Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9461@2002-10-10/da

Indhold

1. Indledning

XXX skal ikke indbetale 3 ugers hovedferie til XXX.

XXX skal i stedet indbetale feriegodtgørelse for en 1 uges restferie.

Ankenævnet lægger til grund, at XXX blev opsagt den 23. januar 2001 og samtidig blev fritstillet fra 1. februar 2001 til den 31. maj 2001.

Videre er lagt til grund, at XXX i opsigelsen varslede, at lønmodtageren skulle afholde 2 ugers hovedferie og 2 ugers restferie i maj 2001.

Ankenævnet lægger vægt på, at en arbejdsgiver ikke ensidigt kan pålægge en lønmodtager at holde 2 ugers hovedferie, idet denne har krav på at holde alle 3 uger samlet. Dette udgangspunkt kan kun fraviges ved aftale mellem parterne, hvilket ikke er sket.

Nævnet finder, at XXX' varsling af 2 ugers hovedferie er ugyldig og derfor bortfalder. Varslingen af restferie bortfalder også, selvom dette som udgangspunkt er gyldigt. Grunden er, at den samlede varsling af 4 ugers ferie er sket i forbindelse med XXXs fritstilling. Nævnet finder derfor, at specialbestemmelsen i § 16, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 396 af 31. maj 2000 af ferieloven finder anvendelse.

Efter bestemmelsen gælder, at mest mulig ferie anses for holdt under en fritstilling uanset, hvad der tidligere er fastsat om ferie.

Da fritstillingsperioden har været på 4 måneder anses 3 ugers hovedferie og 1 uges restferie i maj måned i 2001 for afholdt. Yderligere 3 mulige feriedage anses ikke for afholdt, idet arbejdsgiver ved opsigelsen alene har varslet 4 ugers ferie.

Om afgørelsens regelgrundlag henvises i øvrigt til § 9, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999, og § 15, stk. 2 i ferieloven, lov nr. 396 af 31. maj 2000.

Arbejdsmarkedets Ankenævn ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 12. november 2001.

På ankenævnets vegne

XXX

XX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

* XXX

* XXX

* XXX

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede i sin afgørelse til XXX af 3. oktober 2001 sagen på denne måde:

" I brev af 11. juni 2001 retter Deres far på Deres vegne henvendelse til FerieKontoret med anmodning om vores stillingtagen til dels Deres opsigelse fra firma XXX og dels firmaets afregning af feriepenge.

I henvendelsen er vedlagt en kopi af opsigelsen, hvoraf det fremgår, at De er opsagt den 23. januar 2001 og fritstillet pr. 1. februar 2001 med endelig fratræden den 31. maj 2001. De har dermed et opsigelsesvarsel på 4 måneder.

Det fremgår af sagen, at De pr. 1. april 2001 har fået nyt arbejde.

Den 18. juni 2001 sender FerieKontoret en vejledende udtalelse til Deres far. Brevet er en gennemgang af de bestemmelser, som er gældende i forhold til afvikling af ferie i en fritstillingsperiode.

I følgebrev af 24. juni 2001 sender Deres far kopi af hans brev af 24. juni 2001 til XXX. Det fremgår af brevet, at FerieKontorets vejledende udtalelse er medsendt som bilag.

Den 10. juli 2001 modtager FerieKontoret kopi af XXXs brev af 3. juli 2001 til Deres far. Det fremgår af brevet, at arbejdsgiveren har sendt sagen til XXX (arbejdsgiverorganisation).

Der foreligger telefonnotat af 24. juli 2001 vedrørende samtale mellem XXX (arbejdsgiverorganisation) og FerieKontoret v/XXX. XX er af den opfattelse, at De kan anses for at have holdt 25 dages ferie i maj måned 2001, idet De blev fritstillet den 1. februar 2001.

Det fremgår yderligere af telefonnotatet, at XX ikke er enig med FerieKontoret for så vidt angår betaling af restferien. De har ikke holdt 14 dages restferie hos Deres nye arbejdsgiver, og som en følge heraf mener XX, at arbejdsgiveren må beholde feriepengene svarende til restferien. FerieKontoret mener, at dette spørgsmål endnu ikke er afklaret.

