Gelex

Spørgsmål om drift af selvstændig virksomhed eller hobby

GældendeVersion 2002-11-11
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9535@2002-11-11/da

Indhold
  1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 4. juli 2002.

Nævnet traf denne

Deres aktiviteter ved xxx skal anses for drift af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ankenævnet har lagt vægt på, at museet drives fra lokaler som De har lejet, at De annoncerer for museet og dets åbningstider i den lokale turistbrochure, at De kræver betaling for entré, at museet i det hele taget drives for Deres regning og risiko og at De skattemæssigt har været tilmeldt virksomhedsordningen og indtil den 31. december 2000 har angivet underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed virksomhed.

På baggrund heraf, er De omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens definition af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det forhold, at xxx Kommunes skatteforvaltning fremover afviser at lade Dem fradrage underskud i virksomheden, idet virksomheden efter kommunens opfattelse må anses for en hobbyvirksomhed, ændrer ikke umiddelbart definitionen af virksomheden i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand. Det er som nævnt ovenfor også de andre faktorer som gør, at Deres aktiviteter vurderes som selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ankenævnet henviser til § 41, stk, 1, nr. 3c og stk. 8, i lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt § 2, stk. 1 - 4, i bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Ankenævnet tiltræder hermed direktoratets afgørelse af 25. februar 2002.

Ankenævnet skal bemærke, at man i sagen ikke har taget stilling til, hvorvidt Deres virksomhed kan anses for at være selvstændig bibeskæftigelse, idet alene Deres a-kasse og ikke direktoratet har truffet afgørelse om dette spørgsmål.

Ankenævnet har imidlertid anmodet direktoratet om at tage stilling til dette spørgsmål.

Endvidere skal ankenævnet opfordre Dem til, at rette henvendelse til Deres a-kasse, såfremt der sker ændringer i forholdene omkring Deres virksomhed, da dette kan give mulighed for en anden vurdering af virksomheden i forbindelse med Deres ønske om at overgå til efterløn.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

" Som svar på Deres brev til Arbejdsministeriet i marts 1999 skrev direktoratet et brev til Dem den 7. maj 1999. Af brevet fremgår blandt andet:

"Til Deres første spørgsmål kan jeg oplyse, at hvis a-kassen anser Deres aktivitet som hobby/fritidsaktivitet, vil det være uden betydning for modtagelsen af ydelser. Det betyder, at der ikke sker fradrag eller modregning i efterlønnen, hverken i den nye eller den gamle ordning.

De skal være opmærksom på, at begrebet "hobbyvirksomhed" er et skattemæssigt begreb, hvor indkomsten beskattes efter nettoindkomstprincippet som al anden indkomst, men at der i modsætning til anden selvstændig virksomhed er begrænsede fradragsmuligheder og underskud kan ikke fremføres.

Grunden til den forskel mellem hobby/fritidsaktiviteter i arbejdsløshedsforsikringen og hobbyvirksomhed i skattelovgivningen er de forskellige formål med lovgivningerne. Skattelovene bygger på fiskale hensyn. dvs. hensyn til inddrivelse af skatter til dækning af offentlige udgifter, mens arbejdsløshedsforsikringen har til formål at udbetale ydelser for al dække tab af arbejde/indtægt.

De skal ikke være bekymret over behandlingen i Deres a-kasse. Hvis De får en afgørelse, der går Dem imod. vil De modtage en klagevejledning, og spørgsmålet kan indbringes hertil. Derefter er der endvidere klagemulighed til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Der er ikke faste retningslinier, da det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, der bl.a. bygger på administrativ praksis herfra.

Reglerne om selvstændig bibeskæftigelse i den nye efterlønsordning og de øvrige regler derom er under udarbejdelse, og vil om kort tid tilgå deres a-kasse, hvor De bør henvende Dem for at få reglerne. De vil i løbet af kort tid også kunne ses på DfA\s hjemmeside på www.dfa.dk. Udgangspunktet i 400 timers ordningen er, al driften af virksomheden kræver tilladelse, at der skal ske fradrag for de timer, der bruges i virksomheden, og at nettoomsætningen i virksomheden fratrukket vareforbruget ikke må overstige 50.000 kr."

