Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9543@2002-11-11/da

Indhold

1. Indledning

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. august 2002 behandlet Deres klage over arbejdstilsynets afslag på dispensation for kravet om sikkerhedsorganisation for de ansatte på særlige vilkår.

Nævnet traf følgende

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at det arbejde klienterne på XXX udfører er "arbejde for en arbejdsgiver" og derved omfattet af arbejdsmiljølovens bestemmelser, herunder om organisering af sikkerhedsarbejdet.

Arbejdsmiljøklagenævnet har herved lagt vægt på, at der kan være pligt for klienterne til at stille deres arbejdskraft til rådighed, og at arbejdet består af produktion af blandt andet køleelementer, der sælges som halvfabrikata til relevante virksomheder. Klienterne modtager en arbejdsdusør herfor for det medgåede timeforbrug.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder dog samtidig, at XXX kan gives dispensation for arbejdsmiljølovens krav om, at der skal vælges en sikkerhedsrepræsentant blandt klienterne, der er beskæftiget på XXX.

Nævnet har især lagt vægt på, at klienterne alene opholder sig midlertidigt på XXX, og at opholdsperioden er mellem 32 - 73 dage. Nævnet har herudover lagt vægt på, at der ifølge XXXs oplysninger er tale om svært belastede klienter, der opholder sig på XXX, når andre hjælpemuligheder er udtømte. Endelig har nævnet lagt vægt på, at der ifølge XXXs oplysninger allerede er et sikkerhedsudvalg på XXX, der også varetager klienternes sikkerheds- og sundhedsmæssige interesser.

Arbejdsmiljøklagenævnet ændrer således Arbejdstilsynets afgørelse af 29. november 2001.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 2 og § 6 samt bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde § 2 og § 41.

Kopi til

- Arbejdstilsynet (Landskronagade + pågældende kredskontors adresse)

"Sagens originale akter vedlægges" til relevante kontor

- Til de ansatte/klienterne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

XXX har med brev af 24. oktober 2001 ansøgt Arbejdstilsynet om dispensation fra reglerne om etablering af sikkerhedsorganisation, specifikt, at sikkerhedsorganisationen skal omfatte de ansatte på særlige vilkår. Der henvises til vejledning F.2.2 om sikkerhedsorganisation for ansatte på særlige vilkår på beskyttede værksteder mv.

Af ansøgningen fremgår følgende:

"XXX er en boform til midlertidig ophold, der ejes og drives af XXX Amt efter Servicelovens § 94 og Socialministeriets Vejledning af 10. marts 1998 vedrørende den sociale indsats for de mest udsatte voksne.

XXX modtager med og uden visitation borgere, der er hjemløse eller som ikke kan opholde sig i egen bolig p.g.a. sociale vanskeligheder og tilpasningsproblemer i forhold til samfundets muligheder og begrænsninger, og som har behov for botilbud eller aktiverende støtte og omsorg, der ikke kan ydes efter andre regler i den sociale lovgivning eller efter anden lovgivning. Det er en forudsætning at andre hjælpemuligheder skal være udtømte, før der kan blive tale om et egentlig ophold på XXX.

XXX skal gennem forebyggelse, pleje, social støtte, omsorgsforanstaltninger samt aktivering og beskæftigelsestilbud arbejde for at brugerne fysisk, psykisk og socialt får styrket deres ressourcer og forbedret deres livsituation, således at de bliver bedre i stand til at klare deres daglige tilværelse med eller uden erhvervsmæssig beskæftigelse eller bliver i stand til at profitere af hjælpeforanstaltninger udenfor institutionen.

Begrundelsen for at søge dispensation for valg af sikkerhedsrepræsentanter blandt de aktiverede klienter på XXX er følgende:

XXX er en boform til midlertidigt ophold og modtager personer fra 18 år og derover. Det vurderes, at de fleste af de aktiverede klienter ikke magter at påtage sig opgaven som valgt sikkerhedsrepræsentant, da de under opholdet på XXX ofte forsøger at komme ud af alkohol- eller stofmisbrug. Under opholdet arbejder klienterne mere på at få en struktureret hverdag og oparbejde ressourcer til udflytning fra XXX. Den gennemsnitlige opholdstid ligger fra 32 til 73 dage, når klienterne aldersmæssigt er opdelt i 6 grupper, hvoraf de yngste har kortest opholdstid og personer over 61 år har længst opholdstid. Med så kort en opholdstid vil der skulle vælges ny sikkerhedsrepræsentant ret ofte. Med den korte opholdstid vil oplæring/uddannelse til at varetage arbejdet som sikkerhedsrepræsentant ikke kunne gennemføres på et acceptabelt niveau.

