Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9532@2002-11-11/da

Indhold

1. Indledning

Vedrørende xxx

Ankenævnet har behandlet Deres klients sag på møde den 4. juli 2002.

Nævnet traf følgende

Deres klient får tilladelse til selvstændig bibeskæftigelse med biopati i efterlønsperioden i op til 400 timer og med en indtægt op til kr. 50.000,- pr. år. (Beløbet udgør kr. 54.689,- i 2002.)

Det fremgår af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 f, stk. 4, og direktoratets bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, som ændret ved direktoratets bekendtgørelse nr. 591 af 22. juni 2001, § 15, stk. 1-7, at et medlem kan påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden hvis medlemmet sandsynliggør at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige kr. 50.000,- pr. år. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten.

Ankenævnet skal bemærke at et medlems erklæring om at ville overholde time- og indtægtsbegrænsning aldrig i sig selv er tilstrækkelig til at tilladelse kan opnås. Der kræves yderligere at der enten foreligger nogle konstaterbare, ydre omstændigheder der begrænser virksomheden, eller f.eks. en udtalelse fra en sagkyndig, udenforstående person der understøtter medlemmets oplysninger.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på Deres klients oplysninger om det forventede tidsforbrug og den forventede indtægt samt det forhold at Deres klient i perioden 15. november 1999-30. marts 2001 drev den omhandlede, selvstændige bibeskæftigelse der i perioden 1. januar-31. december 2000 havde et dækningsbidrag 1 på kr. 20.450,-, samtidig med at Deres klient var ledig.

Sammenfattende finder ankenævnet det således sandsynligt at arbejdstiden ikke kommer op på mere end 400 timer og indtægten ikke på mere end kr. 54.689,- pr. regnskabsår (2002-niveau).

Ankenævnet skal bemærke at overskrider Deres klient indtægtsgrænsen der i 2002 udgør kr. 54.689,-, vil det få konsekvenser for Deres klients ret til efterløn. Deres klient opfordres derfor til at rette henvendelse til arbejdsløshedskassen for at få vejledning herom.

Ankenævnet henviser til

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 f, stk. 4, og direktoratets bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, som ændret ved direktoratets bekendtgørelse nr. 591 af 22. juni 2001, § 15, stk. 1-7.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 8. januar 2002.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

xxx

Arbejdsdirektoratet

+ akter

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde, henvendt til Deres klient:

"Det fremgår af sagen, at De fyldte 60 år den 9. oktober 2001, og at De ønsker at overgå til efterløn den 9. oktober 2001.

I ansøgningsskema af 23. april 2001 har De søgt om tilladelse til at påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse efter overgang til fleksibel efterløn. Det fremgår i den forbindelse, at De ønsker at drive selvstændig virksomhed som biopat.

Det fremgår endvidere af ansøgningsskemaet:

- at De tidligere har drevet virksomheden som bibeskæftigelse i perioden fra den 15. november 1999 til den 30. marts 2001,

- at De forventer et timeforbrug på ca. 100 timer om året,

- at Deres klienter er syge mennesker,

- at dækningsbidrag 1 i indeværende år vil udgøre kr. 10.000,

- at dækningsbidrag 1 i regnskabsåret fra 1. januar til 31. december 2000 udgjorde 20.450.

De har endvidere i brev af 10. september 2001 oplyst:

- at De ønsker at have 3-4 klienter om ugen,

- at prisen pr. klient/behandling er kr. 400,

- at De ikke har bestemte åbningstider - kunderne kan ringe til Dem på Deres mobiltelefon, som De altid har på Dem,

- at transporttiden vil være 8-10 minutter hver vej,

- at administration vil tage 1 min. pr. kunde, da De har revisor til resten,

- at De vil lave en hjemmeside om biopati,

- at De eventuelt vil annoncere i "xxx" i Lyngby og sammen med "xxx" have en fælles annonce i "xxx" og "xxx"-bladene,

- at virksomheden skal drives fra "xxx," xxx,

- at De ikke skal gøre rent på klinikken, da rengøring er inkluderet i huslejen.