Den 18. september 2001 modtog a-kassen et brev fra Dem vedrørende efterløn. De skriver, at De fylder 60 år i november 2002 og påtænker at gå på efterløn. I den forbindelse ønsker De blandt andet oplyst, hvorvidt Deres hobbyvirksomhed som De driver på fritidsbasis - et lille xxxmuseum i xxx - anses for hobby og derved ikke får betydning for Deres efterløn.

I sagen dokumenter findes følgende oplysninger - alle givet af Dem - om driften af xxxmuseum:

Ejes og drives af:

xxxmuseum (virksomheden) ejes og drives af Dem. Deres arbejdsopgaver i virksomheden er at fortælle de besøgende om Deres samling af gammelt legetøj samt at hygge om de besøgende.

Lejede lokaler samt annoncering:

Museet holder til i lejede lokaler og der reklameres for virksomheden via xxx Turistbrochure.

Åbningstiden:

Fredag og lørdag hver med 4 timer, samt i skolernes ferier alle ugens dage undtaget søndag, hvor der altid er lukket. Hovedparten af museets besøgende ligger i de 8 -9 uger hvor skolerne har ferie (sommerferie, efterårsferie og vinterferie).

De har oplyst, at De i 8 uger om året bruger ca. 29 timer pr. uge, resten af året ca. 8 timer pr. uge.

Indtægter og udgifter:

De har oplyst følgende:

i De anvender ikke revisor på grund af udgifterne samt regnskabets begrænset størrelse.

i Indtægterne er alene entre, samt en smule salg af postkort og genoptryk af påklædningsdukker samt lidt museumsnips.

i Udgifterne er begrænset til husleje incl. varme, forsikringer, elforbrug, udgifter til turistbrochure, indkøb postkort m.v. samt rengøringsartikler.

De har udarbejdet følgende liste over indtægter og udgifter fra museets start 1. oktober 1996 - 1. september 2001:

Periode Indtægter Udgifter

1. oktober - 31. december 1996 3.105,- 27.804,-

1. januar - 31. december 1997 19.610,- 37.322,-

1. januar - 31. december 1998 47.360,- 51.422,-

1. januar - 31. december 1999 38.535,- 53.662,-

1. januar - 31. december 2000 73.211,- 79.239,-

1. januar - 1. september 2001 31.205,- 38.825,-

De oplyser, at de ekstraordinære indtægter og udgifter i år 2000 skyldes, at der i foråret udkom en serie genoptryk af påklædningsdukker af en tegner der hed xxx, som var meget populær i 50-erne og legetøjsmuseet var Dem bekendt den eneste på Sjælland der havde dem til salg, og det rygtedes i påklædningsdukkesamlerkredse at de var til salg hos Dem. Nu forhandles påklædningsdukkerne på næsten alle museer og Deres salg er nu ikke så stort.

De har endvidere oplyst, at i år 2000 havde De ikke åbent i december måned på grund af de foregående års meget lavt besøgstal og måske vil De også holde lukket i 2001. De tilbyder endvidere at sende en liste over besøgende uge for uge, hvoraf det vil fremgå, at museet burde holde lukket det meste af året, da der er mange åbningsdage hvor der ingen besøgende er eller måske en enkelt gæst. De bruger så tiden på at flytte rundt på legetøjet og da De stadig ikke kan lade være med at købe ind til samlingen, skal det nyindkøbet placeres i montrerne.

Endelig skriver De, at De håber at a-kassen i lyset af det medsendte kan se, at det alene må være lysten til at drive museet i stedet for det økonomiske. Det skal da ikke være en hemmelighed, at De havde håbet at De kunne få museet til at løbe rundt, men De kan nu se at museumsvirksomhed er et lav interesseområde, og De havde nok ikke åbnet museet, hvis De havde vist at det skulle koste Dem så meget, men nu er museet ligesom blevet et samlingspunkt for legetøjssamlere.