I AT-vejledningen gives der i punkt 3.2 forslag til udvidelse af sikkerhedsgruppen samt pkt. 3.3 organisering indenfor ramme- og lokalaftale.

De fleste klienter på XXX har enten kontanthjælp eller pension som indtægt og der er kun enkelte, der har kontakt til arbejdsmarkedet og fastholdt medlemsskabet i en faglig organisation. Aftalen i pkt. 3.3 organisering inden for ramme- og lokalaftale kan derfor ikke anvendes. Det vil også være en svær opgave at integrere klienterne, der ikke er underkastet tavshedspligt i det bestående arbejdsmiljøudvalg, hvor der blandt andet arbejdes med psykisk arbejdsmiljø for ansat personale.

XXX støtter de intentioner, der er i vejledningen, hvor ansatte på særlige vilkår har indflydelse på sikkerhed og sundhedsarbejde. Det er alligevel en svær for ikke at sige en næsten umulig opgave, med de beskrevne forhold på XXX, at følge de retningslinier, der er i vejledningen.

På XXX har der i mange år været et velfungerende Sikkerhedsudvalg med 3 sikkerhedsgrupper, hvoraf den ene gruppe er i produktionsafdelingen. Sikkerhedsgruppen i produktionsafdelingen har som en naturlig opgave også varetaget klienternes interesser, således at der er en åben dialog mellem sikkerhedsgruppen og klienterne. Opgaverne for sikkerhedsgruppen i produktionsafdelingen er mangfoldige, da der skal tages mange hensyn til de beskæftigede klienter. Det kan være fysiske skader, men også følgeskader efter længere tids misbrug og en del klienter har også psykiske problemer.

På XXX vurderes det, at sikkerhedsgruppen i produktionsafdelingen varetager både personalets og klienternes interesse vedrørende sikkerheds- og sundhedsarbejdet på et fagligt og velkvalificeret niveau".

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 29. november 2001 følgende afgørelse:

"I skrivelse af 24. oktober 2001 ansøger XXX om dispensation fra reglerne om sikkerhedsorganisation for ansatte på særlige vilkår på beskyttede værksteder m.v.. Der henvises i ansøgningen til AT-Vejledning F.2.2 Juli 2001 om sikkerhedsorganisation for ansatte på særlige vilkår på beskyttede værksteder m.v..

Af det fremsendte fremgår, at XXX støtter de intentioner der er i vejledningen med hensyn til, at ansatte på særlige vilkår har indflydelse på sikkerheds- og sundhedsarbejde men, at det vil være en næsten umulig opgave på XXX at følge de retningslinier, der er i vejledningen.

Begrundelse for ansøgningen. Begrundelsen er, at XXX er en boform til midlertidig ophold og modtager personer fra 18 år og derover. Det vurderes, at de fleste af de aktiverede klienter ikke magter opgaven som valgt sikkerhedsrepræsentant, da de under opholdet, som varer i gennemsnit fra 32 til 73 dage, ofte forsøger at komme ud af alkohol- eller stofmisbrug. Det vurderes endvidere, at en så kort opholdstid betyder, at der ret ofte skal vælges ny sikkerhedsrepræsentant, og at uddannelse/oplæring til at varetage arbejdet som sikkerhedsrepræsentant ikke kan nås gennemført på et acceptabelt niveau og efter gældende regler.

Endvidere, at der på XXX gennem mange år har været et velfungerende sikkerhedsorganisation med sikkerhedsudvalg og 3 sikkerhedsgrupper, hvoraf den ene gruppe er i produktionsafdelingen. Sikkerhedsgrupperne har som en naturlig opgave også at varetage klienternes interesser, således at der er en åben dialog mellem sikkerhedsgrupperne og klienterne. Disse forhold sikrer, at der tages arbejdsmiljømæssige hensyn til klienterne.