I fax af 24. juli 2001 retter Deres far henvendelse til FerieKontoret. Henvendelsen indeholder kopi af diverse korrespondance mellem Dem og XX (virksomheden).

I brev af 25. juli 2001 bekræfter vi modtagelsen af faxen af 24. juli 2001. Vi oplyser Deres far om, at sagen vil blive taget op på et møde i kontoret.

I fax af 2. august 2001 sender Deres far kopi af XXX's (arbejdsgiverorganisation) brev af 31. juli 2001 samt kopi af hans svarbrev herpå. Det fremgår af XXXs brev, at man anser 3 ugers hovedferie og 1 uges restferie for afviklet, idet XXX bestrider FerieKontorets vejledende udtalelse. XXX henviser i den forbindelse til, at det i praksis er fastslået, at en lønmodtager afvikler mest mulig ferie i forbindelse med en fritstilling.

Den 10. september 2001 modtog vi til orientering kopi af Deres fars brev af 9. september 2001 til XXX (arbejdsgiverorganisation). Deres far rykker XXX for svar på sin seneste henvendelse.

I fax af 18. september 2001 modtog vi en kopi af en fax, som XXX (arbejdsgiverorganisation) har sendt til Deres far. XXX fastholder deres synspunkter, og man oplyser, at arbejdsgiveren hverken moralsk eller etisk har nogen som helst forpligtelse over for Dem. De skal selv undersøge og afklare konsekvenserne af, at De i fritstillingsperioden tiltræder et nyt arbejde.

I brev af 30. september 2001 rykker Deres far for svar fra FerieKontoret i forhold til hans fax af 18. september 2001.

I brev af 2. oktober 2001 oplyser FerieKontoret Deres far om, at sagen har været til behandling på et møde i kontoret, og at der snarest vil blive udarbejdet en afgørelse i sagen. "

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelser

I.

Direktoratet traf den 3. oktober 2001 denne afgørelse overfor XXX (lønmodtager):

" Afgørelse

De har i Deres fritstillingsperiode kun afholdt 2 ugers restferie fra optjeningsåret 2000.

Arbejdsgiveren skal indbetale feriepenge svarende til endnu ikke afholdt hovedferie.

Begrundelse

Med udgangspunkt i såvel Højesterets dom U 72.77, som i Sø- og Handelsrettens dom U 79.1032, er det i dag fast antaget, at såfremt en arbejdsgiver i forbindelse med en opsigelse fritstiller lønmodtageren, ligger der i fritstillingsmeddelelsen et automatisk varsel til lønmodtageren om at holde ferie i videst mulig udstrækning i opsigelsesperioden.

Ovennævnte relaterer sig til dagældende ferielov nr. 538 af 25. juni 1999.

Afholdelse af Deres ferie skal ses i forbindelse med nugældende ferielovs § 16, stk. 2, af hvilken bestemmelse det fremgår, at hvis en lønmodtager er fritstillet, anses ferie for afholdt, uanset om ferien er fastsat, hvis de i § 15, stk. 2 (varslingsreglerne) nævnte perioder og ferien kan rummes inden for fritstillingsperioden.

Dette er ikke tilfældet i denne sag.

Bestemmelsen om - som det fremgår af Deres opsigelse af 23. januar 2001 - at De i fritstillingsperioden fra 1. februar 2001 til udgangen af maj måned 2001, skal afvikle 2 ugers restferie og 2 ugers hovedferie fra år 2000, er ikke korrekt efter ferielovens bestemmelser.

Det fremgår af dagældende ferielovs § 9, stk. 1, at hovedferien på 3 uger skal gives i sammenhæng i hovedferieperioden. Dette fremgår også af § 14, stk. 1 i den nugældende ferielov.

Arbejdsgiverens bestemmelse om afholdelse af hovedferien er derfor ikke gyldig, idet De ikke kan pålægges kun at holde 2 ugers hovedferie i fritstillingsperioden. "

II.

Direktoratet traf den 12. november 2001 denne afgørelse overfor XXX (virksomhed):

" Vi vedlægger hermed vores afgørelse i sagen om ferieafholdelse i en fritstillingsperiode for ovennævnte lønmodtager.

