Gelex

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 84/2002

GældendeVersion 2002-10-25
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9485@2002-10-25/da

Indhold
  1. Indledning

[En mand K] har klaget til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet har offentliggjort nævnets kendelse i sag nr. 69/2002 i strid med medieansvarslovens § 49, 2. pkt.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålagde Pressenævnet ved kendelse af 14. august 2002 Ekstra Bladet at offentliggøre et resumé af kendelsen i anledning af en artikel bragt i Ekstra Bladet den 26. juni 2002. Den 21. august 2002 bragte bladet nævnets kendelse. Kendelsen var placeret ved siden af en omtale af en sag, som var blevet behandlet på samme nævnsmøde den 14. august 2002 (sag nr. 66/2002), og hvor nævnet ikke havde fundet anledning til at udtale kritik af bladet. Nævnets kendelse og bladets omtale af den anden sag var ledsaget af overskrifterne "OPGIVET SAG" og "STRID OM DIREKTØR", der var angivet med fede typer, og placeret i samme rubrik under en fælles overskrift "KENDELSER FRA PRESSENÆVNET".

Pressenævnet pålagde i medfør af medieansvarslovens § 49 den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

" Kendelse fra Pressenævnet:

Den 26. juni 2002 bragte Ekstra Bladet en omtale af en netop afsluttet retssag, som [K] havde anlagt mod bladets ansvarshavende chefredaktør og to journalister.

[K] har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at bladet har tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at påtalen mod klager for overtrædelse af straffelovens § 108, stk. 1, blev opgivet, idet videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, ligesom forholdet blev anset for forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3.

Nævnet finder, at artiklens omtale af dette spørgsmål ikke er korrekt, idet det ikke i artiklen angives, at Rigsadvokaten efter forelæggelse for justitsministeren udover begrundelsen om forældelse tillige ved afgørelsen om påtaleopgivelse lagde til grund, at videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til, at klager blev fundet skyldig til straf. Det er nævnets opfattelse, at læseren må få det indtryk, at klager alene undgik en straffesag på grund af spørgsmålet om forældelse. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god presseskik og udtaler sin kritik.

Nævnet finder endvidere, at bladet inden offentliggørelsen burde have undersøgt, hvorvidt dommen var anket eller påtænktes anket. Ved at undlade dette har bladet tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler tillige på dette punkt sin kritik.

København den 14. august 2002.

Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard."

Klageren har anført, at bladet har forsinket offentliggørelsen af resumeet af Pressenævnets kendelse med fem dage, hvilket ikke opfylder kravet fra nævnet om, at offentliggørelsen skal ske "snarest muligt". Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om et dagblad, der udkommer alle ugens dage. Offentliggørelsen er således i strid med medieansvarslovens § 49, 2. pkt. Det må lægges til grund, at bladet i lighed med klager modtog nævnets kendelse med posten fredag den 16. august 2002. Bladet havde således rigeligt med tid til at nå en offentliggørelse den følgende dag. Offentliggørelsen skete imidlertid først onsdag den 21. august 2002. Klager har henvist til nævnets afgørelser i sag nr. 99/1997 og 137/1997.

Klageren har videre anført, at offentliggørelsen af resumeet af nævnets kendelse ikke er foretaget som pålagt af nævnet, dvs. uden kommenterende tilføjelser i teksten og nøjagtig således som teksten er angivet. I offentliggørelsen af resumeet er således med fede typer indsat overskriften "OPGIVET SAG". Denne tekst fremgår ikke af nævnets offentliggørelsespålæg og er derfor en kommenterende tilføjelse indsat af bladet. Tilføjelsen er endvidere en direkte vildledning af læserne, da den er usand, hvilket bladet var bekendt med. Sagen var netop ikke "opgivet", men anket til Østre Landsret. Ligeledes er overskriften ikke i overensstemmelse med nævnets pålæg, idet teksten i overskriften er "KENDELSE R FRA PRESSENÆVNET". Ligeledes er det første ord herefter, ordet "Den", helt udeladt i bladets tekst. Bladet har også på dette punkt tilsidesat medieansvarslovens § 49, 2. pkt.

Klageren har endelig anført, at resumeet af kendelsen ikke er placeret på en så fremtrædende måde i bladet, som det med rimelighed kan forlanges. Resumeet er anbragt ved siden af en redaktionel omtale af en anden klagesag over bladet, hvor nævnet ved kendelse af 19. juni 2002 afgjorde, at bladet ikke havde handlet i strid med god presseskik. Efter klagers opfattelse er der i nærværende sag en så enorm diskrepans i forhold til offentliggørelsesmåden af artiklen den 26. juni 2002 og offentliggørelsen af nævnets kendelse, at klager har vanskeligt ved at forestille sig, at offentliggørelsen af kendelsen overhovedet kunne foretages på en mindre fremtrædende måde. Udover placeringen allerbagest i bladet før sex- og massageannoncerne er der tale om et bevidst forsøg på at sløre og utydeliggøre, at det drejer sig om et enkeltstående resumé af en kendelse fra nævnet. Bladet har på en helt uanstændig måde ved brug af en række tekniske og redaktionelle manipulationsmuligheder nærmest gjort teksten fra nævnet usynlig for bladets læsere. Klager har henvist til nævnets afgørelse i sag nr. 110/2000, hvor nævnet ses at have ændret praksis i sin fortolkning af medieansvarslovens relevante bestemmelser.