I brev af 26. september 2001 har De oplyst, at De ønsker at have 4-5 klienter om ugen, men at der er perioder på omkring 3-4 måneder (sommer, december og januar) og uger, hvor De kun vil have 1-2 klienter eller slet ingen. De oplyser endvidere, at De vil have udgifter på kr. 20.-30.000, og at indtjeningen ikke vil komme op på kr. 50.000.

xxx har i brev af 8. oktober 2001 indstillet til Arbejdsdirektoratet, at De bevilges tilladelse til at drive selvstændig virksomhed inden for 400 timer samtidig med efterløn.

På forespørgsel fra direktoratet har De i brev af 27. november 2001 oplyst:

- at klinikkens ejere sørger for rengøring,

- at De vil bruge ca. 5 timer årligt på regnskab,

- at annonceringen bliver fælles med klinikken, og at ejerne af klinikken sørger for dette,

- at klienternes tidsbestilling varer ca. 2 min. pr. klient - hvilket svarer til ca. 4-5 timer pr. år.

- at De ikke vil undervise,

- at De har fået lavet en hjemmeside af et familiemedlem, som vil sørge for at den bliver lagt ud, når De får tilladelse til at lave biopati,

- at De vil leje Dem ind i klinikken ½ dag om ugen, og at De derfor kun har mulighed for at have 3 klienter om ugen,

- at der vil være en del uger, hvor der ingen klienter er.

De har videre i brev af 5. december 2001 oplyst:

- at rengøringen vil vare ca. 15 min. om ugen,

- at annonceringen er en fælles annonce, der bliver sendt til bladene en gang årligt, hvilket vil tage Dem ca. 10 min.,

- at hjemmesiden er blevet lavet, og det tog under 1 time.

På forespørgsel fra Arbejdsdirektoratet har De telefonisk den 14. december 2001 oplyst, at De tidligere har haft 2-3 kunder om ugen, men at der også var en del perioder, hvor De ikke havde haft kunder. De mener, at De gennemsnitlig har haft én kunde om ugen, hvis man ser over et helt år. De oplyser videre, at De forventer et dækningsbidrag på ca. kr. 20.000-30.000, og at De ikke vil komme op i nærheden af beløbsgrænsen."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Direktoratets afgørelse

Direktoratet traf den 8. januar 2002 følgende afgørelse:

"Direktoratet har den 9. oktober 2001 modtaget Deres ansøgning af 10. september 2001 om tilladelse til at drive Deres selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn. Ansøgningen er modtaget via Deres a-kasse, Handels- og Kontorfunktionærernes Arbejdsløshedskasse.

Virksomheden, som De ønsker at drive er en virksomhed med biopat-behandlinger, som De tidligere har drevet frem til den 30. marts 2001. I regnskabsåret fra 1. januar 2000 til 31. december 2000 udgjorde dækningsbidrag 1 kr. 20.450,-.

De får ikke tilladelse til at drive virksomhed inden for 400 timer samtidig med, at De får efterløn.

Begrundelsen for, at De ikke får tilladelse til at drive selvstændig virksomhed med biopat-behandlinger i perioden med efterløn er, at direktoratet ikke finder det sandsynliggjort, at virksomhedens dækningsbidrag 1 ikke overstiger 50.000 kr. (beløbet reguleres hvert år, og udgør 53.251 kr. i år 2001).

Direktoratet har lagt vægt på Deres oplysninger om, at De forventer at have 2-3 klienter pr. uge, og at prisen pr. behandling er kr. 400.

Ved behandling af 3 klienter pr. uge med en pris pr. behandling på kr. 400 ses indtægtsgrænsen på kr. 53.251 pr. regnskabsår ikke at kunne overholdes.

Direktoratet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af det attesteret dækningsbidrag 1 for 2000, at De ikke har et vareforbrug af nogen betydning.

