Gelex

G-dage omfattet af fratrædelsesgodtgørelse ved fagligt forlig

OphævetVersion 2002-10-10fra 2002-10-10 til 2024-03-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9465@2002-10-10/da

Indhold
  1. Indledning

Ankenævnet finder, at XXX ikke er forpligtet til at betale XXX 2 hele dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag for dagene efter ansættelsen som XXX i forbindelse med afskedigelse pr. 30. september 2001.

Ankenævnet har lagt vægt på, at XXX (kassen) har oplyst, at kravet på G-dage var omfattet af det faglige forlig, der blev indgået med XXX (virksomhed) til fuld og endelig afgørelse.

Videre har Ankenævnet lagt vægt på, at der ikke foreligger bortfaldsgrunde efter § 6, stk. 1, i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i lov nr. 114 af 24. marts 1970, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6 og 11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

På ankenævnets vegne

XXX

XX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

- XXX

- XXX

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at XXX den 30. september 2001 fratrådte sin stilling som XXX i XXX. Efter at have modtaget en irettesættelse fra ledelsen i april 2001, sygemeldte medlemmet sig følgende arbejdsdag den 23. april 2001. Efter at have modtaget to lægeerklæringer opsagde arbejdsgiver medlemmet. Arbejdsgiver har til kassen oplyst, at denne opfattede sygemeldingen som en protest mod ledelsens instrukser. Arbejdsgiver har desuden oplyst, at medlemmet udviste truende opførsel efter at have modtaget irettesættelsen.

Efter en forhandling med XX (fagforening) udbetalte arbejdsgiver en månedsløn som fratrædelsesgodtgørelse og der blev afregnet for tilgodehavende afspadsering.

A-kassen har ved brev af 3. december 2001 anmodet det daværende YYYS, nu XXX, om at udbetale G-dage til medlemmet.

Arbejdsgiver anser for det økonomiske mellemværende i forhold til medlemmet afsluttet ved betalingen af en fratrædelsesgodtgørelse. Af et brev fra XXX (virksomhed) af 23. oktober 2001 til XXX (fagforening) fremgik, at beløbet blev udbetalt til fuld dækning af medlemmets krav mod arbejdsgiver. Den faglige afdeling har den 31. juli 2002 overfor sekretariatet bekræftet, at godtgørelsen også skulle omfatte kravet på G-dage, idet det var til fuld og endelig afgørelse.

A-kassen har ved brev af 6. december 2001 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt XXX er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

Det fremgår af kvittering af 6. december 2001, at kassen har lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Af kassens oplysninger på spørgeskemaet fremgår, at medlemmet havde arbejdet 37 timer i den sidste kalenderuge før fratrædelsen og arbejdede 7,4 timer på fratrædelsesdagen.

Sekretariatet har den 19. december 2001 hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen samt bedt denne udfylde et spørgeskema. Arbejdsgiver har indsendt spørgeskemaet den 7. januar 2002. Af dette fremgår, at medlemmet var beskæftiget 0 timer på fratrædelsesdagen og 0 timer i den sidste uge før fratrædelsen. Opsigelsen skyldtes medlemmets truende opførsel i forbindelse med en irettesættelse. Endelig henvistes til forliget med XXX (fagforening), der var sket til fuld og endelig dækning af mellemværendet.

Det er efterfølgende af kassen oplyst, at medlemmet var sygemeldt fra den 23. april 2001 og resten af ansættelsen.

Kassen fastholdt den 6. august 2002, at G-dagene ikke var omfattet af det faglige forlig. Dette omfattede alene opsigelsesvarslet og tilgodehavende løn.

2. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6. Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7. Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

...

Stk. 9. Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb efter stk. 7.

Stk. 11. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Arbejdsministeren fastsætter regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens behandling af sager efter stk. 7 og 8.' .

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

§ 1. En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,

har været ansat som lønmodtager, og

har indtjent en løn i ansættelsen.

Stk. 2. Ved "G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én "G-dag" er én ledighedsdag.

Stk. 3. En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4. Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5. En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6. Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2. Et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

§ 6. En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

arbejdsophøret skyldes force majeure,

medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,

medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om orlov, hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller

medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

...

§ 11. Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis

arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

medlemmet beder a-kassen om hjælp, og

a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2. A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3. Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og a-kassen.

Stk. 4. Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5. Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

Versioner

  1. 2002-10-10 · til 2024-03-26