Ved et møde på XXX den 28. november 2001, hvor der blev talt med souschef XXX blev det oplyst, at klienterne i størst mulig udstrækning er beskæftiget med egentlig produktionsarbejde i den periode de er tilknyttet XXX.

Konklusion. Med henvisning til ovennævnte konkluderer Arbejdstilsynet, at klienterne på XXX er omfattet af arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, hvilket betyder, at de skal have mulighed for at vælge - stille op som - sikkerhedsrepræsentant på lige fod med andre ansatte.

Arbejdstilsynet kan således ikke på det foreliggende grundlag meddele dispensation i forhold til det ansøgte, idet det ikke vurderes, at der foreligger særlige forhold i en sådan omfang at det kan begrunde en dispensation.

Vedrørende organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal Arbejdstilsynet meddele følgende vejledning;

Den eksisterende sikkerhedsorganisation kan suppleres med en eller to grupper der repræsenterer de beskæftigede på særlige vilkår.

Sikkerhedsorganisationen kan eventuelt opbygges, så de eksisterende sikkerhedsgrupper, bestående af to medlemmer, udvides med en ekstra sikkerhedsrepræsentant valg blandt de ansatte på særlige vilkår. Sikkerhedsgruppen består dermed af tre medlemmer.

Den form for organisering sikrer kontinuitet i sikkerheds- og sundhedsarbejdet, samtidig med at den allerede eksisterende struktur i sikkerhedsorganisationen bliver fastholdt.

Såfremt denne opbygning (2) ønskes, skal der anmodes om dispensation hos Arbejdstilsynet.

Vejledning om valg og valgret. Sikkerhedsrepræsentanten vælges af alle de ansatte, som sikkerhedsgruppen skal dække. Valg kan således foretages for en hel virksomhed, en afdeling, et arbejdslederområde eller flere afdelinger, hvis flere afdelinger er slået sammen i en fælles sikkerhedsgruppe.

Begrebet "alle ansatte" skal forstås som alle, herunder lærlinge, deltidsansatte, løstansatte, afløsere, vikarer, praktikanter mfl.

At man har ret til at deltage i valget, er ikke ensbetydende med, at man også kan vælges til sikkerhedsrepræsentant, se nedenfor under valgbarhed.

Arbejdsgiveren samt virksomhedsledere og arbejdsledere, jf. arbejdsmiljølovens §§ 23 og 24, deltager ikke i valget.

Hvem kan vælges (valgbarhed) At man er valgbar, betyder blot, at man kan vælges. Der kan være opstillet forskellige krav, man skal opfylde ud over det faktum, at man er ansat i virksomheden. Selv om man har ret til at være med ved valget og kan stemme, er dette ikke ensbetydende med, at man også kan vælges.

Hvem der kan vælges, afgøres normalt efter reglerne for tillidsrepræsentantvalg inden for det pågældende eller tilsvarende overenskomstområde. Tillidsrepræsentantreglerne indeholder almindeligvis særlige bestemmelser om anciennitet, kvalifikationer mv.

At det er tillidsrepræsentantreglerne, der gælder, udelukker ikke, at også uorganiserede ansatte kan vælges til sikkerhedsrepræsentant. Det gælder såvel i de tilfælde, hvor der udelukkende er beskæftiget uorganiserede (eller ansatte, der ikke er organiseret i den faglige organisation, der har overenskomst), som i de tilfælde, hvor der er beskæftiget både organiserede og uorganiserede.

Hvis der er tale om valg af en uorganiseret ansat, skal bestemmelserne om valgbarhed følge reglerne for tillidsrepræsentantvalg inden for tilsvarende overenskomstområde, men der kan ikke stilles krav om, at den pågældende skal være medlem af et fagforbund.

Valgenes gyldighed Om valgenes gyldighed siger de fleste overenskomster på det private område, at valget kun betragtes som gyldigt, når mere end halvdelen af samtlige beskæftigede arbejdere har stemt for den pågældende. Valget er for organiserede ansatte først gyldigt, når den faglige organisation har godkendt valget og har meddelt dette til den modstående arbejdsgiverorganisation eller den ikke organiserede arbejdsgiver.