Direktoratet har også lagt vægt på, at De vil leje Dem ind i klinikken ½ dag om ugen, at klienterne kan ringe til Dem på Deres mobiltelefon, som De hele tiden har med Dem, at De har en hjemmeside om biopati og at De vil annoncere i "xxx" i xxx og sammen med "xxx" have en fælles annonce i "xxx" og "xxx"-bladene.

Det forhold, at De har oplyst, at De i visse måneder og uger kun vil have 1-2 klienter om ugen eller slet ingen, er ikke afgørende, idet De fortsat vil stå til rådighed i disse måneder, såfremt en klient måtte ønske en behandling i disse perioder. Direktoratet finder i øvrigt ikke, at Deres virksomhed er af en sådan karakter, at den kan karakteriseres som sæsonbetonet.

Der henvises til § 74 f, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, og til § 15, stk. 1-3 og stk. 7, i direktoratets bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn med senere ændringer (se regelafsnittet)."

3. Klagen til ankenævnet

Ved indankningen den 18. januar 2002 anførte De:

"Ved skrivelse af 8. januar 2002 har Arbejdsdirektoratet meddelt, at min klient ikke får tilladelse til at drive virksomhed inden for 400 timer samtidig med, at min klient får efterløn.

Direktoratet begrunder afslaget med, at direktoratet ikke finder det sandsynliggjort, at virksomhedens dækningsbidrag 1 ikke vil overstige kr. 50.000 pr. år. Idet direktoratet har lagt vægt på min klients oplysninger om, at min klient kunne forvente at have 2-3 patienter pr. uge til en pris pr. behandling a kr. 400.

Jeg skal herved gøre indsigelse imod direktoratets afgørelse som ikke tager hensyn til de faktiske oplysninger min klient har meddelt direktoratet. Min klient arbejder ikke i 52 uger som direktoratet fejlagtigt anvender i begrundelsen for afslaget. Det fremgår helt klart af min klients skrivelse til direktoratet at der højst arbejdes i 44 uger - sandsynligvis langt mindre. Endvidere kan jeg attestere, at min klient aldrig har haft dækningsbidrag 1 som bare er kommet i nærheden af kr. 50.000. Jeg kan således oplyse at dækningsbidrag 1 i 2000 udgjorde 20.450.

I samråd med min klient har jeg opstillet følgende budget over det forventede dækningsbidrag:

Forventet dækningsbidrag 1 i tiden 1.4-31.12.2002

Der foregår ingen aktivitet i virksomheden før tilladelse hertil foreligger fra Arbejdsdirektoratet. Derfor forventes der ikke indtægter før i maj måned.

Maj 12 behandlinger a 400 kr. kr. 4.800

Juni Ferie - 0

Juli Ferie - 0

August 15 behandlinger a kr. 400 - 6.000

September 12 - a kr. 400 - 4.800

Oktober 15 - a kr. 400 - 6.000

November 12 - a kr. 400 - 4.800

December 6 - a kr. 400 - 2.400

December Juleferie - 0

Forventet dækningsbidrag 1 i 2002 kr. 28.800

Med mit kendskab til virksomheden kan jeg attestere at den forventede indtægt i perioden er den maximale indtægt der kan forventes i 2002.

I år 2003 kan der maximalt forventes 44 uger a 2-3 behandlinger a 400 kr. hvilket svarer til et dækningsbidrag 1 på kr. 40.000-45.000. Som allerede nævnt har virksomheden aldrig haft et dækningsbidrag 1, som blot er kommet i nærheden af kr. 50.000. Jeg skal bemærke, at det vil have en stor social betydning og være med til at give indhold i tilværelsen for min klient at kunne arbejde og dermed opnå en gradvis tilbagetræden fra arbejdsmarkedet.

Ud fra foranstående skal jeg anmode om, at min klient får tilladelse til at drive sin virksomhed inden for 400 timer årligt, idet min klient helt klart opfylder alle betingelser herfor. Jeg skal bede direktoratet fremme sagen mest muligt.

