Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9464@2002-10-10/da

Indhold

1. Indledning

De har ikke ret til at overgå til efterløn med virkning fra den xx. januar 1996 eller den 6. juni 2001.

Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for ret til efterløn, at et medlem opfylder betingelserne for ret til dagpenge. En af disse betingelser er, at et medlem skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 62.

Ankenævnet finder, at De ikke opfylder denne betingelse.

Nævnet har herved lagt vægt på

· at De den 30. april 1993 ophørte med driften af Deres virksomhed og overgik til dagpenge,

· at De den 1. september 1994 flyttede til Frankrig, idet De - da det trak ud med aktiveringsplan - til sidst "så", at med Deres alder var otiummet begyndt.

· at De ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i tiden fra den 1. september 1994, til De fyldte 60 år den xx. januar 1996, eller til tidspunktet for ansøgning om efterløn den 6. juni 2001, og

· at De har carte séjour comme retraité.

Nævnet finder således, at De den 1. september 1994 trak Dem endeligt tilbage fra arbejdsmarkedet og derfor ikke opfylder betingelsen om ret til dagpenge ved overgang til efterløn.

Nævnet finder, at det ikke er tilstrækkeligt, at De i brev af 23. november 2001 har erklæret, at De har været ved bedste helbred, og at De har stået til rådighed pr. xx. januar 1996.

Der henvises herved til, at det i bemærkningerne til ændringsloven er udtalt, at kravet på efterløn med tilbagevirkende kraft kun omfatter personer, der før lovens ikrafttræden den 1. juli 2000, havde fået afslag på efterløn på grund af bopælskravet. Det er således forudsat, at ansøgeren skal kunne opfylde de almindelige betingelser for ret til efterløn, herunder rådighedskravet.

Nævnet er opmærksom på, at De formentlig ville have handlet anderledes, hvis De på flyttetidspunktet havde vidst, at De ville være blevet berettiget til efterløn ved bopæl i et andet EØS-land, men nævnet finder ikke, at dette forhold i sig selv kan medføre en ændret vurdering af sagen.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 20. februar 2002.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsløshedskassen for xx

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Det fremgår af sagen, at De fyldte 60 år den xx januar 1996.

De ophørte med driften af Deres virksomhed den 30. april 1993 og overgik til dagpenge.

De forespurgte ved brev af den 25. august 1994 om blandt andet muligheden for at få efterløn, hvis man opholdt sig udenlands.

Deres a-kasse orienterede Dem ved brev af den 29. august 1994 om, at De ikke kunne få efterløn, hvis De opholdt Dem i udlandet.

De flyttede den 1. september 1994 til Frankrig, hvor De ophørte med at modtage dagpenge.

De anmodede i brev af den 1. december 1994 a-kassen om at tage stilling til, om Deres fortsatte medlemskab gav Dem nogle rettigheder.

I a-kassens brev af den 10. februar 1995 gjorde a-kassen Dem opmærksom på, at jo længere tid De var uden tilknytning til arbejdsmarkedet, jo sværere var det at opfylde betingelserne for at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis man ikke kunne opfylde betingelserne, havde man hverken ret til dagpenge eller efterløn. A-kassen vedlagde til Deres orientering blandt andet direktoratets pjece om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS.

De blev pr. 1. januar 1996 udmeldt af a-kassen.

De har i brev, modtaget af a-kassen den 6. juni 2001, anmodet om genoptagelse af Deres medlemskab af a-kassen, idet De via pressen og bekendte er blevet gjort opmærksom på, at bopælspligten er ændret.

De har i brev dateret den 17. oktober 2001 oplyst, at årsagen til, at De afstod Deres virksomhed den 1. maj 1993 var, at der var mangel på stillinger, og idet det ikke var muligt at få nogle "retraite-timer" i faget. Den 30. april 1993 havde De intet arbejde og De levede af arbejdsløshedsdagpenge.

På erklæringen om supplerende oplysninger dateret den 23. november 2001 har De blandt andet oplyst, at De har ejet og drevet virksomhed, og at De ophørte med virksomheden den 1. maj 1993.

De har i en erklæring dateret den 23. november 2001 erklæret, at De har været ved bedste helbred, og at De har stået til rådighed pr. xx. januar 1996.

Deres a-kasse har den 7. januar 2002 truffet afgørelse om, at De ikke er berettiget til efterløn fra den xx. januar 1996, men fra den 6. juni 2001.

