Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9541@2002-11-11/da

Indhold

1. Indledning

XXX har ved brev af 30. maj 2002 bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i tvivlsspørgsmålet om, hvorvidt XXX er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag hver gang, undervisningen afsluttes på et af de 11 hold, hvor undervisningen blev forestået af XXX, cpr. nr. yyyyyy-yyyy.

Sagen blev behandlet på møde den 15 august 2002.

Nævnet traf følgende

Ankenævnet finder, at XXX er forpligtet til at betale XXX dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag for dagene efter ophøret med undervisning på det sidst sluttende hold.

Nævnet har lagt til grund, at omfanget og tidspunktet for undervisningen af alle 11 hold, XXX har haft ansvaret for, har været fastlagt på forhånd og at der har været et opsigelsesvarsel i ansættelsesforholdet.

Ankenævnet finder derfor, at XXX har haft sikkerhed for yderligere arbejde for den samme arbejdsgiver indtil afslutningen af undervisningen på det sidst sluttende hold. Nævnet finder hverken overvejelserne om ét eller flere ansættelsesforhold eller betragtningerne om arbejdsgivers nedsættelse af arbejdstid i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledende udtalelse af 27. januar 1997 relevante for den her behandlede problemstilling. I den forbindelse bemærker nævnet, at det er ophøret af arbejdsgivers forpligtelse til at beskæftige medlemmet, der udløser pligt til at betale dagpengegodtgørelse.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 10 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

- XXX

- XXX

1. Sagsforløb

XXX rettede ved brev af 30. maj 2002 henvendelse til Arbejdsmarkedets Ankenævn i henhold til bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag § 10, stk. 1 om afklaring af tvivlsspørgsmål.

Baggrunden for XXX's henvendelse var, at arbejdsløshedskassen XXX på vegne af et medlem havde anmodet XXX om at betale dagpengegodtgørelse i forbindelse med afslutningen af hvert enkelt af de 11 hold, medlemmet var ansat som underviser af. Henvendelsen fra XXX af 30. maj 2002 var vedlagt kopi af et internt cirkulære, som XXX støttede deres fortolkning af reglerne på, og det anføres af XXX, at oplysningsforbundet ikke af reglerne på området entydigt har kunnet udlede, om XXX's fortolkning er korrekt.

I forbindelse med returnering af det af sekretariatet fremsendte spørgeskema vedrørende ansættelsen bemærker XXX i brev af 3. juli 2002 desuden, at det forekommer selvmodsigende, at hvert enkelt undervisningshold gøres til ét ansættelsesforhold samtidig med, at det er nødvendigt at lægge alle hold sammen for at opfylde beskæftigelseskravet. Endelig gør XXX opmærksom på, at det for en skole som deres kan komme til at dreje sig om mange penge, hvis XXX's fortolkning tiltrædes af nævnet.

Også fra medlemmet modtog sekretariatet et udfyldt spørgeskema, hvorpå det udover oplysning om ansættelsen anføres, at medlemmet blot ønsker sagen afsluttet, så det medlemmet tilkommende beløb for G-dage kan udbetales.

I et brev til nævnet af 8. juli 2002, vedlagt det udfyldte spørgeskema om ansættelsesforholdet, oplyser XXX, at kassen har indhentet en vejledende udtalelse fra Arbejdsdirektoratet om problemstillingen, og har på baggrund heraf ikke haft grundlag for at træffe en anden afgørelse i sagen. Udtalelsen, som XXX's fortolkning af reglerne er baseret på, var vedlagt i kopi sammen med kopi af ansættelsesaftaler vedrørende de 11 undervisningshold samt frigørelsesattest.

I den af XXX vedlagte vejledende udtalelse fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen (DfA), som er dateret 27. januar 1997, redegøres generelt for problemstillingen omkring fast nedsat tid i forhold til variabel beskæftigelse, og i forlængelse heraf anføres om fritidsundervisning, at det er DfA's opfattelse, "at der skal belægges med G-dage ved hvert kontraktudløb, medmindre der med sikkerhed kan tales om ét ansættelsesforhold. Hvorvidt der er tale om et eller flere ansættelsesforhold er formentlig et arbejdsretligt spørgsmål, som direktoratet ikke har kompetence til at besvare".

Endvidere hedder det i den vejledende udtalelse, at det endelig skal bemærkes, at "ifølge vejledningen til (bekendtgørelsens) § 1, stk. 1, skal et medlem have dagpengegodtgørelse, hvis medlemmets arbejdstid nedsættes på arbejdsgivers foranledning, da ændringen i ansættelsesvilkårene betragtes som en afskedigelse efterfulgt af en ny ansættelse. Det er direktoratets opfattelse, at det samme må gælde, hvis arbejdstiden nedsættes som følge af, at en kontrakt udløber, selvom denne kontrakt er en del af ét ansættelsesforhold"

De af DfA fremsatte synspunkter er gengivet som begrundelse for den af XXX anlagte fortolkning af reglerne. Samtidig anføres i brevet af 8. juli 2002, at A-kassen finder, at en fortolkning af reglerne som i DfA's udtalelse belaster arbejdsgivere som XXX urimeligt hårdt, og at A-kassen gerne ser nævnet knæsætte en ændret praksis, der er i bedre overensstemmelse med virkeligheden på arbejdsmarkedet, på området.

De faktuelle oplysninger, der fremgår af de udfyldte spørgeskemaer, stemmer overens, og det fremgår endvidere af de fremsendte dagpengekort, at medlemmet sædvanligvis i alt har arbejdet 17 undervisningstimer om ugen for XXX, hvilket ganget med omregningsfaktoren 1,6 giver godt 27 timer på dagpengekortene om ugen alt i alt.

2. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6. Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7. Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

...

Stk. 9. Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb efter stk. 7.

Stk. 11. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Arbejdsministeren fastsætter regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens behandling af sager efter stk. 7 og 8.' .

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

§ 1. En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

1) bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,

2) har været ansat som lønmodtager, og

3) har indtjent en løn i ansættelsen.

Stk. 2. Ved "G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én "G-dag" er én ledighedsdag.

Stk. 3. En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4. Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5. En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6. Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2. Et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

.......

§ 10. Et medlem og en arbejdsgiver har ret til at få Arbejdsmarkedets Ankenævn til at træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål om betaling af G-dage.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Ankenævn orienterer sagens parter og medlemmets a-kasse om, at sagen vil blive behandlet. Herefter vil a-kassen ikke kunne lægge betalingen ud for G-dage efter § 11, jf. dog § 11, stk. 4.

......

Versioner

1. 2002-11-11 · til 2024-03-26