Alle henvendelser i denne sag bedes rettet til mit kontor."

4. Direktoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet udtalte den 25. januar 2002:

"Direktoratet sender klage over afgørelse af 8. januar 2002.

xxx har i klagen opstillede et budget over det forventede dækningsbidrag for 2002.

Direktoratet har fundet, at dette ikke kan tillægges særlig betydning, da der ikke er tale om budget for et helt regnskabsår.

xxx har desuden gjort gældende at der i år 2003 maksimalt kan forventes 44 uger af 2-3 behandlinger af 400 kr.

Direktoratet har i sagen lagt vægt på, at medlemmet har lejemålet hele året, som omfatter en halv dag hver uge, og at der derfor ikke foreligger en begrænsning til kun at være aktivitet i virksomheden i 44 uger om året.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen."

5. Nyt efter klagen

De meddelte den 14. februar 2002 ankenævnets sekretariat:

"I Arbejdsdirektoratets skrivelse af 25. januar 2002 anføres det at xxx disponere over et lejemål hele året. Det er helt fejlagtigt. Vibeke Nielsen har ikke et fast lokale til sin rådighed, men kan med et rimeligt varsel leje et lokale i den tid der måtte være nødvendig i xxx. Der er således intet som helst fast lejeforhold.

Endvidere anfører direktoratet, at man ikke kan tillægge det budget, som er udarbejdet for årene 2002 og 2003 særlig betydning. Det finder jeg særdeles arrogant. Det er helt klart at xxx både vil og kan holde sit dækningsbidrag inden for den lovbestemte grænse på kr. 50.000 (som pristalsreguleres fra år til år). Jeg må således fastholde at min klients dækningsbidrag i år 2002 højst forventes at blive kr. 28.800 og i år 2003 højst kr. 45.000 som redegjort i min skrivelse af 18. januar 2002.

Endvidere har xx indstillet, at xxx får den ansøgte tilladelse til at arbejde inden for 400 timers reglen. xxx har meddelt mig, at man der er helt uforstående over at Arbejdsdirektoratet har givet afslag på arbejde efter 400 timers reglen, idet xxx jo fuldstændig kan styre, hvor meget hun vil tjene og arbejde. Derfor er det helt indlysende at xxx både kan og vil opfylde loven.

Som det fremgår af arbejdsdirektoratet sagsudskrift har denne sag været under ekspedition fra den 9.10.2001 og jeg kan forstå på xxx, at ankenævnet også skal bruge ca. 4 måneder til at behandle ankesagen. I betragtning af den meget lange ekspeditionstid der hidtil er brugt, skal jeg anmode om at sagen fremmes mest muligt."

Ankenævnets sekretariat meddelte den 18. marts 2002 direktoratet:

"Vedlagt fremsendes ovennævntes revisors brev af 14. februar 2002. Direktoratet bedes fremsende sine kommentarer til det anførte."

Direktoratet meddelte den 21. marts 2002 ankenævnets sekretariat:

"Direktoratet skal hertil anføre, at xxx har oplyst, at hun forventer at leje et lokale i xxx en halv dag om ugen, og at hun forventer at have 3-4 kunder pr. uge til en timepris på kr. 400.

Direktoratet har ikke fundet, at xxx virksomhed er af en sådan karakter, at den kan karakteriseres som sæsonbetonet.

Direktoratet har derfor lagt vægt på, at xxx ud fra det anførte vil have mulighed for at arbejde hele året med en halv dag pr. uge, og at hun på en halv dag vil have 3-4 kunder til en timepris på kr. 400.

Direktoratet har dermed ikke fundet det sandsynliggjort, at virksomhedens dækningsbidrag 1 ikke vil overstige kr. 50.000 pr. regnskabsår (kr. 54.689 i

2002).

Der henvises i øvrigt til den givne begrundelse i afgørelsen."

Ankenævnets sekretariat meddelte Dem den 22. marts 2002:

"Vedlagt fremsendes kopi af direktoratets udtalelse af 21. marts 2002 til Deres orientering."