Deres a-kasse anfører som begrundelse for, at De først er berettiget til efterløn fra den 6. juni 2001, at a-kassen ikke har truffet afgørelse om Deres manglende ret til efterløn, mens De bor i et andet EØS-land.

A-kassen gør i afgørelsen endvidere opmærksom på, at opgørelsen og udbetalingen af efterløn er betinget af, at direktoratet giver tilladelse til at genetablere Deres medlemskab af a-kassen, samt at direktoratet kan ændre a-kassens afgørelse.

Direktoratet har den 10. januar 2002 anmodet a-kassen om at indhente oplysning om, hvorfor De rejste til Frankrig, samt hvad De har foretaget Dem i Frankrig.

De har i brev af den 22. oktober 2002 blandt andet oplyst,

at De i Deres understøttelsesperiode søgte arbejde efter annoncer, hvilket ikke lykkedes,

at det trak ud med at få en aktiveringsplan,

at De til sidst med Deres alder "så", at otiummet var begyndt, og

at i opgivelse og fortvivlelse måtte Deres liv have et nyt kapitel.

I Deres brev har De endvidere erklæret, at De heller ikke i Frankrig har arbejdet som lønmodtager eller som selvstændige erhvervsdrivende, og at De har carte séjour comme retraité. "

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 20. februar 2002 denne afgørelse:

"De kan ikke overgå til efterløn med virkning fra den xx. januar 1996 eller den 6. juni 2001.

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv. (loven) blev ændret med virkning fra den 1. juli 2000 ved lov nr. 397 af 31. maj 2000. Ved lovændringen blev lovens § 75 b, stk. 1, nr. 4, udvidet til hele EØS-området, således at der efter den 1. juli 2000 kan udbetaltes efterløn under ophold i hele EØS-området uden nogen tidsmæssig begrænsning.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at loven skulle have en vis tilbagevirkende kraft, idet det også skulle gælde for personer, der havde fået afslag på efterløn på grund af bopælskravet, og hvor kravet ikke er forældet efter dansk rets almindelige regler.

Begrundelsen for, at De ikke kan overgå til efterløn med tilbagevirkende kraft den xx. januar 1996 (hvor De fyldte 60 år) eller den 6. juni 2001 (hvor a-kassen modtog Deres henvendelse/"ansøgning" om efterløn) er, at De ikke på disse tidspunktet opfyldte de almindelige betingelser for at overgå til efterløn.

Det fremgår af lovens § 75 a, stk. 1, at efterløn ydes efter ansøgning til ældre medlemmer, der helt eller delvist forlader arbejdslivet før det fyldte 67 år. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, delpension eller ledighed.

Af lovens § 75 b, stk. 1, nr. 1, fremgår, at overgang til efterløn tidligst kan ske fra det fyldte 60. år.

Det fremgår af endvidere af lovens § 75 b, stk. 1, nr. 3, at én af betingelserne for ret til efterløn er, at medlemmet opfylder betingelserne for ret til dagpenge.

Direktoratet finder ikke, at De den xx. januar 1996 eller den 6. juni 2001 er berettiget til at modtage efterløn, idet De har trukket Dem tilbage fra arbejdsmarkedet den 1. september 1994.

De har således ikke på noget tidspunkt efter den 1. september 1994 været i beskæftigelse, på delpension, ledig eller på anden måde direkte eller indirekte tilkendegivet, at De fortsat ville stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De kan derfor ikke overgå til efterløn. De opfylder derfor ikke betingelserne for ret til dagpenge den xx. januar 1996 og 6. juni 2001, allerede fordi De ikke har været til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det følger af direktoratets praksis, som beskrevet i vejledning nr. 63 af 15. maj 2001 om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie, at har et medlem bopæl i et andet EØS-land, skal det vurderes, om medlemmet efter en konkret vurdering ville kunne anses for at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, hvis medlemmet havde ophold i Danmark. Det fremgår endvidere, at der kan være tvivl om rådigheden i tilfælde, hvor et medlem er udrejst, og hvor udrejsen ikke er begrundet i medlemmets eller ægtefællens arbejdsmæssige forhold. I disse tilfælde bør der foretages en nærmere undersøgelse af årsagen til medlemmets udrejse. I vurderingen kan f.eks. indgå, om medlemmet må anses for varigt at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Det er direktoratets vurdering, at De ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet den xx. januar 1996 eller den 6. juni 2001, idet De allerede den 1. september 1994 har trukket Dem tilbage fra arbejdsmarkedet.