Valget skal i alle tilfælde meddeles arbejdsgiveren. Hvis det er en uorganiseret ansat, der er valgt, skal den pågældende selv meddele det til arbejdsgiveren. Beskyttelsen indtræder fra det tidspunkt, valgets resultat meddeles arbejdsgiveren, uanset om funktionen først indtræder senere, når eventuelle indsigelser er behandlet fagretligt".

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

XXX med med brev af 12. december 2001 klaget over Arbejdstilsynets afgørelse og har i klagen anført følgende:

"XXX har i sin ansøgning af 24. oktober 2001 redegjort for de særlige forhold, som man mener kunne danne grundlag for en dispensation. Som det fremgår af ansøgningen modtager XXX et meget svært belastet klientel med store sociale tilpasningsproblemer, der ofte er kombineret med misbrug af alkohol, euforiserende stoffer samt psykiske problemer og en deraf følgende ustruktureret personlighed.

Klienterne beskæftiges, i det omfang det er muligt, hel- og deltids i XXX beskæftigelsesværksteder, hvor de modtager en arbejdsdusør på p.t. kr. 12, 25 i timen.

Beboerne er ikke omfattet af ferielovens regler, der indbetales ikke til ATP, så der er efter XXXs opfattelse ikke tale om et egentlig ansættelsesforhold, men alene et beskæftigelsesforløb, der indgår som en del af den socialterapeutiske behandling.

Da der er tale om et meget ustabilt klientel, der oftest har en ret kort opholdstid på institutionen, vil det være meget vanskeligt at gennemføre et valg af en sikkerhedsrepræsentant, der opfylder betingelserne herfor og som vil være i stand til at gennemføre sikkerhedsuddannelsen og deltage aktivt og kontinuerligt i sikkerhedsarbejdet.

På grund af klienternes ustabilitet og korte opholdstid kan det forventes, at der meget ofte skal vælges en ny person som sikkerhedsrepræsentant, hvilket kan blive vanskeligt på grund af manglende interesse og forudsætninger for at være valgbar.

Hvis Arbejdstilsynets afgørelse fastholdes, vil det efter XXXs opfattelse ikke styrke den samlede sikkerhedsmæssige indsats på institutionen, men tværtimod skabe yderligere frustrationer og usikkerhed blandt klienterne, hvilket ikke vil virke befordrende på sikkerheds- og sundhedsarbejdet og den socialterapeutiske indsats".

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har med brev af 24. april 2002 oversendt sagen til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Arbejdstilsynet har i den forbindelse blandt andet anført, at man den 17. april 2002 har taget telefonisk kontakt til XXX, ved XXX. Af telefonnotatet fremgår følgende:

"Jeg ringede til XXX, først og fremmest for at spørge om, hvorvidt det arbejde der udføres i produktionsafdelingen er "arbejde for en arbejdsgiver" i arbejdsmiljølovens forstand.

XXX forklarede, at det er det. XXX er underleverandør for virksomheder, og producerer blandt andet køleelementer.

XXX forklarede endvidere, at man taler om klienter, ikke ansatte på særlige vilkår.

Hovedformålet med XXX er ikke aktivering, man er klient under behandling, og en af behandlingsformerne er aktivering sammen med en masse andre behandlingsformer, tilbud om psykisk hjælp, socialrådgiver osv.

Jeg forklarede, at min umiddelbare vurdering var at der ikke i denne sag er noget der adskiller sig væsentligt fra mange andre beskyttede værksteder, aktiveringsprojekter osv., men at jeg eventuelt ville vende tilbage med yderligere spørgsmål".

Arbejdstilsynet har i oversendelsen herefter angivet følgende vurdering:

"Der er således tale om almindelig beskæftigelse, og ikke, som det anføres af XXX en socialterapeutisk behandling. Det lægges herefter til grund, at det arbejde der foregår i produktionsafdelingen på XXX ikke er terapi, men arbejde i arbejdsmiljølovens forstand.