De meddelte den 23. marts 2002 ankenævnets sekretariat:

"Ved skrivelse af 21. marts 2002 har sagsbehandler xxx i sin indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn totalt fordrejet oplysninger om min klients forventninger til at kunne arbejde inden for årligt 400 timer i forbindelse med at min klient modtager efterløn.

Som det fremgår af min skrivelse til Arbejdsmarkedets Ankenævn af 18. januar 2002 er der udarbejdet et specificeret budget for år 2002, hvoraf fremgår at der maximalt kan forventes et dækningsbidrag på kr. 28.800 i år 2002. 1 årene 2003 og fremover udgør det maximale forventede dækningsbidrag kr. 45.000. Som bekendt er det tilladt at have et dækningsbidrag på kr. 54.689 i år 2002 inden for 400 timers beskæftigelse i forbindelse med efterløn.

Det skal bemærkes, at min klient aldrig i de år hun har haft sin lille virksomhed har haft et dækningsbidrag på over kr. 25.000. Derfor finder jeg i høj grad, at der er tale om magtfordrejning i xxx sagsfremstilling som er fuldstændig grebet ud af luften. Hvorfor er der slet ikke taget hensyn til de faktiske forhold om det hidtil opnåede dækningsbidrag og de i den forbindelse opstillede og specificerede budgetter for den forventede indkomst i 2002, 2003 o.s.v. ?

Som alle andre mennesker i dette land holder xxx naturligvis både sommerferie, påskeferie, pinseferie, juleferie o.s.v. Normalt har en fuldtidsbeskæftiget ca. 210 arbejdsdage om året, hvilket svarer til 30 ugers arbejde. Hvorfor i al verden fremstiller xxx sagen som om at xxx nu skal til at arbejde 52 uger om året - det er jo helt ude af proportion med virkelighed. Vær venlig at vurdere de faktiske forhold både som de har været og især som min klient forventer de vil blive. xxx har aldrig gjort gældende, at hendes virksomhed er sæsonbetonet - hvor har xxx det fra? Det er en ren fordrejning af de faktiske forhold. Da hele den her sag er så fordrejet og på alle måder udokumenteret fra xxx side har jeg set mig nødsaget til at anmode Folketingets Ombudsmand at påse om der foreligger magtfordrejning eller lignende i denne sag, idet alle påstande fra xxx side er totalt uden hold i virkeligheden d.v.s. fuldstændig uden nogen som helst dokumentation eller sandsynliggørelse. Kopi af dette brev er fremsendt til Folketingets Ombudsmand."

De meddelte den 27. marts 2002 ombudsmanden:

"Årsagen til at jeg nu retter henvendelse til Folketingets Ombudsmand i denne sag er, at der efter min opfattelse udøves magtfordrejning overfor min klient og især overfor selvstændige erhvervsdrivende. Jeg er helt klar over, at Folketingets Ombudsmand ikke kan eller skal udøve en egentlig sagsbehandling.

For det første har sagsbehandlingen været usædvanlig langsommelig. Den startede den 9.10.2001 og blev afgjort den 22.1.2002. I den periode modtog xxx ikke en øre i efterløn eller andet. Er det rimeligt ?

Det der virker så himmelråbende uretfærdigt at jeg synes der er tale om magtfordrejning er, at sagsbehandler xxx totalt ignorere, at min klient aldrig har haft et dækningsbidrag på kr. 50.000 ved sin virksomhed, idet xxx konsekvent anfører, at hun ikke finder det sandsynliggjort at xxx virksomheds dækningsbidrag ikke vil overstige kr. 50.000. Det mindste man må kunne forlange er at xxx påstand underbygges/dokumenteres. Det af xxx udarbejdede budget bliver slet ikke taget i betragtning - hvad skal der så til? xxx fagforening xxx har indstillet, at der gives tilladelse til at xxx arbejde i de 400 - også i fagforeningen er man forbløffet over afslaget på at arbejde i de 400 timer.

