man arbejder, og så forsikres man automatisk.

Jeg skal nok melde mig ud af a-kassen skriftligt, selv om de åbenbart ikke læser de breve de får.

A-kassen vedlægger ganske rigtigt den famøse brochure, som jeg har fået så mange gange (jeg kan snart åbne en forretning!) både fra Arbejdsformidlingen i xxx, af a-kassen selv og Arbejdsdirektoratet, som sendte den efter at have fortalt mig, at den ikke gjaldt mere. Jeg blev vejledt ud fra den af Arbejdsformidlingen i xxx, ganske som de skriver i pjecen, at man skal, og det jeg her fik at vide var, at jeg ville være berettiget til understøttelse efter karantæne på 4 uger og en E 303-attest efter 5 uger. Jeg tror, jeg kender den pjece bedre end a-kassen selv, men det siger ikke så meget. Så back to square one!

Jeg har stadig ikke fået nogen indberetningsblanket fra a-kassen, hverken fra januar eller februar, og det kommenteres ikke i brevet fra dem.

Endnu engang har a-kassen bevist, hvor uduelige de er. Jeg fatter simpelthen ikke, hvad der foregår."

6. Regler

Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet

Artikel 69

En helt arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der opfylder de i en medlemsstats lovgivning foreskrevne betingelser for ret til ydelser, og som rejser til en eller flere andre medlemsstater for at søge beskæftigelse dér, bevarer sin ret til ydelser under følgende betingelser og inden for følgende grænser:

han skal før sin afrejse have været tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for arbejdsformidlingen i den kompetente stat i mindst fire uger, efter at han blev arbejdsløs. Det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution kan dog give samtykke til, at han rejser inden udløbet af denne frist.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 140 af 14. september 1999 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene

Artikel 69, stk. 1 (opfylder betingelserne for ret til ydelser/bevarer sin ret til disse ydelser)

Punkt 138: Det er en betingelse, at et medlem opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge på afrejsetidspunktet, for at medlemmet kan bevare sin ret til ydelser. Kravet om 1 års medlemskab og beskæftigelseskravet skal dermed være opfyldt på afrejsetidspunktet. For dimittenders vedkommende skal karensmåneden være udstået på afrejsetidspunktet.

Punkt 139: Medlemmet skal endvidere have bopæl og ophold i Danmark umiddelbart forud for det oplyste afrejsetidspunkt. Det skyldes, at medlemmet skal have ret til dagpenge i Danmark ved attestens start.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

§ 28. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet afslår formidlet arbejde, tilbud om omskoling m.v. eller tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, eller afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, fordi medlemmet f.eks. skal

overtage andet arbejde,

påbegynde selvstændig erhvervsvirksomhed,

overgå til efterløn,

gå på børnepasningsorlov som ledig efter lov om børnepasningsorlov,

rejse til udlandet eller

flytte, fordi ægtefællen eller samleveren overtager varigt arbejde, begynder længerevarende uddannelse eller begynder eller flytter selvstændig virksomhed uden for det hidtidige hjemsted.

Stk. 2. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet afslår formidlet arbejde, tilbud om omskoling m.v. eller tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, eller afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, fordi medlemmet ønsker at påbegynde uddannelse.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også situationer, der kan sidestilles med afslag.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også situationer, hvor et medlem bringer sit arbejde til ophør eller afbryder et tilbud om omskoling m.v. eller et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan.

Stk. 5. Medlemmet kan igen få dagpenge fra det tidspunkt, hvor det dokumenteres, at forudsætningen for afslaget eller ophøret er bortfaldet, jf. dog §§ 14-16 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 189 af 20. december 2000 om rådighed

Til § 28:

Bestemmelsen omfatter de situationer, hvor et medlem afslår eller ophører med et arbejde, et tilbud m.v., og hvor afslaget eller ophøret skyldes medlemmets konkrete fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser, som klart tyder på, at medlemmet ikke ønsker eller kan stå til rådighed i den mellemliggende periode.

Ud over de situationer, der er nævnt i § 28, stk. 1, nr. 1-6, kan bestemmelsen f.eks. finde anvendelse i tilfælde, hvor et medlem afslår et formidlet arbejde, fordi medlemmet skal afsone frihedsstraf eller aftjene værnepligt.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der er egentlig årsagssammenhæng mellem medlemmets afslag eller ophør og medlemmets fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser.

Der skal endvidere være tale om en såkaldt mellemperiode mellem afslaget eller ophøret og påbegyndelsen af aktiviteten.

Særligt om attest E 303

Hvis et medlem afslår eller ophører med et arbejde, et tilbud om omskoling m.v. eller et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan med henblik på at rejse til udlandet for at søge arbejde med en attest E 303 i henhold til art. 69 i EF-forordning 1408/71, kan medlemmet ikke få dagpenge fra tidspunktet for afslaget eller ophøret, og indtil medlemmet rejser, jf. § 28, stk. 1.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes,

...

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om selvforskyldt ledighed

§ 4. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet opsiger et arbejde uden en gyldig grund, jf. § 21.