I forbindelse med argumentet om de korte opholdstider, og at det er vanskeligt at finde en person til at stille op til sikkerhedsrepræsentant, henvises til afgørelse fra Arbejdsmiljøklagenævnet (j.nr. 1999-10-0070), hvoraf fremgår: "Det forhold, at de ansatte ikke ønsker at deltage i sikkerhedsarbejdet, og det forhold, at der er tale om korte arbejdstider samt løbende udskiftning af personalet, har således ikke betydning for kravet om, at arbejdet for sikkerhed og sundhed skal organiseres i virksomheder med 5 ansatte eller derover."

Som sidste argument anfører XXX, at et krav om, at de ansatte på særlige vilkår skal indgå i sikkerhedsorganisationen ikke vil styrke arbejdsmiljøindsatsen på institutionen. Arbejdstilsynet kan ikke, udfra de foreliggende oplysninger konkret vurdere, hvorledes det, at de ansatte på særlige vilkår skal indgå i sikkerhedsorganisationen vil påvirke det arbejde, der foregår i negativ retning eller skabe usikkerhed blandt klienterne.

Bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 foreskriver i § 41, at direktøren for Arbejdstilsynet for fag og faglige områder eller for enkeltvirksomheder, hvor særlige forhold foreligger, kan tillade fravigelser fra enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen. Dispensationsbestemmelsen er af Arbejdsmiljøklagenævnet tidligere fortolket således, at det er muligt at meddele dispensation fra selve kravet om oprettelse af sikkerhedsorganisation.

Formålet med At-vejledning F.2.2 om sikkerhedsorganisation for ansatte på særlige vilkår på beskyttede værksteder m.v., er at ligestille ansatte på særlige vilkår med ansatte på normale vilkår, således at de ansatte på særlige vilkår sikres indflydelse på deres arbejde gennem en sikkerhedsorganisation. Det er således hovedformålet med omtalte vejledning, at bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001, også skal være gældende for ansatte på særlige vilkår.

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der ikke er sådanne særlige forhold i denne sag, som kan begrunde en dispensation i henhold til § 41 i bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001. XXX adskiller sig ikke fra fx andre beskæftigelses- og aktiveringsprojekter, som har de samme problemer omkring korte opholdstider, ansatte på særlige vilkår, som ikke er interesseret i sikkerheds- og sundhedsarbejdet osv.

Det er Arbejdstilsynets opfattelse, at der, som nævnt kun i helt særlige tilfælde kan være grundlag for at meddele dispensation. Som eksempel kan nævnes, at Arbejdstilsynet i en konkret sag har dispenseret fra kravet om at inddrage ansatte på særlige vilkår i sikkerhedsorganisationen, med den begrundelse, at der var tale om svært psykisk handicappede, og at brugerne ikke var i stand til at opnå tilstrækkelig indsigt i konceptet; sikkerhedsgruppe og uddannelse.

5. Nyt efter klagen

Såvel XXX som klienterne/de ansatte på XXX er blevet opfordret til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til sagen, men der er ikke fremkommet yderligere bemærkninger.

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, Lov nr. 681 af 23. december 1975, jfr. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 (med seneste ændringer ved lov nr. 437 af 10. juni 2002)

§ 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2. Undtaget er

1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,

2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59,

3) arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2:

1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36 om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,

2) §§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder, samt § 41,

3)§§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,

4) kapitel 8 om stoffer og materialer,

5) § 58 om vejtransport.

§ 6. I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

Stk. 2. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.

Stk. 3. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de ansattes sikkerhed og sundhed.

§ 8. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet.

Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 (med seneste ændringer med bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002)

§ 2. I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation. Stk. 2. Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens § 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.