I min klientkreds har jeg bl.a. lønmodtagere, som uden nogen som helst problemer får lov til at tjene ca. kr. 50.000 ved timeløn ved siden af efterlønnen.

Derfor mener jeg, at der bliver gjort forskel på erhvervsdrivende og lønmodtagere i forbindelse med efterløn og arbejde inden for 400 timers reglen. Jeg tror faktisk ikke der findes eksempler på at en lønmodtager får afslag på at arbejde inden for 400 timers reglen som lønmodtager i forbindelse med efterløn.

Jeg imødeser Deres svar og er gerne til rådighed med yderlige oplysninger i det omfang De ønsker.

Til orientering er vedlagt:

Fotokopi af min skrivelse af 23. marts 2002 til Arbejdsmaredets Ankenævn

Fotokopi af Arbejdsdirektoratet indstilling til ankenævnet af 21. marts 2002."

Ankenævnets sekretariat meddelte den 3. april 2002 direktoratet:

"Vedlagt fremsendes ovennævntes revisors brev af 23. marts 2002. Direktoratet bedes fremsende sine kommentarer til det anførte."

Ombudsmanden meddelte Dem den 12. april 2002:

"Jeg forstår Deres henvendelse således at De klager over Arbejdsdirektoratets afslag på tilladelse til xxx til at arbejde 400 timer i forbindelse med efterløn. De klager endvidere over Arbejdsdirektoratets sagsbehandlingstid.

Ombudsmanden kan ikke behandle klager over forhold der kan indbringes for en højere forvaltningsmyndighed før denne myndighed har truffet afgørelse (§ 14 i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand).

Det fremgår af Deres brev med bilag at sagens realitet er under behandling i Arbejdsmarkedets Ankenævn. Jeg har derfor sendt kopi af Deres brev med bilag til ankenævnet således at det De har anført, kan indgå i ankenævnets behandling af sagen.

Jeg beder Dem afvente Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse før De og xxx tager stilling til om der er grundlag for at klage til mig.

For så vidt angår Arbejdsdirektoratets sagsbehandlingstid har jeg endvidere sendt kopi af Deres brev til Beskæftigelsesministeriet som en klage fra Dem over direktoratets sagsbehandlingstid.

Jeg beder Dem afvente Beskæftigelsesministeriets svar før De og xxx tager stilling til om der er grundlag for at klage til mig.

Til orientering vedlægges en folder om ombudsmanden og persondataloven."

Direktoratet meddelte den 29. april 2002 ankenævnets sekretariat:

"I forlængelse af den tidligere korrespondance i sagen, har Arbejdsmarkedets Ankenævn senest anmodet om direktoratets bemærkninger til brev af 23. marts 2002 fra medlemmets revisor.

Direktoratet skal indledningsvis henvise til den trufne afgørelse og givne begrundelse i sagen, direktoratets brev af 25. januar 2002 og 21. marts 2002.

Der skal videre henvises til, at medlemmets egen erklæring om ikke at ville overskride det tilladte timetal eller den tilladte indtjening, ikke efter reglerne i sig selv er tilstrækkeligt til, at tilladelse kan gives.

Direktoratet har ved afgørelsen afvejet oplysningerne om medlemmets forventede tidsforbrug og indtjening over for oplysningerne om den tidligere drift af en tilsvarende virksomhed.

Det er i den forbindelse lagt til grund, at der er tale om en helt ny virksomhed baseret på et nyt ønske om at drive en mindre selvstændig virksomhed, og at medlemmet har dokumenteret at være endeligt ophørt med driften af den tidligere virksomhed i forbindelse med udløbet af dagpengeretten (78ugers-perioden) efter reglerne herom. Var dette ophør ikke endeligt, kan det have betydning for dagpenge udbetalt herefter.

Derved finder direktoratet, at den vægt, som kan tillægges oplysninger om tidligere drift af selvstændig virksomhed, bliver reduceret betragteligt, i forhold til en virksomhed, som har været drevet kontinuerligt helt frem til overgangen til efterløn.