Som det fremgår af afgørelsen, skal selskabet indbetale 3 ugers hovedferie til XXX, idet denne ferie ikke kan anses for afholdt.

For så vidt angår feriepengene for restferien, vil dette spørgsmål blive afklaret på et senere tidspunkt."

3. Klagerne til ankenævnet

I.

XXX (arbejdsgiverorganisation) klagede den 7. december 2001 således over afgørelsen:

" Ferielovskontoret har truffet afgørelse den 3. oktober 2001 i en sag vedrørende XXX. Afgørelsen er sendt til indklagede, XXX, med brev af 12. november 2001.

Jeg skal på vegne af XXX (virksomhed) i henhold til Ferielovskontorets klagevejledning indbringe afgørelsen for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Den trufne afgørelse påstås ændret således, at det lægges til grund, at XXX i fritstillingsperioden har afviklet 3 ugers hovedferie (18 dage) samt 1 uges restferie (6 dage).

Sagsforløbet er følgende:

Den 23. januar 2001 blev XXX afskediget med 4 måneders varsel af XXX til fratrædelse pr. 31.05.2001. Pr. den 01.02.2001 blev XXX fritstillet.

Fristillingsperioden er dermed på 4 måneder i alt.

Fritstillingen indebærer, at XXX skulle afvikle ferie i videst muligt omfang, dvs. at der var mulighed for at afvikle eventuel restferie vedrørende optjeningsåret 1999 samt hovedferie og restferie vedrørende optjeningsåret 2000 svarende til 24 dage.

Det fremgår af kommentarerne til Ferieloven (Weber Olsen og Ryder, 2001, DJØF's forlag), p. 151 følgende: "At lønmodtageren "kan anses for" at holde sin ferie betyder, at arbejdsgiveren ikke behøver at give lønmodtageren en konkret meddelelse om, at ferien skal holdes i fritstillingsperioden. Alene det, at arbejdsgiveren fritager lønmodtageren for sin arbejdsforpligtelse, betyder, at lønmodtageren skal holde sin ferie i fritstillingsperioden". Jf. tillige U79.1032 H.

Efterfølgende har der været korresponderet om sagen mellem Ferielovskontoret, XXX (virksomhed), XXX på vegne af hans datter XXX samt XXX (arbejdsgiverorganisation).

Ferielovskontorets afgørelse blev truffet den 3. oktober 2001 og sendt til XXX (virksomhed) i brev af 12. november 2001 med vejledning om klageadgang til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende:

Det følger af praksis, at hvis en arbejdsgiver fritstiller en lønmodtager, ligger der i denne fritstillingsmeddelelse automatisk et varsel om afholdelse af ferie i videst mulig udstrækning i opsigelsesperioden, jf. U79.1032 SH. En praksis, som er blevet indskrevet i den nye ferielov i § 16, stk. 2, som bestemmer, at "Hvis lønmodtageren er fritstillet, anses ferie for holdt, uanset om ferien er fastsat, hvis de i § 15, stk. 2, nævnte perioder og ferien kan rummes inden for fritstillingen".

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende § 16, stk. 2, at "Dette gælder selvom ferien ikke konkret er fastsat overfor lønmodtageren".

Der er i ferieperioden varslet mest mulig ferie.

Det kan ikke have betydning, om arbejdsgiveren i den skriftlige opsigelse har varslet forkert ved at skrive, at 14 dages restferie samt 14 dages hovedferie anses for afholdt i fritstillingsperioden, i og med det slet ikke er nødvendigt at give lønmodtageren en konkret meddelelse om afholdelse af ferien i fritstillingsperioden.

Det har netop været arbejdsgiverens intention, at XXX skulle holde mest mulig ferie i opsigelsesperioden ved at afholde mest mulig ferie fra optjeningsåret 2000 i maj måned 2001.

Ferielovens § 16, stk. 2, samt den praksis, som denne bestemmelse er en indskrivning af, netop skal sikre, at en arbejdsgiver ikke skal miste muligheden for at lægge mest mulig ferie i fritstillingsperioden blot pga. manglende varsel, og at det samme må gælde forkert varsel, som alene skyldes, at arbejdsgiver ikke er opmærksom på, at hele hovedferien samlet skal kunne rummes i fritstillingsperioden, for at kunne anses for afholdt der.