Skattemæssige forhold:

De har indtil 31. december 2000 opgivet skattemæssigt underskud af selvstændig virksomhed samt været tilmeldt virksomhedsordningen ved skattevæsenet.

xxx Kommunes skatteafdeling har i brev af 25. april 2001 oplyst, at vedrørende xxxmuseum har skatteadministrationen gennemgået regnskaberne for de seneste 5 år. Underskuddet var således:

1999: - 15.123

1998: - 4.062

1997: - 17.712

1996: - 17.499

1995: - 1.050

Skatteadministrationen skriver endvidere, at

"da virksomheden i de seneste 5 år har givet underskud, ses virksomheden ikke at have udsigt til at give overskud eller blive rentabel. Virksomheden anses herefter mere at være et udslag af personlig interesse end drevet med indtægtserhvervelse for øje.

Såfremt virksomheden ikke giver overskud fremover påtænker skatteadministrationen at nægte fradrag for underskud, idet virksomheden herefter må anses for en hobbyvirksomhed."

Den 14. december 2001 traf a-kassens regionskontor i xxx afgørelse om, at der er tale om selvstændig virksomhed. A-kassen lagde vægt på, at De udøver virksomhed for egen regning og risiko samt at den udøves fra lejede lokaler og endelige at De annoncerer.

I brev af 15. december 2001 klager De over afgørelsen. Af Deres klage fremgår blandt andet;

" Angående annoncering er det klart at jeg er nød til at annoncere i xxx turistbrochure, da hovedparten af besøgende på museet er turister som kommer i de 8 skoleferieuger, hvilket jeg var klar over da jeg åbnede, og museet ville ikke have eksisteret uden denne annoncering. Det er også korrekt at museet drives på min egen risiko og regning det er helt og holdent min legetøjssamling der udstilles, dog er der en gang imellem nogle gæsteudstillere fra min samlerbekendskabskreds.

Angående lejede lokaler er det korrekt, det ville de også være hvis jeg drev museet fra min privatbolig, da der er gæld i huset og betragter det som en leje der skal betales.

Jeg bliver desværre nød til at anmode om dispensation allerede nu således, at jeg har svaret ca. februar - marts 2002. Årsagen er, at jeg skal give besked til udgiveren af brochuren på dette tidspunkt for at komme med i kommende års brochure, og som nævnt ovenfor er det nødvendig for mig at være med. Brochuren udkommer altid ca. midt i januar måned.

Angående skemaet jeg har udfyldt er der ingen ændringer i år i forhold til det tidligere fremsendte, blot at det ser ud til at underskuddet bliver på ca. 11.000,- kr. i år.

Antal timer hvor museet er åbent ligger også fast 8 uger på hver 29 timer og resten af året på 8 timer pr. uge dog lukket på alle helligdage. Hvis det har betydning for dispensationen kan jeg sagtens reducere på åbningstiden, da vintermånederne er så lidt besøgt at det faktisk ikke er umagen vær at holde åbent, og jeg kunne så samtidig spare på varmeudgifterne (jeg har faktisk tit tænkt på det, når jeg har stået i 4 timer med ingen eller kun en besøgende). Jeg kende indehaverne af 2 andre private xxxmuseer som kun har åbent halvdelen af året.

De skriver at der skal foreligge er revisor attestation, hvilket jeg har forståelse for, men for at spare penge til det, vil jeg gerne komme med bogholderimappeme til låns for der fremgår alt økonomisk med hensyn til museet. Jeg prøver at spare så meget som muligt på omkostningerne, for disse penge skal vi tage op af egen lomme. Men er bogholderimappeme ikke tilstrækkelig skal vi nok fremsende attestation fra en revisor.

Jeg ved ikke om jeg har fået det hele med, men jeg føler at der i vor korrespondance er fremsendt alt vedrørende mit museum. Det eneste jeg ikke har haft omtalt er selve museet, som er beliggende xxx; alle montrene er lavet delvis af genbrugsspånplade og alle ruderne er forsatsvinduer eller acrylplader der er fisket op af containere. Selv syntes jeg, at jeg har fået et lille hyggelig museum ud af det og jeg vil gerne invitere Dem til at besøge museet for at ved selvsyn kan se hvad De skal tage stilling til.