For så vidt der gås i rette med direktoratets brug af ordet "sæsonbetonet" i brev af 21. marts 2002, skal direktoratet bemærke, at det er oplyst, at medlemmet ikke forventer at drive virksomheden hele året, men alene 44 uger (revisors brev af 18. januar 2002), senere korrigeret til cirka 40 uger ved samtale med medlemmets revisor den 4. februar 2002, og senest i brev af 23. marts 2002 oplyst til 30 uger pr. år.

Direktoratet har ikke med denne sprogbrug taget nærmere stilling til om der er tale om en egentlig sæsonvirksomhed, men alene at der ikke er oplysninger om særlige forhold, der bevirker, at virksomheden ikke drives i større tilbagevendende perioder om året."

Ankenævnets sekretariat meddelte Dem den 6. maj 2002:

"Vedlagt fremsendes kopi af direktoratets udtalelse af 29. april 2002 til Deres orientering."

Ankenævnets sekretariat meddelte Dem den 11. juni 2002:

"Ankenævnets sekretariat skal rykke for Deres bemærkninger til direktoratets udtalelse af 29. april 2002."

Ankenævnets sekretariat meddelte den 11. juni 2002 xxx:

"Som svar på arbejdsløshedskassens brev af 7. juni 2002 skal ankenævnets sekretariat meddele at sagsbehandlingen er trukket ud på grund af korrespondance med medlemmets revisor. Sagen må dog kunne forventes mødebehandlet inden for 2-3 måneder."

De meddelte den 12. juni 2002 ankenævnets sekretariat:

"Ved skrivelse af 29. april har Arbejdsdirektoratet igen anvendt ordet "sæsonbetonet" om det arbejde xxx tidligere har udført. Jeg må igen henvise til mit brev af 23. marts 2002, hvor jeg forklarer, at en fuldtidsbeskæftiget i gennemsnit har ca 210 arbejdsdage om året svarende til 30 ugers arbejde. Det er ikke lige det jeg forstår ved sæsonbetonet arbejde. I så fald er hele Danmarks befolkning beskæftiget med sæsonbetonet arbejde.

Arbejdsdirektoratet fordrejer mit brev af 18. januar 2002 - læs det venligst, samt budgettet, hvori der nøje specificeres, hvad min klient forventer af arbejde og heraf fremgår klart, at der på ingen måde er tale om sæsonbetonet arbejde.

Til slut skriver Arbejdsdirektoratet "at der med denne sprogbrug ikke er taget nærmere stilling om der er tale om en egentlig sæsonvirksomhed o.s.v." Derfor må jeg slå fast at virksomheden selvsagt vil have et beskedent omfang al den stund, at den skal drives inden for 400 timers reglen, men der kan på ingen måde tales om, at virksomheden er sæsonbetonet. Læs venligst det fremsendte budget, hvilket Arbejdsdirektoratet åbenbart ikke har gjort."

6. Regler

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 af af lov om arbejdsløshedsforsikring m. v.

Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere

§ 74 f, stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan tillade, at et medlem kan videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, som ændret ved direktoratets bekendtgørelse nr. 591 af 22. juni 2001

§ 15. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter indstilling fra a-kassen tillade drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med efterløn, jf. § 74 f, stk. 4, i loven.

Stk. 2. Medlemmet skal sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. regnskabsår. Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. For interessentskaber skal medlemmet sandsynliggøre, at medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. stk. 2. Indtægten, jf. stk. 3, ved interessentskabet opgøres i forhold til medlemmets ideelle andel af interessentskabet. Medlemmets virksomhed udgør alene medlemmets ideelle anpart af det samlede interessentskab.

Stk. 5. Et medlem, der søger om tilladelse til at videreføre en eksisterende bibeskæftigelse, skal oplyse virksomhedens indtægt for hele regnskabsåret før overgang til efterløn. Oplysningerne skal være attesteret af en registreret revisor, en statsautoriseret revisor, eller en særligt sagkyndig, jf. § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter. For interessentskaber skal indtægten af medlemmets ideelle andel af virksomheden attesteres, jf. stk. 4.