Jeg skal for øvrigt for god ordens skyld gøre opmærksom på, at Ferielovskontorets afgørelse alene går på optjeningsåret 2000, idet klagen alene går på dette punkt.

Ikke desto mindre har Ferielovskontoret indskrevet en bemærkning om, at spørgsmålet vedrørende betaling af restferie fra optjeningsåret 1999 er uafklaret (afgørelsen p. 3, 2. afsnit), idet XXX ikke har afholdt restferien hos den nye arbejdsgiver.

Hertil skal henvises til U87.505H samt den kommenterede ferielov skrevet af L. Beck Nielsen (Ferielov, Gad Jura, 1995), der på basis af den nævnte dom skriver, at det er nødvendigt for at få udbetalt optjente feriepenge hos den tidligere arbejdsgiver, at lønmodtageren afvikler sin optjente ferie i opsigelsesperioden i overensstemmelse med tilkendegivelsen herom via fritstillingen. "Hvis den nye arbejdsgiver ikke accepterer ferieafholdelse i denne periode, må lønmodtageren enten misligholde sit nye ansættelsesforhold ved alligevel at afvikle ferien eller afstå fra at afvikle ferien og dermed miste den optjente betaling herfor", p. 116. Det samme fremgår af kommentarerne til Ferieloven (Weber Olsen og Ryder, 2001, DJØF's forlag) p. 151. Dansk Handel & Service stiller sig derfor uforstående overfor, at spørgsmålet skulle være uafklaret. "

II.

Lønmodtagerens far, XXX, modtog kopi af XXX s (arbejdsgiverorganisation) klage og kom den 9. december 2001 med følgende kommentarer:

" Jeg bekræfter modtagelsen af kopi af klageskrift af 7. december 2001, ifølge hvilket XXX (arbejdsgiverorganisation) på vegne af XXX (virksomhed) har indklaget XXX (min datter) for Arbejdsmarkedets Ankenævn med påstand om, at Ferielovskontorets afgørelse ændres, således at min datter i fritstillingsperioden har afviklet 3 ugers hovedferie (18 dage) samt 1 uges restferie (6 dage).

På vegne af min datter skal jeg principalt påstå Ferielovskontorets afgørelse fastholdt.

Subsidiært skal jeg påstå, at der træffes ny afgørelse, men med udgangspunkt i, at min datter anses for at have kontraopsagt sin stilling i tide og med fratrædelse med adgangen af april 2001.

Begrundelse

Ad den principale påstand

Indledningsvis skal jeg bemærke, at det er et grundlæggende princip i dansk ret, at koncipisten og koncipisten alene må bære ansvaret for uklarheder i formuleringen af et dokument, og dermed tillige ansvaret for modtagerens forståelse heraf eller mangel på samme.

TopNordic må derfor alene bære ansvaret for enhver uklarhed og eventuel uenighed, der måtte opstå som følge af forståelsen af den skriftlige opsigelse.

Min datter har påviseligt flere gange ved henvendelse til XX (virksomhed) at få klarhed over, hvordan hun reelt stod, men kunne ikke få svar herpå. Først da hun stod med de pauvre kontante feriepenge, gik det op for hende, hvad XXX's (virksomhed) hensigt var.

Først da blev hun klar over, at hun burde have fulgt mit råd om at kontraopsige sin stilling, således at hun opnåede samme retsstilling som en medarbejder med kun 3 måneders opsigelsesvarsel. Det vil sige 3 måneders løn + fulde feriepenge for optjeningsåret 2000.

Det bør herved tillægges afgørende betydning, at såvel Funktionærloven som Ferieloven er love, der skal beskytte medarbejderen, og ikke love, der skal åbne for arbejdsgiveres mulighed for at spare feriepenge ved omgåelse af lovenes overordnede formål.

Sagens forløb har imidlertid vist, at XXX (virksomhed) støtte fra XXX (arbejdsgiverorganisation) hele tiden har set muligheden for at XXX (virksomhed) opnå en ganske uhørt besparelse i feriepenge og arbejdet hen imod det. XXX har derfor haft et incitament til at formulere sig uklart i opsigelsen og efterfølgende holde min datter i uvidenhed om, hvad der reelt var tanken eller snarere bagtanken med formuleringen.