Jeg håber at De måske vil se lidt forbi de officielle tidsfrister i forbindelse med ansøgning om efterløn, således at jeg kan have svaret senest som ovenfor nævnt.

De bedes venligst betragte dette brev som en dispensationsansøgning og skulle Deres afgørelse være at jeg ikke kan drive museet uden reduktion i efterlønnen bedes dette brev ligeledes betragtes som en klageskrivelse og håbe at De vil fremsende de nødvendige kopier af tidligere sendte materiale til de myndigheder der skal have klagen.

Hvis afgørelsen bliver at jeg ikke kan have museet er der ikke noget at gøre ved det, men for at afvikle museet er jeg også nød til at have klar besked tidlig, da jeg kan se at jeg vil får store opbevaringsproblemer, for da jeg startede museet begyndte jeg at købe større legeting så som dukkehuse, dukkevogne, gyngeheste m.v. og disse ting er jeg nød til at afhænde inden jeg kan tage resten hjem."

Den 21. januar 2002 traf a-kassens hovedkontor afgørelse om, at der er tale om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

I brev af 23. januar 2002 klager De over a-kassens afgørelse. Følgende fremgår af Deres klage:

" Jeg er fuld forståelse for, at man ikke skal kunne drive selvstændig virksomhed og dermed have en indtjening samtidig med at modtage fuld efterløn, men da mit lille legetøjsmuseum udelukkende drives i min fritid og kun på grund af interesse og ikke af økonomisk hensyn, betragter jeg det som absolut at være på hobbybasis. Hvis det var af økonomiske hensyn havde jeg valgt noget andet, da museumsdrift er et lavinteresseområde.

I brevet fra Dfa til mig dat. 7 maj 99 mener jeg at der er mulighed for hobby/fritidsaktivitet uden fradrag i efterlønnen, og det er denne mulighed jeg ansøger om. xxxmuseet har som tidligere fremsendt udelukkende kørt med underskud, og jeg vil ikke kunne have råd til at køre videre såfremt at jeg samtidig med et underskud på ca. l .000 kr. pr måned også skal medregnes for 400 timer.

Jeg mener også, at der skal være mulighed for efterlønner at have en hobby/fritidsaktivitet for at fremme livskvaliteten, og jeg ved godt det ikke kommer sagen ved, men med mit museum er det en kvalitet for mig efter at jeg har samlet i ca. 30 og dermed har en stor samling, som jeg så har valgt at vise til andre. Og jeg kan nævne, at det også er en kvalitet for de besøgende, ikke mindst de skoleklasser som besøger mig i forbindelse med emneuger, hvor jeg fortæller om tingene og hvor der samtidig er mulighed for at lege men nogle af tingene, hvor mange af børnene af i dag har set en dampmaskine køre.

For at vende tilbage til det økonomiske kan jeg ikke se at det det offentlige kan spare penge såfremt at jeg skal lukke, for jeg har vedtaget med mig selv, at museet bliver lukket hvis det ikke bliver godkendt som hobbyaktivitet, så efterlønnen bliver den samme.

Jeg har dog et par kapitalpensioner som måske gør udslaget til, at jeg venter til jeg bliver 62, men det har jeg ikke taget stilling til endnu.

Jeg vil håbe at De vil se bort fra de faste paragraffer og regler og anvende den vurdering som Dfa's skrivelse giver mulighed for."

Den 28. januar 2002 sendte a-kassen Deres klage og sagens dokumenter til direktoratet. A-kassen skriver ved oversendelsen, at a-kassen har forståelse for de argumenter som De fremfører i Deres klage, og at a-kassen derfor ikke vil have indvendinger, hvis direktoratet finder, at der alene er tale om hobby virksomhed, som ikke skal have betydning for Deres ret til efterløn.".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 25. februar 2002 denne afgørelse:

"Deres beskæftigelse med xxxmuseum anses for drift af selvstændig virksomhed i a-lovens forstand.