§ 18. Arbejdsgiveren skal træffe de nødvendige foranstaltninger til varetagelse af aktiviteterne til beskyttelse af de ansattes sikkerhed og sundhed, herunder organisering af aktiviteterne til forebyggelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, samt oplysning, instruktion og oplæring. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed etableres, udvikles og vedligeholdes, således at sikkerhedsorganisationen kan løse opgaverne på tilfredsstillende måde. Arbejdsgiveren skal herunder sikre, at virksomhedens øverste ledelse er repræsenteret i virksomhedens sikkerhedsorganisation, samt sørge for, at der efter drøftelse med sikkerhedsudvalget udpeges en daglig leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, jf. § 17. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal meddele den stedlige arbejdstilsynskreds, hvem der er daglig leder af sikkerhedsarbejdet. Stk. 4. Arbejdsgiveren skal sikre, at sikkerhedsudvalg og -grupper inden for deres område kan deltage i virksomhedens planlægning, herunder den vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene, som skal foretages efter reglerne i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. Stk. 5. Når sikkerhedsudvalget rådgiver virksomheden, og virksomheden ikke følger rådet, skal der gives en begrundelse herfor i et efterfølgende møde, som afholdes inden 3 uger. Det samme gælder normalt, når udvalget afgiver flere indstillinger i samme sag.

§ 20. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupperne, sikkerhedsudvalget og den daglige leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet får den tid til rådighed til at varetage deres pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal give medlemmerne af sikkerhedsgrupperne, sikkerhedsudvalget og den daglige leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om og uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der stilles de nødvendige midler til rådighed for sikkerheds- og sundhedsarbejdet, og afholder herunder udgifterne ved sikkerhedsrepræsentantens hverv og godtgør tab af indtægt, udgifter og indtægtstab i forbindelse med nødvendig deltagelse i kurser, jf. bekendtgørelsen om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse. Stk. 4. Uoverensstemmelser herom afgøres ved fagretlig behandling, jf. lov om Arbejdsretten. Stk. 5. Sikkerhedsudvalget skal have adgang til de lister og de beskrevne hændelsesforløb i rapporter over arbejdsulykker på virksomheden, der udarbejdes i henhold til bekendtgørelsen om arbejdets udførelse i overensstemmelse med bekendtgørelsen om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet. Det samme gælder de enkelte sikkerhedsgrupper inden for deres afdelinger eller arbejdsområder.

§ 23. I virksomheder, der er omfattet af pligten til at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet gennem en sikkerhedsorganisation, jf. §§ 2-5, skal de ansatte vælge en sikkerhedsrepræsentant til at indtræde i sikkerhedsgruppen eller -grupperne, jf. §§ 7-11. Stk. 2. Valg af sikkerhedsrepræsentant foretages af samtlige ansatte uden ledelsesmæssige beføjelser i virksomheden, afdelingen eller arbejdsområdet eller på det midlertidige arbejdssted, jf. dog § 4. Virksomhedsledere og arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens §§ 23 og 24 deltager ikke i valget. Stk. 3. Reglerne for valg af tillidsrepræsentant inden for pågældendes eller tilsvarende overenskomstområde gælder normalt for valgbarhed og valgenes gyldighed. Stk. 4. Valget gælder for 2 år, eller indtil sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion i virksomheden, afdelingen, på arbejdsområdet eller skifteholdet ophører, jf. dog stk. 5. Valgperioden kan efter aftale mellem virksomheden og de ansatte forlænges til højst 4 år. Stk. 5. Såfremt sikkerhedsrepræsentanten er fraværende på grund af orlov, sygdom eller andet fravær i en sammenhængende periode på 4 måneder og derover, kan der vælges ny sikkerhedsrepræsentant for den resterende del af valgperioden eller for en ny valgperiode. Stk. 6. Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Sikkerhedsrepræsentanten må ikke stilles ringere på grund af de aktiviteter, der er forbundet med hvervet.

§ 41. Direktøren for Arbejdstilsynet kan for fag og faglige områder eller enkeltvirksomheder, hvor særlige forhold foreligger, tillade fravigelser fra enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt og i det omfang, det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagerens sikkerhed og sundhed under arbejdet.

7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

Sikkerhedsorganisation for ansatte på særlige vilkår på beskyttede værksteder m.v., At-vejledning om sikkerhedsorganisation for brugere på beskyttede værksteder, ansatte i beskæftigelses- og aktiveringsprojekter samt elever på produktionsskoler, At-vejl. F.2.2 af juli 2001

Brugere på beskyttede værksteder er omfattet af arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, når de udfører arbejde for en arbejdsgiver. Reglerne omfatter også ansatte på beskæftigelses- og aktiveringsprojekter samt elever på produktionsskoler.