Formuleringen må derfor tages for pålydende og derfor i relation til ferieloven få den betydning, som Ferielovskontoret korrekt har tillagt den.

Ad den subsidiære påstand

Hvis der modsat træffes afgørelse på baggrund af de synspunkter, som XXX (arbejdsgiverorganisation) har anført i klageskriftet, må min datter imidlertid stilles, som om hun havde været klar over meningen med indholdet og dermed formuleringen af opsigelsen.

I givet fald må min datter stilles, som om hun rettidigt har kontraopsagt sin stilling til fratræden med udgangen af april måned.

Ingen kan rejse berettiget tvivl om, at min datter havde fulgt mit råd i stedet for af affærdige det med en bemærkning om, at ingen var ude på at snyde hende.

Afslutning

Min datter er allerede med Ferielovskontorets afgørelse stillet dårligere, end de kollegaer, der kun havde 3 måneders opsigelsesvarsel. Generelt kan dette næppe være hensigten med lovgivningen.

XXX (virksomhed) har sparet feriepenge, som min datter gennem hele 2000 har oparbejdet ret til. Dette har næppe heller været lovgivers hensigt.

Hensigten har snarere været, at en medarbejder ikke skulle lukrere på lovgivningen og have både dobbelt løn og feriepenge, hvilket er helt naturligt. Det har der heller aldrig været tale om.

Men hvis arbejdsgiveren med ekspertisen i ryggen gennem uklare formuleringer og fortielser kan opnå en besparelse, samtidig med at medarbejderen reelt ikke har ret til ferie eller selv må betale herfor, er der noget galt med lovgivningen og arbejdsgiverens og moral.

XXX må imidlertid alene bære ansvaret for den uklare formulering.

Endvidere er det et faktum, at XXX (virksomhed) slet ikke vil lide noget tab, men alene må betale den feriepengeforpligtelse, som XXX gennem hele år 2000 påtog sig i relation til min datters ansættelsesforhold.

Uanset de uddybende fortolkningsbidrag, der er fremført af XXX (arbejdsgiverorganisation), kan de ikke finde anvendelse. i den konkrete sag. Tværtimod taler det anførte for, at XXX hele tiden har støttet sig til ekspertisen for at opnå en bedre retsstilling, end den man ville have opnået, hvis man havde formuleret sig klart, eller hvis man havde svaret på de spørgsmål, som min datter stillede til forståelse heraf. "

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet havde ved oversendelsen af sagen den 10. december 2001 følgende kommentarer til sagen:

"Direktoratet sender en klage over direktoratets afgørelse af 3. oktober 2001. Vi har først i brev af 12. november 2001 sendt afgørelsen til arbejdsgiveren.

I forbindelse med klagen dateret den 7. december 2001, skal vi kort kommentere afsnit 8 på side 2. Afsnittet indledes med " Det kan ikke have betydning om...".

Som det fremgår af afgørelsen af 3. oktober 2001, er det fast antaget, at en fritstilling er et automatisk varsel til lønmodtageren om at afholde al den ferie, som kan ligge i opsigelsesperioden, regnet fra fritstillingen og til endelig fratrædelse.

Det forholder sig dog således, at der i opsigelsesperioden skal være plads til enten hovedferien eller restferien eller måske hovedferien og en del af restferien.

Lønmodtagerens hovedferie kan ifølge ferielovens regler ikke deles op i kun 14 dages hovedferie og 14 dages restferie. Dette forhold skal være klarlagt i forhold til fritstillingen.

Det kan derudover ikke være korrekt, at arbejdsgiveren på den ene side opdeler ferien på en ukorrekt måde, og på den anden side oplyser, at man alligevel ikke skal henholde sig til denne opdeling.

Herudover mener vi ikke, at der er grundlag for at ændre afgørelsen.

5. Nyt efter klagen

I.

Sekretariatet har via fax modtaget kopi af et brev af 19. januar 2002 fra lønmodtagers far til den administrerende direktør i XXX (arbejdsgiverorganisation). Dette var sålydende:

" Tak for Deres brev af 11. december 2001, hvori De besvarer min henvendelse til administrerende direktør XXX.