Direktoratet har ved vurderingen lagt vægt på Deres oplysninger om, at De valgte at flytte til Frankrig den 1. september 1994, idet De med Deres alder "så", at otiummet var begyndt, og at De heller ikke i Frankrig havde arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende

Det er således de almindelige betingelser for ret til efterløn og ikke bopælskravet, der forhindrer Dem i at overgå til efterløn pr. xx. januar 1996 eller pr. 6. juni 2001. "

3. Klagen til ankenævnet

I klagen har De bl.a. anført, at De er enig med kassen i afgørelsen om, at De ville have været berettiget til efterløn den xx. januar 1996, såfremt De havde boet i Danmark, og at De er berettiget til efterløn fra den 6. juni 2001, hvor kassen modtog Deres henvendelse om at blive genoptaget som medlem af a-kassen og få efterløn, idet De havde erfaret at bopælskravet vedrørende efterløn var blevet ændret.

Endvidere har De anført, at De flyttede til Frankrig den 1. september 1994 efter en depressionsperiode i Danmark, hvor De følte at "det gik skidt for Dem". Det var umuligt at få arbejde, aktiveringsplan blev ikke gennemført. De følte De en tid måtte væk "fra det hele" De tog altså til Frankrig.

Her gik det Dem godt, De fik mod på tilværelsen og kom oven på igen.

Hos finansieringinstituttet for fast ejendom findes Deres helbredsattest fra november 1995.

De var således ikke i tvivl om, at De xx. januar 1996 og den 6. juni 2001 kunne stå til rådighed for det danske arbejdsmarkedet, hvis De havde boet i Danmark, og at De således er berettiget til efterløn i perioden fra 6. juni 2001 til xx. januar 2003.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt ikke, at der var kommet nye oplysninger, der gav direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet bemærkede, at De i Deres klage af 15. marts 2002 gjorde opmærksom på, at De ikke havde klaget over kassens afgørelse af den 7. januar 2002.

Direktoratet beklagede, at direktoratet ved en fejl havde skrevet, at der var tale om en klage. Der skulle rettelig have stået, at "direktoratet har behandlet a-kassens afgørelse af den 7. januar 2002".

Dette ændrede imidlertid ikke ved direktoratets afgørelse af, at De ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet ved Deres fyldte 60. år den xx. januar 1996 og derfor ikke kan modtage efterløn med virkning fra den xx. januar 1996 eller 6. juni 2001.

Direktoratet bemærkede særligt hertil, at direktoratet i forbindelse med sin afgørelse om efterbetaling af efterløn som tilsynsmyndighed kan ændre en afgørelse truffet af en a-kasse, hvis direktoratet ikke finder, at afgørelsen er korrekt.

Dette tager a-kassen også forbehold for i sin afgørelse af den 7. januar 2002, jf. herved (tillige) sagsfremstillingen i direktoratets afgørelse af den 20. februar 2002.

Direktoratet bemærkede endvidere, at et medlem i relation til de almindelige regler om rådighed efter en konkret vurdering vil kunne anses for at stå til rådighed uden forinden at have været tilmeldt AF og være arbejdssøgende, hvis medlemmet er ophørt med sin beskæftigelse og i en periode herefter ikke ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx fordi medlemmet modtager fratrædelsesgodtgørelse, ventepenge eller lignende, jf. herved bemærkningerne til § 22, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om rådighed, jf. pkt. B, 1.3, i vejledning nr. 189 af 20. december 2000.

Direktoratet finder ikke, at ovenstående kan finde anvendelse i relation til nærværende sag, idet sagen vedrører et ønske om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og dermed et permanent ønske om ikke længere at stå til rådighed og ikke - som ovenfor anført - en periode , hvor medlemmet ikke ønsker at stå til rådighed.

Direktoratet bemærkede også, at Deres oplysninger i klagen, herunder om

at De flyttede til Frankrig den 1. september 1999 [1994: ankenævnets rettelse] efter en depressionsperiode,

at det var umuligt at få arbejde og aktiveringsplanen blev ikke gennemført,

at det gik bedre for Dem i Frankrig,

at hos finansieringsinstituttet findes Deres helbredsattest fra november 1995,

at De ikke er i tvivl om, at De den xx. januar 1996 til den 6. juni 2001 kunne have stået til rådighed for det danske arbejdsmarked, hvis De havde boet i Danmark, og

at De således er berettiget til efterløn i perioden den 6. juni 2001 til den xx. januar 2003,

heller ikke giver direktoratet anledning til at ændre direktoratets afgørelse af den 20. februar 2002 om, at De ikke kan modtage efterløn med virkning fra den xx. januar 1996 eller 6. juni 2001.

