Formelle krav om indkaldelse til ansættelsessamtale ved tidligere ansøgning til stilling af samme type
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9531@2002-11-11/da
Indhold
Ankenævnet har behandlet Deres sag om fortrinsstilling hos offentlige arbejdsgivere for handicappede i erhverv på møde den 13. juni 2002.
Nævnet besluttede at afgive følgende
Ankenævnet finder, at xxx ikke har overholdt de formelle regler om samtale- og forhandlingspligt i forbindelse med Deres ansøgning af 11. maj 2000 om ansættelse som xxx
Hvis en ansøger med handicap selv retter henvendelse til en offentlig arbejdsgiver om ansættelse og har gjort opmærksom på, at fortrinsadgangen ønskes anvendt, har en offentlig arbejdsgiver pligt til at indkalde en handicappet ansøger til en ansættelsessamtale, før en ledig stilling besættes, medmindre ansøgeren ikke opfylder de formelle uddannelseskrav til den ledige stilling, jf. § 6, stk. 2 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 825 af 8. november 1999 om kompensation til handicappede i erhverv.
Hvis den offentlige arbejdsgiver ikke ønsker at ansætte den handicappede ansøger, har arbejdsgiveren pligt til at holde stillingen ledig, indtil den har fremsendt en skriftlig begrundelse til arbejdsformidlingen om, hvorfor ansøgeren ikke ønskes ansat og der på baggrund af redegørelsen, er blevet forhandlet med arbejdsformidlingen om, hvorvidt ansøgeren alligevel vil kunne ansættes i stillingen, jf. § 6, stk. 3 i bekendtgørelsen.
xxx har i brev af 1. august 2001 forklaret, at xxx ikke har fundet anledning til at indkalde Dem til samtale, da De to gange tidligere har været til samtaler i anledning af stillingsansøgninger til xxx.
Der har til stillingen været mange særdeles velkvalificerede ansøgere, og ud fra xxx tidligere samtaler med Dem mener xxx, at De efter en faglig vurdering, ikke vil kunne leve op til de ansøgere, der har været indkaldt til samtale, og som efterfølgende har fået tilbudt en stilling.
xxx finder, at der ikke er krav i bekendtgørelsen om, at en ansøger skal indkaldes ved alle fremtidige opslag, når arbejdsgiveren har vurderet, at pågældendes kvalifikationer ikke matcher kravene til stillingen.
Ankenævnet finder, at en handicappet ansøger, der opfylder de formelle uddannelseskrav til en ledige stilling, skal indkaldes til ansættelsessamtale ved ansøgning til en ledig stilling uanset en tidligere ansøgning til en stilling af samme type. Uanset at bestemmelsen i § 6, stk. 2 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 825 af 8. november 1999 om kompensation til handicappede i erhverv ikke direkte nævner dette, finder ankenævnet, at denne fortolkning er i overensstemmelse med formålet med at indføre regler om handicappedes fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, at styrke og stimulere den handicappedes mulighed for beskæftigelse.
Ankenævnet henviser videre til, at det nu i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse af 14. december 2000 om kompensation til handicappede i erhverv udtrykkeligt er indføjet i § 6, stk. 2, at pligten til at indkalde til ansættelsessamtale gælder hver gang en ledig stilling skal besættes, selv om der er tale om samme stillingstype.
Afgørende for samtale- og forhandlingspligten er alene om den handicappede opfylder de formelle uddannelseskrav til stillingen.
Ankenævnet henviser til § 3 i lov nr. 293 af 14. maj 1998 om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som ændret ved lov nr. 277 af 12 maj 1999 og § 3, og 6, stk. 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 298 af 18. november 1999 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
De har samtidig klaget over xxx henvisning til, at De ikke fandtes ligeså kvalificeret, som de personer, der blev ansat.
Efter § 50 i bekendtgørelse nr. 1334 af 14. december 2000 om kompensation til handicappede i erhverv kan ankenævnet alene afgive udtalelse over, hvorvidt den offentlige myndighed eller arbejdsgiver har overholdt samtale- eller forhandlingspligten i § 6, stk. 2 og 3, eller § 8, stk. 2 og 3 ved besættelsen af den ledige stilling.
Ankenævnet kan derfor kun tage stilling til, om de formelle regler i forbindelse med samtale- og forhandlingspligten er overholdt og ikke til selve besættelsen af stillingen.
På ankenævnets vegne