Stk. 6. Har virksomheden før været drevet i større omfang end nævnt i stk. 2, 3 og 4, herunder som hovedbeskæftigelse, skal medlemmet sandsynliggøre, at arbejdstiden varigt er nedsat til højst 400 timer, og at indtægten varigt er nedsat til højst 50.000 kr. pr. regnskabsår.

Stk. 7. Et medlem, der søger om tilladelse til at påbegynde eller videreføre en virksomhed, skal blandt andet oplyse om virksomhedens art, omfang, kundegrundlag, tilrettelæggelse af arbejdet, forventet tidsforbrug samt forventet indtægt.

(Direktoratets vejledning nr. 119 af 22. juni 2001 til bekendtgørelsen efter ændringen

Til § 15

Et medlem, der ønsker at påbegynde eller videreføre en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med efterløn, kan efter indstilling fra a-kassen få tilladelse hertil fra Direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Uanset hvilken type virksomhed medlemmet ønsker at drive i perioden med efterløn, skal medlemmet have en tilladelse . Det gælder således også for medlemmer, der f. eks. driver et mindre landbrug eller har selvstændig virksomhed i form af udlejningsejendom.

Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig virksomhed (modsat f. eks. formueforvaltning eller hobby), skal a-kassen bruge de almindelige regler om afgrænsning heraf. Er der tale om formueforvaltning, og medlemmet ikke på nogen måde deltager i virksomhedens drift, er virksomheden uden betydning for retten til efterløn.

Der henvises til bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Et medlem kan ikke gå på efterløn, før medlemmet har fået tilladelse til fortsat drift af virksomheden. Er medlemmet på efterløn, og påbegynder medlemmet virksomhed, skal a-kassen indstille udbetalingen, indtil medlemmet får en tilladelse. Det er ikke muligt at få en tilladelse med tilbagevirkende kraft. Hvis medlemmet ved overgang til efterløn urigtigt har svaret nej til at drive selvstændig virksomhed, skal a-kassen træffe afgørelse om tilbagebetaling og sanktion efter lovens §§ 86 og 87.

Medlemmet skal ved ansøgningen give a-kassen oplysninger, som skal bruges til at vurdere, om arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for de 400 timer pr. kalenderår.

Afslår a-kassen at indstille medlemmet til en tilladelse, kan a-kassen sende sagen til direktoratet uden at afvente medlemmets klage over a-kassens afgørelse.

En forudsætning for tilladelse er, at der er tale om begrænset drift af virksomhed, som kan karakteriseres som bibeskæftigelse. Den samlede arbejdstid i virksomheden må ikke overstige 400 timer pr. kalenderår. Det kan tillades at medlemmet bruger fremmed hjælp eller har ansatte i virksomheden. Som eksempler kan nævnes vikar ved sygdom, en medhjælper ved høst, eller en vicevært. Selv om medlemmet bruger fremmed hjælp eller har en ansat, er det et krav, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer.

Virksomhedens indtægt må ikke i noget regnskabsår i perioden med efterløn overstige 50.000 kr. Ved virksomhedens indtægt forstås nettoomsætning fratrukket vareforbrug svarende til det regnskabstekniske begreb "dækningsbidrag 1". Begrebet "nettoomsætning" er defineret i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m. v. (årsregnskabsloven). Hvad der forstås som virksomhedens vareforbrug afhænger af, hvilken type af virksomhed, der er tale om. I en landbrugsvirksomhed kan vareforbruget f. eks. bestå af såsæd, gødning, foder og køb af dyr. I en handelsvirksomhed kan vareforbruget f. eks. bestå af køb af varer til videresalg, emballage og fragt. I en arkitektvirksomhed kan vareforbruget f. eks. bestå af udgifter til tryk af tegninger m. v...)

Versioner

1. 2002-11-11