...

§ 21. Gyldige grunde, jf. §§ 4, 5, 7 og 9-13, er:

Helbred

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis der er lægelig dokumentation for,

at medlemmet på opsigelsestidspunktet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller

at arbejdet på opsigelsestidspunktet forventes at medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer i forbindelse med graviditet.

Ved opsigelse er det en betingelse, at medlemmet har forsøgt at få andet arbejde på arbejdspladsen.

2) Transport

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af medlemmet på grund af transportvanskeligheder eller på grund af den tid, der går til transport. Hvis medlemmet opsiger arbejdet, skal det ske i umiddelbar tilknytning til

en omlægning af offentlige transportmidler,

en ændring af arbejdstidens placering eller

bortfald af kørelejlighed.

Det er en betingelse, at medlemmet før opsigelsen har forsøgt at få arbejdstiden flyttet.

3) Pasning af familie

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet mangler pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, og medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe pasningsmulighed. Ved opsigelse er det en betingelse, at medlemmet har forsøgt at få anden arbejdstid på arbejdspladsen.

4) Efterløn

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet ønsker at overgå til efterløn, og medlemmet rent faktisk indtræder i efterlønsordningen. Ved afslag er det en betingelse, at medlemmet anmoder om at overgå til efterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget på arbejdet og med virkning fra anmodningen.

5) Deltidsforsikredes arbejdstid

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmets arbejdstid er på over 6 timer i døgnet eller arbejdstiden beregnet i gennemsnit for 1 måned har en varighed på over 30 timer pr. uge. Ved opsigelse er det en betingelse, at den ændrede arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har accepteret arbejdstiden.

6) Tab af supplerende dagpenge

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Et fuldtidsforsikret medlem kan opsige arbejdet og fratræde inden for 26 uger efter, at retten til supplerende dagpenge er bortfaldet. Hvis tidspunktet for bortfald af retten til supplerende dagpenge udskydes af en uforudsigelig eller pludseligt opstået situation, er det fortsat en gyldig grund til ophøret, hvis medlemmet stilles, som om retten til supplerende dagpenge er bortfaldet ved arbejdsophøret.

7) Tab af supplerende dagpenge - frigørelsesattest

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke ønsker at udstede en frigørelsesattest eller tilbagekalder en frigørelsesattest. Det gælder ikke, hvis medlemmet har accepteret at fortsætte arbejdet uden samtidig at få supplerende dagpenge.

8) Arbejde i udlandet

Et medlem kan afslå arbejdet, hvis arbejdet udføres i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Medlemmet kan opsige arbejdet, hvis arbejdet udføres i udlandet eller i Grønland, medmindre medlemmet

under ansættelsen har bopæl i Danmark,

er udsendt af den danske stat eller

er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark.

9) Produktion af krigsmateriel

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet nægter at medvirke til udvikling eller produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v. Arbejdsløshedskassen skal indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.

10) Støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet får støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn. Ved opsigelse er det en betingelse, at medlemmet har fået afslag på at få orlov fra arbejdet.

11) Arbejdspladsen

Et medlem kan opsige arbejdet, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet. Medlemmet skal have henvendt sig til arbejdsgiveren for at opnå en løsning på de opståede problemer eventuelt gennem den faglige organisation.

12) Ægtefælleflytning

Et medlem kan opsige arbejdet senest 2 år efter en flytning, der skyldes, at ægtefællen eller samleveren

overtager varigt arbejde uden for den hidtidige bopæl,

begynder uddannelse af mindst 18 måneders varighed uden for den hidtidige bopæl eller

begynder eller flytter selvstændig virksomhed uden for den hidtidige bopæl.

13) Fratrædelsesordning

Et medlem kan opsige arbejdet, hvis medlemmet i forbindelse med fratrædelsen og som led i en fratrædelsesordning fra arbejdsgiveren modtager en godtgørelse, der medfører fradrag i dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse. Godtgørelsen skal sammenlagt med løn i den periode, medlemmets eget opsigelsesvarsel løber, mindst svare til løn for den periode, der svarer til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

14) Fysisk vold

Et medlem kan opsige arbejdet på grund af flytning uden for den hidtidige bopæl som følge af den samboende ægtefælles eller samleverens udøvelse af fysisk vold mod medlemmet. Det er en betingelse, at arbejdsophøret og flytningen sker i tilknytning til den fysiske volds udøvelse. Medlemmet skal ved lægeattest eller politianmeldelse kunne dokumentere at have været udsat for fysisk vold. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at det er en gyldig grund, uanset medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, hvis det ved politianmeldelse kan dokumenteres, at medlemmets flytning og arbejdsophør i tilknytning hertil skyldes overhængende fare for medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra den samboende ægtefælles eller samleverens side.

15) Det formidlede arbejde

Et medlem kan afslå arbejdet, hvis det formidlede arbejde ikke skal kunne overtages, jf. §§ 5-8 i bekendtgørelse om rådighed.

Versioner

1. 2002-10-10