Hvis brugerne, de ansatte og/eller eleverne - i det følgende kaldet "ansatte på særlige vilkår" - udfører arbejde for en arbejdsgiver, er de omfattet af reglerne om sikkerhedsorganisation. Det betyder, at de skal have mulighed for at vælge - og stille op som - sikkerhedsrepræsentant på lige fod med andre ansatte.

1. Baggrund

Efter hidtidig dispensationspraksis fra 1983 har det kun været lærere og pædagoger på institutioner, værksteder og projekter, der har deltaget i sikkerhedsgruppen. Det er imidlertid ikke i overensstemmelse med intentionen om, at ansatte på særlige vilkår skal sikres indflydelse på deres arbejde gennem en sikkerhedsorganisation. Arbejdstilsynet og de involverede parter har derfor drøftet, hvordan man kan inddrage ansatte på særlige vilkår i sikkerhedsarbejdet. Formålet er at sikre, at disse ansatte får samme information om og medindflydelse på arbejdsmiljøet som ansatte i almindelige virksomheder.

2. Arbejdsbegrebet

Det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Arbejdet er omfattet af arbejdsmiljøloven, hvis det kan sidestilles med et traditionelt arbejdstager/arbejdsgiverforhold eller har en overvejende lighed hermed.

Der skelnes mellem produktion på den ene side og undervisning/terapi på den anden. Elevernes arbejde på en produktionsskole betragtes normalt som arbejde for en arbejdsgiver, mens undervisning og terapi ikke er omfattet af arbejdsmiljøloven.

3. Oprettelse af sikkerhedsorganisation

Organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal følge reglerne i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (1).

Hovedreglen er, at der skal oprettes en sikkerhedsgruppe inden for et velafgrænset arbejdslederområde. En sikkerhedsgruppe består af en arbejdsleder og en sikkerhedsrepræsentant valgt blandt de ansatte.

Hvis en virksomhed er omfattet af en rammeaftale, som det er beskrevet i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kapitel 6, kan virksomheden vælge at indgå en lokalaftale om sikkerheds- og sundhedsarbejdet. En aftale om sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan dermed ændre på opbygningen af sikkerhedsorganisationen og antallet af sikkerhedsgrupper. Der kan ikke ændres på de ansattes ret til at vælge en sikkerhedsrepræsentant.

Arbejdstilsynet kan meddele dispensation til mindre fravigelser fra bekendtgørelsen, men større ændringer kan kun ske gennem en ramme- og lokalaftale.

3.1. Eksempel på organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet Sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan f.eks. organiseres, så pædagogers og læreres arbejdsområde udgør ét eller flere arbejdslederområder, hvor der vælges en sikkerhedsrepræsentant, der sammen med arbejdslederen udgør en eller flere sikkerhedsgrupper.

Tilsvarende kan ansatte på særlige vilkår udgøre et arbejdslederområde, hvor en - eller højst to - ansatte vælges til sikkerhedsrepræsentant og sammen med arbejdslederen udgør en sikkerhedsgruppe.

Arbejdstilsynet vil normalt - efter en konkret vurdering af arbejdsstedets art og størrelse - anse bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejdet for opfyldt, hvis der er dannet en eller to sikkerhedsgrupper, hvor de ansatte på særlige vilkår indgår. Det gælder også, selv om der foregår mange forskellige aktiviteter på arbejdsstedet.

Sikkerhedsorganisationen består således af én eller flere grupper, der repræsenterer pædagoger og lærere og en eller to grupper, der repræsenterer ansatte på særlige vilkår. Da det typisk vil være den samme person - ofte lederen af skolen, institutionen eller projektet - der indgår som arbejdsleder, vil grupperne i praksis ofte kunne fungere som én sikkerhedsgruppe.

3.2. Udvidelse af sikkerhedsgruppen Sikkerhedsorganisationen kan opbygges, så de eksisterende sikkerhedsgrupper, bestående, af to medlemmer, udvides med en ekstra sikkerhedsrepræsentant valgt blandt de ansatte på særlige vilkår. Sikkerhedsgruppen består dermed af tre medlemmer.