Direktoratet har ved afgørelsen alene taget stilling til hvorvidt Deres beskæftigelse med Køge Legetøjsmuseum skal anses for selvstændig virksomhed eller hobby i a-lovens forstand.

Direktoratet har ikke ved afgørelsen taget stilling til hvorvidt De vil kunne opnå en tilladelse til drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn (400-timers-ordningen).

Reglerne om sondringen mellem selvstændig virksomhed og hobby findes i bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændig erhvervsdrivende.

I § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen, defineres selvstændig erhvervsvirksomhed som beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Det fremgår af § 2, stk. 2, bekendtgørelsen, hvornår en beskæftigelse altid skal anses for selvstændig virksomhed, og i § 2, stk. 3, er angivet en række forhold, der som udgangspunkt medfører, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.

Vurderingen af, om en beskæftigelse skal anses for udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed foretages i øvrigt konkret, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4.

Af vejledningen til § 1 i bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse fremgår det, at hobbypræget aktivitet og produktion vil kunne anses for fritidsaktivitet, når den ikke indeholder noget erhvervsmæssigt element og ikke har til formål at opnå økonomisk udbytte.

Det er direktoratets vurdering, at Deres beskæftigelse med Køge Legetøjsmuseum er drift af selvstændig virksomhed i a-lovens forstand.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De frem til 31. december 2000 skattemæssigt har angivet over- og underskud af virksomheden samt været tilmeldt virksomhedsordningen ved skattevæsenet, jf. formodningsreglen i § 2, stk. 3, nr. 2 og nr. 3, i bekendtgørelsen.

Direktoratet har endvidere lagt vægt på, at det er skattemyndighederne og ikke Dem selv, der har tilkendegivet, at xxxmuseum i relation til skattemyndighederne fremover vil blive anses for en hobbyvirksomhed (under forudsætning af, at virksomheden ikke giver overskud).

Endvidere har direktoratet lagt vægt, at De har lejet lokaler, at De annoncerer i en turistbrochure samt at de besøgende betaler entré.

Virksomheden anses for at blive drevet for Deres egen regning og risiko.

Selvom virksomheden kun har et mindre overskud eller et underskud, er dette ikke til hinder for, at formålet med aktiviteten er at opnå et økonomisk udbytte, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen.".

3. Klagen til ankenævnet

De har ved brev af 26. februar 2002 klaget over direktoratets afgørelse. I Deres brev henviser de indledningsvis til, at en af Deres nu afdøde kollegaer opnåede tilladelse til at drive "xxx" uden fradag. De oplyser, at Deres kollega drev sit museum på samme måde som Dem, dog med den forskel, at hans museum lå i 3 store længer på hans private gård.

De oplyser, at De ikke selv har henvendt Dem til skatteforvaltningen vedrørende erhvervsbeskatningen, men at De modtog en selvangivelse vedrørende erhverv, efter at skatteforvaltningen sandsynligvis havde læst omtalen af Deres museum i avisen. Ved en samtale på skattekontoret fik De oplyst, at man ville acceptere et underskud i 3 år. Efter 3 år kontaktede De selv skattekontoret for at tilkendegive, at det ikke var muligt at drive museet med overskud, hvorfor De ville have ændret Deres skattekort. Der gik herefter yderligere 2 år, inden De fik besked om, at man nu betragtede Deres museum som hobby.

De finder, at der skal være muligt for almindelige mennesker at foretage sin noget samtidig med efterlønnen, for at give livskvalitet, hvorfor De har henvendt Dem til folketingsmand xxx.

De tilkendegiver afslutningsvis, at der ligger en kulturel oplysning for de børn som besøger museet, samt en oplevelse af gensynsglæde for andre. På et eller andet tidspunkt skulle museet lukkes ned, men De håber, at man vil give Dem tilladelse til at drive museet lidt endnu.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt ikke grundlag for at ændre afgørelsen, og har ved brev af 11. marts 2002 oversendt sagen til ankenævnet.