Afslutningsvis bemærkede direktoratet, at direktoratet ikke havde taget stilling til, om Deres medlemskab af a-kassen kunne reetableres med virkning fra den 1. januar 1996.

5. Nyt efter klagen

Intet.

6. Regler

Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 11. januar 1994

§ 62. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

som er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,

som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed eller som unddrager sig frihedsberøvelse,

som forsørges på institution, eller

som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.

Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 75 a. Efterløn ydes efter ansøgning til ældre medlemmer, der helt eller delvist forlader arbejdslivet før det fyldte 67. år. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, delpension eller ledighed.

Stk. 2. ..

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

som er fyldt 60 år,

som har været medlem i 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,

som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, og

som har bopæl her i riget eller et andet EØS-land.

Stk. 2. ..

§ 75 b, stk. 1, nr. 4, fik ovennævnte formulering ved lov nr. 397 af 31. maj 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ændring af bopælskravet i efterlønsordningen) hvor ordene "eller i et andet EØS-land" blev indføjet.

Ændringsloven trådte i kraft den 1. juli 2000.

Af bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen fremgår:

.....

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Lovforslaget indebærer, at arbejdsløshedsforsikringsloven bringes i overensstemmelse med de synspunkter, Kommissionen har givet udtryk for vedrørende efterlønsordningens forhold til EU-retten. De krav på efterløn, som nu hjemles, følger af EF-traktatens artikel 39 og artikel 7 i Rådets forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed, således som disse bestemmelser er fortolket af Kommissionen.

Et krav om efterløn, som under henvisning til EU-retten måtte blive rejst over for danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelserne, vil derfor medføre, at også personer, der før lovens ikrafttræden har fået afslag på efterløn på grund af bopælskravet, har krav på efterløn i det omfang, dette krav ikke er forældet efter dansk rets almindelige regler, og nu kan dokumenteres.

Vejledning af 15. maj 2001 til bekendtgørelse nr. 349 af 15. maj 2001 om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie

Til § 3

Et medlem skal på tidspunktet for overgang til efterløn kunne opfylde kravet om at være medlem af en dansk a-kasse og i øvrigt have ret til dagpenge. I kravet om ret til dagpenge ligger bl.a., at medlemmet har ret til dagpenge efter lovens § 55, og at medlemmet skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Har medlemmet tidligere fået udstedt et efterlønsbevis, kan medlemmet overgå, selv om medlemmet er syg mv. Med hensyn til dagpengeret henvises også til bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne.

Har et medlem bopæl i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne, skal a-kassen sikre sig, at medlemmet efter en konkret vurdering ville kunne anses for at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, hvis medlemmet havde ophold i Danmark. Vurderingen skal foretages såvel i forbindelse med udstedelse af efterlønsbevis, som på tidspunktet for overgang til efterløn, og skal foretages i forhold til det enkelte medlems aktuelle situation.

Er der f.eks. tale om et medlem, som er i fuldtidsarbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne, eller som er udrejst til det andet land, fordi medlemmets ægtefælle eller samlever har overtaget arbejde i det pågældende land, vil der som udgangspunkt ikke være tvivl om medlemmets rådighed, med mindre medlemmets oplysninger eller sagens omstændigheder i øvrigt måtte skabe en sådan tvivl. Det samme gælder grænsegængere mv., som har bopæl i et andet EØS-land og beskæftigelse i Danmark.

Modsat kan der være tvivl om rådigheden i tilfælde, hvor et medlem er udrejst, og hvor udrejsen ikke er begrundet i medlemmets eller ægtefællens eller samleverens arbejdsmæssige forhold. I disse tilfælde bør der foretages en nærmere undersøgelse af årsagen til medlemmets udrejse. I vurderingen kan f.eks. indgå, om medlemmet må anses for varigt at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, eller om medlemmet midlertidigt holder fri for egen regning, og med hensigt om igen at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Er medlemmet i ledighedsperioder tilmeldt den offentlige arbejdsanvisning i bopælslandet, kan dette tillægges vægt i forbindelse med rådighedsvurderingen.

Rådighedsvurderingen skal foretages på grundlag af reglerne i bekendtgørelse om rådighed.

Versioner

1. 2002-10-10