Den form for organisering sikrer kontinuitet i sikkerheds- og sundhedsarbejdet, samtidig med at den allerede eksisterende struktur i sikkerhedsorganisationen bliver fastholdt.

Der skal anmodes om dispensation hos det lokale Arbejdstilsyn, hvis man ønsker, at sikkerhedsorganisationen skal opbygges på den måde.

3.3. Organisering inden for ramme- og lokalaftale Der er mulighed for at fravige reglerne om organiseringsmåden for at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Det kræver, at der er indgået en rammeaftale og en aftale på lokalt plan. Reglerne er beskrevet i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

En række (amts)kommuner har indgået aftaler, som også omfatter beskyttede værksteder samt beskæftigelses- og aktiveringsprojekter. Hvordan sikkerhedsorganisationen opbygges i de tilfælde, afhænger af den lokale udmøntning af rammeaftalen.

Uanset, hvordan sikkerhedsorganisationen opbygges, skal de ansatte på særlige vilkår have mulighed for at stille op som sikkerhedsrepræsentant, og de skal have adgang til at vælge en sikkerhedsrepræsentant inden for det pågældende arbejdslederområde.

Hvis virksomheden ikke er omfattet af en rammeaftale, eller de ansatte på særlige vilkår ikke er organiserede, så kan aftalemuligheden ikke bruges.

3.4. Sikkerhedsudvalg I virksomheder med 20 eller flere ansatte skal der dannes et sikkerhedsudvalg. Det skal bestå af virksomhedslederen (formand), to arbejdsledere, der er valgt af og blandt sikkerhedsgruppens arbejdsledere, og to sikkerhedsrepræsentanter, der er valgt af og blandt sikkerhedsrepræsentanterne.

3.5. Arbejdsledere Arbejdslederne skal selv aftale, hvem der skal deltage i sikkerhedsgruppen. Arbejdsgiveren udpeger en arbejdslederrepræsentant, hvis arbejdslederne ikke kan blive enige.

3.6. Manglende valg af sikkerhedsrepræsentant Arbejdslederen fungerer alene i sikkerhedsgruppen, hvis et arbejdslederområde ikke kan få valgt en sikkerhedsrepræsentant.

4. Opgaver og pligter Sikkerhedsgruppens opgaver og pligter er beskrevet i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (1).

5. Valg, valgbarhed og beskyttelse Sikkerhedsrepræsentanten vælges af alle ansatte, der ikke har ledelsesmæssige opgaver i virksomheden, afdelingen eller på arbejdslederområdet.

Ansatte på særlige vilkår, der vælges som sikkerhedsrepræsentant, er omfattet af de almindelige regler om valg og valgbarhed.

Valget gælder for to år, eller indtil sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion i virksomheden eller afdelingen ophører.

Sikkerhedsrepræsentanter er beskyttet på samme måde som tillidsmænd på området eller tilsvarende områder.

Uoverensstemmelser om sikkerhedsrepræsentantens valg, valgbarhed og beskyttelse - herunder de regler, der bruges, og brud på eller fortolkning af reglerne - skal afgøres ved en fagretlig behandling.

6. Uddannelse Alle sikkerhedsrepræsentanter skal gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse i det omfang, det kan lade sig gøre inden for deres ansættelsesperiode. Det gælder dog ikke for sikkerhedsrepræsentanter, der i forvejen har en gyldig arbejdsmiljøuddannelse på 32 eller 16 timer, som er gennemført efter den 1. april 1991 (§ 9-kursus).

Alle har pligt til at deltage i arbejdsmiljøuddannelsen. En sikkerhedsrepræsentant, der er ansat på særlige vilkår, skal på en egnet måde sættes i stand til at varetage hvervet som sikkerhedsrepræsentant.

Arbejdsmiljøuddannelsen skal tilrettelægges, så der tages hensyn til kursisternes forudsætninger. Det kan være nødvendigt at tilpasse arbejdsmiljøuddannelsen, så den egner sig for personer, der er ansat på særlige vilkår.

Versioner

1. 2002-11-11