Jeg havde egentlig forventet, at De ville meddele mig resultatet af Deres undersøgelse, jf sidste afsnit i Deres brev.

Fortsat tavshed må jeg imidlertid tage som udtryk for, at De ikke har yderligere kommentarer, og at sagen efter Deres og dermed XXXs (arbejdsgiverorganisation) opfattelse er behandlet korrekt både for så vidt angår lovgivningen, og den kodeks for etik og moral, der gælder i XXX (arbejdsgiverorganisation).

Jeg skal ikke trætte Dem med gentagelser eller sagsakter, men alene citere fra Feriekontorets fremsendelsesskrivelse til Arbejdsmarkedets Ankenævn:

"Det kan derudover ikke være korrekt, at arbejdsgiveren på den ene side opdeler ferien på ukorrekt måde, og på den anden side oplyser, at man alligevel ikke skal henholde sig til denne opdeling". Kopi vedlægges.

Jeg vedlægger endvidere en kopi af min datters oplysningsseddel, hvoraf det fremgår, at hun har været ansat hos XXX i en sammenhængende periode fra 0101 til 3004 , Og altså ifølge lønningsbogholderiet indtil udgangen af april måned. Dette ville i sig selv - alt andet lige - have betydet, at min datter var berettiget til fulde feriepenge for optjeningsåret 2000. Kopi vedlægges.

Noget er åbenbart gået galt hos XXX men det er hvad der sker, når man forsøger at bøje reglerne til egen fordel på bekostning af andre.

Mit spørgsmål har været og er fortsat om og i hvilket omfang XXX (arbejdsgiverorganisation) rådgiver om og forsvarer den behandling som fyrede medarbejdere blev udsat for hos XXX.

Mit spørgsmål er endeligt affødt af, at jeg havde forventet noget andet af XXX (arbejdsgiverorganisation).

I løbet af 14 dage agter jeg at gå videre med sagen, som klart må have almen interesse, hvis det forholder sig sådan, at en organisation som XXX virkelig bakker den slags op. Svage medarbejdere har i givet fald grund til bekymring".

II.

XXX (arbejdsgiverorganisation) svarede den 24. januar 2002 på brevet således:

" Tak for Deres brev af 19. januar d.å.

Ved at sagen er indbragt for Arbejdsmarkedets ankenævn, har jeg meget vanskeligt ved at gå dybere ind i sagen på nuværende tidspunkt. Jeg håber De har forståelse herfor.

Jeg forstår på et brev, som vi har modtaget 14. januar d.å. fra Arbejdsmarkedets Ankenævns sekretariat, at der kan gå op til 3 måneder før afgørelsen foreligger.

Jeg forstår også, at der er tale om to problemstillinger, henholdsvis et spørgsmål om afholdelse af ferie den opsigelsesperiode, hvor Deres datter var fritstillet, samt en problemstilling vedrørende kontraopsigelse i forbindelse med opsigelsen.

XXX (arbejdsgiverorganisation) har kun været involveret i spørgsmålet vedrørende afholdelse af ferie i opsigelsesperioden.

Her har vi gjort gældende, at virksomheden har ret til at fastholde, at der skulle afholdes 4 ugers ferie i opsigelsesperioden. Spørgsmålet er i den forbindelse, om virksomheden har formuleret sig korrekt og om en eventuel fejlformulering berettiger Deres datter til at få den opfattelse, at der ikke skulle afholdes 4 ugers ferie.

Det moralske i dette spørgsmål vil jeg ikke tage stilling til, idet jeg som sagt ikke vil procedere i en sag, der er indbragt for Arbejdsmarkedets Ankenævn, udover at jeg forstår, at virksomheden XXX har indskrevet i opsigelsesskrivelsen, at Deres datter i fritstillingsperioden skulle afholde 2 + 2 ferieuger, skrevet som 2 restferieuger og 2 hovedferieuger.

Dette spørgsmål ligger som nævnt til afgørelse i Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Spørgsmålet omkring kontraopsigelsen kan jeg, af den årsag at XXX (arbejdsgiverorganisation) ikke har været involveret heri, ikke tillade mig at komme nærmere ind på.