Klageren har sammenfattende anført, at da bladet således har tilsidesat samtlige de muligheder, der eksisterer for overtrædelse af medieansvarslovens § 49, 2. pkt., er der tale om en sådan grovhed, at nævnet bør udtale alvorlig kritik af bladet, ligesom det kræves, at nævnets resumé genoptrykkes i bladet i overensstemmelse med medieansvarslovens bestemmelser. Nævnet bør i den forbindelse over for bladet specifikt angive, på hvilke nærmere betingelser genoptrykningen skal finde sted. Efter klagers opfattelse bør nævnets afgørelse i sag nr. 59/1992 kunne finde analog anvendelse ved afgørelsen af nærværende sag.

Bladet har anført, at klagen over, at man skulle have forsinket offentliggørelsen af Pressenævnets resumé med 5 dage, er absurd. Fredag den 16. august 2002 modtog bladets ansvarshavende chefredaktør nævnets kendelse. Han havde imidlertid først tid til at ekspedere sagen den følgende arbejdsdag mandag den 19. august 2002. Chefredaktøren havde modtaget fire kendelser fra Pressenævnet, hvoraf han bragte to i udgaven for tirsdag den 20. august 2002 og to i avisen for onsdag den 21. august 2002. Kravet om, at offentliggørelsen skal ske "snarest muligt", er dermed opfyldt.

Bladet har videre anført, at klagerens udlægning af hensigten med overskriften, hvormed der helt neutralt henvises til anklagemyndighedens opgivelse af sagen imod klager, savner mening. Sædvanligvis bringes alene overskriften "Kendelse fra Pressenævnet", men da der her foreligger to afgørelser, som bladet gerne vil meddele læserne, har de fået hver deres neutrale overskrift. Såfremt disse overskrifter var undladt, ville teksterne have fremtrådt uindbydende.

Bladet har endelig anført, at Pressenævnet ikke beskæftiger sig med, hvorledes nævnets kendelser placeres i de enkelte medier. Som tidligere nævnt er nærværende kendelse ligefrem fremhævet med en neutral overskrift, ligesom den er anbragt på en toneplads, der påkalder sig læserens opmærksomhed.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Efter medieansvarslovens § 49 kan Pressenævnet pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.

Med hensyn til tidspunktet for offentliggørelsen af nævnets kendelse fremgår det af sagens oplysninger, at bladet modtog kendelsen fredag den 16. august 2002, og at denne blev bragt i bladet onsdag den 21. august 2002 i det 5. nr. af bladet, der udkom efter modtagelsen af kendelsen. Nævnet finder, at bladet burde have bragt kendelsen tidligere end sket, og nævnet udtaler i den anledning sin kritik.

Offentliggørelse af en kendelse skal bringes under den overskrift, som er angivet i pålægget, "Kendelse fra Pressenævnet". Bladet offentliggjorde imidlertid kendelsen under en fremhævet overskrift "Opgivet sag". Kendelsen blev bragt i en rubrik, hvor der tillige var omtale af en anden sag. Rubrikken havde en ikke fremhævet fælles overskrift "Kendelser fra Pressenævnet". Den fremhævede overskrift "Opgivet sag" kan tilmed give anledning til misforståelse af kendelsens indhold. Nævnet pålægger derfor bladet at foretage en ny offentliggørelse af nævnets kendelse af 14. august 2002 i sag nr. 69/2002 med den overskrift, der fremgår af pålægget.

På samme side som offentliggørelsen af nævnets kendelse bragte bladet en omtale af en anden sag, hvor nævnet fandt, at bladet ikke havde tilsidesat god presseskik. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af dette, men finder, at det er i strid med pålægget, at omtalen af den anden sag blev bragt i samme rubrik og under en fælles overskrift.

Nævnet har i øvrigt ingen bemærkninger til bladets placering af nævnets kendelse.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålagde Pressenævnet ved kendelse af 14. august 2002 Ekstra Bladet at offentliggøre et resumé af kendelsen i anledning af en artikel bragt i Ekstra Bladet den 26. juni 2002. Den 16. august 2002 modtog Ekstra Bladet nævnets pålæg om offentliggørelse. Den 21. august 2002 bragte bladet nævnets resumé.

[K] har efterfølgende klaget til Pressenævnet, idet han finder, at nævnets kendelse er offentliggjort i strid med medieansvarslovens § 49, idet bladet har bragt nævnets kendelse for sent.

Pressenævnet udtaler:

Efter medieansvarslovens § 49 kan Pressenævnet pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.

Med hensyn til tidspunktet for offentliggørelsen af nævnets kendelse fremgår det af sagens oplysninger, at bladet modtog kendelsen fredag den 16. august 2002, og at denne blev bragt i bladet onsdag den 21. august 2002 i det 5. nr. af bladet, der udkom efter modtagelsen af kendelsen. Nævnet finder, at bladet burde have bragt kendelsen tidligere end sket, og nævnet udtaler i den anledning sin kritik.

København, den 23. oktober 2002

Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard."

Afsagt den 23. oktober 2002.

Versioner

  1. 2002-10-25