Direktoratet bemærkede, at man ikke umiddelbart kunne se at have haft en sag vedrørende Deres kollega xxx vedrørende xxx.

5. Nyt efter klagen

De har ved brev af 24. maj 2002 tilkendegivet, at A-kassen efter Deres opfattelse ikke ser på den økonomiske side af sagen.

De oplyser, at De ved udbetaling af efterløn i runde tal ville få udbetalt kr. 132.000,- med et gennemsnitligt underskud på museet på ca. kr. 1.500 pr. måned = 18.000,- kr. pr. år. Hvilket betyder, at De før skat ville få udbetalt kr. 114.000,-.

Ved at lukke museet ville De være nødt til at afhænde Deres samling på auktion, hvilket efter salg og geninvestering formentlig kunne indbringe Dem en renteindtægt på mellem 70.000 - 80.000 kr. årligt.

Ved efterløn ville De så før skat have 132.000,- plus renteindtægten på ca. 70.000,- kr. Dvs. samlet over kr. 200.000,- hvilket er mere end De tjener i dag.

De gør afslutningsvis gældende, at xxxmuseet alene har været drevet i Deres fritid, hvorfor De havde håbet, at De kunne hygge Dem med det nogle år endnu.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,jf. lovbek. nr. 603 af 25. juni 2001 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7,

2) som er mellem 18 og 63 år, dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939, og

3) som enten

a) dokumenterer at være beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område,

b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed inden for kassens faglige område eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning,

c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

......

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

Bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2. Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Stk. 2. Beskæftigelsen anses altid for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

i 1) har henlagt midler til investeringsfonds,

i 2) har ansat arbejdskraft,

i 3) har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle,

i 4) har foretaget varelagernedskrivninger eller skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter de for selvstændige erhvervsdrivende gældende regler,

i 5) er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation, eller

i 6) er omfattet af mindst 2 af forholdene i stk. 3.

Stk. 3. Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

i 1) eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms,

i 2) skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig virksomhed,

i 3) på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller

i 4) er deltager i et interessentskab.

Stk. 4. I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1.

Vejledning nr. 202 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

III. Økonomisk udbytte

Kriteriet om, at den erhvervsmæssige virksomhed skal udøves med det formål at opnå økonomisk udbytte, er først og fremmest knyttet til en driftsøkonomisk betragtning, hvor det ud fra posterne på indtægtssiden sammenholdt med posterne på udgiftssiden vurderes, om virksomheden på kortere eller længere sigt kan forventes at bidrage helt eller delvist til indehaverens livsophold.

Der lægges således mere vægt på virksomhedens faktiske tilrettelæggelse end på virksomhedens art.

Sondringen mellem erhvervsmæssig virksomhed og hobbyvirksomhed er velkendt fra skattelovgivningen, hvor den har afgørende betydning for skatteyderens fradragsmuligheder, idet underskud ved hobbyvirksomhed ikke kan fradrages i anden indkomst, uanset at indtægt ved hobbyvirksomhed er skattepligtig. Endvidere forudsætter fradrag for driftsomkostninger, herunder afskrivninger på driftsmidler, et erhvervsmæssigt formål. Skattemæssige fradrag af underskud og omkostninger vil derfor medføre, at den pågældende også i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven anses for at udøve erhvervsmæssig virksomhed. Der kan derimod ikke drages den modsatte slutning. Der henvises i øvrigt herom til stk. 2 og 3 med vejledning.

Det personlige arbejde ved hobby- og fritidssysler vil typisk være af begrænset omfang, således at der ikke er tale om hovedbeskæftigelse, og den pågældende allerede af denne grund ikke vil kunne optages i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Spørgsmålet, om en aktivitet skal anses for erhvervsmæssig eller ej, vil i langt de fleste tilfælde derfor kun have betydning for vurderingen af, om aktiviteten er bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

Versioner

  1. 2002-11-11