XXX har derfor heller ikke til opgave at bakke denne problemstilling op, og det er naturligvis heller ikke XXXs politik, at give personer, som De kalder "svage medarbejdere", grund til bekymring.

Det er yderst sjældent, at XXX modtager lignende klageskrivelser, som i den konkrete sag.

Det er årsagen til, at jeg personligt skriver til Dem, idet det er vores politik, uafhængigt af om klagen måtte være berettiget eller ikke, at søge at komme til en forståelse med klageren.

Dette ganske uafhængigt af, at XXX har et medlemsforhold, som i det givne tilfælde er XXX."

III.

Lønmodtagers far svarede således på dette brev den 27. januar 2002:

" Tak for Deres brev af 24. januar 2002, som har genoprettet det absolut positive indtryk jeg havde af XXX (arbejdsgiverorganisation), indtil advokat XXX bibragte mig et andet.

Afsluttende vil jeg derfor blot sige tak for Deres personlige engagement i sagen og for god ordens skyld meddele, at XXX på ingen måde vil få negativ omtale i eventuelle yderligere tiltag i sagen fra min side.

Mit brev af 19. ds. til Dem var således ikke helt uden betydning, og det er jeg nu godt tilfreds med. "

IV.

Sekretariatet skrev den 2. maj 2002 til både XXX (lønmodtager) og XXX (arbejdsgiverorganisation) og bad om eventuelle endelige kommentarer til sagen før dennes forestående afgørelse.

Lønmodtagers far kom den 3. maj 2002 med følgende skriftlige kommentarer:

" I forsættelse af behagelig telefonsamtale g.d. fremsendes hermed kopi af mine afsluttende bemærkninger til sagen, jf. mit brev af 9. december 2001. Brevet blev i sin tid fremsendt til Ferielovskontoret til eventuel videre foranstaltning.

Foranlediget af min datters oplysningsseddel, ifølge hvilken hun kun var ansat i perioden 1001 til 3004 i år 2001 gjorde jeg XXX (arbejdsgiverorganisation) opmærksom herpå. Jeg henviser i den forbindelse til mit brev af 19. januar 2001 i de deri anførte bemærkninger, svar fra XXX af 24. januar 2002 og mit afsluttende brev til XXX af 27. januar 2002.

Væsentligt for mig har det været at påvise, at XXX (virksomhed) som den overlegne part i et aftaleforhold, har forsøgt at udnytte reglerne i Ferieloven i strid med intentionerne med denne som en beskyttelseslov for medarbejdere. Endvidere at dette kun kunne lade sig gøre ved at undlade at svare på de spørgsmål, som min tillidsfulde datter - som den klart underlegne part - stillede til selvsamme arbejdsgiver.

Havde hun fået svar på sine spørgsmål, ville hun helt klart have fulgt mit råd om at kontraopsige sin stilling, hvilket hun i dag bittert har fortrudt.

Afsluttende skal jeg oplyse, at min datter ikke er med i nogen fagforening, men kun i A-kasse."

6. Regler

Regler m.v.

Bekendtgørelse af lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999.

§ 9. Af ferien skal mindst 18 dage gives i sammenhæng i tiden mellem den 2. maj og den 30. september (ferieperioden). Er feriedagenes antal under 18, skal hele ferien gives i sammenhæng i ferieperioden.

Ferielov, jf. lov nr. 396 af 31. maj 2000.

§ 15.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt meddele lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest 3 måneder før hovedferien begynder, og senest 1 måned før ferien begynder for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette.

§ 16. En lønmodtager, der er opsagt, kan ikke holde hovedferie i opsigelsesperioden, hvis opsigelsesvarslet er på 3 måneder eller derunder. Dette gælder, uanset hvad der tidligere måtte være fastsat om afholdelse af ferie. Det gælder dog ikke, hvis opsigelsesvarslet er forlænget med antallet af feriedage.

Stk. 2. Hvis lønmodtageren er fritstillet, anses ferie for holdt, uanset om ferien er fastsat, hvis de i § 15, stk. 2, nævnte perioder og ferien kan rummes inden for fritstillingsperioden.

Versioner

1. 2002-10-10 · til 2020-09-08